Skip to main content

Full text of "Det Kongelige teaters historie, 1874-1922"

See other formats 


'^^ 


^ 


DET  KONGELIGE  TEATERS  HISTORIE 


ROBERT  NEIIENDAM 


DET  KONGELIGE  TEATERS 

HISTORIE 


IV 

1882—1886 


V.    PIOS     BOGHANDEL    —    POVL    BRANNER 
NØRREGADE     —     KØBENHAVN     -     1927 


-SSif*^ 


f^* 


#1 


NOV  -IB68       I 


JZ-i^f^ 


PN 
C6N5 


s.  L.  HeilEnS  BOQTRVKKEdl,  KØBENHAVN. 

271447 


AJÆRVÆRENDE  Bind  af  dette  stort  anlagte  Værk  daw 
^  »  ner  en  Helhed  for  sig,  men  slutter  sig  i  Indhold  og  Me^ 
tode  nøje  til  de  foregaaende  Dele.  Bogen  omfatter  en  Skildring 
af  Kulminationen  af  Kammerherre  Pallesens  Teaterstyre,  fire 
betydningsfulde  Sæsoner,  i  hvilke  Festen  ved  Ludvig  Holbergs 
200'Aarsdag  i  1884  ikke  alene  var  en  Hyldest  til  Fortiden,  men 
viste  Teatrets  klassiske  Formaaen.  Holger  Drachmann,  Eds 
vard  Brandes,  Otto  Benzon  og  Sophus  Schandorph  fornyede 
Hverdagens  Repertoire  med  deres  sceniske  Skildringer  fra  vort 
Samfunds  forskellige  Lag,  medens  Tidens  Digter,  Henrik  Ibsen, 
berigede  Teatret  i  videre  Forstand  med  »En  Folkefjende«  og 
»Vildanden«.  Censurens  Uvilje  mod  Realismen  og  dens  Idéer 
blev  brudt;  det  moralske  Synspunkt  trængtes  tilbage  for  det 
kunstneriske,  hvorved  et  befrugtende  Forhold  mellem  Digtning 
og  Fremstilling  fæstnedes.  Publikums  Opmærksomhed  samles 
des  om  unge,  tidsprægede  Talenter,  blandt  hvilke  Karl  Mant^ 
zius  var;  Elevskolen  blev  oprettet  og  dermed  et  Fundament 
rejst  for  den  næste  Generations  Skuespilkunst.  I  Spidsen  for 
Kapellet  ansattes  Johan  Svendsen,  som  fornyede  Udførelsen  af 
Operaens  ældre  Repertoire  og  indførte  Værker  ude  fra  Ven 
densscenerne.  Forholdet  til  fremmed  Musik  udvidedes  med 
større  Kendskab  til  italiensk  Opera  end  i  Perioden  forud,  og 
med  svensk  Sangkunst  blev  indgaaet  en  Forbindelse  af  ret  varig 
Karakter.  Kun  Balletrepertoiret  fornyedes  næsten  ikke,  men 
det  fremragende  Korps  hævdede  sig  alligevel  trods  tarveligt 
Udstyr  og  fantasiløs  Iscenesættelse. 

Hvilke  Kilder,  Forfatteren  har  benyttet,  er  oplyst  paa  sæd:: 
vanlig  Vis.    Uden  Støtte  fra  Direktionen  for  Carlsbergfondet 


og  fra  Formanden  for  »Selskabet  for  dansk  Teaterhistorie«,  Hr. 
Generalkonsul  Johan  Hansen,  kunde  dette  Værk  ikke  udt 
komme  i  et  Land,  hvor  Teaterinteressen  ikke  er  ensbetydende 
med  Interesse  for  Kunsten  og  dens  Historie.  Forfatteren  gen- 
tager derfor  sin  Tak. 

8.  Oktober  1927. 

Robert    Neiiendam. 


INDHOLD 


Side 

Repertoiret   1882 — 83   og   dets   Udførelse   (derimellem  »Strandby 

Folk«  og  »En  Folkefjende«)  1 

Sarah  Bernhardts  andet  Gæstespil    3.3 

Forbindelsen  med  svensk  Opera*  og  Skuespilkunst 38 

Johan  Svendsen  bliver  Kapelmester 43 

Ved  Adolph  Rosenkildes  Død    47 

Olaf  Poulsen  contra  Sophus  Neumann    48 

Episoden  Knutzen  50 

Karl  Mantzius'  Ansættelse  52 

Kammerherre  Fallesen  og  Privatteatrenes  Privilegier    55 

Edvard  Brandes  og  Teaterlovgivningen  57 

Kammerherre  Fallesens  Forhold  til  William  Bloch 58 

Tilskuerfoyeren  bliver  tilgængelig 61 

Dagmarteatret  aabnes   63 

Repertoiret  1883—84 64 

Kejserbesøgene  i  Teatret    71 

Repertoirets  Udførelse  (derimellem  »En  Skandale«  og  »Hamlet«)     74 

»Elverhøjws  Sejrsgang    87 

Sophus  Schandorph  om  Teaterkritikken 101 

Repertoiret  1884 — 85  og  dets  Udførelse  (derimellem  Forestilling 

gerne  ved  Holbergfesten  og  »Vildanden«)    103 

»Den  flyvende  Hollænder«  og  »Mefistofeles«   139 

Frk.  Dons'  Debut    145 

Kammerherre  Fallesen  som  Teatrets  Forsvarer    151 

Repertoiret   1885 — 86  og  dets  Udførelse    (derimellem  »Geografi 

og  Kærlighed«  og  »Karens  Garde«)    155 

Frk.  Lindemanns  d:  Fru  Blochs  første  Roller 164 

»Kameliadamen«  og  Censuren    175 

Olaf  Poulsen  som  Løjtnant  v.  Buddinge 187 

Opførelsen  af  »Aida«    1^^ 

x\ff æren  Schram— Mefistofeles— Kammerherre  Fallesen    194 

Elevskolens  Oprettelse  ^^^ 

Oversigt  over  Perioden  1876 — 86  205 

Kildehenvisninger  og  Registre    209 


HUNDREDE  FEM   OG  TREDIVTE  SÆSON 

1.  SEPTBR.  1882—21.  JUNI  1883. 

(260  ORD.  FORESTILLINGER  +  3  EKSTRAFORESTILLINGER  SAMT 

11  FORESTILLINGER  AF  FREMMEDE  SELSKABER). 

(1.  Aug.:  Frederik  Brun  afgaar). 
(21.  Aug.-  Adolph  Hertz's  Dødsdag.) 

1882.  SEPTEMBER. 

F.      1.  En  opgaaende  Sol  (1). 

L.      2.  Lohengrin  (28). 

S.      3.  En  opgaaende  Sol  (2). 

M.     4.  Surrogater  (13).    Valdemar  (158). 

Ti.     5.  Farinelli  (163).   Nei  (203). 

O.     6.  Lohengrin  (29). 

To.   7.  Fulvia  (19). 

F.      8.  Marianna  (14).    Surrogater  (14).    Soldaterløjer  (147). 

L.      9.  Liden  Kirsten  (86).   Toreadoren  (151). 

S.     10.  Hvor  man  kjeder  sig  (28). 

M.   11.  Lohengrin  (30). 

Ti.  12.  Syvsoverdag  (44). 

O.    13.  De  Usynlige  (60).    Surrogater  (15).    Soldaterløjer  (148). 

To.  14.  Op.  Figaros  Bryllup  (172). 

F.     15.  Gnisten  (29).  Valdemar  (159). 

L.    16.  Fulvia  (20). 

S.     17.  Den  Fremmede  (21). 

M.   18.  Liden  Kirsten  (87).   Toreadoren  (152). 

(Folketeatret  fejrer  25*Aars  Jubilæum). 
Ti.  19.  Marianna  (15).    Napoli  (189). 
O.   20.  Fulvia   (21). 

To.  21.  Farinelli  (164).    Soldaterløjer  (149). 
F.    22.  Lohengrin  (31). 
L.    23.  Syvsoverdag  (45). 

S.     24.  Puppe  og  Sommerfugl  (1).   Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (102). 
M.  25.  Hvor  man  kjeder  sig  (29). 

Ti.  26.  Puppe  og  Sommerfugl  (2).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave  (103). 
O.   27.  Tryllefløjten  (72). 

To.  28.  Puppe  og  Sommerfugl  (3).  Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (104). 
F.    29.  Syvsoverdag  (46). 
L.     30.  Marianna  (16).  (Operahuset  i  Stockholm  fejrer  100*Aars 

Jubilæum). 
R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.    IV.  1 


2  REPERTOIRET  1882—83 

OKTOBER. 
S.      1.  Puppe  og  Sommerfugl  (4).     Pas  de  deux.      La  Lithuanienne. 

Nei  (204). 
M.     2.  Farinelli  (165).   Soldaterløjer  (150). 
Ti.    3.  Op.  Figaros  Bryllup  (173). 

O.     4.  Puppe  og  Sommerfugl  (5).  Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (105). 
To.   5.  Surrogater  (16).    Regimentets  Datter  (127). 
F.      6.  Puppe  og  Sommerfugl  (6).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave  (106). 
L.      7.  Den  Fremmede  (22). 
S.      8.  Hvor  man  kjeder  sig  (30). 

M.     9.  Puppe  og  Sommerfugl  (7).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave  (107). 
Ti.  10.  Den   pantsatte   Bondedreng   (62).    Surrogater   (17).    Soldater* 

løjer  (151). 
O.    11.  Naar   Møbler    flyttes   (32).     Pas    de   deux.    La   Lithuanienne. 

Farinelli  (166). 
To.  12.  Rosa  og  Rosita  (69).   Valdemar  (160). 
F.    13.  Fulvia  (22). 
L.     14.  Rosa  og  Rosita  (70).    Surrogater  (18).    Soldaterløjer  (152). 

(Adolph  Rosenkildes  Dødsdag). 
S.     15.  Colomba  (1). 
M.   16.  Colomba  (2). 

Ti.  17.  Rosa  og  Rosita  (71).    Et  ReiseÆventyr  (97). 
O.    18.  Surrogater  (19).    Napoli  (191). 

To.  19.  Puppe  og  Sommerfugl  (8).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave  (108). 
F.    20.  Rosa  og  Rosita  (72).   Liden  Kirsten  (88). 
L.    21.  Hvor  man  kjeder  sig  (31). 

S.    22.  Puppe  og  Sommerfugl  (9).  Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (109). 
M.  23.  Den   pantsatte   Bondedreng    (63).    Surrogater   (20).    Soldater* 

løjer  (153). 
Ti.  24.  Colomba  (3). 
O.   25.  Syvsoverdag  (47). 
To.  26.  Colomba  (4). 
F.    27.  Surrogater  (21).   Et  ReiseÆventyr  (98).    Livjægerne  paa  Ama* 

ger  (78). 
L.    28.  Puppe  og  Sommerfugl  (10).  Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have(110). 
S.     29.  Gyngende  Grund  (1).  (Meningskamp  og  Piben,  indtil  Gon* 

gongen  lød). 
M.  30.  Rosa   og   Rosita  (73).    Et   ReiseÆventyr  (99).    De   Danske    £ 

China. 
Ti.  31.  Gyngende  Grund  (2). 

NOVEMBER. 
O.     1.  Colomba  (5). 
To.   2.  Hvor  man  kjeder  sig  (32). 
F.      3.  Gyngende  Grund  (3). 


REPERTOIRET  1882—83  3 

L.      4.  Op.  Hamlet  (12). 

S.      5.  Puppe  og  Sommerfugl (11).  Et  Eventyr  i  Rosenborg#Have(lll). 

M.     6.  Gyngende  Grund  (4). 

Ti.     7.  Den  Fremmede  (23). 

O.     8.  Puppe  og  Sommerfugl  (12).  Et  Eventyr  i  Rosenborg?Have(112). 

To.   9.  Gnisten  (30).    Sylphiden  (90). 

(Antoinette:  Frk.  Soffy  Rosenbergs  o: 
Fru  Mantzius'  Debut). 

F.    10.  Colomba  (6). 

L.     11.  Gyngende  Grund  (5). 

S.  12.  Den  pantsatte  Bondedreng  (64).  Gnisten  (31).  Soldater* 
løjer  (154). 

M.   13.  Puppe  og  Sommerfugl  (13).  Et  Eventyr  i  Rosenborg«Have(113). 

Ti.  14.  Op.  Hamlet  (13). 

O.    15.  Hvor  man  kjeder  sig  (33). 

To.  16.  Den  pantsatte  Bondedreng  (65).  Surrogater  (22).  Et  Reise* 
Eventyr  (100). 

F.    17.  Elskovsdrikken  (48).    La  Ventana  (111). 

L.     18.  De  Usynlige  (61).    Gnisten  (32).    Soldaterløjer  (155). 

S.     19.  En  Skjærsommernatsdrøm  (38). 

M.  20.  Marianna  (17).  Pas  de  deux.   La  Lithuanienne.    Nei  (205). 

Ti.  21.  Gnisten  (33).    Elskovsdrikken  (49). 

O.   22.  Gyngende  Grund  (6).        (I  Anledning  af  sin  70*Aarsdag  dekore* 

res  Fru  Heiberg  med  Fortjenstmedaillen 
i  Guld,  som  ikke  tidligere  var  tildelt 
nogen  Kvinde). 

To.  23.  En  Skjærsommernatsdrøm  (39). 

F.    24.  Puppe  og  Sommerfugl  (14).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave(114). 

L.    25.  Colomba  (7). 

S.  26.  Abracadabra  (9).  Den  forvandlede  Brudgom  (1).  Soldaterløjer 
(156). 

M.  27.  Elskovsdrikken  (50).   La  Ventana  (112). 

Ti.  28.  Hans  Heiling  (96). 

O.   29.  Gnisten  (34).   Sylphiden  (91). 

To.  30.  Gyngende  Grund  (7). 

DECEMBER. 
Hvor  man  kjeder  sig  (34), 
Lohengrin  (32). 

Aarsdagen  for  Ludvig  Holbergs  Fødsel:  Abracadabra  (10).  Den 
forvandlede  Brudgom  (2).   Festen  i  Albano  (108). 
De  Usynlige  (62).   Pas  de  deux.   La  Lithuanienne.   Nei  (206). 
Fulvia  (23). 

Marianna  (18).    Surrogater  (23).   Et  ReiseÆventyr  (101). 
Syvsoverdag  (48). 


F. 

1. 

L. 

2. 

S. 

3. 

M. 

4, 

Ti. 

5. 

O. 

6, 

To. 

7. 

4  REPERTOIRET  1882—83 

F.      8.  Troubadouren  (31).  (Leonora:  Frk.  Pyk  som  Gæst). 

L.      9.  Abracadabra  (11).    Den   forvandlede  Brudgom  (3).    Festen  i 

Albano  (109). 
S.     10.  Gnisten  (35).    Napoli  (192). 

(Storhertug   Friedrich   af   Baden  med 
Gemalinde   overværer   Forestillingen). 

M.    11.  Troubadouren  (32).  (Leonora:  Frk.  Pyk  som  Gæst). 

Ti.  12.  De  Nygifte  (75).  Soldaterløjer  (157). 

(Amtmanden:  C.  N.  Knutzens  eneste 

Optr.). 
O.    13.  Op.  Don  Juan  (224).  (Donna  Anna:  Frk.  Pyk  som  Gæst). 

To.  14.  Abracadabra  (12).    Den   forvandlede  Brudgom  (4).    Festen   i 

Albano  (110). 
F.     15.  En  Skjærsommernatsdrøm  (40). 

L.     16.  Op.  Don  Juan  (225).  (Donna  Anna:  Frk.  Pyk  som  Gæst). 

S.     17.  Helga  (1).  (Meningskamp). 

M.   18.  Syvsoverdag  (49). 
Ti.  19.  Jægerbruden  (Ouverture,  2.  Akt,  I).    Napoli  (193). 

(Agathe:  Frk.  Pyk  som  Gæst).  (25* Aars* 

dagen  for  Waldemar  Prices  Debut). 
O.   20.  Helga  (2). 
To.  21.  Norma  (1.  Akt).  Troubadouren  (1.  og  4.  Akt). 

(Norma  og  Leonora:  Frk.  Pyk  som  Gæst). 
F.    22.  Helga  (3). 
Ti.  26.  Abracadabra  (13).    Den    forvandlede    Brudgom  (5).    Festen  i 

Albano  (111). 
O.   27.  Gyngende  Grund  (8). 
To.  28.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (126). 
F.    29.  Colomba  (8). 
L.    30.  Puppe  og  Sommerfugl  (15).  Et  Eventyr  i  Rosenborg«Have(115). 


1883.  JANUAR. 

M.     1.  Hvor  man  kjeder  sig  (35). 

Ti.     2.  En  Skjærsommernatsdrøm  (41). 

O.     3.  Abracadabra   (14).    Den   forvandlede   Brudgom  (6).    Festen   i 

Albano  (112). 
To.   4.  Op.  Hamlet  (14). 
F.      5.  Surrogater  (24).    Napoli  (194). 
L.      6.  Gyngende  Grund  (9). 

S.       7.  Phantomer  (1).   Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (116). 
M.     8.  Abracadabra  (15).     Den  forvandlede  Brudgom  (7).     Festen  i 

Albano  (113). 
Ti.     9.  Lohengrin  (33). 
O.    10.  Phantomer  (2).   Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (117). 


L. 

13, 

S. 

14. 

M. 

15, 

Ti. 

16. 

O. 

17. 

REPERTOIRET  1882—83  5 

To.  11.  Eva  (14).    Nei  (207). 

F.     12.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (127). 

Phantomer  (3).    Farinelli  (167). 

Abracadabra  (16).    Den  forvandlede  Brudgom  (8).     Et  Reise# 

Eventyr  (102). 

Fulvia  (24). 

Puppe  og  Sommerfugl  (16).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave(118). 

Den  pantsatte  Bondedreng  (66).  Pas  de  deux.  La  Lithuanienne. 

Soldaterløjer  (158). 
To.  18.  Kjøbmanden  i  Venedig  (38). 
F.     19.  Phantomer  (4).    Sylphiden  (92). 
L.    20.  Eva  (15).   Nei  (208). 
S.    21.  Kjøbmanden  i  Venedig  (39). 
M.  22.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (128). 
Ti.  23.  Hvor  man  kjeder  sig  (36). 
O.   24.  Eva  (16).   Livjægerne  paa  Amager  (79). 
To.  25.  Gyngende  Grund  (10). 
F.    26.  Gnisten  (36).    Abracadabra  (17).    Den  forvandlede  Brudgom 

(9). 
L.    27.  En  Skjærsommernatsdrøm  (42). 
S.    28.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (129). 
M.  29.  Phantomer  (5).    Napoli  (195). 
Ti.  30.  Surrogater  (25).   Abracadabra  (18).   Den  forvandlede  Brudgom 

(10). 
O.   31.  Rosa  og  Rosita  (74).  Nei  (209). 


FEBRUAR. 

To.    1.  Fulvia  (25). 

F.       2.  Mignon  (25).  (Mignon:  Frk.  Grabow  som  Gæst). 

L.      3.  Den  pantsatte  Bondedreng  (67).    Et  ReiseÆventyr  (103). 

S.      4.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (130). 

M.     5.  Abracadabra  (19).    Den  forvandlede  Brudgom  (11).    Soldater* 

løjer  (159). 
Ti.     6.  Eva  (17).  De  Danske  i  China. 
O.     7.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (131). 
To.   8.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (140). 
F.      9.  Naar  Møbler  flyttes  (33).   Napoli  (196). 
L.     10.  Hans  Heiling  (97).  (August  Lindberg  spiller  Hamlet  med  sit 

Selskab  paa  Folketeatret). 
S.     11.  Hvor  man  kjeder  sig  (37). 
M.   12.  Puppe  og  Sommerfugl  (17).    Sylphiden  (93). 

(J.  A.  Pætges'  Dødsdag). 
Ti.  13.  Fulvia  (26).  (Richard  Wagners  Dødsdag). 

O.    14.  Mignon  (26).  (Mignon:  Frk.  Grabow  som  Gæst). 


6  REPERTOIRET  1882—83 

To.  15.  Phantomer  (6).    Liden  Kirsten  (89). 

F.     16.  Kjøbmanden  i  Venedig  (40), 

L.     17.  Puppe  og  Sommerfugl  (18).  Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have(119). 

S.     18.  Mignon  (27).  (Mignon:  Frk.  Grabow  som  Gæst). 

M.   19.  En  Skjærsommernatsdrøm  (43). 

Ti.  20.  Phantomer  (7).   Valdemar  (161). 

O.  21.  Henrik  og  Pernille  (147).  Abekatten  (111). 

To.  22.  Op.  Hamlet  (15).  (Ophelia:  Frk.  Grabow  som  Gæst). 

F.    23.  Henrik  og  Pernille  (148).    Abekatten  (112). 

L.    24.  Phantomer  (8).    Sylphiden  (94). 

S.     25.  Op.  Hamlet  (16).  (Ophelia;  Frk.  Grabow  som  Gæst). 

M.  26.  Gnisten  (37).  Dansedivertissement  af  Troubadouren.  Et  Even* 

tyr  i  RosenborgsHave  (120). 
Ti.  27.  Op.  Hamlet  (17).  (Ophelia:  Frk.  Grabow  som  Gæst). 

O.   28.  En  Skjærsommernatsdrøm  (44). 

(Puk:  Frk.  Berthelsens  sidste  Optr.). 


MARTS. 
To.    1.  Surrogater  (26).  Abracadabra  (20).   Den  forvandlede  Brudgom 

(12). 
F.      2.  Hvor  man  kjeder  sig  (38). 
L.       3.  Norma    (52).  (Norma:  Frk.  Pyk.    Adalgisa:  Frk.  Gra* 

bow  som  Gæster). 
S.      4.  En  Folkefjende  (1). 
M.     5.  Norma  (53).  (Norma:  Frk.  Pyk.   Adalgisa:  Frk.  Gra* 

bow  som  Gæster). 
Ti.    6.  Henrik  og  Pernille  (149).    Abekatten  (113). 
O.     7.  En  Folkefjende  (2). 
To.    8.  Mignon   (28).  (Mignon:  Frk.  Grabow  som  Gæst). 

(Dagmarteatret   aabnes   under  M.  V. 

Bruns  Direktion). 
F.      9.  En  Folkefjende  (3). 
L.     10.  Surrogater  (27).   Valdemar  (162). 
S.     11.  Norma  (54).  (Norma:  Frk.  Pyk.    Adalgisa:  Frk.  Gra* 

bow  som  Gæster). 
M.   12.  Henrik  og  Pernille  (150).  Pas  de  deux.  Polka.  Abekatten  (114). 

(Frk.  Fiamands  Debut). 
Ti.  13.  Norma  (55).  (Norma:  Frk.  Pyk.    Adalgisa:  Frk.  Gra* 

bow  som  Gæster). 
O.    14.  Fulvia  (27). 
To.  15.  En  Folkefjende  (4). 
F.     16.  Norma  (56).  (Norma:  Frk.  Pyk.    Adalgisa:  Frk.  Gra* 

bow  som  Gæster). 
L.    17.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (132). 


REPERTOIRET  1882—83  7 

S.     18.  Lohengrin  (3.  Akt).  (Elsa-  Frk.  Grabow). 

Norma  (1.  og  3.  Akt).         (Norma:  Frk.  Pyk;   sidste  Optr.;    Ådal* 

gisa:  Frk.  Grabow). 

Op.  Hamlet  (4.  Akt).  (Ophelia:  Frk.  Grabow;  sidste  Optr.). 

M.   19.  En  Folkefjende  (5). 
Ti.  20.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (133). 
M.  26.  Abracadabra  (21).  Den  forvandlede  Brudgom  (13).  Abekatten 

(115). 
Ti.  27.  En  Folkefjende  (6). 
O.  28.  De  Usynlige  (63).   Violinspil  af  Frk.  Marianne  Eissier.    Solda* 

terløjer  (160). 
To.  29.  Phantomer  (9).    Napoli  (197). 

F.    30.  Puppe  og  Sommerfugl  (19).  Et  Eventyr  i  RosenborgsHave(121). 
L.    31.  Hvor  man  kjeder  sig  (39). 


APRIL. 

S.      1.  En  Folkefjejide  (7). 

M.     2.  Farinelli  (168).    Abekatten  (116). 

Ti.    3.  Puppe  og  Sommerfugl  (20).   Sylphiden  (95). 

O.     4.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (134). 

To.   5.  Henrik  og  Pernille  (151).    Pianospil  af  Frk.  Martha  Remmert. 

Et  Eventyr  i  Rosenborg*Have  (122). 
F.       6.  Op.  Barberen  i  Sevilla  (141).    (Kongeparret    besøger   om   Formid* 

dagen  Tilskuerfoyeren). 

L.      7.  Abracadabra  (22).   Den  forvandlede  Brudgom  (14).  Abekatten 

(117). 
S.       8.  Kjøbmanden  i  Venedig  (41).    (Foyeren  aabnes  for  Publikum). 
M.     9.  Hvor  man  kjeder  sig  (40). 
Ti.  10.  Strandby  Folk  (1). 
O.    11.  Op.  Barbereri  i  Sevilla  (142). 

(Marcellina:    Frk.    Bournonvilles    sidste 

Optr.). 
To.  12.  Strandby  Folk  (2).  (Kronprinsen  af  Sverige*Norge  overværer 

Forestillingen). 
F.    13.  Farinelli  (169).    Festen  i  Albano  (114). 
L.    14.  En  Folkefjende  (8). 
S.     15.  Strandby  Folk  (3). 
M.   16.  Strandby  Folk  (4). 
Ti.  17.  Kjøbmanden  i  Venedig  (42). 
O.    18.  Gnisten  (38).    Valdemar  (163). 

(Corps  "diplomatique     overværer     efter 

Indbydelse     Forestillingen     og     superer 

i  Foyeren). 
To.  19.  Lohengrin  (34). 


8  REPERTOIRET  1882—83 

F.    20.  Strandby  Folk  (5). 

L.    21.  Fulvia  (28). 

S.    22.  Hvor  man  kjeder  sig  (41). 

M.  23.  Kjøbmanden  i  Venedig  (43). 

Ti.  24.  Phantomer  (10).   Et  Eventyr  i  Rosenborg^Have  (123). 

O.   25.  Strandby  Folk  (6). 

To.  26.  Abekatten  (118).   Livjægerne  paa  Amager  (80). 

F.    27.  En  Folkefjende  (9). 

L.    28.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (135). 

S.    29.  Den  Stumme  i  Portici  (162). 

M.  30.  Fulvia  (29). 

MAJ. 
Strandby  Folk  (7). 
En  Folkefjende  (10). 

Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:  Den  Stumme  i 
Portici  (163). 
4.  Den  første  Kjærlighed  (118).   Den  Vægelsindede  (69). 

Strandby  Folk  (8). 
6.  Strandby  Folk  (9). 

Den  Stumme  i  Portici  (164). 

Surrogater  (28).    Pianospil  af  Frk  Martha  Remmert.    Sylphi* 

den  (96). 

Op.  Barberen  i  Sevilla  (143). 

Den  Stumme  i  Portici  (165). 

Strandby  Folk  (10). 

Yrsa  (1).  Valkyrien  (62). 

Den  Stumme  i  Portici  (166). 

(Aug.    Lindbergs    Selskab    aabner    sine 
Forestillinger  paa  Dagmarteatret). 
O.    16.  Naar  Møbler  flyttes  (34).    Den  første  Kjærlighed  (119).    Liv* 

jægerne  paa  Amager  (81), 
To.  17.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (136). 
F.    18.  Den  Stumme  i  Portici  (167). 
Yrsa  (2).    Sylphiden  (97). 
Strandby  Folk  (11). 
21.  Mignon  (29). 

Gnisten  (39).    Den    første    Kjærlighed  (120).     Brudefærden    i 

Hardanger  (107). 

Yrsa  (3).   Festen  i  Albano  (115). 

Strandby  Folk  (12). 

Mignon  (30). 

Den  Stumme  i  Portici  (168). 

(Selva:  Christian  Ferslevs   sidste  Optr.). 
M.  28.  Strandby  Folk  (13). 


Ti. 

1. 

O. 

2. 

To. 

3. 

F. 

4. 

L. 

5. 

S. 

6. 

M. 

7. 

Ti. 

8. 

O. 

9. 

To. 

10. 

F. 

11. 

M. 

14, 

Ti. 

15. 

L. 

19. 

S. 

20. 

M. 

21. 

Ti. 

22. 

O. 

23. 

To.  24. 

F. 

25. 

L. 

26, 

REPERTOIRET  1882—83  9 

Ti.  29.  En  Folkefjende  (11). 

O.   30.  Farinelli  (170).    Dansedivertissement  af  Troubadouren. 

To.  31.  Rosa  og  Rosita  (75),    Et  Eventyr  i  RosenborgsHave  (124). 

F.  1.  Juni:  Til  Indtægt  for  Ballettens  Pensionskasse:  Orkesterkon* 
cert  ved  Johan  Svendsen.    Valkyrien  (63). 

L.  2.  Juni:  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:  Mignon 
(31).  (H.  S.  Paulli  dirigerer  for  sidste  Gang). 


JUNI. 

Forestillinger  af  Sarah  Bernhardts  Selskab: 

M. 

4.  Fédora. 

Ti. 

5.  Fédora. 

O. 

6.  Fédora. 

To. 

7.  Fédora. 

F. 

8.  Marton  et  Frontin.  Valerie.  Pierrot  assassin, 

L. 

9.  Fédora. 

FORESTILLINGER  AF  DET  KGL.  SVENSKE  OPERASELSKAB: 

F.     15.  Konung  for  en  dag. 

L.     16.  Carmen. 

S.     17.  Faust. 

Ti.  19.  Carmen. 

To.  21.  Konung  for  en  dag. 

30.  Juni  afgik:  Kapelmester  Paulli,  Kammersangerinde  Frk.  Bournorn 
ville.  Danserinde  Frk.  Johanne  Petersen,  Skuespillerinderne 
Fru  Oda  Petersen  og  Frk. /da  Berthelsen,  Skuespiller  V. Blochs 
Suhr  samt  Lærer  ved  Balletskolen  F.  Hoppe. 
1.  Juli  ansattes:  Kapelmester  Johan  Svendsen,  Skuespiller  Karl 
Mantzius  samt  Skuespillerinderne  Frkn.  Rosenberg  og  Ing- 
wersen. 

[Pinsedag  gaves  »Abracadabra«  og  »Abekatten«  paa  Helsingborg 
Teater. 

Under  Landmandsforsamlingen  i  Aalborg  i  Juni  opførte  en  Del 
af  Skuespilpersonalet  med  Olaf  Poulsen  og  Oda  Petersen  i  Spidsen 
bl.  a.  »De  Usynlige«  og  »Et  Eventyr  i  RosenborgsHave«.  Senere  spillede 
Selskabet  i  andre  Byer  under  Navn  af  »Olaf  PoulsensTournéen«. 

Balletten  gav  i  Juni  Forestillinger  i  større  Provinsbyer  bl.  a.  med 
»Toreadoren«,  »Blomsterfesten«  og  »La  Ventana«  paa  Programmet. 

Samtidig  optraadte  Kammersanger  Simonsen  ved  nogle  musikalsk* 
deklamatoriske  Aftenunderholdninger,  bl.  a.  sammen  med  Fru  Nyrop. 

I  Juni  var  Fru  Hennings  Gæst  paa  Christiania  Teater  bl.  a.  som 
Suzanne,  Agnes  og  Nora.] 


10  »EN   OPGAAENDE   SOL« 

Sæsonen  1882—83  var  et  ualmindelig  begivenhedsrigt 
Teateraar.  Landets  største  Lyriker,  Holger  Drachmann,  debu? 
terede  som  Dramatiker,  Henrik  Ibsen  svarede  »Gengangere«s 
Angribere  med  »En  Folkefjende«,  Norges  store  Komponist 
Johan  Svendsen  knyttedes  som  Kapelmester  til  vor  Opera,  og 
Forholdet  til  svensk  scenisk  Kunst  forbedredes  gennem  inters: 
essante  Gæstespil.  Der  hændte  ogsaa  det  mærkelige,  at  hidtil 
uopførte  Arbejder  baade  af  Holberg  og  Oehlenschlåger  bragtes 
frem  for  Rampens  Lys.  Og  endelig  bidrog  Dagmarteatrets  Aab? 
ning  og  Sarah  Bernhardts  Genkomst  til  det  Indtryk  af  broget 
Mangfoldighed,  som  Aaret  efterlod. 

Indledningen  faldt  saare  uheldigt  ud:  De  Løfter  i  Retning  af 
større  Naturlighed,  som  Fru  Magdalene  Thoresen  havde  givet 
i  »Inden  Døre«  (jvfr.  III  pag.  17)  blev  ikke  indfriet  i  hendes 
næste  Arbejde  »En  opgaaende  Sol«,  Skuespil  i  fire  Handlinger. 
Hovedidéen  var  den,  at  en  Student  (Zangenberg)  bilder  sig  ind 
at  være  Digter  og  faar  sine  Omgivelser  til  at  tro  paa  sig.  Men 
da  et  Skuespil,  han  har  skrevet,  gør  Fiasko,  vender  den  Verden, 
af  hvilken  han  nylig  blev  feteret,  ham  Ryggen.  Han  er  nu  nær 
ved  at  lade  sig  hverve  af  Smudspressen,  men  en  ødelagt  Journa? 
lists  manende  Eksempel  og  Gensynet  med  en  værdifuld  ung 
Pige  (Fru  Hennings),  som  var  Forbilledet  for  Heltinden  i  hans 
Skuespil,  redder  ham  fra  Illusionerne  om  at  blive  Digter.  Ikke 
i  en  indbildt  Verden,  men  som  Forretningsmand  er  det,  at  han 
har  Haab  om  at  blive  »en  opgaaende  Sol«. 

Stykket  var  et  af  de  sidste,  Molbech  censurerede,  og  da  dets 
Moral  tiltalte  ham,  saa'  han  bort  fra,  at  det  baade  savnede 
Introduktion,  Knudepunkt  og  Opløsning.  Han  paatalte  heller 
ikke,  at  dets  patetiske  Stil  stod  i  et  Modsætningsforhold  til 
Emnets  komiske  Sider,  men  mente,  at  Stykket  vilde  »kunne 
hævde  sig  paa  Scenen«,  naar  Dialogen  blev  gjort  mindre  bred 
og  forskellige  henkastede  Motiver  sammenarbejdedes.  Denne 
Revision  paatog  Erik  Bøgh  sig,  men  den  forandrede  ikke  Re* 
sultatet.  »En  opgaaende  Sol«  var  for  daarligt  som  Skuespil, 
saa  højstemt  graat  i  graat  i  Tonen,  at  selv  Fru  Hennings,  der 
fandt  smukke  Udtryk  for  Ensomhedens  Alvor,  ikke  kunde 
redde  det,  skønt  hun  blev  fortrinligt  støttet  af  Emil  Poulsen 
som   den   forhutlede   Journalist  og   Olaf  Poulsen   som   Onkel 


»PUPPE  OG  SOMMERFUGL«  11 

Janus,  en  komisksrørende  Spidsbor? 
ger,  han  havde  skabt  af  intet.  Hel# 
digvis  nærede  Fru  Thoresen  ikke 
store  Forventninger  til  dette  Ar* 
bejde,  hvormed  hendes  Virksom* 
hed  for  det  kgl.  Teater  sluttede;  i 
hvert  Fald  skrev  hun  til  Nicolaj 
Bøgh:  »Jeg  tror  gærne,  at  mit 
Stykke  falder  igennem«.  Denne 
Tro  blev  en  Realitet,  thi  efter  en 
haard  Medfart  i  Pressen,  der  navn*     ^,  .  „    ,  ^  ,   ,  t 

Olar  roulsen  som  Onkel  Janus. 

lig  beklagede  Stykkets  totale  Man*  (Pietm  Krohn) 

gel    paa    Ironi    endsige    Lune,    op* 

førtes    »En    opgaaende    Sol«    kun   to    Gange.   — 

Holger  Drachmanns  Debut  som  Dramatiker  blev  modtaget 
med  spændt  Forventning  —  ikke  af  Censor  Bøgh,  men  af 
Publikum,  blandt  hvilket  hans  lyriske  Evne  forlængst  havde 
skaffet  ham  Digternavn.  Kun  meget  faa  vidste,  at  han  allerede 
1873  sammen  med  Edv.  Brandes  havde  faaet  en  anonym  Nyt* 
aarsrevy  opført  paa  Casino.  Sin  egentlige  sceniske  Virksomhed 
begyndte  han  forsigtigt  med  »Puppe  og  Sommerfugl«,  Skuespil 
i  to  Akter.  Erik  Bøgh  havde  mest  Lyst  til  at  indstille  Stykket  til 
Forkastelse,  fordi  kun  »meget  uskyldige  Tilskuerinder  og  meget 
svagtbegavede  Tilskuere  vilde  undgaa  at  bemærke,  at  Forud* 
sætningen  om  den  erotiske  Lidenskabs  Ret  til  at  ignorere 
Ægteskabets  Forpligtelser  skinnede  frem  overalt«.  Han  gjorde 
dog  opmærksom  paa,  at  »det  hensynsløse,  energiske  og  tæt 
sammensluttede  Kotteri,  der  stod  paa  samme  Side  som  Forfat* 
teren,  vilde  gøre  en  Partisag  af  at  berede  Stykket  en  Sukces, 
mens  man  i  Tilfælde  af  dets  Forkastelse  vilde  rejse  en  Storm 
mod  Teatret«.  Censuren  var  stærkt  præget  af  Bøghs  person* 
lige  Uvilje  mod  Drachmann;  den  endte  med  en  Henstilling  til 
Chefen  om  selv  at  tage  Afgørelsen. 

Fallesen  indsaa,  at  det  vilde  være  urimeligt  at  forkaste  Styk* 
ket  af  moralske  Grunde.  Dets  Hovedhandling  drejede  sig  om 
Modsætningen  mellem  en  kultiveret  Kvinde  og  en  smuk  Mand, 
der  aandeligt  er  en  Plebejer.  Fru  Flora  (Betty  Hennings)  har 
i  sin  umodne  Ungdom  forelsket  sig  i  ham,  som  af  Profession  er 


12 


»PUPPE  OG  SOMMERFUGL« 


Skuespiller  (Jerndorff),  men  hun  er  ikke  lykkelig  i  Samlivet 
med  denne  forfængelige  Nar.  Alligevel  stræber  hun  at  bevare 
sine  Illusioner  og  er  ham  tro,  ogsaa  da  hun  møder  en  liden? 
skabelig  Kærlighed  hos  en  Husven  (E.  Poulsen),  Men  gennem 
denne  Oplevelse  forstaar  hun,  at  hendes  Følelser  for  Ægte? 
manden  har  været  et  Selvbedrag.  Ligesom  Ibsens  Nora  vil  hun 

nu  udvikle  sig  paa  fri 
Haand,  nærmere  bestemt 
blive  Skuespillerinde,  og 
først  naar  hun  er  forvand* 
let  fra  Puppe  til  Sommer? 
fugl,  vil  hun  atter  skænke 
sit  Hjerte  bort.  Men  un? 
der  denne  Proces  agter 
hun  ikke  at  forlade  Hjem? 
met  —  hun  bliver  med  al 
ægteskabelig  Reservation 
boende  hos  sin  Mand. 
Dette  Arrangement,  hvor? 
af  hans  eventuelle  Efter? 
følger  vil  høste  Frugten, 
faldt  navnlig  Erik  Bøghs 
Organ  »Dagens  Nyheder« 
for  Brystet. 

»Puppe  og  Sommerfugl« 
varierede  altsaa  Motivet  i 
»Et  Dukkehjem«,  men  var 
som  Skuespil  svagt  baade 
i  dramatisk  og  psykolo? 
gisk  Henseende.  AUige? 
vel  gjorde  det  Lykke,  dels 
fordi  det  indeholdt  stemningsfulde  Momenter,  som  Bloch  i  sin 
Iscenesættelse  udnyttede,  dels  fordi  Fru  Hennings  udførte 
Hovedrollen.  Hun  stod  i  disse  Aar  i  sin  Kunsts  Zenit  og  havde 
atter  her  faaet  en  Opgave,  i  hvilken  hun  til  Fuldkommenhed 
kunde  indleve  sig,  og  hvor  hun  endog  fik  Lejlighed  til  at  vise  et 
Brudstykke  af  sin  senere  Ofelia.  »Den  dramatiske  Produktion«, 
skrev  Herman  Bang,  »som  er  begyndt  at  blomstre  op,  har  rakt 


Fru  Hennings  i  „Puppe  og  Sommerfugl." 


»PUPPE  OG  SOMMERFUGL«  13 

Fru  Hennings  Tidens  levende  Typer,  og  Ansigt  til  Ansigt  med 
det,  hun  selv  har  levet  og  derfor  fuldt  ud  forstaar,  er  hendes 
Kunst  blevet  ti  Gange  finere  maalende  . , .  Kun  hvor  hendes 
Erfaring  svigter,  bliver  hun  traditionel  og  uinteressant«,  »Til* 
lod  Tid  og  Plads  det«,  tilføjede  Sophus  Schandorph,  »kunde 
man  skrive  en  hel  Afhandling  om  hendes  Flora  Barring«. 
Han  beundrede  navnlig  hendes  Udtryk  for  det  Ømme  og  Kær? 
lighedstørstende,  som  overvindes  af  Pligtfølelsen,  der  »formaar 
at  raabe  sit  myndige  »Ned«  til  Lidenskabens  Naturmagt«.  I 
det  Hele  taget  dækkede  Udførelsen  Stykkets  Mangler:  Jern* 
dorff  gav  Hanprimadonnaen  et  komisk  Skær,  der  blev  den  rette 
Baggrund  for  Emil  Poulsens  mandige  Varme  som  Husvennen, 
og  Olaf  Poulsen  fik  Latteren  frem,  da  han  sagde  nogle  faa  Re# 
plikker  som  en  typisk  Skuespiller^Beundrer.  Men  hverken 
denne  Figur  eller  en  rejsende  Haandværkssvend,  som  Carl 
Meyer  udførte  med  sikker  Karakteristik,  havde  noget  med 
Handlingen  at  gøre. 

Det  literære  »Kotteri«,  som  Erik  Bøgh  frygtede  i  sin  Cen;; 
sur,  stillede  sig  langt  mere  kritisk  overfor  Stykket  end  Højre* 
bladene.  I  Maanederne  efter  Antagelsen  havde  Drachmann 
nemlig  taget  Afstand  fra  sine  Venner  i  Digtet  »Til  Aulestad«. 
Denne  nye  Tingenes  Tilstand  prægede  nu  deres  Bedømmelse. 
»Man  har  hørt  saa  meget  om  »Lobhudelen«  mellem  os  indbyr* 
des«,  skrev  Sophus  Schandorph,  »at  man  bliver  fristet  til  at 
sige,  at  Beskyldningen  er  usand«.  Indenfor  denne  Synsvinkel 
var  ogsaa  en  skarp  Kritik  af  Edv.  Brandes  affattet.  Drachmann 
tvivlede  selv  paa  sit  Arbejdes  Sceneheld  og  gik  ind  paa  enhver 
Ændring,  Sceneinstruktør  Bloch  foreslog;  han  vilde  være  »me* 
get  tilfreds,  om  Opførelsen  ikke  blev  et  evident  Nederlag«. 
Tværtimod  vandt  han  med  »Puppe  og  Sommerfugl«  Fodfæste 
som  Dramatiker;  Stykket  opførtes  tyve  Gange  i  Sæsonens  Løb, 
men  blev  ikke  genoptaget. 

Drachmann  overværede  ikke  Prøverne,  da  han  paa  Skagen 
var  ivrigt  optaget  af  sit  næste  Arbejde  »en  dramatiseret  Frem* 
stilling  af  vor  Kystbefolknings  Liv  sammenknyttet  med  Hoved* 
stads*  eller  i  hvert  Fald  Kulturbefolkningens«,  skrev  han  til 
William  Bloch.  »Jeg  har  Venner  og  navnlig  Parti*Venner  i 
Købhvn.,  der,  hvis  de  nu  saa'  mig  i  Byen,  vilde  fordre  Rede* 


14  »STRANDBY  FOLK« 

gøreise,  Fremtidsprogrammer  etc.  etc.  af  mig.  Alt  dette  vilde 
gøre  et  dybt  Indhug  i  den  Stemning,  hvori  jeg  ene  og  alene  kan 
faa  mit  nye  Arbejde  saa  kunstnerisk  helstøbt,  som  jeg  ønsker, 
og  det  er  mit  Arbejde  mere  end  mit  personlige  Behag  eller  Ube? 
hag,  det  gælder«.  Han  bad  derfor  Bloch  gøre  Skuespillerne-  be? 
gribeligt,  hvorfor  han  blev  borte  »i  Stedet  for  at  risikere  et 
Intermezzo  i  mit  Arbejde  af  æsthetiske  og,  hvad  værre  er,  højst 
sandsynligt  politiske  oprivende  Debatter  og  Tvistigheder«.  Bag 
alle  disse  overflødige  Undskyldninger  dirrede  Brudet  med 
Digterens  Fortid. 

Det  nye  Arbejde,  som  optog  ham,  og  som  han  indleverede  i 
Novbr.  1882,  kaldtes  først  »Derude  fra«.  Skuespil  i  fire  Hånd* 
linger.  Drachmanns  Brud  med  »Europæerne«  havde  naturlig* 
vis  vakt  Glæde  hos  deres  Modstandere,  og  denne  sporedes  nu 
i  Erik  Bøghs  Censur.  Han  brugte  Adjektiver  som  »genial«, 
»original«  og  udtalte  kun  Ønsket  om  Forkortelser  og  Strygning 
af  en  Scene,  hvori  en  Druknet  bragtes  til  Live.  »Man  venter 
nok  paa  den  forsonlige  Haand«,  skrev  Drachmann  til  sin  For* 
lægger,  »men  jeg  rækker  den  s'gu  inte.  Dertil  var  den  sidste 
Censur  altfor  rædselsfuld  bornert«.  I  Modsætning  til  »Puppe 
og  Sommerfugl«  troede  han,  at  det  nye  Skuespil,  som  omdøbtes 
til  »Strandby  Folk«,  vilde  blive  en  literær  og  scenisk  Begiven* 
hed:  »Det  har  en  bestemt  udtalt  Tendens  midt  imellem  de 
stridende  Parter.  Front  imod  det  Franske,  Front  imod  Pessi* 
mismen;  frem  med  det  Sunde,  det  Nedarvede,  det  Oprindelige! 
Lad  os  saa  se,  hvem  der  vil  tage  Kampen  op  med  mig  paa  det 
Program«. 

Men  det  gik  Drachmann  ligesom  tidligere  Molbech,  der  og* 
saa  vilde  gøre  Front  mod  Realismen:  Hensigten  svækkede  hans 
Kunst.  »Strandby  Folk«  var  egentlig  slet  ikke  noget  Skuespil, 
men  en  Samling  Folkelivsbilleder  fra  et  meget  malerisk  Milieu, 
der  var  nyt  for  Scenen,  men  kendt  paa  Charlottenborg,  især  fra 
Michael  Anchers  Billeder.  »Maleren  Holger  Drachmann  udstil* 
ler  i  Aar  paa  det  kgl.  Teater«,  skrev  Axel  Henriques  træffende, 
og  overensstemmende  hertned  blev  Forestillingen  anmeldt  af 
Kunstkritikeren  Karl  Madsen,  der  henrykt  udbrød:  »Hvor  Fi* 
gurerne    virkede    til    Landskabet!«    Gyllich    havde    videreført 


>STRANDBY  FOLK« 


15 


Drachmanns  Dekorationsskitse  og  skabt  et  overbevisende  Bil^ 

lede  af  et  Fiskerleje  ved  Vesterhavet  med  en  gammel  Kro,  hvis 

Halvdør  rives  op  af  Blæsten,  nogle  Rønner  blandt  Klitbakker 

og  Marehalm  og  Havet  længst  ude  i  skiftende  Belysninger. 

I  disse  Omgivelser  gik  nogle  Fiskertyper  i  veritabelt  Olietøj 

og  Træskostøvler,  som  Michael  Ancher  havde  sendt  fra  Skagen, 

men  som,  naar  de  aabnede  Munden,  udtrykte  sig  i  en  Blanding 

af    Vaudevillestil    og    Over* 

skou'sk  Folkekomedie.   Man 

kunde    sige,    at    deres   Ydre 

var    AnchersKrøyer'sk,    men 

det  Indre   Exner'sk.    Natur* 

studier  i  Retning  af  Dialekt 

eller  karakteristisk  Udtryks* 

form  havde  Drachmann  ikke 

foretaget.  Han  nøjedes  med 

den   lyriske    Kolorit    og   lod 

Fru  Oda  Petersen  i  en  Pro* 

log   forklare   Stykkets   Man* 

gel  paa   dramatisk  Stigning: 

Man  maatte  ikke  vente  sig 

et  Skuespil,  der  efter  nyeste 

Mønster    var    beregnet    med 

Passer    og    Lineal.    Det   hele 

var  »tegnet  paa  fri  Haand«. 

Men    naar    undtages    Tosse* 

Karens  Tilsynekomst  og  en 

Frierscene  mellem  Birthe  og 

Kure,   havde   den   digteriske 

Inspiration  desværre  svigtet  Drachmann,  da  han  »tegnede«  sit 

Stykke.   Med  ringere  Skuespillere  til  Assistance  var  Resultatet 

rimeligvis  blevet  negativt. 

Men  heldigvis  støttede  de  ham  alle,  hvad  han  ogsaa  fuldt  ud 
anerkendte  ved  en  Fest,  han  gav  i  sit  Hjem  i  Roskilde.  Først 
og  fremmest  Olaf  Poulsen  som  Fiskeren  Ole  Rass,  der  uden  at 
høre  til  Kunstnerens  betydeligste  Menneskeskildringer  var  en 
herlig  Teaterfigur,  hvis  frodige  Lune  forgyldte  mangt  et  dødt 
Punkt  i  Stykket;  Schandorph  kaldte  ham  »den  virkelige  Fører 


K            "^ 

^^H^K^^^*v*            ^^  Æ^iÆ^^^\, 

^r     ^^^^^Kl''^^^  ^^'^^L-jVi^^^H^^^^Eill 

r^  :v|#gPkl^ 

^'^  U-  \  X* ' , 

jm^ 

T 

m|;          Tiir 

•          /      .,  i 

K                   ^ 

^^^■qiIi^^                                                          •^''"^^■I 

Fiskertyper  fra  »Strandby  Folk«. 

Jens.  Ole.  Kure.  Tage.  Mikkel. 

(Steenberg)  (O.  Poulsen)  (C.  Meyer)  (A.  Madsen) 

(W.  KoUing) 
En  Fisker.  David. 

(Foss)  (Stephensen) 


16 


»STRANDBY  FOLK« 


af  Stykkets  Redningsbaad«,  fordi  han  viste  alle  Skuespilkun* 
stens  tildigtende  Egenskaber  i  fuldeste  Glans.  Han  repræsen* 
terede  Stykkets  Realisme,  Frk.  Antonsen  dets  Romantik  som 
Fiskerlejets  Særling  Tosse^Karen,  en  fantasifuld  Figur,  der 
tjente  den  unge  Skuespillerinde  til  Ære.  Carl  Meyer  fik  atter 
Brug  for  sit  musikalske  Foredragstalent  som  den  sejge  Fisker 
Kure,  og  Debutantinden  Frk.  Rosenberg  (jvfr.  pag.  32)  var  natur* 
tro  som  Birthe.  Det  vanskeligste  Hverv  havde  Fru  Hennings 
(og  senere  Fru  Gjørling)  samt  Emil  Poulsen  at  klare,  fordi  Ger? 

trud  var  en  Romanfigur  og  Maleren 
Farsund  uhyre  banal;  Zangenberg  og 
A.  Madsen  udførte  djærvt  Fiskerne 
Svend  og  Tage,  Schram  virkede  meget 
karakteristisk  som  Blinde^Kristian, 
og  Jerndorff  spillede  Zoologen  med 
en  om  Drachmann  mindende  Maske. 
Det  vakte  selv  i  den  velvillige  Presse 
nogen  Kritik,  at  Digteren  gennem 
denne  Figur  bragte  en  Tak  til  sig  selv 
for  den  Retfærdighedshandling,  han 
havde  øvet  ved  at  skaffe  Lars  Kruse 
Dannebrogskorset. 

William  Bloch  havde  anvendt  al  sin 
sceniske  Fantasi  for  at  faa  Billederne 
saa  livfulde  som  muligt.  Julius  Bech* 
gaards  Musik  var  ikke  skrevet  til  selve 
Stykket,  men  til  nogle  Digte,  som 
efter  Drachmanns  oprindelige  Plan  skulde  fremsiges  foran 
Akterne  ligesom  Prologen.  Derfor  var  den  næsten  uden  orke* 
stråle  Midler  og  for  bleg  i  Tonen  til  Stykkets  djærve  Friskhed. 
Fallesen  ønskede,  at  Premieren  skulde  finde  Sted  som  Fest* 
forestilling  i  Anledning  af  Kongens  65*Aars  Fødselsdag.  Teatret 
var  nemlig  nu  saa  heldigt,  skrev  han  til  Hofmarskallen,  at  kunne 
byde  paa  et  nationalt  Skuespil,  »hvad  der  under  den  nuværende 
realistiske  Literaturperiode  saa  sjeldent  indtraf«.  Han  vilde 
gerne  »bevidne  Kongen  Teatrets  Taknemmelighed  for  den  In* 
teresse,  hvormed  Majestæten  omfattede  Virksomheden«  og  — 
maaske  ogsaa  forsone  Dronning  Louise,  som  havde  beklaget 


Olaf  Poulsen  som  Ole  Rass 

(Hans  Tegner) 


»GYNGENDE   GRUND«  17 

Opførelsen  af  »Et  Dukkehjem«,  der  i  hendes  Øjne  var  et  umo* 
ralsk  Skuespil.  Men  Kongen  ønskede  ikke  at  modtage  den  paa* 
tænkte  Opmærksomhed.  Under  Førsteopførelsen  var  Stemnin* 
gen  saa  lunken,  at  Drachmann  skrev  i  sin  Dagbog:  »Mellem 
Kl.  8  og  9  tabtes  Slaget«.  Men  senere  —  ikke  mindst  om  Søn* 
dagene  —  spillede  »Strandby  Folk«  sig  op  og  naaede  33  Opførel? 
ser  til  1885.  Tolv  Aar  efter  gentog  Drachmann  Motivet  i  en  ny 
Digtning  med  samme  Titel.  — 

Sæsonen  bragte  ogsaa  et  nyt  Arbejde  af  Edvard  Brandes, 
skønt  C.  Berg  havde  udtalt  i  Folketinget,  »at  det  ærede  Medlem 
fra  Langeland  nok  skulde  blive  holdt  saa  meget  i  den  politiske 
Skole,  at  han  ikke  fik  ret  meget  andet  bestilt«.  »Gyngende 
Grund«,  Skuespil  i  fire  Akter,  var  tilmed  et  mere  modent  Værk 
end  Forfatterens  Debutarbejde  (jvfr.  III  pag.  133  ff.).  »Som 
et  originalt  opfundet  og  dygtigt  udført  Skuespil«  indstillede 
Erik  Bøgh  det  til  Antagelse:  »I  lokalt  Kostume  repræsenterede 
det  en  for  vor  Scene  uvant  Genre,  der  havde  Krav  paa  at  be# 
dømmes  af  dens  »samlede  Ret««.  Da  Stykket  før  Opførelsen 
forelaa  i  Boghandelen,  blev  det  af  Blade,  der  i  politisk  Hen? 
seende  var  Dr.  Brandes'  Modstandere,  hilst  som  et  Fremskridt 
i  hans  Produktion. 

Baggrunden  for  Handlingen  var  Øjeblikkets  Strid  mellem 
Højre  og  Venstre.  Disse  Partifarver  nævnedes  dog  ikke,  men 
Retningerne  var  stillet  op  mod  hinanden  i  Skikkelse  af  en  kon? 
servativ  Stræber,  Etatsraad  Kalk  (Jerndorff)  og  Frisindets  Re? 
præsentant.  Redaktør  Aaløv  (E.  Poulsen),  et  blegt  Billede  af 
V.  Hørup.  Etatsraaden  foranstalter  en  selskabelig  Sammen? 
komst  mellem  de  stridende  Parter,  men  den  medfører  kun  »gyn? 
gende  Grund«  —  ikke  alene  i  politisk  Henseende.  Den  unge 
Etatsraadinde  Gabrielle  (Fru  Eckardt)  og  hendes  Steddatter 
Vanda  (Fru  Hennings)  lades  ikke  uberørt  af  Aaløvs  noble  Per? 
sonlighed  og  af  hans  nye  Tanker,  Paavirkningen  fører  til  et 
Opgør  i  Hjemmet,  hvorunder  Stykkets  politiske  Moment  træn? 
ges  tilbage,  og  en  Kærlighedshistorie  fanger  Interessen.  Hånd? 
lingen  ender  med  Udsigten  til  et  Ægteskab  mellem  Redaktøren 
og  Etatsraadens  Datter,  medens  den  politiske  Sejr  vindes  af 
en  forbenet  Konferensraad  (Schram)  med  stærke  reaktionære 
Anskuelser. 

R.    Neiiendam:   Det  kgl.   Teaters   Historie.    IV.  2 


18  »GYNGENDE   GRUND« 

Stykkets  kølige,  fornemme  Grundtone  slørede  Dialogens 
Ironi  og  Temperament.  Bedst  lykkedes  Skildringen  af  den 
konservative  Politiker  og  de  tre  Kvinder:  Den  beherskede  Fru 
Gabrielle,  den  naive  Vanda,  som  hastigt  udvikles,  og  Redak? 
tørens  Søster  Nini  (Fru  Oda  Petersen)  med  hendes  frie  Begej? 
string  for  Broderens  Idéer.  Ogsaa  Bipersonerne,  nogle  Journas 
lister,  var  levendegjort  med  faa,  sikre  Streger,  som  røbede 
Forfatterens  Kendskab  til  Redaktions*  og  Rigsdagsliv  bag  Ku* 
lisserne.  Edv.  Brandes  troede  iøvrigt  overmaade  lidt  paa  et 
politisk  Skuespils  Scenelykke  —  han  lod  Etatsraaden  sige  det 
rent  ud  —  og  forudsaa  derfor  »dets  stille  Død  med  Resigna? 
tion«.  Heri  tog  han  fejl.  Skønt  Stykket  ikke  var  uden  Vidtløf? 
tighed,  og  Forfatteren  egentlig  kun  fik  Støtte  af  Damerne,  in? 
teresserede  »Gyngende  Grund«  mere  end  »Lægemidler«.  Her* 
rerne  var  traditionelle  i  deres  Spil,  især  savnede  Jerndorff  den 
nationalliberale  Rondeur,  den  brede  Selvbehagelighed,  som 
Etatsraaden  ikke  kan  undvære.  Emil  Poulsen  havde  ønsket  at 
spille  Rollen,  men  i  saa  Fald  ejede  Teatret  ingen  Skuespiller,  der 
ved  sin  Personlighed  var  i  Stand  til  at  bringe  det  mest  mulige 
ud  af  Redaktør  Aaløv,  Stykkets  svageste  Figur.  Olaf  Poulsen 
fik  en  stor,  men  letkøbt  Sukces  ved  at  efterligne  Sophus  Schan* 
dorphs  Maske  og  Mæle,  hvilket  slet  ikke  var  Forfatterens  Hen* 
sigt.  Dr.  Schandorph  betragtede  Kopien  med  megen  Overlegen* 
hed;  han  kaldte  den  »et  uimodstaaelig  komisk  Billede  af  en  tyk 
og  hurtigmælende,  doven  og  vigtig  Frasemager«.  Skønt  Stykket 
ikke  indeholdt  noget  Udfald,  men  i  Grunden  kun  prækede 
Resignation  og  Arbejdets  Lægedom,  modtoges  det  ved  Pre* 
miéren  med  en  Del  Piben,  hvis  Urimelighed  endog  Højrepres* 
sen  paatalte.    »Gyngende  Grund«  opførtes  ti  Gange. 

Endnu  før  Stykket  var  spillet,  indleverede  Edv.  Brandes 
anonymt  gennem  sin  Ven,  Xylograf  Hendriksen,  sit  nyeste 
Arbejde  »Et  Besøg«,  Skuespil  i  to  Akter.  Han  rørte  heri  ved  en 
Samfundsuretfærdighed,  den  ulige  Dom,  som  fældes  over  Mand 
og  Kvinde  for  en  almen  Forseelse  imod  Sædeligheden.  Emnet 
var  behandlet  uden  Letfærdighed:  To  Venner  mødes  efter  lang 
Adskillelse.  De  genopfrisker  Erindringer  og  fortæller  Historier, 
indtil  Opmærksomheden  samles  om  en  Oplevelse,  den  ene  har 
haft.  Paa  en  Rejse  lykkedes  det  ham  engang  at  overtale  en  ung 


»ET  BESØG«  ANTAGES  19 

Pige,  hvis  Navn  han  end  ikke  kendte,  til  at  overnatte  hos  sig 
paa  et  Hotel.  Lidt  efter  præsenterer  den  anden  Ven  sin  unge 
Hustru  —  det  er  hende.  Ægtemanden  opdager  Sammenhængen 
og  beder  Vennen  fortrække,  men  efter  en  redegørende  og  der? 
med  undskyldende  Fremstilling  af  Forførelsen  brydes  Ægte* 
skabet  ikke.   Forbindelsen  fortsættes  for  Barnets  Skyld. 

Efter  Erik  Bøghs  Mening  maatte  dette  »brutale«  Indhold 
umuliggøre  Stykkets  Antagelse,  thi  »det  dækkedes  ikke  ved 
nogen  særdeles  delikat  Behandling,  og  Dialogen  var  alt  for 
bred  i  Forhold  til  Handlingens  Spinkelhed«.  Han  anede  rime? 
ligvis,  at  Stykket  skyldtes  Edv.  Brandes,  men  han  havde  ikke 
Sans  for,  at  det  besad  de  tidligere  Skuespils  Fortrin  og  dertil  den 
dramatiske  Nerve,  den  Fart  og  Spænding,  som  disse  savnede. 
Begrebet  »kedelig«  havde  luret  baade  paa  »Lægemidler«  og 
»Gyngende  Grund«,  men  i  »Et  Besøg«  var  den  baade  nye  og 
almengyldige  Idé,  gennemført  med  en  usædvanlig  Stringens,  og 
hver  Replik  fastbygget  som  hos  Ibsen.  Figurerne  var  ikke  blot 
Repræsentanter  for  forskellige  Sider  af  Idéen,  men  de  havde 
faaet  konkret  Liv,  mere  Kød  og  Blod,  end  Edv.  Brandes  tid* 
ligere  Skikkelser.  C.  Hostrup  fremhævede  baade  Stykkets 
kunstneriske  Fortrin  og  forsvarede  dets  Tendens,  fordi  Emnet 
var  moralsk  behandlet.  »Naar  man  har  ment,«  skrev  han,  »at 
Opførelsen  kunde  blive  til  Skade  for  de  Unge,  saa  vil  jeg  dog 
bemærke,  at  de,  hvem  Forførerens  Exempel  kan  friste  til  Efter* 
følgeise,  ogsaa  nok  —  uden  at  se  dette  Stykke  —  vil  træde  i 
hans  Fodspor,  og  hvad  de  unge  Piger  angaar,  vil  jeg  blot  gen* 
tage,  hvad  jeg  har  hørt  af  en  Anden,  at  hvis  den  unge  Frøken 
havde  kendt  »Et  Besøg«,  var  næppe  Forføreren  blevet  hende 
saa  farlig«.  Men  selv  i  et  Tilfælde  som  dette,  hvor  Erik  Bøgh 
ikke  skulde  følge  en  offentlig  Stemning,  dømte  han  saaledes,  at 
hans  Afgørelse,  hvis  den  fulgtes,  blev  til  Skade  for  Teatret. 

Imidlertid  —  denne  Gang  fulgte  Kammerherre  Fallesen  ikke 
Censors  Raad.  Han  troede,  at  I.  P.  Jacobsen  var  Forfatteren 
og  forudsaa,  at  Stykket  ved  sin  dramatiske  Kraft  vilde  blive  af 
stor  Virkning.  Da  han  gennem  Xylograf  Hendriksen  havde 
skaffet  sig  Sikkerhed  for,  at  Digteren  vilde  navngive  sig  paa 
Plakaten  efter  første  Opførelse,  antog  han  Stykket  og  lod  Ho* 
noraret,  200  Kr.,  udbetale.  Kort  efter  afslørede  Dr.  Brandes  sig 

2* 


20  EMIL  POULSEN  CONTRA  »ET  BESØG« 

paa  Teaterkontoret.  »De  skulde  have  set  Kammerherrens  bitter? 
søde  Fjæs«,  skrev  han  til  Hendriksen,  »da  den  forventede  Jacob? 
sen  viste  sig  i  min  mildest  talt  antipatiske  Skikkelse,  Det  var 
en  stor  dramatisk  Affekt  og  Effekt«. 

Rollerne  blev  udskrevet,  men  »Et  Besøg«  kom  alligevel  ikke 
frem  paa  det  kgl.  Teater.  Der  hændte  nemlig  det  sjældne,  at 
en  Skuespiller  hindrede  Opførelsen.  Emil  Poulsen,  som  skulde 
spille  Forførerens  Rolle,  nægtede  af  moralske  Hensyn  at  gøre 
sin  Pligt.  Skønt  fortrinlig  virkelighedstro  Skuespiller  hørte  Emil 
Poulsen  med  sit  reaktionære  Naturel  ikke  til  Realisternes  Kres, 
men  til  det  Milieu,  hvor  Fru  Heiberg  var  Midtpunktet.  Der  er 
ingen  Tvivl  om,  at  han  dér  høstede  Laurbær  for  sin  Vægring, 
som  rimeligvis  ogsaa  var  dikteret  af  Sympati  for  den  Front* 
forandring,  hans  Ven  Holger  Drachmann  nylig  havde  fore? 
taget.  Det  nyttede  ikke,  at  Zangenberg  tilbød  at  remplacere 
Emil  Poulsen  —  Edv.  Brandes'  bedste  Skuespil  maatte  ikke  blive 
spillet  dér,  hvor  det  hørte  hjemme.  Nogle  Aar  senere  kom  »Et 
Besøg«  frem  paa  Dagmarteatret,  hvor  dets  Indhold  ingenlunde 
forargede,  men  fængslede,  skønt  Stykket  var  klemt  inde  mellem 
Omgivelser  som  »Frk.  Nitouche«  og  »Odette«  og  blev  fremført 
af  Skuespillere  —  Stigaard  (Ægtemanden),  Carl  Wulff  (For? 
føreren)  —  der  var  milevidt  fra  deres  egentlige  Rollefag.  Inder? 
ligt  og  overbevisende  forsvarede  Oda  Nielsen  den  unge  Frue, 
og  selv  Højrepressen  erkendte,  »at  Stykket  absolut  burde  spil? 
les«.  Men  Bøgh  triumferede:  Venstre  var  endnu  ikke  blevet 
saa  stærkt,  at  det  kunde  kommandere  Teaterchefen  »til  at  tvinge 
Kunstnerne  til  mod  deres  Anstændighedsfølelse  at  bringe  dets 
Modbydeligheder  paa  Scenen«.  Censor  blev  nu  hyppig  Gen? 
stand  for  drillende  Haan  i  »Politiken«,  og  jo  mere  man  frem? 
stillede  hans  Embede  som  betydningsløst  udfra  den  Kendsger? 
ning,  at  Stykket  jo  var  antaget  trods  hans  Forkastelse,  desmere 
blev  han  i  sine  Forsvar  en  opbragt  Jeronimus.  Forfatteren  Axel 
E.  Betzonich  gav  et  Angreb  fejl  Adresse,  da  han  i  sin  ano? 
nyme  Pjece  »Kammerherre  Fallesen  og  Censuren  ved  det  kgl. 
Theater«  bebrejdede  Chefen,  at  han  havde  ansat  Bøgh.  Skylden 
laa  udelukkende  hos  Kultusminister  Scavenius,  som  af  politiske 
Grunde  havde  paaoktrojeret  Teatret  en  Censor,  der  ikke  var 


»HELGA«  21 

Stillingen  voksen.  Havde  Fallesen  kunnet  vælge,  vilde  han  uden 
Tvivl  have  foretrukket  P.  Hansen.  — 

»Et  Besøg«  var  en  logisk  Konsekvens  af  »Et  Dukkehjem«, 
Spørgsmaalet  om  Kvindens  Ligestillethed  med  Manden  set  fra 
en  ny  Side.  Just  i  de  Dage,  da  Stykket  led  sin  urimelige  Skæbne, 
sejlede  et  anonymt  Skuespil  i  fire  Akter  ind  paa  Repertoiret. 
Dets  Titel  var  »Helga«,  og  Forfatteren  viste  sig  at  være  Novel== 
listen  Joakim  Reinhard.  I  Modsætning  til  »Et  Besøg«  var  dette 
Arbejde  uden  Forbindelse  med  Livet,  men  Erik  Bøgh  anbefalede 
det  alligevel  ubetinget.  Nemesis  indtraf  dog  ualmindelig  hur* 
tigt.  »Noget  mere  Usammenhængende,  Vrøvlevornt,  Uvirke* 
ligt,  har  jeg  ikke  set  paa  det  kgl  Teater.  Det  er  ligefrem  en 
Skandale«,  skrev  Dr.  Schandorph,  og  med  disse  Ord  udtalte 
han  Pressens  almindelige  Dom.  Handlingen  berørte  det  Spørgs? 
maal,  hvorfor  unge,  begavede  Mænd  ofte  drages  bort  fra  deres 
kultiverede  Hjeni  hen  mod  Kvinder,  »der  ikke  har  siddet  som 
Fugle  i  Bur  og  ladet  sig  fodre«,  men  er  kommet  paa  Kant  med 
Samfundet.  Desværre  gjorde  Forfatteren  ikke  Forsøg  paa  at 
løse  Problemet,  men  fortabte  sig  i  prøvede,  fra  Dumas'  og  Sar? 
dous  Folkeskuespil  laante  Virkninger,  som  han  dog  ikke  for? 
stod  at  udnytte.  Under  Premieren  reagerede  Tilskuerne  med 
stærk  Hyssen,  skønt  Bloch  havde  sat  Stykket  i  Scene,  og  Te* 
atrets  bedste  Kræfter  var  stillet  til  Raadighed  med  Fru  Oda 
Petersen  i  Titelrollen.  Ved  den  tredie  og  sidste  Opførelse  inde* 
holdt  Kassen  310  Kr.  Erik  Bøgh  forsøgte  et  mat  Forsvar  i  sin 
Avis,  idet  han  bad  Publikum  læse  »Helga«  som  en  Prøve  paa  de 
originale  Arbejder,  der  var  »nærmest  til  Antagelse,  naar  man 
havde  udvalgt  fem — seks  af  de  bedste  blandt  de  Hundrede  Styk- 
ker, som  aarlig  blev  tilbudt«.  Efter  denne  Inddeling  hørte  alt* 
saa  »Gengangere«,  »Et  Besøg«  og  Strindbergs  »Hr.  Bengts 
Hustru«  til  en  endnu  lavere  Klasse  (jvfr.  pag.  38).  — 

Under  Stormen  mod  »Gengangere«  (jvfr.  III  pag.  181  ff.) 
havde  Henrik  Ibsen  skrevet  til  sin  Forlægger:  »Jeg  har  gjort 
mangehånde  studier  og  iagttagelser,  og  dem  vil  jeg  vide  at  føre 
mig  til  nytte  i  vordende  digtninger«.  Han  brugte  denne  Gang 
mindre  end  ét  Aar  til  sit  nye  Arbejde  »En  Folkefjende«,  Skue* 
spil  i  fem  Akter.  Det  indeholdt  Digterens  indignerede  Svar  paa 


22  »EN    FOLKEFJENDE« 

den  Forfølgelse,  hans  tidligere  Værk  havde  været  Genstand 
for.  Skuespillet  udkom  den  28.  Novbr.  1882  og  blev  straks  an* 
meldt  i  Bladene,  men  Ibsen  indleverede  det  ikke  officielt  til 
Teatret.  Derimod  overrakte  Hegel  privat  Fallesen  et  Eksemplar, 
og  uden  at  afvente  Bøghs  Mening  svarede  Chefen  straks,  at 
»forsaavidt  Dr.  Ibsen  ønskede  sit  Stykke  opført,  var  der  intet 
til  Hinder  derfor«.  Denne  Besked  affødte  et  indvilgende  Tele;= 
gram  fra  Digteren  samt  et  venligt  Brev,  hvori  han  skrev,  at  det 
var  ham  »særdeles  kært«,  at  Teatret  ønskede  at  opføre  Stykket. 
Status  quo  var  dermed  genoprettet  mellem  Parterne.  Paa 
Grundlag  af  et  ukorrekt  Referat  i  et  kjøbenhavnsk  Blad  beto* 
nede  Ibsen,  at  Kaptajn  Horster,  en  Bifigur,  ikke  var  en  gammel 
Mand;  endvidere  anmodede  han  om,  at  Staffagerollerne  i  fjerde 
Akt  maatte  blive  udført  af  dygtige  Skuespillere;  »jo  flere  karak* 
teristiske,  natursande  Skikkelser,  desto  bedre«. 

Fablen  drejede  sig  om  Badelægen  Xoi^^^s  Stockmann  (E. 
Poulsen)  i  en  norsk  Kystby.  Velstandskilden  her  er  et  Bad, 
som  man  netop  arbejder  paa  at  udvide.  Men  saa  opdager  Dok* 
toren,  at  Vandet  er  forgiftet  af  Infusionsdyr,  og  denne  viden* 
skabelige  Erkendelse  vil  han  i  Overensstemmelse  med  sit  rede* 
lige  Sind  have  bekendtgjort  for  Indbyggerne.  Han  meddeler 
derfor  Opdagelsen  til  sin  Broder,  som  er  Byens  bureaukratiske 
Foged  (Jerndorff),  men  han  paabyder  Tavshed,  thi  han  er 
bange  for  at  miste  sin  »moralske  Autoritet«,  hvis  Borgerne  faar 
Øjnene  op  for,  at  den  af  ham  anlagte  Badeanstalt  er  en  Pest* 
hule.  Modsætningen  mellem  Doktorens  varme  Sandhedskær* 
lighed  og  Borgernes  Egennytte  og  Hykleri  vokser  nu  frem,  og 
da  han  opdager,  at  al  Autoritet  hviler  paa  »Løgnens  pestsvangre 
Grund«,  sammenkalder  han  et  Folkemøde  for  at  redegøre  Sagen 
for  »den  kompakte  Majoritet«.  Men  ogsaa  her  skuffes  han,  og 
tilsidst  staar  han  med  Retten  paa  sin  Side  alene  mod  Alle  og 
stemples  som  en  Folkefjende.  Han  vil  nu  udvandre,  men  be* 
slutter  dog  at  blive  for  at  »faa  banket  ind  i  Hovedet  paa  Kø* 
terne,  at  de  Liberale  er  de  fri  Mænds  lumskeste  Fjender,  og  at 
Partiprogrammerne  vrier  Halsen  om  paa  alle  unge,  levedygtige 
Sandheder«.  Kampen  har  givet  ham  den  Erfaring,  at  »den  stær* 
keste  Mand  i  Verden,  det  er  han,  som  staar  mest  alene«. 

Bag  denne  symbolske  Handling  dirrede  Digterens  Harme. 


»EN   FOLKEFJENDE«  23 

Men  skønt  Dr.  Stockmanns  Situation  mindede  om  Henrik  Ib* 
sens,  da  »Gengangere«  var  udkommet,  havde  han  forstaaet  at 
holde  Figuren  ude  fra  sig  selv.  Stykkets  polemiske  Natur  med? 
førte,  at  det  ikke  var  fri  for  Usandsynligheder,  og  Digterens 
voldsomme  Indignation  sprængte  undertiden  dets  Ramme,  men 
gjorde  mange  af  Replikkerne  til  uforgængelige  Fyndord  mod 
Flertalstyranniet.  Interessant  var  den  forskelligartede  Mod# 
tagelse,  »En  Folkefjende«  fik  før  Opførelsen.  Erik  Bøgh  skrev 
ingen  Censur,  da  Stykket  jo  var  antaget,  førend  det  naaede 
ham,  men  i  »Dagens  Nyh.«  lod  han,  som  om  han  ikke  var  blandt 
dem,  der  allermest  bornert  havde  fordømt  »Gengangere«.  Nu 
roste  han  Ibsen  som  »Idéens  Generalfiskal«  og  som  den,  der 
røgtede  sit  Embede  »uden  Naade  og  Barmhjertighed«.  Dr. 
Stockmanns  Udfald  mod  Flertalsstyret  kunde  nemlig  bruges  i 
Højres  Kamp  mod  Venstre,  hvis  Feltraab  var  en  Regering,  der 
hvilede  paa  Majoriteten.  Som  Medlem  af  dette  Parti  maatte 
Dr.  Brandes  erklære  Flertalsafstemningen  for  »den  eneste  mu? 
lige  Afgørelse«.  Han  beklagede,  at  Ibsen  »havde  villet  skyde 
de  Ræve,  der  angreb  »Gengangere«  med  Kanoner«  og  mente 
iøvrigt,  at  »En  Folkefjende«  poetisk  set  stod  langt  tilbage  for 
Ibsens  tidligere  Værker.  Medens  han  opfattede  Stykket  som 
en  Indrømmelse  til  Reaktionen,  glædede  den  unge  »Social* 
Demokrat«  sig  over  Dr.  Stockmanns  Tro  paa  Køternes  »mærk* 
værdig  gode  Hoveder«  og  bifaldt  hans  Ord  til  Modstanderne: 
»Nu  skal  vi  prøve  en  Dyst,  I  gode  Herrer!  Jeg  vil  dog  se,  om 
Usseldommen  har  Magt  til  at  binde  Munden  paa  den  Patriot, 
der  vil  rense  Samfundet!«  Senere  opfattede  den  anarkistiske 
Ungdom  ude  i  Verden  Dr.  Stockmann  som  en  Repræsentant 
for  Anarkiet  og  saa'  en  Meningsfælle  i  Ibsen.  Der  var  altsaa 
Rum  for  de  forskelligste  Fortolkninger. 

Et  Par  Hovedskikkelser  i  Teatrets  Historie  som  Emil  Poul* 
sens  Helmer  og  Fru  Hennings'  Nora  bød  Opførelsen  ikke  paa. 
Emil  Poulsen  ejede  ikke  i  sin  Natur  Dr.  Stockmanns  brede, 
burschikose  Naivitet,  der  for  Eks.  udmærkede  en  Skuespiller 
som  Kristian  Mantzius.  Dr.  Stockmann  blev  nu  en  elskværdig, 
distræt  Videnskabsmand,  halvt  et  Barn;  Emil  Poulsen  havde 
fundet  mange  karakteristiske  Smaatræk,  hvormed  han  belyste 
denne  Type,  navnlig  i  Skuespillets  første  Akter,  men  under 


24 


»EN   FOLKEFJENDE« 


Folkemødet  savnede  han  det  store  Vingefang;  her  blev  Sam? 
fundsstormeren  til  en  konfus  Idealist,  der  tabte  Herredømmet 
ikke  alene  over  sine  Tilhørere,  men  over  Publikum.  Et  Glimt  af 
Geni  eller  Vikingenatur,  hvad  man  nu  vil  kalde  det,  var  her 
nødvendigt  for  at  trænge  igennem  Mængden,  navnlig  da  Bloch 
med  fantasifuld  Omhu  havde  udformet  Folkemødet  i  en  Række 
Enkeltheder,  som  hver  for  sig  fangede  Opmærksomheden.  Hid? 
til  var  det  Balletmesterens  Sag  at  »besørge«  Masserne,  saaledes 

at  de  kom  til  at  agere  uden  Indi? 
vidualitet,  men  under  Blochs 
Styre  betød  hver  Statist  noget 
i  hvert  eneste  Øjeblik  af  den 
lille  Time,  Mødet  varede.  En 
saadan  livfuld  Forsamling  var 
ikke  før  set  paa  vort  Teater.  Edv. 
Brandes  beundrede  især  »Scenen 
med  den  fulde  Mand  (fortræf? 
feligt  spillet  af  W.  Kolling), 
Drengenes  Slagsmaal,  Maaden, 
hvorpaa  de  fine  Folk  taler.  Ko? 
nen,  der  faar  Ondt,  Raabet  »Fol? 
kefjende«  sat  paa  en  bekendt 
Gademelodi  og  maaske  alier? 
mest  den  fortrinlig  Maade,  hvor? 
\  ^}Kpaa  enkelte  Afbrydelser  udslyn? 

Emil  Poulsen  som  Dr.  Stockmann  ges  Snart  skarpt  skærende,  snart 
'  '^.l^'ullf"-  skingrende    raat,    snart    komisk 

parodierende«.  Ogsaa  andre 
Scener  i  Stykket  var  præget  af  Blochs  levendegørende  Smaa? 
træk;  han  lod  for  Eks.  Dr.  Stockmanns  Drenge  komme  afklædte 
ind  i  første  Akt  for  at  deltage  i  Hurraraabet,  da  Faderen  havde 
gjort  sin  negative  Opdagelse.  Folkemødet  var  til  Blochs  Ære 
Opførelsens  kunstneriske  Begivenhed,  som  fæstnede  sig  i  Erin? 
dringen,  medens  Bifigurerne,  der  omgav  Dr.  Stockmann,  snart 
glemtes.  Olaf  Poulsen  var  den  mest  fantasifulde  i  sit  morsomme 
Udtryk  for  Snedighed  som  »Grævlingen«  Morten  Kiil;  Jern? 
dorff  holdt  sig  stiv,  tør  og  korrekt  som  Bureaukraten,  men 
manglede  den  overlegne  Behandling  af  Farverne,  der  skulde 


»EN    FOLKEFJENDE«  25 

ligge  bagved  den  ydre  Skildring  af  dette  Kontormenneske.  Frk. 
Nielsen  var  paa  vanlig  Vis  Fruen,  ligeledes  S.  Petersen  som 
Redaktør  Hovstad,  Zangenberg  som  Journalist  Billing  og  A. 
Madsen  som  Kaptajn  Horster,  medens  Schram  gav  en  mode^ 
rat  Variation  af  sin  berømte  Aslaksen  fra  »De  Unges  For# 
bund«.  Frk.  Rosenberg  (jvfr.  pag.  32)  gjorde  Petra  til  en  lille 
fordringsfuld  Pige,  men  ikke  til  en  ung  emanciperet  Kvinde, 
sin  Faders  Datter. 

Hvorledes  modtog  nu  Publikum  dette  Ibsens  »Tak  for 
sidst«?  Man  lo  —  sikkert  meget  mere,  end  Forfatteren  ønskede. 
Revselsen  druknede  i  Latter.  Parkettet  opfattede  sig  selv,  som 
de  »aandeligt  fornemme«,  Dr.  Stockmann  taler  om,  i  Modsæt? 
ning  til  »Køterne«.  Fremhævelsen  af  den  Enkelte,  som  den 
største  aandelige  Magthaver,  blev  ikke  forstaaet  af  Publikum, 
der  derimod  gerne. gav  Forbitrelsen  mod  »den  kompakte  Majo=: 
ritet«  sit  Bifald  —  med  Tanken  henvendt  paa  Venstre.  Edv. 
Brandes  mente,  at  Emil  Poulsen  gav  Næring  til  denne  Opfat* 
telse  ved  at  spille  Doktoren  tendentiøst,  og  Schandorph  bemær? 
kede,  at  Ibsen,  hvis  han  havde  været  til  Stede,  vilde  have  »hen;: 
tet  Stof  til  en  ny  skaanselløs  Komedie«.  Materialet  hertil  fandt 
han  dog  alligevel:  Det  haabløse  i  at  ville  forbedre  Gennem* 
snitsmennesker  ved  at  sige  dem  Sandheden  skildrede  han  siden 
i  »Vildanden«. 

»En  Folkefjende«  blev  ikke  paa  langt  nær  en  saadan  økono* 
misk  Sukces  som  »Et  Dukkehjem«;  Skuespillet  opførtes  kun 
elleve  Gange.  Fallesen  mente,  at  Aarsagen  hertil  kunde  søges 
i  den  Omstændighed,  at  Stykket  var  læst  og  diskuteret,  før  det 
kom  paa  Scenen.  Grunden  var  dog  snarere  den,  at  Handlingen 
i  »En  Folkefjende«  ikke  havde  den  almene  Interesse  som  det 
Forhold,  der  blev  fortalt  i  »Et  Dukkehjem«.  — 

En  Debut  af  lovende  Karakter  var  et  lille  Lystspil  af  stud. 
mag.  P.  A.  Rosenberg,  som  trods  sin  Ungdom  allerede  havde 
indleveret  tre  romantiske  Skuespil.  Det  lykkedes  ham  heller 
ikke  straks  at  slippe  helskindet  gennem  Molbechs  Censur  med 
»Skyggebilleder«,  men  siden  blev  dets  sceniske  Brugbarhed  prø* 
vet  paa  Christiania  Teater,  og  ved  en  ny  Bedømmelse  mente 
Bøgh,  at  det  burde  opføres,  da  dets  »Idé  var  pikant  og  tids* 
svarende«,  selv  om  der  ikke  i  Dialogen  var  udviklet  »nogen  stor 


26  »FANTOMER«  —  »ABRACADABRA« 

komisk  Kraft  eller  yppig  Farverigdom«.  Under  Prøverne  for* 
andrede  Instruktøren,  H.  P.  Holst,  Titlen  til  »Fantomer«. 

Handlingen  var  en  Ægteskabskonflikt,  men  Forfatteren 
havde  til  behagelig  Afveksling  set  Emnet  fra  den  komiske  Side. 
Ægtemanden  er  en  enfoldig  Landinspektør  (E.  Poulsen),  som 
har  faaet  Hovedet  forskruet  dels  af  en  ung  frasefyldt  Kapellan 
(Jerndorff),  dels  af  ufordøjet  Søren  Kierkegaard*Læsning.  Han 
tror  at  se  allehaande  Spøgelser,  der  truer  hans  ægteskabelige 
Tilfredshed,  men  da  hans  Jalousi  vækkes,  forvandles  Hjerne? 
spindet  til  Klarhed  og  Forstaaelse.  Der  var  presset  altfor  megen 
Handling  ind  i  Stykkets  ene  Akt,  hvorved  den  psykologiske 
Motivering  ikke  blev  fyldestgørende,  men  Momenter  vidnede 
om  scenisk  Blik  og  en  livfuld  »Gaaenpaa«.  Til  Stykkets  Held 
bidrog  en  fortrinlig  Udførelse  ved  Brødrene  Poulsen,  Fru 
Eckardt  og  Jerndorff,  der  her  gav  en  tidlig  Studie  til  Pastor 
Manders.  »Phantomer«  —  saaledes  stavedes  Komedien  paa  Pia? 
katen  —  opførtes  ti  Gange. 

Til  disse  Nyheder  sluttede  sig  et  Par  Uropførelser  af  Hol? 
berg  og  Oehlenschlåger.  For  Holbergs  Vedkommende  drejede 
det  sig  ikke  om  et  af  de  Værker,  der  har  gjort  ham  udødelig, 
men  om  »Den  forvandlede  Brudgom«,  Komedien  »uden  Ae? 
teurer«,  som  udelukkende  er  blevet  kendt,  fordi  den  er  skrevet 
af  ham.  Det  samme  kan  med  Rette  siges  om  hans  andet  Alder? 
domsarbejde  »Abracadabra  eller  Huusspøgelset«,  som  ikke  var 
opført  siden  1847;  ingen  af  de  Spillende  havde  tidligere  haft 
Rolle  deri.  Teatret  efterkom  nu  —  noget  sent  —  Holbergs  Krav 
(i  Forordet  til  6.  Bind  af  Komedierne  1753)  om  at  opføre  Kome? 
dien  »uden  Actricer«  sammen  med  Komedien  »uden  Acteurer«, 
som  blev  skrevet  Aaret  før  Mesterens  Død. 

Olaf  Poulsen  havde  paataget  sig  Iscenesættelsen  af  »Abra? 
cadabra«  og  gjort  den  mere  livfuld  og  naturlig  end  de  senere 
Aars  Holberg?Forestillinger.  Udeladelsen  af  visse  drøje  Udtryk 
skyldtes  ikke  ham,  men  Kammerherre  Fallesen.  Herimod  prote? 
sterede  Pressen:  »Ingen  af  Teatrets  Funktionærer  har  Ret  og 
Myndighed  til  at  hovmesterere  Holberg«,  skrev  Sophus  Schan? 
dorph.  Grunden  til,  at  denne  støvede  treakts  Farce  nu  opnaaede 
en  Sukces,  den  aldrig  før  havde  kendt,  skyldtes  Olaf  Poulsens 
Spil  som  Henrik.   Han  gav  her  —  ligesom  i  »De  Usynlige«  — 


»ABRACADABRA« 


27 


en  original  Figur  uden  Phister'sk  Paavirkning,  en  kaad,  fræk 

Fyr,  hvis  snedige,  samvittighedsløse  Streger  hos  Olaf  Poulsen 

blev  Udslag  af  et  graadigt,  humørfyldt  Sind.  Navnlig  var  Hen* 

riks    Forsvarstale,    hvor    han    ligger    bagbunden    paa    Gulvet, 

spækket  med  komiske  Indfald  og  ganske  i  Holberg'sk  Aand. 

Men  i  det  Ydre  sær? 

prægede      han      ikke 

denne    anløbne   Hen# 

rik;     han     lod     ham 

fremtræde  i  et  skin? 

nende    nyt    Kostume 

og  malede  sit  Ansigt 

med     friske     Farver. 

Olaf  Poulsen  benæg? 

tede    ikke,    at    dette 

psykologisk    set    var 

galt;    senere    udtalte 

han,  »at  han  ikke  vil? 

de  give  Fyren  et  be? 

dærvet  Udseende  for 

ikke    at   berøve    ham 

den  Rest  af  Sympati, 

han  ikke  kunde  und? 

være«.  Han  blev  no? 

genlunde     støttet     af 

den   stilfulde  Walde? 

mar  Kolling  som  Je? 

ronimus    og    Schram 

som     Jesper     Foged, 

hvorimod  Stephensen 

virkede   anstrengt   som   Arv.    Carl   Meyer   var   meget   karak? 

teristisk  i  Jødens  Rolle,  og  Pressen  greb  atter  Lejligheden  til  at 

minde  Chefen  om  hans  Forpligtelse  til  at  give  denne  Skuespil? 

ler  en  Stilling,  der  bedre  svarede  til  hans  Evner. 

Skønt  Holberg  i  sin  447.  Epistel  skriver,  at  »Actricerne  ere 
de  sterkeste  Magneter,  som  trække  unge  Mennesker  til  sig  og 
holde  Skue?Pladsen  vedlige«,  lykkedes  det  Olaf  Poulsen  uden 
kvindelig   Medhjælp   at  holde   »Abracadabra«  34   Gange  paa 


Olaf  Poulsen  som  Henrik 
i  »Abracadabra«. 


28 


»DEN  FORVANDLEDE  BRUDGOM« 


Plakaten  indtil  1895,  medens  Komedien  før  hans  Tid  kun  var 
opført  otte  Gange. 

Handlingen  i  »Den  forvandlede  Brudgom«  er  ligesaa  usand? 
synlig  som  ubetydelig.  Den  drejer  sig  om  en  Forklædning, 
hvorved  den  giftesyge  Fru  Terentia  narres  til  at  tro,  at  en  ung 
Kaptajn  vil  ægte  hende.   Han  viser  sig  imidlertid  at  være  Per= 

nilles  Søster  Elsebeth,  og 
den,  der  sætter  Intrigen  i 
Gang,  er  Komediens  bedste 
Figur  Kirsten  Gifteknivs, 
som  i  Fru  Hilmers  fortrin* 
lige  Fremstilling  blev  et  Ho* 
garth'sk  Maleri  af  skummel 
Uhygge. 

William  Bloch  skabte 
her  for  første  Gang  et  Hol* 
berg'sk  Interiør,  en  provin? 
siel  Dagligstue  fra  Midten 
af  det  18.  Aarh.,  der  var  ka? 
rakteristisk  for  de  Menne* 
sker,  som  boede  deri.  Fru 
Phisters  Ydre  passede  til 
Fru  Terentias,  og  da  hendes 
tørre  Lune  var  i  Slægt  med 
Holbergs,  blev  denne  nar? 
agtige  Kone  hendes  Alder? 
doms  bedste  Skikkelse,  uden 
at  det  dog  lykkedes  Bloch  at 
faa  hende  til  at  aflægge 
sin  grelle  Vane  at  adressere 
Replikkerne  direkte  til  Publikum.  Oda  Petersen  lignede  i 
Titelrollen  en  Figur  af  Sévresporcellæn  og  foredrog  Slutnings? 
sangen  overmaade  indtagende  til  Thielos  morsomme  Me? 
lodi.  Endelig  vakte  Frk.  Betzonich  for  første  Gang  Opmærk? 
somhed  i  en  Pernillerolle.  Følgen  af  alle  disse  heldige  Faktorer 
blev,  at  Forestillingen  gav  bedre  Hus  end  nogen  anden  Holberg? 
Opførelse  siden  Phisters  Dage.  lait  spilledes  »Den  forvandlede 
Brudgom«  36  Gange  til  1895,  og  længe  efter  sin  Afgang  havde 


Fru  Hilmer  som   Kirsten  Gifteknivs. 


»YRSA« 


29 


Fru  Phister  Kraft  nok  til  i  sit  86.  Aar  at  agere  Fru  Terentia  tre 
Gange  som  Gæst  paa  Casino  i  1901.  — 

OehlenschlågersPremiéren  gjaldt  hans  lille  Mesterværk 
»Yrsa«,  Tragedie  i  én  Akt,  som  blev  skrevet  1814.  Digteren 
havde  næppe  nogensinde  tænkt  sig  den  opført,  selv  om  han  i 
senere  Udgaver  adskilte  den  som  et  selvstændigt  Arbejde  fra 
dens  Sammenhæng  med  Dig? 
tet  »Helge«  og  »Hroars  Saga«. 
Ved  sin  enkle  Handling  og 
sine  jambiske  Trimetre  i  Dia* 
logen  var  »Yrsa«  en  Efterlign 
ning  af  de  græske  Tragedier, 
men  oehlenschlågersnordisk  i 
sin  Aand.  Emnet  —  Fader  ta? 
ger  Datter  til  Brud  med  Mo= 
derens  Vidende  og  Vilje  — 
gav  Edv.  Brandes  Lejlighed  til 
at  lade  sit  Vid  spille.  Han 
syntes,  Opførelsen  tjente  Te? 
atret  til  Ære,  skønt  det  jo  ikke 
kunde  nægtes,  at  Handlingen 
drejede  sig  om  Voldtægt,  U? 
tugt,  Selvmord,  Tilsidesættelse 
af  Moderkærligheden,  Blod? 
skam.  Hvis  det  ikke  var  skre? 
vet  af  Oehlenschlåger  og  fore? 
gik  i  Oldtiden,  vilde  Teatrets 
Autoriteter  have  slaaet  det  ned.  Med  Tanken  henvendt  paa 
»Gengangere«s  og  »Et  Besøg«s  Skæbne  haabede  han  derfor,  at 
»Modstanderne  mod  vor  Tids  Poesi  af  denne  lille  klassiske 
Tragedie  vilde  lære,  at  Englene  høre  hjemme  i  Skyerne,  men 
ikke  paa  Brædderne,  og  at  Skuespil  handle  om  menneskelige 
Lidenskaber  og  ualmindelige  Skæbner  og  ikke  om  Stilleliv«. 

I.  P.  E.  Hartmanns  Musik,  skrevet  i  Mesterens  78.  Aar  som 
hans  Opus  78  og  fremført  paa  hans  Fødselsdag,  gav  Opførelsen 
særlig  Glans  og  gjorde  Forestillingen,  der  sluttede  med  »Val? 
kyrien«,  til  en  Festaften  for  ham.  Musikken  bestod  af  en  karak? 
teriserende  Ouverture,  nogle  Melodramer  og  et  Havfruekor. 


Fru  Phister  som  Fru  Terentia. 

(H.  N.  Hansen) 


30  »YRSA« 

De  tyste,  ejendommelige  Klange  hævede  sig  mod  Slutningen  til 
en  Barytonsolo  og  et  Mandskor,  der  næsten  havde  Operakarak? 
ter.  Hovedindtrykket  var  det,  at  Hartmann  havde  hentet  sine 
Inspirationer  fra  vore  Folkesange  og  Kæmpeviser,  og  at  To? 
nerne  svøbte  sig  yndefuldt  om  Digterens  Ord.  Skønt  det  var 
51  Aar,  siden  han  brød  igennem  med  sin  Musik  til  »Guld? 
hornene«,  havde  han  bevaret  Friskheden  og  Klarheden  i  sin 
Kunst. 

Fru  Hennings  i  Titelrollen  var  den,  der  samlede  Alles  Op? 
mærksomhed.  Med  lysegult  Haar  og  sin  simple  hvide  Dragt 
lignede  hun  en  af  Carl  Blochs  Engle  og  fandt  skønne  Udtryk 
for  det  varme  og  rene  i  Yrsas  Sjæl.  »Det  var  et  Menneske,  man 
saa'  og  hørte,  ikke  et  balletdresseret  og  til  Trimetertakt  instru? 
eret,  upersonligt  Væsen«,  skrev  Sophus  Schandorph.  Fru  Hen? 
nings  spillede  denne  sin  mest  klædelige  Oehlenschlåger?Rolle  22 
Gange  til  1895.  Men  iøvrigt  gav  Opførelsen  atter  Pressen 
Lejlighed  til  at  beklage,  at  den  strømmende  lyriske  Patos,  den 
umiddelbare  Hengivelse  i  Stemningen,  som  fordres  af  Oehlen? 
schlager?Fremstillere,  var  forsvundet  med  Wilh,  Wiehe.  Emil 
Poulsens  forbeholdne  Kunst  var  modsat  disse  Krav,  og  derfor 
blev  han  i  Kong  Helges  Rolle  kun  saa  god,  som  en  betydelig 
Skuespiller  kan  blive,  naar  han  tvinges  udenfor  sin  Natur.  Fru 
Gjørling  var  heller  ikke  paa  Højde  med  Dronning  Olufs  Op? 
gave,  og  det  irriterede  Pressen,  at  nogle  ihærdige  Klappere 
kompromitterede  hendes  Forsøg  paa  at  fremstille  Lidenskab 
ved  at  forcere  Stemmen.  Senere  udførte  Fru  Nyrop  Rollen. 
Fruerne  Oda  Petersen  og  Eckardt  var  skønne  at  skue  som  Hav? 
fruen  Tangkjær  og  Freja,  men  gav  ikke  nye  Sider  af  deres 
Kunst.  Den  ydre  Iscenesættelse  tog  sig  ud  ved  smukke  Drag? 
ter,  en  virkningsfuld  Dekoration  og  et  Svæveapparat  til  Freja, 
som  paa  Premieren  kom  i  Kollision  med  Bagtæppet  og  nær 
havde  ødelagt  en  vigtig  Scene.  — 

Repriserne  var  hverken  mange  eller  interessante:  I  Heibergs 
Vaudeville  »Et  Eventyr  i  RosenborgiHave«,  sidst  opført  1869, 
holdt  Olaf  Poulsen  sin  Fremstilling  af  Pensionisten  Winter  tæt 
op  til  Phistersbaade  i  Maske  og  Spil;  hans  podagristiske  Hop  og 
spruttende  Opkog  af  Ungdomsfornemmelser  var  uimodstaaelig 
komiske.  Foruden  Kirsten  Gifteknivs  gav  Fru  Hilmer  i  denne 


SKUESPILLETS  REPRISER   1882—83  31 

Sæson  i  Madam  Sommers  Rolle  den  anden  af  sit  Livs  bedste 
Skikkelser,  en  kjøbenhavnsk  Kone  af  den  jævneste  Slags,  frem* 
stillet  med  bredt  og  sikkert  Lune  baade  i  Tale  og  Sang.  Zangen? 
berg  og  Fru  Oda  Petersen  var  nu  Peter  og  Christine,  den  sidste 
særdeles  raffineret  i  sin  Naivitet;  A.  Madsen  og  Jerndorff  spil;; 
lede  Hummelgaard  og  Fellmark,  medens  Stykkets  unge  Damer 
blev  udført  operamæssigt  af  Frkn.  Schow  og  Schrøder.  Spillet  for 
første  Gang  i  Dragter  fra  Tyverne  gjorde  »Et  Eventyr  i  Rosenes 
borg#Have«  megen  Lykke;  Winter  blev  en  af  Olaf  Poulsens 
AfskedsroUer,  idet  han  først  i  1917  udførte  den  for  64.  og  sidste 
Gang. 

Den  anonyme  Duftvaudeville  »Abekatten«  havde  hvilet  i  ti 
Aar,  og  Fru  Heiberg  navngav  sig  endnu  ikke  officielt.  Frems 
stillingen  ved  Wald.  Kolling  (Iversen),  Oda  Petersen  (Mar5= 
grethe)  og  A.  Madsen  (Kandidaten)  frembød  intet  mærkeligt; 
Fru  Hilmer  stræbte  morsomt  at  ligne  en  kalkunsk  Hane  som 
Husholdersken,  og  Olaf  Poulsen  gjorde  alt,  hvad  han  evnede, 
for  at  faa  Publikum  til  at  tro  paa  Ole,  men  Figuren  blev  alligevel 
ikke  helt  ægte;  den  Forlorenhed,  den  har  fra  Forfatterindens 
Haand,  var  det  tidligere  end  ikke  lykkedes  Phister  at  fjerne. 
24  Gange  gaves  »Abekatten«  i  denne  Periode,  men  fra  1885 
gled  Stykket,  som  rimeligt  var,  over  til  Privatteatrene  efter  ialt 
134  Opførelser  paa  Nationalscenen  fra  Premieren  i  1849.  — 

Enstemmig  Kritik  fremkaldte  den  Forringelse,  som  Genop== 
tageisen  af  »Købmanden  i  Venedig«  vidnede  om.  Naar  und* 
tages  Emil  Poulsens  Shylock  og  Carl  Meyers  Tubal  samt  Olaf 
Poulsens  muntert  sprællende  Lancelot  og  Kollings  dygtige  Stu* 
die  efter  Rosenkilde  som  Gobbo,  blev  Resten  af  Fremstillerne 
stemplede  som  middelmaadige.  Det  var  især  Sangeren  Ferslev 
som  Dogen,  Sangeren  Foss  som  Prinsen  af  Marokko  og  Ballet* 
danser  Iversen  som  Balthasar,  der  vakte  Protest,  men  ogsaa 
Sophus  Petersen  (Købmanden),  Zangenberg  (Bassanio),  Jern* 
dorff  (Lorenzo)  og  A.  Madsen  (Gratiano)  var  uheldige,  og  der* 
til  kom,  at  Fru  Oda  Petersen  ikke  havde  Jessicas  Temperament, 
men  bedre  passede  til  Portia,  som  Fru  Nyrop  agerede  uden  Vid 
og  Aand.  Atter  lød  Beklagelserne  over,  at  Teatret  ikke  længere 
magtede  den  store  Stil,  men  nøjedes  med  forloren  Patos  eller 
Monotoni,  og  Angrebene  blev  gentaget,  naar  Foss  traadte  frem 


32        SOFFY  ROSENBERGS  d:  FRU  MANTZIUS'  DEBUT 


som  Theseus,  Liebe  som  Ægeus  og  Iversen  som  Philostrat  i  »En 
Skærsommernatsdrøm«.  Bøgh  forsøgte  atter  et  Forsvar  i  sin 
Avis:  »Det  var  ikke  Teaterbestyrelsens,  men  den  nyere  Tids 
forandrede  Livsforhold,  Tankeretning  og  Stemningstilstand, 
der  medførte  Tragediens  Dekadence«. 

Sæsonens  eneste  egentlige  Debut  fandt  Sted  i  »Gnisten«, 
idet  Frk.  Soffy  (Sofie)  Kirstine  Elisabeth  Rosenberg  (født  15. 
Maj  1861)  optraadte  første  Gang  som  Antoinette.  Hun  var 
Datter  af  Literaturhistorikeren  Dr.  C.  R.  og  Søster  til  den  unge 

Forfatter  P.  A.  R.;  hendes  Oldefor. 
ældre  var  iøvrigt  Skuespillerparret 
Stephan  og  Eline  Heger  samt  Solo* 
danser  Carl  Dahlén  og  Skuespiller* 
inden  J.  E.  Dahlén  født  Morthorst. 
^^tÅ  |^**\  »     ^^^-  Rosenberg  var  ikke  Elev  af  no* 

jP^  ^-m,  -iWt     '^     å^^'  ^^^  havde  spillet  en  Del  Dilet* 

tantkomedie,  bl.  a.  paa  Skolen  i  Bir* 
kerød,  hvor  hun  traf  Karl  Mantzius, 
hvem  hun  ægtede  i  1884.  Hun  lig* 
nede  ikke  den  sædvanlige  danske 
Ingenu,  Ansigtet  var  uregelmæssigt 
med  et  Par  mørke,  gnistrende  Øjne, 
men  der  var  Liv  og  Lune  i  hendes 
Replik  og  Situationsfølelse  i  hen* 
des  sceniske  Væsen.  Hun  beto* 
nede  med  Rette  Antoinettes  landlige 
Oprindelse  og  nærmede  sig  derved 
Jeanne  Samary  paa  »Théåtre  FranQais«.  Som  Helhed  efterlod 
denne  Førsteoptræden  det  Indtryk,  at  der  i  den  unge  Pige  var 
Stof  til  en  komisk  Skuespillerinde.  Hendes  følgende  Debut'er 
blev  Petra  i  »En  Folkefjende«  (jvfr.  pag.  25)  og  Birthe  i 
»Strandby  Folk«  (jvfr.  pag.  16);  ved  Sæsonens  Slutning  fik  hun 
600  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  4.  Klasse.  — 

Sarah  Bernhardts  andet  Gæstespil  dannede  en  fyrværkeri* 
agtig  Afslutning  paa  Skuespilaaret.  Efter  sin  store  amerikanske 
Turné  havde  Madame  atter  i  Decbr.  1882  vist  sig  i  Paris,  denne 
Gang  paa  »Vaudeville«  i  Folkedramaet  »Fédora«,  som  Sardou 
havde  fabrikeret  for  hende  og  selv  sat  i  Scene,  saaledes  at  hen* 


Soffy  Rosenberg  i  »Gnisten«. 


SARAH  BERNHARDTS  ANDET   GÆSTESPIL  33 

des  Genindtog  kunde  foregaa  med  Eclat.  En  mægtig  Reklame 
gik  forud,  karakteristisk  nok  af  kostumemæssig  Art,  idet  en 
Strid  mellem  hendes  franske  og  østrigske  Skræddere  blev  pu# 
stet  op  i  Retning  af  et  politisk  Sammenstød.  Resultatet  af  deres 
Færdighed  gik  gennem  Verdenspressen  og  havde  ogsaa  fundet 
Optagelse  i  danske  illustrerede  Blade,  inden  Madame  selv 
arriverede.  Hendes  Ægteskab  i  London  i  Marts  1882  med  Græ* 
keren  Jacques  Damala  vakte  dog  endnu  større  Opmærksomhed 
end  Kjolerne,  ikke  mindst  fordi  han  forlod  sin  Post  som  Ge* 
sandtskabssekretær  for  at  blive  Skuespiller  i  hendes  Trup,  hvor 
han  bl.  a.  spillede  Armand  i  »Kameliadamen«.  Men  inden 
Madame  i  Juni  1883  atter  gæstede  Kjøbenhavn,  var  Meddelel« 
sen  om  deres  ægteskabelige  Brud  fløjet  over  Verden  og  hans 
Plads  ved  hendes  Side  optaget  af  Digteren  Jean  Richepin,  hvis 
kraftfulde  Drama  »La  Glu«  nylig  var  opført  i  Paris  under  hen? 
des  Protektion.  Han  var  hendes  Ledsager  paa  Turnéen  og 
havde  bl.  a.  den  Opgave  at  forestille  Fédoras  dræbte  Brudgom, 
som  i  første  Akt  blev  baaret  ind  i  Sovekammeret,  hvor  hun 
kastede  sig  over  Liget  og  kyssede  dets  Pande  og  Hænder.  I 
Paris  skiftedes  hendes  Venner  til  at  udføre  denne  passive,  men 
eftertragtede  Rolle.  Richard  Kaufmann,  hendes  Impresario  i 
Norden,  havde  ogsaa  nydt  den  Ære. 

I  1880  havde  Sarah  Bernhardts  Besøg  haft  Karakter  af  at 
tjene  højere  Formaal,  men  nu  var  Copenhague  kun  en  Station 
paa  Vejen  i  et  stort  Forretningsforetagende,  der  strakte  sig 
over  franske,  belgiske,  hollandske  og  svenske  Byer.  Aftenen 
forud  havde  hun  optraadt  i  Gøteborg  og  naaede  først  Kjøbens 
havn  Kl.  3y2  den  Dag,  hun  skulde  spille.  Intet  Under,  at  hun 
saa'  træt  og  overanstrengt  ud,  da  Pietro  Krohn  paa  Chefens 
Vegne  modtog  hende  ved  Malmøfærgen.  Sammen  med  Jean 
Richepin  og  en  stor  Newfoundlænder  tog  hun  Ophold  paa  Hotel 
d' Angleterre,  men  havde  dog  Kraft  nok  til  straks  at  inspicere 
Scenen.  Her  opdagede  hun,  at  Møbelbetrækket  ikke  harmo* 
nerede  med  hendes  Kostumers  Farve.  Altsaa  maatte  Firmaet 
Wessel  og  Vett  kort  før  Tæppets  Opgang  montere  Møblerne 
saaledes,  som  Madame  ønskede.  Teatret  var  udsolgt,  skønt 
Billetpriserne  var  højere  end  sidst;  de  varierede  mellem  2.50  og 
15  Kr. 

R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.   IV.  3 


34  SARAH  BERNHARDTS  ANDET   GÆSTESPIL 

»Fédora«  havde  intet  med  Literatur  at  gøre,  men  var  et  teks: 
nisk  Virtuosnummer,  som  Sarah  Bernhardt  gav  Aand.  Nihilis? 
mens  Rusland  var  Handlingens  Baggrund,  og  Titelrollen  en 
Kvinde,  hos  hvem  Kulturen  ikke  havde  udryddet  de  menneske* 
lige  Lidenskaber  i  deres  oprindelige  Vælde.  Publikum  spændtes 
paa  Pinebænken  i  dette  Elskovens  og  Hadets  Paraderidt,  der 
gav  Sarah  Bernhardt  Lejlighed  til  at  gennemspille  sit  Tempera? 
ments  hele  Register.  Hun  knuste  sine  Omgivelser,  der  fra  For? 
fatterens  Side  kun  var  Stikordsigere;  man  genkendte  fra 
Coquelin*Dagene  Pierre  Berton.  Men  midt  i  Beundringen  og 
det  stormende  Bifald,  hun  fremkaldte,  saa'  en  kyndig  som  P. 
Hansen,  at  hendes  Kunst  ikke  havde  undgaaet  at  blive  »angre? 
bet  af  den  Snyltesvamp,  som  udvikler  sig  i  Sensationens  hede 
Atmosfære«.  Og  Herman  Bang  fremkaldte  Erindringen  om 
Ristoris  mejslede  Kunst  som  Modsætning  til  Sarah  Bernhardts 
selvfortærende  »ligesom  indvendig  udhulede«  Spil. 

Desto  større  var  Glæden,  da  hun  en  af  de  følgende  Aftener 
viste  sin  Evne  i  dens  skønneste  og  reneste  Form  som  den  blinde 
Pige  i  Scribes  »Valerie«,  der,  hvad  Idéen  angaar,  minder  om 
»Kong  Renés  Datter«.  »Vi  saa'  her  den  bedste  Sarah«,  skrev 
Georg  Brandes,  »et  sart  og  skrøbeligt  Væsen,  rørende  ved  sin 
Ulykke,  ved  Blindhed  og  Elskov  under  Forladthed  og  Savn«. 
Men  efter  denne  poetiske  Aabenbaring  gjorde  hun  Jean  Riche? 
pin  en  Bjørnetjeneste  ved  at  opføre  hans  Lejlighedspantomime 
»Pierrot  assasin«,  der  nylig  var  givet  ved  en  Velgørenhedsfore? 
stilling  i  Paris  med  den  unge  Réjane  som  Columbine,  I  sin 
snart  hvide,  snart  sorte  Pierrotdragt  var  Sarah  Bernhardt  som 
udsprunget  af  et  Watteau'sk  Maleri,  men  da  Pantomimens 
Handling  baade  var  flov  og  dum,  blev  den  udhysset  i  Volker? 
sens  Fædreland. 

Gæstespillets  økonomiske  Side  forløb  upaaklageligt.  Den 
samlede  Indtægt  udgjorde  58,624  Kr.  ved  6  Forestillinger,  og  naar 
Udgifterne  —  deriblandt  et  Ekstrahonorar  til  Madame  paa  5000 
fr.  —  blev  draget  fra,  fik  Teatret  et  Overskud  paa  12.556  Kr. 
En  Matiné,  hun  gav  i  Malmø,  indbragte  4000  fr.  Publikum  hyl? 
dede  hende  hver  Aften,  naar  hun  kørte  over  Torvet,  og  kaldte 
hende  frem  paa  Hotellets  Balkon.  Men  som  Helhed  havde 
Besøget  en  ringere  Karakter  end  det  tidligere,  fordi  Repertoiret 


OPERAREPERTOIRET    1882-83  35 

var  daarligere,  og  et  Moment  af  forretningsmæssigt  Jageri 
trængte  sig  frem.  Denne  Gang  stillede  Byens  førende  Handels* 
mænd  intet  Skib  til  hendes  Disposition,  Kongefamilien  forholdt 
sig  passiv,  og  der  gaves  ingen  Fest  til  hendes  Ære.  »Sarah? 
Feberen«  var  forbi;  hun  kunde  i  al  Stilhed  tilbringe  en  Formidl 
dag  med  sin  Ven  ude  i  Allégades  smaa  Beværtningshaver. 
Tyve  Aar  forløb,  inden  Madame  atter  satte  Foden  paa  dansk 
Grund.  — 


Det  forestaaende  Kapelmesterskifte  gav  Operasæsonen  et 
Præg  af  Overgangsperiode,  der  ikke  var  til  Gavn  for  Helheden. 
H.  S.  Paulli  havde  officielt  taget  sin  Afsked,  men  dirigerede 
dog  stadig,  fordi  Fallesen  ikke  havde  kunnet  finde  en  værdig 
Afløser  (jvfr.  III  pag.  192  f.).  Aarets  eneste  Nyhed  var  Axel 
Grandjeans  treakts  Opera  »Colomba«,  hvis  Tekst  skyldtes  H. 
P.  Holst,  som  havde  taget  Stoffet  fra  Prosper  Mérimées  be* 
rømte  Fortælling.  Den  forelaa  fra  1858  i  dansk  Oversættelse 
og  var  tidligere  benyttet  af  M.  V.  Brun  til  Folkeskuespillet 
»Korsikanerinden«.  Men  Fortællingens  vilde,  uforfalskede 
Farver  fra  Napoleons  Fødeø  blev  i  den  sceniske  Fordanskning 
til  nette  Olietryk.  Mellem  Optog  og  Folkelivsbilleder  saa'  man 
en  ung  fransk  Officer  (Simonsen)  vende  tilbage  til  sin  Hjem* 
stavn  Korsika,  hvor  hans  Søster  Colomba  (Fru  Keller)  ildner 
ham  til  at  tage  Hævn  over  deres  Faders  Morder  (Foss).  Denne 
aner  Uraad  og  vil  dræbe  Officeren,  men  ved  det  afgørende 
Sammenstød,  som  foregaar  udenfor  Scenen,  falder  Morderen 
for  Officerens  Skud.  Den  lidet  indviklede  Handling  ender  lyk* 
keligt  med  en  Forening  mellem  Officeren  og  en  ung  engelsk 
Miss  (Fru  Liitken),  som  just  gæster  Øen  sammen  med  sin  Fa* 
der  (Schram),  og  til  hvem  dens  Præfekt  (O.  Poulsen)  forgæves 
har  gjort  Kur. 

Operaens  tekniske  Opbygning  var  konservativ  med  Kava* 
tine.  Kvartet,  Sekstet  og  adskillige  Variationer  af  Begrebet  Kor. 
Uden  forloren  Dybsindighed  flød  Musikken  letforstaaelig  og 
velklingende;  den  var  paavirket  baade  af  Thomas  og  I.  P.  E. 
Hartmann  og  skrevet  med  praktisk  Haandelag.  Men  det  kunde 
ikke  nægtes,  at  der  var  en  Modsætning  mellem  Emnet  og  den 

3* 


36  »COLOMBA« 

blide  Behandling;  det  Temperament,  som  den  korsikanske 
Krydderluft  krævede,  ejede  Musikken  ikke,  og  derfor  bed 
ingen  af  de  veltalende  Strofer  sig  fast.  Pressen  syntes,  at 
»Colomba«  som  Helhed  betegnede  et  Fremskridt  fra  Grand* 
jeans  tidligere  Arbejde  »De  to  Armringe«  (jvfr.  II  pag.  32), 
men  man  beklagede,  at  de  enkelte  Partier  i  for  høj  Grad 
gjorde  Indtryk  af  at  være  »syet  efter  Maal«.  Dette  gjaldt  navn* 
lig  den  Arie  i  Valsetempo,  som  var  indlagt  i  Operaens  sidste, 
svageste  Akt  for  at  udnytte  Fru  Liitkens  Koleraturfærdighed. 
Sangligt  fik  Værket  Støtte  af  Operisterne,  dog  laa  Titelpartiet 
for  dybt  for  Fru  Kellers  Stemme,  men  dramatisk  havde  de  alle 
forlængst  fundet  deres  Form,  og  den  lod  sig  ikke  ændre  i  Ret* 
ning  af  korsikansk  Lokalfarve.  Mest  sydlandsk  Liv  var  der  i 
Balletten,  der  sprudlende  udførte  en  Saltarello  i  2.  Akt.  Tildels 
Schram,  men  mest  Olaf  Poulsen  var  Operaens  komiske  Ele* 
ment,  navnlig  fordi  han  havde  haft  den  Dristighed  at  kopiere 
Kammerherre  Fallesen.  Da  Chefen  ved  Generalprøven  gen* 
kendte  sig  selv,  var  han  overlegen  nok  til  ikke  at  forlange 
Masken  ændret.  Han  sagde  blot  stilfærdigt,  men  med  bidende 
Ironi:  »Jeg  troede  saamænd  ikke,  at  Olaf  Poulsen  ogsaa  kunde 
spille  en  fin  Mand«.  »Colomba«  gjorde  Lykke  ved  Premieren, 
men  Besøget  tog  hurtigt  af;  ialt  opførtes  Grandjeans  største 
Værk  ni  Gange  i  to  Sæsoner. 

Foruden  »Colomba«  var  ogsaa  Wagners  »Lohengrin«  ind* 
studeret  allerede  i  sidste  Sæson,  men  Forestillingerne  naaede 
ikke  frem  paa  Grund  af  Sygdom.  Operaen  opførtes  sidst  1873, 
altsaa  i  det  gamle  Teaters  Dage,  og  hverken  Kongen  (Schram), 
Lohengrin  (Jastrau)  eller  Elsa  (Fru  Erh.  Hansen)  havde  skiftet 
Fremstillere.  Derimod  sang  Foss  nu  Grev  Frederik  og  Frk. 
Skytt  Ortrud,  men  disse  Forandringer  gav  ikke  Genopførelsen 
særlig  Interesse.  Først  da  Simonsen  overtog  Grev  Frederiks 
Rolle,  kom  Partiet  i  de  rette  Hænder;  hans  Stemme  udfoldede 
sig  her  i  kraftfuld  Skønhed,  og  hans  Skikkelse  passede  til  Figu* 
ren.  »Lohengrin«  holdtes  nu  stadig  paa  Repertoiret.  Charles 
Kjerulf  og  med  ham  flere  Røster  i  Pressen  forlangte  dog  en 
radikal  Fornyelse  af  Korets  kvindelige  Medlemmer,  hvis  ydre 
Fremtræden  gav  mange  Optrin  en  parodisk  Karakter,  navnlig 
saalænge  Instruktionen  »ikke  var  kommet  ud  over  altid  at  op* 


OPERAENS  REPRISER  1882—83  37 

stille  Koret  geledvis  i  den  bekendte  Formation  med  to  Skraa* 
linjer  fra  Midten  af  Baggrunden  ned  mod  Lamperækkens  yder? 
ste  Punkter«. 

Richard  Wagners  Død  i  Febr.  1883  gav  Genlyd  overalt  i 
den  musikalske  Verden.  Men  hos  os  gik  Begivenheden  spor* 
løst  hen.  Vor  Opera  kendte  ikke  »Der  Ring  des  Niebelungen« 
eller  »Parcifal«,  men  stod  paa  et  Punkt  i  Mesterens  Produktion, 
som  han  selv  havde  forladt  for  en  Menneskealder  siden.  Det 
lykkedes  end  ikke  —  skønt  Dronningen  anbefalede  Sagen  til 
Kultusministeren  —  at  faa  arrangeret  et  Gæstespil  af  Kapel? 
mester  Angelo  Neumanns  ambulante  »Wagner  Theater«,  der 
tilbød  at  fremføre  Mesterens  hos  os  ukendte  Værker  i  en  af 
ham  selv  autoriseret  Form.  Erik  Bøgh  var  straks  parat  med  en 
snusfornuftig  Undskyldning:  Medens  det  almene  Publikum 
ikke  kunde  forstaa  »Niebelungen  Ring«,  krævede  »Lohengrin« 
ingen  særlige  Forudsætninger  for  Tilegnelsen. 

Blandt  Operaens  andre  Repriser  var  Donizettis  »Elskovs^ 
drikken«,  Aubers  »Den  Stumme  i  Portici«  og  Thomas'  »Mig:: 
non«.  I  »Elskovsdrikken«,  sidst  opført  1879,  udførte  den  nye 
Tenor,  Magister  Haunstrup,  Nemorino,  Fr.  Bruns  tidligere  Parti. 
Sangligt  skuffede  han  ikke,  men  Charles  Kjerulf  paatalte  hans 
»stereotype  Balletsmil«  og  krævede  større  Naturlighed  i  Mimik, 
Blik  og  Bevægelser.  —  Ved  sin  Afskedsforestilling  i  1882  sang 
Nyrop  et  Brudstykke  af  sin  berømte  Masaniello  i  »Den  Stumme 
i  Portici«.  Nu  havde  Jastrau  afløst  ham  med  sin  større  Stemme, 
men  samtidig  gik  den  romantiske  Lokalkolorit  tabt,  hvorved 
Masaniello  blev  til  en  traditionel  Tenorelsker.  Da  Haunstrup 
heller  ikke  slog  til  som  Grev  Alfonso,  blev  det  Simonsen 
(Fiskeren  Pietro)  og  især  Fru  Hennings  som  Fenella,  der  bar 
denne  Folkekomedie^Opera  gennem  17  Opførelser.  Skønt  stum 
var  hun  den  bedst  talende;  ved  sit  mimiske  Talent  drog  hun 
Opmærksomheden  bort  fra  Sangerne  og  gav  et  poetisk,  men 
altfor  blond  Billede  af  den  neapolitanske  Fiskerpige.  Aaret 
efter  overtog  Fru  Reumert  Partiet;  hun  virkede  mere  syd? 
landsk,  men  savnede  Poesiens  Naadegave.  —  I  Titelpartiet  i 
»Mignon«  virkede  Frk.  Schrøder  mere  frigjort  end  tidligere  og 
sang  med  stor  Dygtighed;  Julie  Schow  var  nu  Philine  og  Jern? 
dorff  Wilhelm  Meister,  hvilket  betød  en  absolut  Vinding,  selv 


38  FORBINDELSEN   MED    SVENSK   OPERA 

om  Opgaven  nogle  Steder  laa  over  hans  Stemme.  Til  Gengæld 
besad  han  den  Kultur  over  sin  Personlighed,  som  Partiets  tid? 
ligere  Fremstiller,  Christophersen,  savnede.  Charles  Kjerulf 
skrev,  at  det  var  en  Vederkvægelse  at  se  Wilhelm  Meister 
»avancere  fra  en  livréklædt  Lakaj  til  en  ung  Studiosus«. 

Der  lød  i  Pressen  adskillig  Kritik  mod  Operaens  Ledelse,  og 
i  Folketinget  lagde  Dr.  Winther  ikke  Fingrene  imellem.  Fallesen 
værgede  sig  kun  daarligt  mod  Slagene  ved  at  lade  den  østrigske 
Violinistinde  Frk.  Marianne  Eissier  optræde  én  Gang,  medens 
Scenen  to  Gange  blev  stillet  til  Disposition  for  den  tyske 
Pianistinde  Frk.  Martha  Remmert.  Nej,  saa  var  den  Forbin? 
delse.  Chefen  indledede  med  svensk  Operakunst,  ulige  vigtigere. 
Naar  de  Bellman'ske  Toner  til  Heibergs  Vaudeviller  undtoges, 
havde  Teatret  i  senere  Aar  kun  gennem  Hedvig  Willmans  og 
Henrik  Westbergs  Gæstespil  samt  gennem  »Brylluppet  paa  Ulfs* 
bjerg«  haft  en  meget  tynd  Forbindelse  med  den  svenske  Scene. 
August  Strindberg  led  hos  os  en  lignende  Skæbne,  som  Ibsen  og 
Bjørnson  i  deres  Ungdom:  Teatret  spillede  ikke  hans  Skuespil. 
1878  afviste  Molbech  »Mester  Oluf«;  1881  anbefalede  han  »Gil* 
dets  Hemmelighed«,  men  Opførelsen  blev  ikke  realiseret.  Erik 
Bøgh  udgød  i  1884  adskillige  harmfnysende  Banaliteter  over 
»Hr.  Bengts  Hustru«,  hvor  de  Optrædende  efter  den  gamle 
Viseskribents  Mening  »ikke  var  Mennesker  med  Individualitet, 
men  konstruerede  Teaterfigurer  Vs  å  la  Ibsen,  Vs  å  la  Kotzebue 
og  Vs  å  la  M.  V.  Brun«. 

Kammerherre  Fallesens  Rejse  til  Stockholm  i  Efteraaret 
1882  i  Anledning  af  Operahusets  100*Aars  Jubilæum  fik  imid* 
lertid  langtrækkende  og  glædelige  Følger.  Gæstespillene  ind* 
lededes  af  Frk.  Louise  Pyk,  som  tidligere  i  de  kjbhvnske  Kon* 
certsale  havde  vist  sig  som  en  Sangerinde  i  Verdensformat. 
Stemmen  var  en  omfangsrig  og  glansfuld  Sopran,  der  teknisk 
vidnede  om  fransk  Uddannelse,  medens  hun  dramatisk  malede 
med  den  brede  Pensel,  en  Frugt  af  Skolegang  hos  Italienerne. 
Hun  gjorde  stor  Lykke  som  Leonora  i  »Troubadouren«,  navns: 
lig  ved  sit  fortryllende  piano;  derefter  sang  hun  (for  et  Honorar 
af  500  Kr.  pr.  Aften)  Donna  Anna  i  »Don  Juan«  og  et  Brud:^ 
stykke  af  Agathe  i  »Jægerbruden«,  og  da  hun  tog  Afsked  i 
første  Akt  af  Bellinis  Norma,  foreslog  Pressen  Chefen  at  forny 


SVENSKE   GÆSTER  39 

Engagementet  for  at  give  Publikum  Lejlighed  til  at  høre  hende 
synge  den  hele  galliske  Medea,  som  syntes  skabt  for  hendes 
imponerende  Ydre  og  Stemmens  plastiske  Majestæt.  Fallesen 
indvilgede,  og  da  hun  nogle  Maaneder  senere  optraadte  paany, 
denne  Gang  sammen  med  sin  Landsmandinde  Frk.  Mathilda 
Grabow,  fyldte  hun  atter  Teatret. 

Frk.  Grabows  franskuddannede  Stemme  var  mindre  end 
Frk.  Pyks,  men  af  ædlere  Art.  Under  sit  Gæstespil  kæmpede 
hun  først  forgæves  med  Publikums  Erindring  om  Mile  Van* 
zandt  som  Mignon,  men  da  hun  sang  Ofelia  i  »Hamlet«,  betog 
hun  alle  —  navnlig  i  Vanvidsscenen  —  ved  en  fuldendt  teknisk 
Anvendelse  af  sin  baade  skære  og  mørktfarvede  Sopran  og  ved 
Udtrykkets  sjælfulde  Inderlighed.  En  sjelden  harmonisk  For* 
ening  af  det  vokale  og  det  dramatiske  udmærkede  ogsaa  hen* 
des  Udførelse  af  Adalgisa  i  »Norma«.  Denne  Opera  var  ikke 
givet  siden  1866,  og  det  kunde  ikke  nægtes,  at  Nyindstuderin* 
gen  bar  Præg  af  Hastværk;  Simonsen  (Ariovist)  og  Jastrau 
(Severus)  hævdede  kun  nogenlunde  den  danske  Sangkunst  ved 
Siden  af  de  fremragende  Gæster.  Operaen  opførtes  fem  Gange 
for  udsolgt  Hus,  og  da  de  svenske  Damer  den  sidste  Aften  tog 
Afsked  i  nogle  Opera^Fragmenter,  var  de  Genstand  for  en 
Hyldest,  der  indeholdt  Ønsket  om  et  Gensyn.  Det  blev  dog 
aldrig  realiseret. 

Mellem  Operapersonalet  var  disse  Gæstespil  ikke  velsete. 
Rygter  om  taabelige  Protestadresser  svirrede  i  Luften,  og  Uvil# 
jen  kom  endog  frem  i  »Dag.  Nyh.«,  som  meddelte,  at  en  frem* 
ragende  Kunstner  havde  sagt,  at  Personalet  ved  Sygemeldinger 
vilde  hindre  de  planlagte  Forestillinger.  P.  Schram,  Jastrau  og 
Simonsen  rykkede  nu  frem  med  en  Erklæring,  der  gik  ud  paa, 
at  Bladet  skulde  offentliggøre  Vedkommendes  Navn.  Dette 
Ønske  efterkom  Redaktionen,  idet  den  navngav  —  Simonsen. 
Han  benægtede  øjeblikkelig  Rigtigheden  af  den  fremsatte  Be* 
skyldning,  men  valgte  denne  uheldige  Form:  »Selv  om  jeg  havde 
udtalt  mig  paa  denne  Maade,  vilde  jeg  finde  det  højst  uberet* 
tiget  at  fremdrage  en  saadan  privat  Udtalelse  for  Offentlig* 
heden«.  Diskussionen  sluttede,  men  dermed  ikke  den  Kritik, 
som  vore  Operister  ofte  var  Genstand  for.  I  »Berl.  Tid.«  for* 
søgte  Korsyngemester  Gerlach  et  Forsvar,    der    forblev    virk* 


40  AUGUST  LINDBERG  PAA  FOLKETEATRET 

ningsløst,  fordi  han  ikke  kunde  bortforklare,  at  vore  ypperlige 
Stemmer,  for  Eks.  Simonsens  eller  Fru  Liitkens,  i  Uddannelse 
stod  langt  tilbage  for  den,  de  fremmede  Gæster  besad. 

Samtidig  med  at  Frkn.  Pyk  og  Grabow  optraadte  paa  Kon* 
gens  Nytorv,  spillede  August  Lindberg  »Hamlet«  med  sit  Sel* 
skab  paa  Folketeatret.  Forestillingen  overværedes  af  næsten 
alle  Nationalscenens  Skuespillere,  og  den  blev  for  Emil  Poulsen 
en  sidste  afgørende  Opfordring  til  at  paatage  sig  den  mægtige 
Opgave.  Tragedien  var  ikke  spillet  siden  Høedts  Dage,  men 
der  var  fra  hin  Opførelse  i  Halvtredserne  blev  noget  lokkende 
og  dragende  tilbage,  saa  at  alene  Titlen  virkede  som  et  Kogleri. 
Fra  sit  dunkle  Vindu  paa  Nørregade  stod  Professor  Høedt  nu 
som  en  sindssyg  Stakkel  og  stirrede  ned  paa  Mængden,  der 
strømmede  til  Folketeatret  for  at  overvære  hans  svenske  Efter? 
følgers  Indtog.  Før  den  Aften  var  August  Lindberg  ukendt  i 
Kjøbenhavn,  men  Hamlet  bragte  ham  straks  Sejren,  ikke  fordi 
man  syntes,  at  han  var  en  stor  Kunstner,  men  fordi  han  havde 
Modet  og  den  blanke  Klinge.  Han  virkede  ved  sin  baade  hær* 
dede  og  sluttede  Personlighed,  sit  gennemarbejdede  Spil  og  sin 
plastiske  Skikkelse.  I  Frk.  Mia  Hård  havde  han  en  henrivende 
Medspillerinde,  der,  selv  dødsmærket,  gav  et  jomfruelig  sart 
Billede  af  Ofelia.  Et  Par  Maaneder  senere  kom  Lindberg  til? 
bage  og  spillede  atter  Hamlet  samt  Gringoire,  Richard  II  og  »Lad 
os  skilles«  paa  Dagmarteatret,  hvorfra  han  —  først  af  alle 
svenske  Skuespillere  —  drog  paa  Turné  til  de  danske  Provins? 
byer.  Han  var  nu  stærk  nok  til  at  paatage  sig  den  Mission  at 
opføre  »Gengangere«.  Fra  22.  August  1883  gennemførte  han 
med  Helsingborg  som  Startplads  sin  navnkundigste  Gerning 
i  Literaturens  Tjeneste.  Udfra  sin  nervøse,  moderne  Spille? 
maade  fandt  han  natursande  Udtryk  for  Osvalds  Lidelser;  Edv. 
Brandes  beundrede  mest  hans  »pludselige  Kraftudfoldelse  og 
dens  Tilbageslag  i  Slappelse«.  Det  forkætrede  Skuespil  blev  nu, 
efter  Ibsens  Svar  i  »En  Folkefjende«,  modtaget  med  Begej? 
string;  de  samme  Blade,  som  for  blot  to  Aar  siden  bidrog  til  at 
umuliggøre  Opførelsen,  var  nu  fulde  af  Respekt.  Turnéen  drog 
gennem  Norden;  hos  os  gaves  »Gengangere«  ti  Gange  paa 
Folketeatret  for  en  Gennemsnitsindtægt  af  1721  Kr.;  i  Chri? 
stiania  opstod  en  Lindberg?Epidemi,  som  gav  sig   Udslag  af 


DEN  KGL.  SVENSKE  OPERAS  GÆSTESPIL  41 

demonstrativ  Art  mod  Teaterchef  Schrøder,  medens  man  i 
Stockholm  skyndsomst  annullerede  det  kgl.  dramatiske  Teaters 
Afvisning  og  bragte  Stykket  til  Opførelse.  Paa  sin  37?Aars 
Fødselsdag  blev  Lindberg  hyldet  af  200  Mennesker  ved  en  Fest 
i  Kjøbenhavn,  hvor  Edv.  Brandes  holdt  Hovedtalen.  Nogle 
Maaneder  forud  havde  han  med  Rette  skrevet:  »Om  Stockholm 
laa  i  Nordpolen,  kunde  man  ikke  vide  mindre  om  dens  Kunst«. 
Disse  Ord  havde  ikke  længer  Gyldighed. 

Lindbergs  Mod  virkede  ansporende.  Et  nyt  Udslag  af  hans 
Form  for  Skandinavisme  var  den  kgl.  svenske  Operas  Gæste* 
spil,  hvis  Gennemførelse  hovedsagelig  skyldtes  Hofmusikhand* 
lens  Chef  Henrik  Hennings.  Det  var  ikke  let  for  dette  Ensem? 
ble,  som  bestod  af  66  Personer,  at  vinde  den  fornødne  Opmærk? 
somhed  i  Junis  straalende  Sommervejr,  efter  at  Sarah  Bern* 
hårdt  havde  udtømt  Teaterinteressen.  Desto  mere  ærefuld  blev 
Sejren.  Under  Kapelmester.  Conrad  Nordqvists  Ledelse  spil* 
lede  Orkestret,  hvori  danske  Kapelmusici  assisterede  velvilligt, 
først  op  til  Adams  Opera  comique  »Konung  for  en  dag«  (Si 
j'étais  roi).  Her  hørte  det  danske  Publikum  i  Arvid  Ødmann 
(Fiskeren  Zephoris)  en  bedaarende  lyrisk  Tenor,  hvis  Mage 
vor  Opera  længe  havde  savnet,  medens  Selskabets  Leder,  den 
voluminøse  Barytonist  C.  F.  Lundqvist  (Kongen)  straks  vandt 
alles  Sympati,  og  Frk.  Wendela  Andersson  (Némea)  viste,  hvad 
der  kan  bringes  ud  af  smaa  Stemmemidler,  naar  de  skoles  til 
Fuldkommenhed. 

Hovedinteressen  knyttede  sig  til  Bizets  »Carmen«,  hvis  dan* 
ske  Opførelse  længe  havde  været  planlagt.  Heri  var  det  især 
Algot  Lange  (Escamillo),  der  fangede  Opmærksomheden  ved 
sin  bløde  Basbaryton  og  sit  baade  intelligente  og  elegante  Spil, 
medens  Frk.  Dina  Niehoff  syntes  for  meget  Soubrette  som 
Carmen;  vokalt  beherskede  hun  Partiet  med  sin  fortrinligt  ud* 
dannede,  mørktfarvede  Mezzosopran.  I  Gounods  »Faust«  kom 
Gæstespillets  baade  sangligt  og  dramatisk  mest  fuldendte  Præ* 
station:  Frk.  Selma  Ek  som  Margaretha,  en  ægte  Goethe'sk 
Gretchen,  hvis  sølvklare  Toner  og  jomfruelige  Personlighed 
smeltede  sammen  til  et  Billede  af  stor  poetisk  Skønhed.  Ved 
Siden  af  hendes  rene  Naturlighed  og  dæmpede  Farver  virkede 
Ødmanns  Faust  som  en  traditionel  Operafigur.   Algot  Langes 


42  DEN   KGL.   SVENSKE   OPERAS   GÆSTESPIL 

Mefisto  var  meget  interessant  og  forskellig  fra  Schrams  Ud= 
førelse.  Han  gav  Skikkelsen  et  rovdyragtigt  Præg  og  var  be? 
standig  i  Bevægelse  for  at  finde  det  rette  Øjeblik  til  at  forføre 
sit  Bytte.  Stemmen  svarede  til  Figurens  Karakteristik;  den  lød 
næsten  slesk. 

De  svenske  Operaforestillinger  vakte  en  næsten  sydlandsk 
Begejstring,  der  resulterede  i  Krav  om  Dacapo  midt  i  Akterne 
og  en  Mængde  Fremkaldelser.  Gæsternes  Ophold  sluttede  med 
en  Fest  paa  Hotel  Dagmar,  hvor  Kammerherre  Fallesen  var 
Vært.  De  indspillede  ialt  20,437  Kr.  ved  fem  Forestillinger,  men 
Teatrets  Overskud  blev  kun  263  Kr.  En  af  Grundene  hertil  var 
den,  at  man  maatte  betale  1000  fr.  for  Retten  til  at  opføre 
»Carmen«.  I  en  Oversigt  vedrørende  Gæstespillet  skrev  Angul 
Hammerich,  at  det  var  naturligt,  at  Svenskerne  havde  fremført 
tre  franske  Operaer,  da  de  som  Sangere  med  fuldkommen  Ret 
kunde  bære  Titlen  »Nordens  Franskmænd«.  Deres  tekniske 
Kunnen  og  sceniske  Instruktion  overgik  langt,  hvad  vi  til  dag? 
lig  maatte  nøjes  med,  men  de  besad  ingen  Sanger  med  Simon* 
sens  vældige  Materiale  eller  Schrams  geniale  Fantasi.  Udover 
»den  svenske  Uge«  fik  Gæstespillet  Betydning  ved  at  henlede 
Opmærksomheden  paa  Ødmann  og  Lange,  der  skulde  faa  stor 
Værdi  for  vor  Opera  i  de  kommende  Aar.  — 

Da  Sæsonen  begyndte,  anede  Fallesen  ikke,  hvem  der  skulde 
være  Paullis  Efterfølger.  Men  i  Oktbr.  dukkede  Komponisten 
Johan  Severin  Svendsen  op  i  Kjøbenhavn,  introduceret  af  Hen* 
rik  Hennings.  Denne  42?aarige  Nordmand  (født  30.  Septbr. 
1840  i  Christiania)  var  allerede  en  europæisk  bekendt  Tone* 
mester,  en  af  Hovedrepræsentanterne  for  den  nye  Kategori, 
der  i  de  tysktalende  Lande  kaldtes  »den  skandinaviske  Musik«, 
skønt  hans  Kompositioner  snarere  havde  et  kosmopolitisk  end 
et  specielt  nordisk  Præg.  Han  var  uddannet  af  Konservatoriet 
i  Leipzig  og  havde  —  ofte  under  smaa  Kaar  —  levet  som  Violin* 
spiller  og  Komponist  i  Paris,  Italien,  Amerika  og  Tyskland, 
hvor  han  personlig  kendte  Liszt  og  Wagner  og  navnlig  havde 
haft  Udbytte  af  sit  Ophold  i  Bayreuth.  Senest  ledede  han 
Musikforeningen  i  sin  Fødeby,  og  her  traf  Dr.  Hans  v.  Biilow 
ham  og  gav  siden  denne  Skildring  af  hans  Personlighed  i  sine 
Rejsebreve: 


JOHAN   SVENDSEN   BLIVER   KAPELMESTER  43 

»I  Svendsen  lærte  jeg  atter  en  nordisk  Musiker  af  usædvan* 
lig  specifik  Begavelse  og  Skaberevne  at  kende,  en  Mand,  der 
—  og  hvor  højst  sjældent  oplever  man  ikke  denne  behagelige 
Overraskelse  hos  sine  Landsmænd!  —  tillige  besad  en  omfat? 
tende  Verdensdannelse  og  for  Eks.  er  forbavsende  vel  bevan* 
dret  i  de  moderne  Kulturfolks  Literatur  og  Sprog,  som  han 
taler  flydende  . . .  Det  er  aldeles  ubegribeligt,  at  man  ikke  knyt? 
ter  en  Musiker  af  hans  Betydning  til  den  egentlige  Residens  i 
Stockholm  som  Over^Kapelmester  eller  lignende,  til  hvis  kunst? 
neriske  Oplivelse  hans  fulde  Besiddelse  af  ungdommelig, 
mandig  Kraft  kvalificerer  ham  i  saa  høj  Grad , , .« 

Da  Johan  Svendsen  havde  gjort  stor  Lykke  baade  som 
Komponist  og  Dirigent  ved  et  Par  Orkesterkoncerter  i  Casinos 
Sal,  deltes  Biilows  Ønske  af  mange  —  blot  med  den  Modifika? 
tion,  at  hans  fremtidige  Residens  maatte  blive  Kjøbenhavn. 
»Hans  noble  og  oprindelige  Skabeevne,  hans  Kunst,  hans  Vir? 
tuositet  i  at  benytte  Instrumenternes  særegne  Kolorit,  naar  en 
Højde,  der  stiller  ham  paa  en  Plads  blandt  de  Allerførste«, 
skrev  Angul  Hammerich.  Han  beundrede  navnlig  »den  Sikker? 
hed  og  Klarhed,-  Orkesteret  udviklede  under  Indflydelse  af 
hans  rolige  og  overlegne  Dirigentpersonlighed«.  Svendsens 
Ophold  i  Kjøbenhavn  sluttede  med  en  Fest  paa  Hotel  d' Angle? 
terre,  hvor  Landets  første  Musikautoriteter  fejrede  den  unge 
Mester,  og  I.  P.  E.  Hartmann  udtalte  Ønsket  om  et  snarligt 
Gensyn,  Han  svarede,  at  Kjøbenhavner?Dagene  havde  været 
»nogle  af  de  gladeste  i  hans  Liv«  og  udbragte  en  Skaal  for  den 
danske  Musiks  Celibriteter,  Hartmann,  Gade  og  Paulli. 

En  Bestemmelse  angaaende  Kapelmesterposten  blev  endnu 
ikke  taget,  men  i  Pressen  vedligeholdt  særlig  Charles  Kjerulf 
Stemningen  for,  at  Johan  Svendsen  blev  den  Mand,  der  tog 
Arven  op  efter  Professor  Gade  »som  Sjælen  i  vort  Musikliv«. 
Først  i  Marts  afsendtes  Tilbudet.  Det  lød  paa  6000  Kr.  med 
Ret  til  Pension.  Man  gjorde  sig  i  Christiania  Anstrengelser  for 
ved  privat  Subskription  at  garantere  Svendsen  en  passende 
Indtægt,  men  inden  Resultatet  forelaa,  havde  han  taget  Beslut? 
ningen  om  at  forlade  sit  Fædreland.  Da  Fallesen  ikke  turde 
stille  ham  kgl.  Ansættelse  i  Udsigt,  maatte  han  love  ham  7000 
Kr.  i  Gage  efter  Forløbet  af  ét  Aar.   Teaterkassen  skulde  end? 


44  KAPELMESTER   PAULLIS  FARVEL 

videre  betale  hans  Rejse  til  Kjøbenhavn  samt  give  ham  Diæter 
i  den  Tid,  »han  satte  sig  ind  i  Forholdene«.  Han  fik  ogsaa  Ret 
til  at  give  fire  Symfonikoncerter  om  Aaret.  Det  blev  en  høj* 
tidelig  Aften,  da  Paulli  dirigerede  for  sidste  Gang  og  dermed 
forlod  den  Institution,  som  han  med  Ære  havde  tjent  siden 
1828,  altsaa  i  55  Aar  (jvfr.  I  pag.  129  f.;  III  pag.  192).  Pulten  var 
blomstersmykket.  Publikum  rejste  sig  og  klappede,  da  den 
lille,  rolige  Mand  kom  til  Syne;  Orkestret  istemte  en  Fanfare. 
Da  Tæppet  for  »Mignon«  var  faldet,  gentoges  Ovationerne; 
man  udbragte  et  »Leve«,  og  Kapellet  sluttede  sig  atter  til 
Hyldesten.  Om  Formiddagen  havde  en  Deputation  overrakt 
ham  en  Adresse,  underskrevet  af  alle  Landets  Musikautoriteter. 
Professor  Hartmann  oplæste  Ordlyden:  »Vi  bringe  Dem  vor 
Tak  for  den  rige  Andel,  De  har  haft  i  de  skønne  Nydelser,  som 
Teatret  i  Deres  lange  Tjenestetid  saa  ofte  har  skænket  os,  og 
vi  tør-  vel  sige,  at  naar  Sansen  for  Musik  har  bredt  sig  i  videre 
og  videre  Kredse,  da  vil  man  ogsaa  i  denne  Bevægelse  paa  saa 
mange  Punkter  kunne  spore  Deres  redebonne,  uegennyttige  og 
trofaste  Medvirkning.«  Brodden  af  den  Kritik,  Operaens  Le- 
delse i  de  senere  Aar  havde  været  Genstand  for,  var  dermed 
fjernet. 

Aftenen  før  Paullis  Farvel  introducerede  Johan  Svendsen 
sig  ved  en  Symfonikoncert  fra  selve  Scenen,  paa  hvilken  Kapel? 
lets  Medlemmer,  undtagen  Violoncellisterne,  var  anbragt  staa? 
ende.  Arrangementet  bidrog  til  at  give  Koncerten  Feststem? 
ning,  selv  om  det  ikke  kunde  undgaas,  at  en  Del  af  Lyden  gik 
op  paa  Teaterloftet.  Den  nye  Kapelmester  fik  en  smuk  Mod? 
tagelse,  baade  denne  Aften  og  da  han  i  Septbr.  1883  dirigerede 
første  Gang  til  »Lohengrin«.  Nogle  Maaneder  senere  skrev 
han  til  sin  Fader  i  Christiania: 

»Du  kan  tro,  her  er  meget  at  gøre.  Naar  en  Opera  er  færdig,  be* 
gynder  strax  Indstuderingen  af  en  Ny.  For  mig,  som  er  Begynder 
paa  dette  Omraade,  er  Arbejdet  dobbelt,  thi  jeg  maa  jo  forud  ved 
Læsning  tilegne  mig,  hvad  jeg  skal  indstudere  og  dirigere.  I  den  før* 
ste  Tid  læste  jeg  8  å  10  Timer  om  Dagen.  Orchestret,  som  bestaar  af 
16  Violiner,  4  Viola,  4  Celli,  4  Basser,  3  Flauti,  2  Oboi,  engelsk  Horn, 
2  Clarinetti,  Basclarinet,  3  Fagotter,  4  Horn,  2  Trompeter,  3  Basuner, 
Tuba,  Pauker,  stor  og  Smaatromme  og  en  (ja  om  det  kniber)  to 
Harper,  en  meget  godt;  Primoviolinerne  og  samtlige  Træblæsere  ere 


JOHAN  SVENDSEN  OM  KAPELLET 


45 


saagar  udmærkede.  Jeg  har  en  næsten  absolut  Myndighed  saavel 
over  Orchestret  som  over  Solosangerne.  Ingen  tør  ansættes  eller 
afskediges  uden  mit  Samtykke.  Det  samme  gj ælder  de  tre  Under* 
dirigenter,  som  hver  for  sig  dirigerer  mindre  Sangspil,  Ballet  og  Mels 


Johan  Svendsen. 


lemaktsmusik.  Koret  er  udmærket.  Desværre  kan  dette  ikke  siges 
om  Solosangerne,  thi  for  Øjeblikket  har  vi  kun  to  fremragende  Kræfter 
og  et  Par  andre,  som  maaske  bliver  til  noget;  Resten  duer  ikke. 

At  det  med  et  saa  ufuldstændigt  Solistpersonale  er  vanskeligt  at 
faa  noget  frem  i  en  saa  lykket  Form,  at  man  kan  vinde  og  fængsle 


46  BALLETREPERTOIRET   1882—83 

Publikums  Interesse,  er  indlysende,  og  kan  denne  Mangel  ikke  af* 
hjælpes,  saa  bliver  Situationen  for  mit  Vedkommende  uudholdelig. 
Forresten  har  hele  Personalet  baade  i  Orchestret  og  paa  Scenen  vist 
mig  al  mulig  Forekommenhed  og  Opmærksomhed,  og  tør  jeg  nok  sige, 
at  min  Stilling  i  saa  Henseende  er  saa  behagelig  som  en  Capelmesters 
Stilling  paa  nogen  Maade  kan  være,  især  da  jeg  ogsaa  kan  tilføie,  at 
Theatrets  Chef,  Kammerherre  Fallesen  er  en  gjennemhyggelig  og 
prægtig  Mand  . . .« 


Balletten  var  Stifbarn  i  disse  Aar  under  Ludvig  Gades 
fantasiløse  Ledelse.  Han  skabte  ikke  nye  Muligheder  for  sit 
dygtige  Personale  —  Sæsonen  bød  hverken  paa  Nyheder  eller 
paa  egentlige  Nyindstuderinger  —  men  lod  Kunstnerne  frem* 
ture  i  de  gamle  Partier  som  Støtte  for  Skuespil  og  Opera.  Blandt 
de  Unge  arbejdede  alligevel  Christian  Christensen  og  Frkn. 
Anna  Jensen  og  Henriette  Franziska  Mayntzhusen  (født  5. 
April  1861)  sig  frem.  En  enkelt  Aften  optraadte  den  svenske 
Debutantinde  Frk.  Cecilie  Flamand  i  en  »Pas  de  deux«;  hun  var 
Elev  af  Charlotte  Norberg,  en  af  Bournonvilles  bedste  Disciple 
i  Sverige,  og  havde  i  nogen  Tid  frekventeret  Balletskolen;  hen? 
des  Optræden  maatte  nærmest  betragtes  som  en  Afslutning  paa 
Uddannelsen  i  Kjøbenhavn.  Den  19.  Decbr.  1882  fejrede  Walde* 
mar  Price,  i  fuld  Besiddelse  af  sin  skønne  Ungdomskraft,  sit 
25*Aars  Jubilæum  som  Fiskeren  Gennaro  i  »Napoli«.  Publikum 
hyldede  og  fremkaldte  ham  med  Varme.  Det  var  iøvrigt  første 
Gang,  at  den  kgl.  Resolution  af  Juni  1880  vedrørende  Frem* 
kaldelser  blev  anvendt  (jvfr.  III  pag.  101). 


Sæsonen  bragte  et  virkeligt  Tab:  Adolph  Rosenkildes  Død. 
Siden  han  Aaret  forud  spillede  Etatsraaden  i  »Umyndige  i 
Kærlighed«  havde  han  været  sygemeldt,  men  var  dog  i  kendelig 
Bedring,  da  et  Hjerteslag  gjorde  Ende  paa  hans  Liv  den  14. 
Oktbr.  1882.  Teatret  mistede  i  ham  sin  ældste  Kunstner  og  en 
af  dem,  der  bar  et  stort  Navn  (jvfr.  I  pag.  47  f.).  Langsomt 
havde  han  tilkæmpet  sig  en  grundmuret  Autoritet.  Ældre  Til* 
skuere  syntes  vel,  at  han  i  klassiske  Roller  var  Epigon  af  sin 
Fader,  men  alle  var  enige  om,  at  hans  Spil  var  meget  originalt 


VED  ADOLPH  ROSENKILDES  DØD  47 

i  de  Skikkelser,  han  selv  havde  formet.  Han  virkede  hverken 
ved  Maskeringskunst  eller  frodig  Mangfoldighed,  men  ved  en 
Diktion  rig  paa  pudsige  Enkeltheder  og  kostelige  Smaatræk, 
blandet  med  uartikulerede  Lyde,  Snøften  og  Prusten,  Ordfor* 
vridninger  og  ikke  foreskrevne  Gentagelser.  Sætningernes 
psykologiske  Indhold  interesserede  ham  ikke  nær  saa  meget 
som  de  komiske  Virkninger,  han  kunde  vride  ud  af  dem.  Un* 
der  sit  Portræt  skrev  han  engang,  at  »Skuespilleren  burde  vogte 
sig  vel  for  at  træde  en  Rolle  ud  som  en  gammel  Sko;  kun  ved 
bestandig  at  være  ny,  ved  at  avancere  kan  han  siges  at  arbejde 
kunstnerisk«.  Adolph  Rosenkilde  var  en  stor  Skuespiller  i  det 
Smaa  —  ogsaa  naar  han  i  Privatlivet  fortalte  en  Anekdote.  Han 
kunde  som  faa  udmale  den  komiske  Situation  i  alle  Detailler, 
og  først  naar  enhver  Side  var  belyst,  slap  han  Pointen  løs. 
Eftertiden  bør  ikke  bedømme  hans  komiske  Evne  efter  de 
Humoresker,  han  skrev,  thi  de  taalte  ikke  at  miste  hans  mundt= 
lige  Lune.  Desværre  fik  han  ikke  nedskrevet  sine  Erindringer 
fra  den  halve  Snes  Aar,  han  før  1850  var  Skuespiller  i  Norge. 

I  Komedier  med  en  filistrøs*hyggelig  Atmosfære  befandt 
Rosenkilde  sig  i  sit  Es;  han  puslede  saa  hjemligt,  som  om 
Scenen  var  hans  Dagligstue.  Hans  Kunst  tilhørte  Voldenes 
Kjøbenhavn  og  de  Forfattere,  som  har  gengivet  Livet  dér,  hvad 
enten  det  var  Holberg,  Heiberg,  Hertz  eller  Hostrup.  Teatret 
ejede  ingen  Yngre,  som  kunde  erstatte  ham,  særpræget  og  ejen# 
dommelig,  som  han  var,  ved  sin  Tørhed  en  henrivende  Mod* 
sætning  til  Olaf  Poulsens  Frodighed;  den  Tone,  Rosenkilde 
repræsenterede,  var  gaaet  ind  i  Publikums  Bevidsthed,  siden 
hans  Fader  i  1816  debuterede  —  den  havde  Borgerret  paa  Sce* 
nen  gennem  to  Generationer.  »Saadanne  Kunstnerfamilier  som 
Rosenkilderne  og  Wieherne  ere  sande  Arnesteder  for  den 
Kunst,  de  tilhører,«  skrev  Herman  Bang,  »og  alle  de,  som  elske 
denne  Kunst,  maa  føle  en  levende  Uro,  naar  Slægterne  dø«. 

En  Del  af  Rosenkildes  Løn  —  hans  samlede  Indtægt  ud* 
gjorde  henved  9000  Kr.  —  blev  nu  fordelt  mellem  Teatrets  frem* 
ragende  Kræfter  med  400  Kr.  til  hver,  men  Fallesen  forsøgte 
ikke  at  engagere  Sophus  Neumann,  som  var  den  af  Privatteatre* 
nes  Skuespillere,  der  havde  flest  Betingelser  for  at  kunne  for* 
mindske  Savnet.    Grunden  hertil  var,  at  en  Henvendelse,  han 


48  OLAF  POULSEN  CONTRA  SOPHUS  NEUMANN 

tidligere  havde  rettet  til  Neumann,  havde  haft  højst  pinlige 
Optrin  til  Følge.  Nogle  Aar  forud,  da  Rosenkilde  begyndte  at 
skrante,  ønskede  Chefen  en  Samtale  med  Neumann  og  bad  ham 
give  Møde  paa  Kontoret  en  Formiddag  Kl.  11  ¥2.  Neumann 
klædte  sig  i  Kjole  og  Hvidt  —  Festdragten  røber  den  Afstand, 
der  den  Gang  var  mellem  Privatteatrene  og  Nationalscenen  — 
og  mødte  en  Time  før  det  fastsatte  Klokkeslet,  men  benyttede 
desværre  Ventetiden  til  et  Besøg  i  Haubroes  Vinstue  i  Land? 
mandsbankens  nuværende  Ejendom  ved  Holmens  Kanal.  Dér 
blev  hans  Skæbne  beseglet.  Som  Svar  paa  Pressens  hyppige 
Beklagelser  over,  at  han  ikke  tilhørte  Nationalscenen,  skildrede 
han  siden  Hændelsen  overfor  Offentligheden  og  tilbød  at  af:; 
lægge  Ed  paa  sin  Fremstilling: 

»Da  jeg  kom  derned,  modtoges  jeg  kjærligt  af  flere  Kollegaer, 
blandt  Andre  ogsaa  af  Olaf  Poulsen,  der  udbrød:  »Hvad  Satan,  gamle 
Dreng,  Du  her,  paa  denne  Tid,  og  i  Kjole  og  hvidt  Halstørklæde,  skal 
Du  til  Begravelse?«  Da  jeg  ikke  fandt  Anledning  til  at  fortælle  Videre 
min  Mission  betræffende,  undgik  jeg  først  at  svare,  men  Olaf  vidste 
Raad;  han  bød  mig  paa  et  Par  halve  Flasker  Portvin,  og  i  Samtalens 
Løb  fik  han  mig  lokket  til  at  vise  sig  det  Brev,  jeg  havde  i  Lommen 
fra  Det  kgl.  Theater,  dog  ikke  Underskriften. 

Efter  et  Øjebliks  Forløb,  hvori  ligegyldige  Sager  drøftedes,  sagde 
Olaf  Poulsen:  »Undskyld  mig  et  Øjeblik,  jeg  kommer  strax,  saa  skal 
vi  have  ^  Flaske  til,  før  Du  gaaer«.  Og  sporenstregs  løb  Hr.  Poulsen 
over  paa  det  kgl.  Theater  og  meddelte,  at  han  havde  seet  et  Brev 
med  et  Slags  Engagementstilbud  til  Sophus  Neumann^  og  om  det  var 
Meningen,  man  skulde  have  ham  til  det  kgl.  Theater;  han  vilde  imid? 
lertid  kun  meddele,  at  Hr.  Neumann  sad  ovre  i  Haubros  Kjælder  og 
»stænkede«,  hvorefter  Hr.  Olaf  Poulsen  kom  tilbage  til  Kj  ælderen, 
omfavnede  mig  kjærligt  og  bad  mig  tømme  det  sidste  Glas  med  ham, 
inden  jeg  gik  over  paa  Theatret,  paa  en  god,  mulig  Samvirken  i  Frem« 
tiden;  men  nu  var  Klokken  saamange,  at  man  vist  ventede  mig  der* 
ovre. 

Jeg  gik  derover,  men  fik  ikke  engang  Audients.  Man  lukkede  ikke 
alene  Døren  for  mig,  men  enhver  Udsigt  til  nogensinde  at  komme  til 
at  anvende  mine  Evner  i  det  kgl.  Theaters  Tjeneste  var  fra  nu  af  luk* 
ket.   Thi  Olaf  vilde  ikke!« 

Man  maa  have  kendt  Sophus  Neumanns  barnligt*forfænge# 
lige  Væsen  for  at  forstaa,  at  han  kunde  bære  sig  saa  uklogt  ad. 
Hans  offentlige  Anklage  forsøgte  Olaf  Poulsen  tilsyneladende 


OLAF  POULSEN  CONTRA  SOPHUS  NEUMANN  49 

at  slippe  udenom  ved  at  formaa  den  tidligere  Direktion  Linde? 
Berner  til  at  udsende  en  Erklæring,  der  gik  ud  paa,  at  han  aldrig 
i  deres  Bestyrelsestid  hverken  direkte  eller  indirekte  havde 
blandet  sig  i  Engageringsspørgsmaal.  Neumann  svarede  roligt, 
at  det  selvfølgelig  var  umuligt  for  de  to  Herrer  at  vide,  hvad 
Olaf  Poulsen  havde  paa  Samvittigheden,  efter  at  de  havde  fors 
ladt  Styrelsen:  »De  kunne  fornuftigvis  kun  tale  om  Hr.  Poulsens 
Forhold  i  deres  Regeringstid,  og  da  var  det  ganske  vist  ikke  saa 
slemt,  som  det  er  blevet  senere.  Dengang  kunde  endnu  Kunsts: 
nere  som  Phister  og  Rosenkilde  holde  Olaf  Poulsen  Stangen«. 
Endnu  en  Gang  opfordrede  Neumann  ham  til  at  rense  sig,  for 
Eks.  ved  at  offentliggøre  en  lignende  Erklæring  fra  Fallesen, 
men  Olaf  Poulsen  foretrak  nu  at  være  taus. 

Der  vilde  ikke  være  Grund  til  at  fremdrage  denne  for  ingen 
af  Parterne  pyntelige  Historie,  hvis  den  ikke  var  oplysende  til 
Forstaaelsen  af,  hvorfor  Sophus  Neumann  aldrig  blev  knyttet 
til  Nationalscenen,  skønt  Pressen  i  mange  Aar,  hver  Gang  han 
paa  Dagmarteatret  havde  skabt  et  af  sine  Mesterværker,  op? 
fordrede  til  at  lade  de  klassiske  Komedier  høste  Gavn  af  hans 
frodige  Lune.  Men  Olaf  Poulsen  ønskede  ham  ikke  ved  sin 
Side,  og  Fallesen  tilgav  ham  aldrig,  at  han  ikke  mødte  ædru  til 
en  for  hans  Fremtid  vigtig  Forhandling.  Da  Chefen  omsider  i 
1894  døde,  var  Savnet  af  Rosenkilde  kommet  paa  Afstand.  Det 
personlige  Forhold  mellem  de  to  store  Komikere  forblev  siden 
saa  negativt  som  vel  muligt,  og  først  i  1911,  Aaret  før  Neumanns 
Død,  førte  Tilfældet  dem  atter  sammen  paa  et  Hotel  i  Aarhus. 
Det  skal  siges  til  Olaf  Poulsens  Ære,  at  han,  da  han  atter  tryk? 
kede  Neumanns  Haand,  straks  udbrød:  »Sophus,  kan  Du  tilgive 
mig?«  Og  udfra  sit  religiøse  Følelsesliv  var  det  ikke  vanskeligt 
for  Neumann  at  svare  Ja.  — 

Foruden  at  mangle  Rosenkildes  Arvtager  savnede  Teatret 
ogsaa  en  Skuespiller  til  det  vigtige  Rollefag,  der  kaldes  »værdige 
Fædre«.  Fallesen  søgte  at  klare  Vanskeligheden  ved  at  benytte 
Sangeren  Th.  Liebe,  som  nok  kunde  ligne  en  pére  noble,  men 
hvis  Fremstillingsevner  var  saare  beskedne.  Da  han  havde  spil? 
let  Konsulen  i  »En  opgaaende  Sol«,  var  Pressen  gennemgaaende 
enig  om  at  kræve  Severin  Abrahams  ansat,  ikke  fordi  man 
troede,    at    denne    yndede    Privatteaterskuespiller    vilde    gøre 

R.    Neiiendam:   Det   kgl.   Teaters   Historie.    IV.  4 


50  EPISODEN  KNUTZEN 

Epoke,  men  fordi  han  vilde  bidrage  til  at  styrke  Forestillinger;: 
nes  Helhedsvirkning.  Kravet  fornyedes,  da  Jerndorff  havde 
forløftet  sig  paa  Etatsraad  Kalks  Opgave  i  »Gyngende  Grund«, 
og  det  lød  endnu  stærkere,  da  Bloch#Suhr  i  Sygdomtilfælde 
dublerede  Proprietær  Langes  Rolle  i  »Soldaterløjer«.  Rosen? 
kildes  Død  forværrede  yderligere  Situationen,  og  Fallesen 
gjorde  nu  det  Fejlgreb  at  modtage  et  Tilbud  om  Assistance  fra 
Stationsforvalter  C.  N.  Knutzen  i  Laven  ved  Silkeborg,  Denne 
42:;aarige  Nordmand  havde  i  sin  Ungdom  været  Skuespiller 
ved  Christiania  Teater,  som  han  forlod  paa  Grund  af  en  Uover=: 
ensstemmelse  med  Lederen,  Bjørnstjerne  Bjørnson;  siden  spil? 
lede  han  Komedie  i  norske  og  danske  Provinsbyer  og  paa 
Casino,  indtil  han  i  1872  med  dansk  Indfødsret  blev  Tjeneste? 
mand  ved  Statsbanerne,  hvor  han  snart  avancerede  til  Sta? 
tionsforvalter  Og  Postekspeditør.  Men  Teaterlysten  lod  ham 
ikke  i  Ro.  Da  han  havde  aflagt  Prøve  bl.  a.  i  sin  Debutrolle, 
Amtmanden  i  »De  Nygifte«,  som  han  havde  spillet  i  Norge, 
skaffede  Fallesen  ham  Permission  fra  Statsbanerne  og  lovede 
ham  Rigsdagsmands?Diæter,  indtil  han  havde  debuteret.  For? 
uden  Amtmanden  var  det  Meningen,  at  han  ogsaa  skulde 
spille  Jeronimus  i  »Henrik  og  Pernille«.  Chefen  haabede  aaben? 
bart  at  erhverve  en  baade  billig  og  brugbar  Skuespiller,  ved 
hvis  Hjælp  han  lettere  vilde  kunne  holde  Abrahams  ude.  Emil 
Poulsen  ønskede  nemlig  ikke,  at  denne  Damernes  Ven  blev 
ansat,  og  Fallesen  følte  sig  krænket  i  sin  Embedsmyndighed 
ved  den  Pression,  som  ikke  alene  Bladene,  men  ogsaa  Konge? 
huset  lagde  paa  ham;  han  ansaa  Abrahams  for  at  være  »en 
affekteret,  højrumpet  Fyr«  og  havde  besvaret  hans  skriftlige 
Henvendelser  med  Afslag. 

Men  under  Prøverne  paa  »De  Nygifte«  advarede  baade  Emil 
Poulsen  og  William  Bloch  mod  Knutzens  Debut.  Stykket  havde 
ved  Fremkomsten  i  1865  været  en  Mønsterforestilling,  men 
efterhaanden  som  Rollerne  skiftede  Indehavere,  sank  Frem? 
stillingen  til  et  kunstnerisk  Lavmaal,  der  ikke  harmonerede 
med  Fordringerne  til  en  statsunderstøttet  Scene  (jvfr.  III  pag. 
188  f.).  Og  dertil  kom  nu  i  Amtmandens  vigtige  Rolle  en  ruti? 
neret  Dilettant,  som  hverken  talte  rent  Norsk  eller  Dansk.  Det 
var  derfor  naturligt,  at  Bjørnstjerne  Bjørnson,  der  netop  op> 


EPISODEN    KNUTZEN  51 

holdt  sig  i  Kjøbenhavn,  protesterede  imod,  at  »De  Nygifte« 
oftere  blev  anvendt  til  Debut*Stykke. 

Fallesen  blev  nu  nervøs  for  Resultatet,  men  et  Forsøg  paa 
at  bevæge  Knutzen  til  at  opgive  sit  Forsæt,  strandede  paa 
Stationsforvalterens  blinde  Selvtillid.  Chefen  søgte  saa  —  ret 
hensynsløst  forøvrigt  —  at  fralægge  sig  Ansvaret  ved  forud 
at  avertere  Debutantens  Dødsdom:  »Amtmandens  Rolle  ud- 
føres ved  denne  Forestilling  af  Hr.  Knutzen«.  Pressen  eksekve* 
rede  straks  Dommen,  idet  den  om  Knutzens  Spil  benyttede 
Betegnelser  som  »flad  Dilettantisme«  eller  »patetisk  deklame? 
rende  Prædiketone«,  der  bar  »tydelige  Levninger  af  Norsk« 
og  lign. 

Dr.  Schandorph  greb  Lejligheden  til  at  spørge  Fallesen, 
hvorfor  han  ikke  engagerede  Severin  Abrahams.  Det  var  vel 
ikke  overdrevne  Fordringer  fra  Skuespillerens  Side,  som  hin? 
drede  Engagementet?  Herpaa  svarede  Abrahams  ved  i  alle 
Bladene  at  offentliggøre  sit  i  en  meget  beskeden  Tone  skrevne 
Andragende.  Han  bad  deri  om  at  faa  Lov  til  at  forsøge  sig  i  et 
Par  alvorlige  Jeronimus'er  og  ældre  Anstandsroller  og  sluttede 
med  den  for  hans  Modstandere  ubehagelige  Tilkendegivelse, 
at  han  ansøgte  uden  Pretensioner  og  i  økonomisk  Henseende 
vilde  rette  sig  efter  Kammerherrens  Forgodtbefinde.  »Dags* 
Av.«  anbefalede  vittigt  Abrahams  først  at  søge  en  Plads  ved 
Post?  og  Jernbanevæsenet,  thi  »dette  vilde  i  høj  Grad  bidrage 
til,  at  vi  fik  ham  at  se  paa  det  kgl.  Teater«. 

Fallesen  maatte  bøde  for,  at  han  et  Øjeblik  havde  troet  paa 
Knutzen.  Krænket  over  kun  at  faa  Lov  til  at  optræde  én  Gang 
klagede  Stationsforvalteren  til  Ministeriet  og  forlangte  endnu 
to  Debutroller.  Svaret  blev  et  Afslag,  efter  at  Ministeriet  havde 
givet  Fallesen  Lejlighed  til  at  retfærdiggøre  sig.  Han  hævdede, 
at  han  i  Tide  havde  paatalt  Knutzens  norske  Sprogtone  og  sagt 
til  ham,  »at  det,  man  i  gamle  Dage  kaldte  Deklamation,  var 
banlyst  fra  Nutidens  Scene«,  men  han  indrømmede  dog,  at  han 
havde  »vist  en  altfor  godmodig  Hensynsfuldhed  overfor  Debu? 
tantens  Fordringer«.  For  denne  Imødekommenhed  og  fordi 
han  overhovedet  havde  indladt  sig  med  en  Dilettant,  fik  Falle* 
sen  sin  velfortjente  Straf,  idet  Knutzen,  da  han  atter  var  kom* 
met  hjem  til  den  smukke  Egn,  han  aldrig  burde  have  forladt. 


52  KARL  MANTZIUS'  ANSÆTTELSE 

udsendte  en  velskreven  Pjece,  der  ikke  alene  stillede  ham  selv, 
men  ogsaa  Chefen  i  et  komisk  Lys.  Det  første  var  dog  ingen? 
lunde  tilsigtet.  Knutzen  følte  sig  som  en  Martyr  og  troede,  at 
han  blev  ofret  til  Fordel  for  Abrahams.  Men  ogsaa  heri  saa' 
han  fejl.  Abrahams  naaede  aldrig  sine  Ønskers  Maal.  Et  Par 
Aar  senere  overtog  han  Ledelsen  af  Folketeatret,  som  han 
styrede  til  sin  Død.  Urimeligt  nok  ramte  Affæren  mest  den 
sagesløse  Bjørnstjerne  Bjørnson,  idet  »De  Nygifte«  nu  efter 
75  Opførelser  forsvandt  fra  Repertoiret. 

Belært  af  Erfaringen  tog  Fallesen  ikke  Hensyn  til  Ansøge 
ninger  fra  to  dygtige  Provinsskuespillere,  Ferdinand  Schmidt 
og  Wilhelm  Schmidt,  der  begge  ønskede  at  blive  forsøgt  i 
Rosenkildes  Roller.  Fejlgrebet  Knutzen  bidrog  tværtimod  til, 
at  han  ved  Sæsonens  Udgang  afskedigede  V.  BlochsSuhr  (jvfr. 
III  pag.  99).  Han  forstod,  at  det  ikke  var  nogen  farbar  Vej  at 
forny  Personalet  med  Skuespillere,  som  hentedes  direkte  fra 
Provinsscenerne.  Derimod  koncentrerede  han  sin  Opmærk:= 
somhed  om  stud.  mag.  Karl  Mantzius  (født  20.  Febr.  1860). 
Allerede  som  Gymnasiast  havde  han  spillet  Komedie  paa  Kost* 
skolen  i  Birkerød,  hvorfra  hans  Moder  i  1877  skrev  til  Faderen, 
Kristian  Mantzius:  »Vores  Dreng  ragede  en  hel  Del  op  over 
de  andre«.  Aaret  efter  blev  han  Student  og  læste  nu  romansk 
Filologi  med  en  Magisterkonferens  som  Maal,  men  fik  dog  og= 
saa  Tid  til  at  deltage  i  Studenterforeningens  Forestillinger  paa 
Hofteatret,  hvor  han  bL  a.  5.  Febr.  1881  til  Fordel  for  det  kgl. 
Teaters  kunstneriske  Udsmykning  spillede  Vielgeschrey  i  2. 
Akt  af  »Den  Stundesløse«.  Her  saa'  Kammerherre  Fallesen 
ham  og  opfordrede  ham  efter  Fru  Heibergs  Raad  til  at  blive 
Skuespiller.  Mantzius  fulgte  dog  ikke  straks  Opfordringen, 
men  rejste  med  Fallesens  Anbefaling  til  Paris,  hvor  han  flittigt 
studerede  Fransk  ved  Sorbonne  og  frekventerede  Gots  Timer 
paa  Konservatoriet.  Der  findes  i  »Morgenbl.«  fra  hin  Periode  en 
Del  Korrespondancer  under  Mærket  Carlos,  som  skyldes  hans 
Pen.  Medens  Mantzius  var  borte,  døde  Rosenkilde,  og  Følgen 
blev,  at  han  fik  et  Engagementstilbud  gældende  fra  næste  Sæ* 
son  og  lydende  paa  1500  Kr.  samt  Feu  af  4.  Kl.  Dette  ekstra* 
ordinære  Skridt  overfor  en  Aspirant,  som  end  ikke  havde 
debuteret,  fortalte  om  Fallesens  Tro  paa  Mantzius'  Evner.  Han 
svarede,  at  det  var  ham  »en  Ære  og  Glæde«  at  modtage  Til# 


AFSKEDIGELSER   1883 


53 


budet,  og  samtidig  skrev  han  til  sin  Moder:  »Naar  jeg  blot  kan 
udfylde  den  Stilling,  man  har  tiltænkt  mig.  Jeg  skal  arbejde 
derpaa  af  bedste  Evne«. 

P.  Hansen  skriver  i  sin  Teaterhistorie,  at  Kristian  Mantzius' 
Talent  var  gaaet  i  Arv  til  Sønnen.  Intet  kan  være  mere  for? 
kert.  Faderens  naive,  frodige  Menneskelighed  var  hos  Sønnen 
omsat  til  Refleksion,  hans  bre* 
de  Lune  var  blevet  til  skarp  og 
vittig  Intelligens.  Karl  Mant? 
zius'  Fædrenearv  var  et  let  op? 
blussende  Temperament,  men 
iøvrigt  var  han  en  Modsætning 
til  sit  Ophav,  denne  buldrende 
Vildbasse  med  det  bløde,  var# 
me  Hjerte;  de  repræsenterede 
to  Tidsaldre:  Faderen  Fyrrer* 
nes  ordrige  Nationalliberalis? 
me,  Sønnen  Firsernes  klare  Re* 
alisme.  Karl  Mantzius  lignede 
sin  Moder;  han  havde  arvet 
hendes  Slægts,  Handels?  og 
Hofmændene  Adlers  Forstand, 
Elegance,  Knaphed  og  Reali* 
tetssans.  Trods  sin  Ungdom 
maatte  han,  syntes  Fallesen,  ved  sin  skarptskaarne  Profil  og 
sin  tørre  Stemme  være  velegnet  til  det  ældre  Rollefag.  Det  blev 
dog  ikke  som  Rosenkildes  Arvtager,  men  som  Nyskaber,  Karl 
Mantzius  skulde  bygge  sin  Fremtid. 

To  af  Teatrets  veltjente  Damer  fik  deres  Afsked  med  Pen? 
sion:  Operaens  eneste  Kammersangerinde  Frk.  Charlotte  Bour? 
nonville  og  Danserinden  Frk.  Johanne  Petersen.  Forholdet 
mellem  Fallesen  og  Frk.  Bournonville  (jvfr.  I  pag.  180  f.)  havde 
aldrig  været  godt,  navnlig  ikke  efter  hendes  Indblanding  i 
Prinsen  af  Wales'  Besøg  paa  Teatret  (jvfr.  III  pag.  95  f.),  og  da 
hendes  Plads  i  Repertoiret  efterhaanden  blev  meget  beskeden, 
kunde  Chefen  uden  at  risikere  Modsigelse  fra  nogen  Side 
hævde,  at  hun  »var  uden  Betydning  for  Teatret«.  De  faa  Par? 
tier,  hun  endnu  besad,  for  Eks.  Marcellina  i  »Figaros  Bryllup«, 
blev  overtaget  af  Frk.  Fanny  Christensen.    Pressen  gav  Frk. 


Karl  og  Soffy  Mantzius. 


54  AFSKEDIGELSER   1883 

Bournonville  det  Vidnesbyrd  med  til  Privatlivet,  at  hun  havde 
indtaget  »en  anerkendelsesværdig  Plads  mellem  Kunstnere  af 
anden  Rang,  som  intet  Teater  kan  undvære«.  Med  hende  for? 
svandt  Navnet  Bournonville  fra  de  Udøvendes  Række  paa 
Teatrets  Plakat,  hvor  det  havde  været  til  Huse  fra  1792,  alt# 
saa  i  tre  Menneskealdre.  Frk.  Bournonville  var  et  kundskabs* 
rigt  og  intelligent  Menneske,  der  paa  sine  gamle  Dage  skrev 
et  Par  læseværdige  Bøger,  hvori  hun  holdt  Mindet  om  sin  Fader 
og  Bedstefader  højt  i  Ære.  Hun  døde  1911  i  sin  Fribolig  ved 
Fredensborg  Slot. 

Frk.  Johanne  Petersen  (jvfr.  I  pag.  126)  havde,  skrev  Falles 
sen  til  Ministeriet,  i  sine  tidligere  Dage  »endog  udført  flere 
Hovedpartier  paa  en  tilfredsstillende  Maade«,  men  da  hun  nu 
var  ude  over  Ungdomstiden  og  ikke  egnede  sig  for  de  ældre, 
mimiske  Opgaver,  var  det  rigtigst  af  Hensyn  til  Ballettens 
yngre  Kræfter  at  indstille  hende  til  Afsked. 

Efter  eget  Ønske  forlod  fhv.  Solodanser  Ferdinand  Hoppe 
(født  3.  Jan.  1815)  sin  Stilling  som  Lærer  i  den  højere  Dans,  en 
Gerning,  han  havde  varetaget  siden  1863.  Fallesen  gjorde  Mini? 
steriet  opmærksom  paa,  at  Hoppe  havde  tjent  Teatret  i  60  Aar, 
altsaa  fra  Perioden  før  Bournonvilles  Tid  til  Hans  Becks  Frem* 
komst.  I  Erkendelse  af  hans  udmærkede  Arbejde  indstillede 
Chefen  den  lille,  franskinteresserede  Herre  til  Fortjenstmedail* 
len  i  Guld,  som  blandt  Ballettens  Kunstnere  hidtil  kun  Bour* 
nonville  havde  baaret.  Solodanser  Emil  Hansen  blev  hans 
Efterfølger  med  600  Kr.  i  Gage. 

Frk.  Ida  Berthelsen  forlod  ogsaa  Teatret  efter  eget  Ønske 
for  at  indgaa  Ægteskab  med  Jernstøber  Christensen,  Aarhus. 
Efter  sin  Debut  i  Skuespillet  (jvfr.  III  pag.  20)  sagde  hun  i  1880 
Farvel  til  Balletten  og  fik  800  Kr.  i  Gage,  men  da  hun  i  sine 
senere  Roller  ikke  viste  Udviklingsmuligheder,  betød  hendes 
Afgang  intet  Tab. 

Det  vakte  derimod  megen  Opmærksomhed,  at  Fru  Oda 
Petersen  opsagde  sin  Kontrakt  og  vendte  tilbage  til  Casino 
med  12.000  Kr.  i  Gage  (jvfr.  III  pag.  147  f.).  Et  saadant  Skridt 
var  i  hine  Dage  ret  enestaaende,  navnlig  for  den,  der  havde 
vundet  en  sikker  Stilling  ved  Nationalscenen.  Og  Fru  Petersen 
havde  i  sine  to  Engagementsaar  spillet  et  efter  Forholdene  be* 
tydeligt  Repertoire,  men  i  ydre  Forstand  kunde  hendes  Posi* 


FALLESEN  OG  PRIVATTEATRENES  PRIVILEGIER        55 

tion  ikke  sammenlignes  med  den  Primadonnastilling,  hun 
tidligere  besad  paa  Casino.  Hun  længtes  tilbage  til  den  dag* 
lige  Rapport  med  Publikum.  Edv.  Brandes  gjorde  den  Bemærk* 
ning,  at  Fru  Oda  »troede  sig  selv  stor  i  glimrende  franske 
Karakterroller,  medens  hun  var  mange  Fold  interessantere  selv 
i  en  daarlig  dansk  Vaudeville«.  Pressen  beklagede  Tabet,  og 
»Berl.  Tid.«  raadede  Fallesen  til  at  søge  Regres  ved  at  hindre 
Casino  i  at  opføre  de  nyere  franske  Dramaer,  hvori  Fru  Peter* 
sen  særlig  tænktes  at  brillere  som  en  Sarah  Bernhardt  i  dansk 
Udgave.  Men  mod  en  saadan  utiltalende  Fremgangsmaade 
protesterede  andre  Højreblade,  og  Fallesen  rykkede  nu  offent* 
ligt  frem  med  et  Forslag  til  en  Ændring  i  Privilegiesystemet, 
som  han  et  Par  Maaneder  før  havde  indgivet  til  Ministeriet. 
Siden  1750  havde  Statsscenen  haft  Ret  til  at  opføre  alle  drama* 
tiske  Kunstarter,  og  da  Privatteatrene  fra  1848  blev  oprettet, 
maatte  de  kun  spille  Farcer,  Folkekomedier,  Operetter,  Vaude* 
viller  og  lignende  mindre  højtidelige  Sager.  Ønskede  Lederne 
at  sætte  Kræfterne  ind  paa  et  Værk  af  lødigere  Art,  skulde  de 
ansøge  det  kgl.  Teaters  Chef  om  Tilladelse  eller  ogsaa  gaa 
snedigt  til  Værks  ved  at  kalde  en  Komedie  »Lystspil«,  et 
Drama  »et  Stykke«  eller  et  historisk  Skuespil  »en  Folke* 
komedie«  o.  s.  fr.  Fallesens  Forslag  gik  nu  ud  paa  ogsaa  at 
overlade  Dramaer,  Komedier  og  komiske  Operaer  til  de  private 
Scener,  men  dette  Udslag  af  Frisind  hæmmedes  straks  af  en 
væsentlig  Begrænsning:  Det  var  ingenlunde  hans  Mening,  at 
Direktørerne  skulde  have  Lov  til  at  opføre,  hvad  de  ønskede, 
nej.  Arterne  skulde  fordeles  saaledes,  at  ét  Teater  fik  Ret  til 
at  spille  Komedier,  Dramaer,  Lystspil,  et  andet  Farcer,  Sang* 
spil.  Folkekomedier,  et  tredie  Opera  comique.  Operetter, 
Vaudeviller  o.  s.  v.  Ministeriet  bemyndigede  Fallesen  til  at  ind* 
lede  Forhandlinger  om  en  saadan  »Forbedring«,  og  samtidig 
mindede  det  ham  om  hans  Ret  til  at  indstille  en  Direktør  til 
Privilegiets  Fortabelse,  hvis  Vedkommende  ikke  overholdt  sine 
Forpligtelser. 

»Fagfordelingen«  mødte  imidlertid  stærk  Modstand  i  Pres* 
sen,  som  med.Rette  betragtede  den  som  et  Udslag  af  Enevælde 
og  hævdede,  at  den  kun  vilde  medføre  et  Væv  af  Stridigheder, 
Inkonsekvens  og  Lovovertrædelser.  Ud  paa  Efteraaret  maatte 
Fallesen  meddele  Ministeriet,  at  hans  Forslag  under  Forhånd* 


56  FALLESEN  CONTRA  CASINO 

lingen  med  Casinos  Bestyrelse  var  stødt  paa  saadanne  prak* 
tiske  Vanskeligheder,  at  videre  Forsøg  maatte  anses  for  unyt? 
tige.  Men  forinden  havde  han  foretaget  et  Indgreb,  som  var 
absolut  uheldigt.  To  Dage  før  Fru  Oda  Petersen  skulde  gens 
optræde  paa  Casino  som  Fyrstinde  Georges  i  Dumas'  Drama 
af  samme  Navn,  meddelte  han  Casinos  Bestyrelse,  at  han  for* 
bød  Opførelsen,  da  skriftlig  Tilladelse  ikke  forelaa,  og  det  kgl. 
Teater  selv  ønskede  at  spille  Stykket  med  Fru  Hennings  i 
Titelrollen.  Men  Direktør  Th,  Andersen  lod  sig  ikke  skræmme. 
Idet  han  offentliggjorde  Forbudet,  opslog  han  paa  Gadehjør? 
nerne,  at  Forestillingen  alligevel  vilde  blive  gennemført.  Han 
havde  nemlig  allerede  om  Somren  indhentet  Kultusminister 
Scavenius'  mundtlige  Tilladelse,  men  undladt  at  meddele  Falle? 
sen  den.  For  Formens  Skyld  indsendte  han  nu  paa  selve  Op? 
førelsesdagen  et  Andragende  til  Teaterchefen,  som  skynd? 
somst  maatte  desavouere  sig  selv,  idet  han  dog  stemplede  Th. 
Andersens  Fremgangsmaade  som  »utilbørlig«.  Men  Offentlig? 
hedens  Sympati  var  i  denne  lille  Affære  ikke  paa  Pallesens 
Side.  Hans  Holdning  efterlod  det  Indtryk,  at  han  havde  villet 
hævne  Fru  Oda  Petersens  Bortgang  ved  at  hindre  hendes  Virk? 
somhed  paa  Casino.  Men  han  opnaaede  kun  at  skaffe  hendes 
Genoptræden  en  virkningsfuld  Reklame,  der  medførte  et  de? 
monstrativt  Bifald  og  en  saadan  Blomsterregn,  at  Tæppet 
maatte  gaa  ned,  for  at  Spillet  kunde  begynde  forfra.  Selve 
Stykket  gjorde  imidlertid  ikke  Lykke;  det  virkede  qvasi?filo? 
sofisk  og  var  uden  Humør.  Desto  mærkeligere  forekom  Falle? 
sens  Iver  for  at  indlemme  det  i  Nationalscenens  Repertoire. 

Uden  at  tage  Hensyn  til  Advarsler  i  Pressen  fortsatte  han 
sin  smaalige  Magtpolitik.  Snart  rygtedes  det,  at  Casino  hver? 
ken  maatte  opføre  »Emilies  Hjertebanken«  eller  »En  Spurv  i 
Tranedans«,  skønt  baade  Fru  Heiberg  og  Pastor  Hostrup  intet 
havde  imod  at  overlade  disse  Stykker  til  Amaliegadescenen, 
hvor  de  tidligere  var  spillet.  Ministeriet  gav  Chefen  Medhold 
—  Scavenius  ønskede  aabenbart  ikke,  at  Offentligheden  efter 
»Fyrstinde  Georges«?Affæren  yderligere  skulde  faa  Indtryk 
af,  at  der  herskede  Uenighed  mellem  Minister  og  Teaterchef. 
Han  lod  i  den  Hensigt  et  Cirkulære  udsende  til  Direktørerne, 
hvori  Statsscenens  Rettigheder  indskærpedes.  Fallesen  kunde 
herefter  med  en  vis  Ret  føle  sig  som  en  Art  Overchef  for  samt? 


EDV.  BRANDES  OG  TEATERLOVGIVNINGEN  57 

lige  Teatre  i  Kjøbenhavn:  Hvis  et  Stykke  ikke  i  strengeste 
Forstand  faldt  indenfor  Privilegiets  Bestemmelser,  skulde  det 
før  Indstuderingen  forelægges  ham.  Basta.  Ministeriet  be* 
tænkte  ikke,  at  det  i  Praksis  var  umuligt  at  opfylde  Ordren, 
da  de  franske  Dramatikere  —  belært  af  Erfaringen  —  ikke 
længer  lod  deres  nye  Skuespil  trykke.  De  kjøbenhavnske 
Teaterdirektører  var  altsaa  nødt  til  at  købe  Manuskriptet  i 
Afskrift  for  maaske  bagefter  at  risikere,  at  Fallesen  nægtede 
det  Ret  til  Opførelse.  Den  Mulighed  laa  nær,  at  han  under 
Læsningen  bestemte  Stykket  for  det  kgl.  Teater.  De  private 
Direktører  holdt  med  andre  Ord  Nationalscenens  Leder  å  jour 
med  Nyhederne  ude  i  Evropa.  Det  nyttede  ikke,  at  Th.  An* 
dersen  offentligt  erklærede  det  for  umuligt  »paa  tilfredsstil*^ 
lende  Maade  at  styre  noget  Teater,  naar  det  kgl.  Teater  sattes 
over  Loven  og  Privatscenerne  udenfor  Loven«.  Da  Grev  Hol? 
steinsLedreborg  omtalte  Sagen  i  Folketinget,  svarede  Scavenius 
frejdigt,  at  der  ikke  havde  været  nogen  Uoverensstemmelse 
mellem  ham  og  Chefen.  Karakteristisk  for  Ministerens  Stilling 
var  navnlig  en  flot  Udtalelse  om,  at  Privatteatrene  kun  var  »en 
taalt  Sag«,  da  deres  Eksistens  beroede  paa  et  Privilegium.  De 
maatte  ikke  paa  nogen  Maade  optræde  som  Nationalscenens 
Konkurrenter.  Den  skulde  have  Forretten  i  alt,  først  og  frem* 
mest  i  Valget  af  Stykker. 

Midt  i  dette  bornerte  Embedsmandsvælde  lød  nogle  Ord, 
bag  hvilke  Fremtiden  gryede.  De  skyldtes  Edv.  Brandes.  »Den 
lovligste  Ret  er  undertiden  den  største  Uretfærdighed«,  skrev 
han.  »Hele  vor  Teaterordning  er  taabelig,  det  kgl.  Teaters 
Monopol  er  forældet  og  ødelæggende  for  Skuespilkunsten . . . 
Moralen  af  hele  denne  Historie  er,  at  den  modner  Ønsket  om 
en  forandret  Teaterlovgivning«.  Og  i  en  senere  Artikel  i  »Til* 
skueren«  gjorde  han  opmærksom  paa  en  Absurditet  mere  i  det 
hele  System:  »Paa  den  ene  Side  henviser  man  det  kgl.  Teater  til 
at  supplere  sine  Rammer  fra  Privatscenerne,  og  paa  den  anden 
Side  forbyder  man  disse  Opførelsen  af  saadanne  Stykker,  der 
faa  Betydning  for  Skuespillernes  kunstneriske  Udvikling«.  Det 
var  for  øvrigt  i  den  samme  Artikel,  han  første  Gang  offentligt 
tog  Ordet  for  en  selvstændig  Scene  for  Opera  og  Ballet.  Han 
paaviste,  at  disse  Kunstarter,  hvis  Indstudering  var  overmaade 
kostbar,  slugte  al  Skuespillets  Fortjeneste.    Men  Teatret  var 


58  PALLESENS  FORHOLD  TIL  WILLIAM  BLOCH 

først  og  fremmest  et  Komediehus,  og  derfor  burde  Skuespillet 
atter  i  Højsædet  nu,  da  Jubelfesten  for  Ludvig  Holberg  nær^ 
mede  sig.  — 

Mellem  Fallesen  og  William  Bloch  herskede  undertiden  et 
spændt  Forhold,  som  opstod  af  Chefens  Trang  til  at  blande  sig 
i  Instruktørens  Arbejde  paa  en  saadan  Maade,  at  det  gik  ud 
over  hans  Autoritet.  Da  Sæsonen  1883  ebbede  ud,  tog  Bloch 
til  Genmæle: 

»At  det  er  Chefens  Ret,  som  det  er  hans  Pligt,  at  kritisere  det 
færdige  Arbejde  og  forlange  de  Ændringer  foretagne,  som  han  maatte 
tinde  nødvendige,  er  en  ganske  selvfølgelig  Ting;  men  at  De  paa  egen 
Haand,  uden  at  meddele  mig  noget  derom,  efter  Aftale  med  Forfatte* 
ren  og  vedkommende  Skuespillerinde,  tager  Bestemmelse  angaaende 
Arrangementet  af  et  Stykke,  hvis  Iscenesættelse  er  overdragen  mig, 
det  er  ødelæggende  for  min  Autoritet  og  synes  mig  heller  ikke  for* 
melt  korrekt. 

Det  er  min  inderlige  Overbevisning,  at  det  kun  er  klog  Politik 
af  en  Theaterchef  at  styrke  sin  Sceneinstruktørs  Autoritet  ved  alle 
de  Midler,  der  staa  til  hans  Raadighed;  uden  den  er  han  ikke  istand 
til  at  udrette,  hvad  han  bør  og  skal.  Jeg  har  maaske  i  denne  Hen* 
seende  været  særligt  uheldigt  stillet.  Medens  mine  Forgængere  har 
haft  Autoritet  allerede  i  Kraft  af  deres  sociale  Position,  er  jeg  kom* 
men  til  Theatret  som  en  Mand  fra  Gaden.  Jeg  har  maattet  skaffe  mig 
selv  Respekt.  Jeg  har  en  levende  Interesse  for  min  Gerning;  jeg  véd, 
at  jeg  har  været  pHgtopfyldende  og  flittig,  og  jeg  tror  ogsaa,  at  jeg 
har  nogle  Evner;  men  hvad  jeg  først  og  fremmest  har  bestræbt  mig 
for,  det  er  at  indtage  en  aaben  og  loyal  Holdning  baade  ligeoverfor 
Dem  og  Personalet.  Dette  er  den  eneste  Grundvold  for  min  Autori* 
tet,  og  naar  De  rokker  ved  den,  saa  handler  De  —  tillad  mig  at  sige 
det  —  hverken  rigtigt  eller  klogt.  Ved  at  ansætte  Prøver  uden  mit 
Vidende,  ved  at  besætte  Roller  uden  at  høre  min  Mening,  ved  at 
forandre  mine  Indstillinger  uden  at  meddele  mig  det,  ved  at  blande 
Dem  i  Instruktionen  uden  at  underrette  mig  derom,  eller  —  for 
at  tage  det  sidste  Exempel  —  ved  at  behandle  mig  som  Ikke* 
Tilstedeværende  ved  en  Elevprøve,  hvortil  De  har  ladet  mig  tilsige  — 
ved  alt  dette  svækker  De  min  Indflydelse,  ødelægger  min  Autoritet, 
stiller  mig  i  et  falsk  Lys  i  Personalets  Øjne  som  en  upaalidelig  Person 
og  bringer  mig  i  det  ubehagelige  Dilemma  enten  at  maatte  desavouere 
Dem  eller  slaa  mig  selv  paa  Munden.  Mit  Embede  er,  naar  Alt  kom* 
mer  til  Alt,  ikke  af  de  allerbehageligste.  Det  er  et  højst  vanskeligt 
og  utaknemligt  Hverv,  det  er  lønnet  som  en  daarlig  Skuespiller,  det 
nyder  i  social  Henseende  et  Minimum  af  Anseelse,  —  men  det  har  i 
mine  Øjne  én  uvurderlig  Egenskab,  der  forsoner  med  Alt  det  Andet: 
Det  giver  mig  Lejlighed  til  at  virke  i  en  Retning,  hvori  baade  mine 
Evner  og  mine  Interesser  ligger.    Men  den  Nydelse,  der  ligger  deri. 


PALLESENS  FORHOLD  TIL  WILLIAM  BLOCH  59 

maa  heller  ikke  beskiæres.  Hvad  jeg  ønsker  i  saa  Henseende  er  dog 
i  Virkeligheden  ikke  andet  end  den  simle  Ting:  at  betragtes  som  rette 
Vedkommende  med  Hensyn  til  Alt,  hvad  der  angaar  de  Stykker, 
hvis  Iscenesættelse  er  overdraget  mig.« 

Dette  bestemte  Krav  fra  en  af  sine  vigtigste  Medarbejdere 
besvarede  Fallesen  med  at  sende  Brevet  tilbage.  »Jeg  gør  det, 
fordi  skriftlige  Explicationer  mellem  Venner  i  Reglen  gør  galt 
værre«.  Derimod  ønskede  han  en  Samtale  i  al  Fredsommelig* 
hed.  Forholdet  bedredes  imidlertid  kun  tilsyneladende,  og  i 
Oktbr.  1885  bad  Bloch  om  sin  Afsked.  Han  var  blevet  træt  af 
Samtaler,  der  ikke  førte  til  noget  Resultat:  »De  er  meget  van* 
skelig  at  diskutere  med«,  skrev  han.  »De  har  et  stort  Talent 
til  at  dreje  et  hvilketsomhelst  Forhold  om,  saa  at  Forsiden  bli* 
ver  Bagside  og  omvendt.  Ved  De,  hvorledes  det  gaar  til?  Naar 
det  begynder  at  knibe  med  Argumenterne,  farer  De  med  Ly# 
nets  Fart  ind  i  en  Sidegade,  taler  ustandseligt,  peger  paa  dette 
eller  hint,  trækker  Ting  frem,  som  slet  ikke  kommer  Sagen  ved, 
og  taler  om  dem  paa  Tilbagevejen  paa  en  saa  livlig  og  under* 
holdende  Maade,  at  man  uden  at  vide  af  det  passerer  det  Sted 
i  Hovedgaden,  som  det  var  Meningen  at  undersøge.  Jeg  beun* 
drer  dette  som  Kunst,  men  det  tiltaler  mig  ikke  saameget  i 
Egenskab  af  Argumentation«.  Han  fremsatte  saa  atter  sit 
Krav  om  en  bestemt  Fastsættelse  af  Sceneinstruktørens  Magt* 
omraade.  Hvis  Fallesen  ikke  vilde  gaa  ind  herpaa,  agtede  han 
at  forlade  Teatret. 

Omsider  forstod  Chefen,  at  det  var  Alvor.  Idet  han  »paatog 
sig  Broderparten  af  Skylden  for,  at  Alt  ikke  har  været,  som 
det  burde«,  erklærede  han  sig  villig  til  at  lade  Blochs  Indfly* 
delse  paa  de  kunstneriske  Forhold  blive  »betydeligt  større,  end 
de  hidtil  havde  været«.  Man  enedes  saa  om  dette  Arbejdspro* 
gram:  Sæsonplanen  skulde  udarbejdes  af  begge,  og  enhver 
Forandring  drøftes  imellem  dem,  inden  den  blev  realiseret. 
Blochs  Forslag  til  Rollebesætningen  skulde  følges,  hvis  ikke 
særlige  (ikke  kunstneriske)  Hensyn  gjorde  en  Forandring  øn* 
skelig.  En  Diskussion  af  det  ugentlige  Repertoire  forudsattes, 
inden  det  kom  frem  i  Repertoiremødet  med  de  øvrige  Embeds* 
mænd.  Bloch  fik  Ret  til  én  Gang  om  Aaret,  hvis  han  ønskede 
det,  at  faa  opført  et  Skuespil  efter  eget  Valg  af  en  dansk  eller 
fremmed  Forfatter.  Til  Iscenesættelsen  af  dette  Stykke  maatte 


60  STATUS  1883 

han  anvende  Alt,  hvad  han  i  dekorativ  Henseende  ansaa  for 
kunstnerisk  berettiget. 

Naar  disse  Bestemmelser  blev  overholdt,  var  Samarbejdet 
uden  Mislyd.  Men  Bloch  var  ret  tidlig  klar  over,  at  hans  Virk? 
somhed  næppe  vilde  blive  langvarig,  fordi  den  var  af  en  særlig 
nerveangribende  Art.  »Sceneinstruktionen  har  i  Tidens  Løb 
fuldstændig  skiftet  Karakter«,  skrev  han  ved  en  senere  Lejlig* 
hed.  »Medens  der  tidligere  kun  var  Tale  om  en  blot  logisk  Ord= 
ning  af  Stillinger  og  Localiteter,  har  Iscenesættelsen  nu  udviklet 
sig  til  en  Kunst,  der  kræver  et  indtrængende  Studium  af  de 
enkelte  Roller,  en  minutiøs  Udarbejdelse  af  alle  Detailler.  Man 
kan  ikke  et  langt  Liv  igennem  fortsætte  denne  Gerning  med 
samme  Kraft  og  Frihed  . . .« 

Sæsonens  Regnskab,  der  afsluttedes  med  Statens  Finansaar, 
opstillede  Fallesen  saaledes,  at  det  kom  til  at  se  bestikkende 
ud,  skønt  Indtægten  var  ringere  end  i  den  foregaaende  Sæson. 
Den  udgjorde  ialt  731,627  Kr.,  men  da  Udgiften  androg  794,301 
Kr.,  fremkom  en  Underbalance  paa  62,673  Kr.  Fallesen  vilde 
imidlertid  ikke  have  Ansvaret  for  dette  Resultat,  men  erklæ* 
rede  overfor  Ministeriet,  at  c.  60.000  Kr.s  Udgift  ikke  vedkom 
Driften.  De  var  udelukkende  anvendt  til  nødtvungne  Repara? 
tionsarbejder  og  Brandsikkerhedsforanstaltninger,  saaledes  at 
det  virkelige  Underskud  kun  androg  c.  2000  Kr.  Han  kunde 
dog  ikke  nægte,  at  Forestillingsindtægten,  2695  Kr.  i  Gennem^ 
snit,  var  dalet  med  c.  60  Kr.  pr.  Aften,  skønt  Abonnementet, 
der  udgjorde  c.  1131  Kr.,  var  steget  med  c.  68  Kr.  pr.  Aften. 
Det  daglige  Salg  havde  altsaa  været  betydeligt  lavere. 

Der  udførtes  hvert  Aar  under  Sophus  Bauditz'  Ledelse  et 
dygtigt  Arbejde  paa  Teatrets  Læseskole,  ikke  alene  for  Ballet* 
børnene,  men  for  det  yngre  Personale,  som  fik  Undervisning  i 
Fransk  af  Translatør  Tronier  og  hørte  Foredrag  over  Emner  af 
kunst*  og  kulturhistorisk  Indhold.  Men  da  det  endnu  ikke  var 
lykkedes  at  opnaa  den  nødvendige  Bevilling,  var  Lokalerne 
langtfra  i  Overensstemmelse  med  de  Betingelser,  der  stilledes 
til  Byens  øvrige  Skoler  (jvfr.  III  pag.  105).  Derimod  lykkedes 
det  i  April  1883  at  fuldende  Foyerens  Udsmykning,  saa  at  den 
—  henved  ni  Aar  efter  Teatrets  Aabning  —  kunde  blive  til* 


TILSKUERFOYEREN  BLIVER  TILGÆNGELIG  61 

gængelig  for  Publikum  i  en  Skikkelse,  der  først  i  1926  efter  fhv. 
Syngemester  Grandjeans  Forslag  undergik  nogen  Forandring. 
Fuldendelsen  skete  ikke  ved  nogen  Art  af  Velvilje  fra  Rigs? 
dagens  Side,  men  ved  at  Komitéens  Medlemmer  og  Fiaandvær* 
kerne  ydede  betydelige  pekuniære  Ofre,  dels  i  kontante  Penge, 
dels  i  Arbejde.  For  at  komme  til  Vejs  Ende  indlod  man  sig 
desuden  paa  et  ikke  helt  tiltalende  Arrangement  med  Restau* 
ratør  Gianelli,  som  gik  ind  paa  at  »give«  et  Bidrag  paa  5000  Kr. 
mod  i  fem  Aar  for  den  billige  Pris  af  én  Krone  pr.  Forestilling 
at  faa  Ret  til  i  Foyeren  at  servere  Konditorsager  fra  Bakker 
(han  gav  i  Forvejen  ni  Kroner  pr.  Aften  i  Leje  for  Restauranten 
i  anden  Etage). 

Da  Kongeparret  havde  taget  den  elegante  Salon  og  de  til# 
stødende  Kabinetter  i  Øjesyn,  fik  Offentligheden  Adgang. 
Brygger  I.  C.  Jacobsens  storslaaede  Gave  (jvfr.  II  pag.  60;  III 
pag.  199),  de  tolv  Marmorbuster  forestillende  Fiolberg,  Ewald, 
Wessel,  Oehlenschlåger,  Fiauch,  Fieiberg,  Fiertz,  Kuhlau, 
Weyse,  Ryge,  Lindgreen  og  Anna  Nielsen  var  opstillet  paa 
sorte  Marmorsøjler,  som  Giveren  ogsaa  havde  skænket.  Den 
trettende  i  Rækken  blev  August  Bournonvilles  Buste,  foræret 
Teatret  af  hans  liustru.  I  den  almindelige  Tilfredshed  over 
Arrangementet  blandede  sig  nogen  Kritik,  fordi  Sarah  Bern? 
hardts  Marmorrelief  af  den  druknede  Ofelia  (jvfr.  III  pag.  120), 
der  efter  sit  Indhold  burde  opstilles  i  vandret  Stilling  paa  en 
lav  Sokkel,  var  anbragt  opad  en  tilmuret  Dør  og  omgivet  af  en 
rød  Fløjelsramme  i  skraanende  Stilling  ligesom  paa  et  Staffeli. 
Man  syntes,  at  denne  fordringsfulde  Anbringelse  var  et  »over? 
drevent  Galanteri«,  og  at  Værket  virkede  uharmonisk  ved 
Siden  af  V.  Bissens  og  Th.  Steins  Arbejder.  Udsmykningen 
omkring  i  Teatrets  ydre  Lokaler,  hvortil  Staten  ikke  havde  bi? 
draget,  blev  vurderet  til  175.000  Kr.  ialt. 

Men  Kongens  Nytorv  skæmmedes  stadig  af  »Skuret« 
(jvfr.  III  pag.  153).  Minister  Scavenius  havde  foreslaaet,  at 
der  anvendtes  40.000  Kr.  til  Opførelsen  af  en  ny  Underkørsel, 
men  et  Flertal  i  Folketinget  nægtede  at  gaa  ind  herpaa. 
Ministeren  fandt  Afslaget  urimeligt,  da  alle  Partier  var  enige 
om  at  kalde  »Skuret«  en  Vederstyggelighed.  Det  vilde,  sagde 
han  i  Folketinget,  dog  alligevel  blive  fjernet  i  Løbet  af  Somren 


62 


KRITIK  AF  BYGNINGSARBEJDET 


1883,  fordi  Facadens  Istandsættelse  krævede  det.  Bygnings:; 
inspektør,  Etatsraad  Herholdt  havde  nemlig  erklæret  en  Hoveds 
reparation  for  absolut  nødvendig.  Gesimsernes  Tilstand  var  en 
saadan,  at  det  ikke  var  uden  Livsfare  at  nærme  sig  Bygningen. 
I  denne  Tvangssituation  var  Folketinget  nødt  til  at  vedtage  en 
Reparationsbevilling  paa  c.  89.000  Kr.,  som  siden  blev  forøget 
med  c.  30.000  Kr.  Grev  Holstein^Ledreborg  gentog  kun  Ordly? 
den  af  Herholdts  Indstilling,  naar  han  i  Folketinget  sagde,  at 
Teatrets  Rejsning  havde  været  »ganske  uforsvarlig  slet«  og 
det  »baade  med  Hensyn  til   Materiale,   Kontrol  og  Maaden, 

hvorpaa  det  Hele  var  bygget«. 
Arkitekterne  modtog  denne 
saglige  Kritik  uden  Protest.  In# 
tendant  Berners  Advarsler 
mod  Jaskeriet,  som  Minister 
Hall  i  1874  overhørte  af  politi* 
ske  Grunde,  viste  sig  desværre 
at  være  altfor  berettigede 
(jvfr.  I  pag.  15;  31).  Selv  Sca. 
venius  indrømmede  nu,  »at 
en  meget  stor  Del  af  de  højst 
kedsommelige  Udgifter,  som 
i  de  senere  Aar  var  komne 
paa,  kunde  være  undgaaet, 
hvis  man  fra  først  af  havde 
ført  tilstrækkelig  Kontrol«. 
Den  Uvilje,  som  disse  Be# 
villinger  vakte,  betingede  nu  Flertallets  Modstand  mod  Udgift 
ten  til  en  Underkørsel.  Ministeren  haabede,  at  Folketinget  i 
hvert  Fald  vilde  bevilge  et  Halvtag  af  Metal  og  stillede  Forslag 
om  et  Beløb  hertil  paa  c.  25.000  Kr.,  men  Redaktør  Tauber 
svarede  paa  Flertallets  Vegne,  at  Teatret  skulde  blive  staaende 
ufuldendt  som  »et  Mindesmærke  om  den  Maade,  paa  hvilken 
Folketinget  var  blevet  behandlet  i  hele  Byggesagen«.  Det  nyt* 
tede  ikke,  at  Ministeren  hævdede,  at  denne  Hævn  kun  vilde 
skade  Indtægterne.  Resultatet  blev,  at  Teatret  i  flere  Sæsoner 
manglede  en  Underkørsel,  saaledes  at  det  kørende  Publikum 
maatte  stige  ud  under  aaben  Himmel  i  al  Slags  Vejr.  — 


»Skuret«,  nedrevet  1883. 

(Erik  Henningsen) 


DAGMARTEATRET  AABNES  63 

Den  18.  Septbr.  1882  fejrede  Folketeatret  sit  25  Aars  Jubi* 
læum,  og  den  7.  Marts  1883  aabnedes  Dagmarteatret  med  en 
Prolog  af  dets  Direktør  M.  V.  Brun,  et  Genrebillede  kaldet 
»Notabene«  af  Journalist  F.  Heimann  og  Suppes  Operette  »Let 
Cavalleri«.  Der  var  altsaa  c.  25  Aar  mellem  Rejsningen  af  den 
anden  og  den  tredie  Privatscene  i  Kjøbenhavn,  og  ejendomme? 
ligt  nok  skulde  det  atter  vare  25  Aar,  inden  den  fjerde  Scene, 
det  ny  Teater,  i  1908  blev  startet. 

Et  Par  Uger  efter  Aabningsforestillingen  skrev  M.  V.  Brun 
til  Fallesen:  »Vi  begyndte,  som  De  selv  var  saa  venlig  at  se, 
med  »smaa  Slag«,  hvilket  jeg  ogsaa  i  Prologen  bestemt  anty? 
dede;  jeg  haaber.  Tiden  skal  vise,  at  vi  stadigt  arbejder  fremad, 
og  hvis  ikke  Pressen  slaar  de  nye  Kræfter  ihjel,  som  den  endnu 
aldeles  ikke  kan  bedømme  efter  de  første  smaa  Vingeslag,  saa 
haaber  jeg,  at  det  skal  lykkes  mig  at  uddanne  et  Personale,  som 
Dagmarteatret  i  Fremtiden  ikke  skal  behøve  at  skamme  sig 
over«.  Men  Bruns  Ledelse  varede  kun  godt  og  vel  én  Sæson, 
og  det  lykkedes  hverken  ham  eller  Efterfølgeren,  Casinos  Di* 
rektør  Th.  Andersen,  at  give  det  nye  Foretagende  sin  egen 
Tone.  Det  opførte  Repertoire  kunde  ligesaa  godt  have  været 
spillet  paa  de  andre  Privatscener.  Grunden  hertil  var  dels  det 
kgl.  Teaters  priviligerede  Rettigheder,  dels  M.  V.  Bruns  for* 
ældede  Smag,  der  gav  sig  et  typisk  Udslag,  da  han  anbragte 
Portrætter  af  Molt  Wengel,  P.  Chievitz,  A.  Thornam  og  A. 
Recke  ved  Siden  af  sit  eget  Billede  langs  Balkonens  Brystning. 
Han  havde  tænkt  sig  den  nye  Scene  som  en  Konkurrent  til 
Folketeatret,  fra  hvis  Ledelse  han  selv  i  1876  var  blevet  for# 
trængt,  men  i  Praksis  blev  den  nærmest  en  Medbejler  til  Casinos 
Publikum.  M.  V.  Bruns  Betydning  for  Dagmarteatret  kan  sam* 
les  i  to  Punkter:  Trods  store  Vanskeligheder  fik  han  Huset 
rejst,  og  han  indkaldte  en  Række  af  Provinsens  dygtige  Scene* 
kunstnere,  som  senere  under  andre  Forhold  blev  af  Værdi  for 
Hovedstadens  Teaterliv.  Men  ingen  anede  ved  Starten,  at 
Dagmarteatret  inden  ti  Aar  skulde  være  Nationalscenens  an# 
sporende  Konkurrent,  dens  onde  Samvittighed. 


64  REPERTOIRET  1883—84 

HUNDREDE  SEKS  OG  TREDIVTE  SÆSON 

1.  SEPTBR.  1883—4.  JUNI  1884. 

(2o0  ORD.  FORESTILLINGER  +  3  EKSTRAFORESTILLINGER). 

(15.   Aug.  — 15.   Septbr.    gaves    italienske 

Operaforestillinger,  bl.  a.  »La  Traviata«, 

paa  Casino). 

(26.    Aug.    døde    Julie   Rantzau    født   da 

Fonseca). 

(28.  Aug. — 7.  Septbr.  opførte  Aug.  Lind* 

berg  »Gengangere«  paa  Folketeatret). 

1883.  SEPTEMBER. 

L.      1.  Erasmus  Montanus  (115).  Festen  i  Albano  (116). 

(Jeronimus:  Karl  Mantzius'  Debut). 

(Første  Skuespilforestilling  uden  Mellem* 

aktsmusik). 
M.     3.  Lohengrin  (35).  (Johan  Svendsen  dirigerer  første  Gang). 

Ti.    4.  Den  første  Kjærlighed  (121).  Et  Folkesagn  (109). 
O.     5.  Farinelli  (163).   De  Danske  i  China. 
To.   6.  Erasmus  Montanus  (116).   Abracadabra  (23). 
F.       7.  Lohengrin  (36).  (Christian  Ferslevs  Dødsdag). 

L.      8.  Den  første  Kjærlighed  (122).    Sylphiden  (98). 
S.      9.  Ruy  Bias  (1). 

M.   10.  Den  første  Kjærlighed  (123).   Et  Folkesagn  (110). 
Ti.  11.  Ruy  Bias  (2). 
O.    12.  Mignon  (32). 
To.  13.  Ruy  Bias  (3). 
F.     14.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (137). 

(Johanne:  Frk.  Emma  Langes  Debut). 
L.     15.  Mignon  (33). 
S.     16.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (138). 
M.   17.  Erasmus  Montanus  (117).    Abracadabra  (24). 
Ti.  18.  Lohengrin  (37). 

O.    19.  Den  første  Kjærlighed  (124).   Sylphiden  (99). 
To.  20.  Mignon  (34). 
F.    21.  Ruy  Bias  (4). 
L.    22.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (139). 
S.    23.  Strandby  Folk  (14). 
M.  24.  Soldaterløjer  (161).   Napoli  (198). 

(Ovationer    for    det   russiske   Kejserpar, 

Kongeparret  af  Grækenland  og  den  dan* 

ske  Kongefamilie). 
Ti.  25.  Erasmus  Montanus  (118).    Festen  i  Albano  (117). 
O.  26.  Den  Stumme  i  Portici  (169). 
To.  27.  Den  første  Kjærlighed  (125).   Farinelli  (164). 


REPERTOIRET   1883—84  65 

F.    28.  Den  Stumme  i  Portici  (170). 

L.    29.  De  Usynlige  (64).   Soldaterløjer  (162). 

S.     30.  Ruy  Bias  (5). 

OKTOBER. 

M.     1.  Mignon  (35). 

Ti.     2.  Yrsa  (4).   Sylphiden  (100).  (Tangkjær:  Frk.  Benellis  Debut). 

O.     3.  Ruy  Bias  (6). 

To.   4.  Mignon  (1.  Akt).   Sylphiden  (101). 

(Ovationer  for  det  græske  Kongepar,  Prin« 
sen  og  Prinsessen  af  Wales,  Kronprins 
Carlos  af  Portugal  og  den  danske  Konge* 
familie). 

F.      5.  Strandby  Folk  (15). 

L.       6.  Fulvia  (30).  (Kronprins   Carlos    af   Portugal  overvæ* 

rer  Forestillingen). 

S.      7.  Yrsa  (5).   Abracadabra  (25).    Festen  i  Albano  (118). 

M.     8.  Ruy  Bias  (7). 

Ti.     9.  Den  Stumme  i  Portici  (171). 

O.    10.  Yrsa  (6).    Abracadabra  (26).   Festen  i  Albano  (119). 

To.  11.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (140). 

F.    12.  Mignon  (36). 

L.    13.  Strandby  Folk  (16). 

S.     14.  I  sidste  Øjeblik  (1).   Aditi  (18).    (Jeppesen:  Poul  Nielsens  Debut). 

M.   15.  Fulvia  (31). 

Ti.  16.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (141). 

O.    17.  I  sidste  Øjeblik  (2).   Surrogater  (29).    Soldaterløjer  (163). 

To.  18.  Strandby  Folk  (17). 

F.    19.  I  sidste  Øjeblik  (3).   Aditi  (19). 

L.    20.  Ruy  Bias  (8). 

S.    21.  Unge  Koner  (1).  Spanske  Studenter  (1). 

M.  22.  Unge  Koner  (2).    Spanske  Studenter  (2). 

Ti.  23.  I  sidste  Øjeblik  (4).   Surrogater  (30).  Soldaterløjer  (164). 

O.  24.  Strandby  Folk  (18). 

To.  25.  Unge  Koner  (3).   Spanske  Studenter  (3). 

F.    26.  Fulvia  (32). 

L.    27.  Yrsa  (7).    Erasmus  Montanus  (119). 

S.    28.  I  sidste  Øjeblik  (5).    Spanske  Studenter  (4). 

M.  29.  Surrogater  (31).   Farinelli  (165). 

Ti.  30.  Mignon  (37). 

O.  31.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (142). 

NOVEMBER. 
To.    1.  I  sidste  Øjeblik  (6).   De  Usynlige  (65). 
F.      2.  Den  første  Kjærlighed  (126).    Napoli  (199). 

R.    Neiiendam:   Det   kgl.   Teaters   Historie.    IV.  5 


66  REPERTOIRET   1883—84 

L.      3.  I  sidste  Øjeblik  (7).   Den  forvandlede  Brudgom  (15).   Abraca* 

dabra  (27). 
S.      4.  Hvor  man  kjeder  sig  (42). 
M.     5.  Hans  Heiling  (98). 
Ti.     6.  Strandby  Folk  (19). 

O.     7.  Unge  Koner  (4).   Spanske  Studenter  (5). 
To.   8.  Fulvia  (33). 
F.      9.  Hvor  man  kjeder  sig  (43). 
L.     10.  Unge  Koner  (5).    Spanske  Studenter  (6). 
S.     11.  Garman  og  Worse  (1).   Livjægerne  paa  Amager  (82). 

(Meningskamp    med   Piben,   indtil   Gon* 

gongen  lød). 
M.   12.  Strandby  Folk  (20). 
Ti.  13.  Abracadabra  (28).  Den  forvandlede  Brudgom  (16).  Livjægerne 

paa  Amager  (83). 
O.    14.  Hans  Heiling  (99). 
To.  15.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (143). 
F.     16.  Surrogater  (32).   Spanske  Studenter  (7). 
L.     17.  Den  Stumme  i  Portici  (172). 
S.     18.  Garman  og  Worse  (2).    Soldaterløjer  (165). 
M.   19.  I  sidste  Øjeblik  (8).   Aditi  (20). 
Ti.  20.  Unge  Koner  (6).    Spanske  Studenter  (8). 
O.   21.  I  sidste  Øjeblik  (9).    Garman  og  Worse  (3). 
To.  22.  Mignon  (38). 

F.    23.  Unge  Koner  (7).   Garman  og  Worse  (4). 
L.    24.  Hvor  man  kjeder  sig  (44). 
S.     25.  Garman  og  Worse  (5).   Abekatten  (119). 
M.  26.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (144). 
Ti.  27.  I  sidste  Øjeblik  (10).   Garman  og  Worse  (6). 

(1  anden  Akt  maatte  Tæppet  et  Øjeblik 

sænkes,   fordi  en   Kat   forstyrrede  Fore* 

stillingen). 
O.   28.  Strandby  Folk  (21). 

To.  29.  Abekatten  (120).   Fra  Siberien  til  Moskou  (37). 
F.    30.  Abracadabra  (29).    Den  forvandlede  Brudgom  (17).    Soldater* 
løjer  (166). 

DECEMBER. 
L.       1.  Surrogater  (33).    Garman  og  Worse  (7). 
S.      2.  I  sidste  Øjeblik  (11).   Unge  Koner  (8).   Abekatten  (121). 
M.     3.  Den  første  Kjærlighed  (127).   Surrogater  (34).   Livjægerne  paa 

Amager  (84). 
Ti.     4.  Hvor  man  kjeder  sig  (45). 
O.     5.  Mignon  (39). 
To.   6.  I  sidste  Øjeblik  (12).    Garman  og  Worse  (8). 


REPERTOIRET   1883—84  67 

F.      7.  Mignon  (40). 

L.      8.  Bagtalelsens  Skole  (108). 

S.      9.  Bagtalelsens  Skole  (109). 

M.   10.  I  sidste  Øjeblik  (13).   Garman  og  Worse  (9). 

Ti.  11.  Erasmus  Montanus  (120).    Abekatten  (122). 

O.    12.  Op.  Figaros  Bryllup  (174). 

To.  13.  Surrogater  (35).    Den  forvandlede  Brudgom  (18).    Livjægerne 

paa  Amager  (85). 
F.     14.  Hans  Heiling  (100). 

L.     15.  Unge  Koner  (9).   Fra  Siberien  til  Moskou  (38). 
S.     16.  Bagtalelsens  Skole  (110). 
M.   17.  Abekatten  (123).    Sylphiden  (102). 
Ti.  18.  Op.  Figaros  Bryllup  (175). 
O.    19.  Hvor  man  kjeder  sig  (46). 
To.  20.  Bagtalelsens  Skole  (111). 

F.    21.  Erasmus  Montanus  (121).   I  sidste  Øjeblik  (14). 
L.    22.  Garman  og  Worse  (10).    Abekatten  (124). 
O.   26.  Elverhøi  (178). 
To.  27.  Elverhøi  (179). 
F.    28.  Bagtalelsens  Skole  (112). 

L.    29.  Strandby  Folk  (22).  ' ' 

S.     30.  Elverhøi  (180). 

1884.  JANUAR. 

Ti.     1.  Bagtalelsens  Skole  (113). 

O.     2.  Elverhøi  (181). 

To.   3.  Op.  Figaros  Bryllup  (176). 

F.      4.  Yrsa  (8).   Spanske  Studenter  (9). 

(Wilhelm  Wiehes  Dødsdag). 
L.      5.  Den  første  Kjærlighed  (128).  Et  Folkesagn  (111). 
S.      6.  Elverhøi  (182).  > 

M.     7.  Spanske  Studenter  (10).    Soldaterløjer  (167). 
Ti.     8.  Bagtalelsens  Skole  (114). 
O.     9.  Afdansning  (1).    Valdemar  (164). 
To.  10.  Hvor  man  kjeder  sig  (47). 
F.     11.  Afdansning  (2).    Garman  og  Worse  (11). 
L.     12.  Op.  Figaros  Bryllup  (177). 

S.     13.  Elverhøi  (183).  T 

M.   14.  Bagtalelsens  Skole  (115). 
Ti.  15.  Afdansning  (3).   Valdemar  (165). 
O.    16.  Afdansning  (4).    Garman  og  Worse  (12). 
To.  17.  Yrsa  (9).    Spanske  Studenter  (11). 
F.     18.  Strandby  Folk  (23). 
L.    19.  Elverhøi  (184). 
S.     20.  Fra  Diavolo  (92). 

5* 


68  REPERTOIRET   1883—84 

M.  21.  Elverhøi  (185). 

Ti.  22.  Strandby  Folk  (24). 

O.   23.  Den  første  Kjærlighed  (129).    Den  forvandlede  Brudgom  (19). 

Abekatten  (125). 
To.  24.  Fra  Diavolo  (93). 

F.    25.  Unge  Koner  (10).   Fra  Siberien  til  Moskou  (39). 
L.    26.  Afdansning  (5).   De  Usynlige  (66).   Den  forvandlede  Brudgom 

(20). 
S.    27.  Elverhøi  (186). 
M.  28.  Op.  Figaros  Bryllup  (178). 
Ti.  29.  Elverhøi  (187). 
O.   30.  Bagtalelsens  Skole  (116). 
To.  31.  Afdansning  (6).    Valdemar  (166). 

FEBRUAR. 

F.       1.  Et  Dukkehjem  (33). 

L.      2.  Fra  Diavolo  (94). 

S.      3.  Bagtalelsens  Skole  (117). 

M.     4.  Hvor  man  kjeder  sig  (48). 

Ti.     5.  Rosa  og  Rosita  (76).   Abekatten  (126). 

O.     6.  Fra  Diavolo  (95). 

To.   7.  Garman  og  Worse  (13).   Festen  i  Albano  (120). 

F.      8.  Elverhøi  (188). 

L.      9.  Yrsa  (10).    Spanske  Studenter  (12). 

S.     10.  Elverhøi  (189). 

M.   11.  Et  Dukkehjem  (34). 

Ti.  12.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (145). 

O.    13.  Tartuffe  (83).    Toreadoren  (153). 

To.  14.  Elverhøi  (190). 

F.     15.  Bagtalelsens  Skole  (118). 

L.     16.  Colomba  (9). 

S.     17.  Elverhøi  (191). 

M.   18.  Yrsa  (11).    Spanske  Studenter  (13). 

Ti.  19.  Fra  Diavolo  (96). 

O.   20.  Erasmus  Montanus  (122).    Abekatten  (127). 

To.  21.  Tartuffe  (84).   Brudefærden  i  Hardanger  (108). 

F.    22.  Den  første  Kjærlighed  (130).  Rosa  og  Rosita  (77). 

(Rosita:  Frk.  Olga  Meyers  sidste  Optr.). 
L.    23.  Elverhøi  (192). 
S.    24.  En  Spurv  i  Tranedands  (25). 
M.  25.  En  Spurv  i  Tranedands  (26). 
Ti.  26.  Et  Dukkehjem  (35). 
O.   27.  Yrsa  (12).    Spanske  Studenter  (14). 
To.  28.  Den  pantsatte  Bondedreng  (68).    Soldaterløjer  (168). 
F.    29.  Tartuffe  (85).    Toreadoren  (154). 


REPERTOIRET   1883—84  69 

MARTS. 
L.      1.  Bagtalelsens  Skole  (119). 
S.      2,  En  Spurv  i  Tranedands  (27). 
M.     3.  1  sidste  Øjeblik  (15).   Afdansning  (7).   Brudefærden  i  Hardans 

ger  (109). 
Ti.    4.  Elverhøi  (193). 
O.     5.  Et  Dukkehjem  (36). 
To.   6.  Bagtalelsens  Skole  (120). 
F.      7.  En  Spurv  i  Tranedands  (28). 
L.      8.  Tartuffe  (86).    Toreadoren  (155). 
S.      9.  Elverhøi  (194). 
M.   10.  Den  Stumme  i  Portici  (173). 
Ti.  11.  Tartuffe  (87).   Spanske  Studenter  (15). 
O.    12.  Surrogater  (36).  Den  pantsatte  Bondedreng  (69).   Brudefærden 

i  Hardanger  (110). 
To.  13.  En  Spurv  i  Tranedands  (29). 
F.     14.  Fra  Diavolo  (97). 
L.     15.  En  Skandale  (1).   Soldaterløjer  (169). 
S.     16.  En  Skandale  (2).    Livjægerne  paa  Amager  (86). 
M.   17.  Bagtalelsens  Skole  (121). 
Ti.  18.  En  Spurv  i  Tranedands  (30). 
O.    19.  Fulvia  (34). 
To.  20.  I  sidste  Øjeblik  (16).    Spanske  Studenter  (16). 

(Garcia:   Chr.  Haunstrups  sidste  Optr.) 
F.    21.     En  Skandale  (3).   Brudefærden  i  Hardanger  (111). 
L.    22.  Afdansning  (8).   Regimentets  Datter  (128). 
S.    23.  En  Skandale  (4).    Skatten  (151). 
M.  24.  Elverhøi  (195). 
Ti.  25.  Mignon  (41). 

O.  26.  Efter  Prøven  (1).   En  Skandale  (5). 
To.  27.  Efter  Prøven  (2).   Tartuffe  (88). 

F.     28.  Regimentets  Datter  (129).   Blomsterfesten  (2.  Afd.). 
L.    29.  En  Spurv  i  Tranedands  (31). 

S.    30.  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:    Elverhøi  (196). 
M.  31.  Fra  Diavolo  (98). 

APRIL. 

Ti.     1.  Efter  Prøven  (3).    En  Skandale  (6). 

(Fru  Hennings  og  Olaf  Poulsen  faar  kgl. 

Udnævnelse). 
O.     2.  Elverhøi  (197). 

To.   3.  Regimentets  Datter  (130).   Divertissement  af  Troubadouren. 
F.      4.  Efter  Prøven  (4).   Tartuffe  (89). 
L.      5.  En  Skandale  (7).    Skatten  (152). 
S.      6.  En  Spurv  i  Tranedands  (32). 


70  REPERTOIRET   1883—84 

M.     7.  Efter  Prøven  (5).    En  Skandale  (8). 

Ti.     8.  Bagtalelsens  Skole  (122). 

M.   14.  En  Skandale  (9).   Soldaterløjer  (170). 

Ti.  15.  Afdansning  (9).   Regimentets  Datter  (131). 

O.    16.  En  Spurv  i  Tranedands  (33). 

To.  17.  En  Skandale  (10).   Toreadoren  (156). 

F.     18.  Elverhøi  (198). 

L.     19.  Efter  Prøven  (6).    Tartuffe  (90). 

S.     20.  Op.  Figaros  Bryllup  (179). 

(I  Anledning  af  50sAarsdagen  for  sin 
første  Optr.  som  Elev  fremkaldtes  Peter 
Schram  midt  i  3.  Akt  og  efter  Forestil« 
Ungen.  Han  blev  dekoreret  med  For« 
tjenstmedaillen  i  Guld). 

M.  21.  Regimentets  Datter  (132).   Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

Ti.  22.  Den  første  Kjærlighed  (131).   En  Skandale  (H)- 

O.    23.  Bagtalelsens  Skole  (123). 

To.  24.  Elverhøi  (199). 

F.    25.  Den  pantsatte  Bondedreng  (70).    Abekatten  (128). 

L.    26.  En  Spurv  i  Tranedands  (34). 

S.    27.  En  Skandale  (12).    Skatten  (153). 

M.  28.  Afdansning  (10).    Tartuffe  (91). 

Ti.  29.  Bagtalelsens  Skole  (124). 

O.   30.  Regimentets  Datter  (133).   Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

MAJ. 
To.    1.  Surrogater  (37).    Et  Folkesagn  (112). 
F.      2.  En  Skandale  (13).    Soldaterløjer  (171). 
L.      3.  Mignon  (42). 

S.      4.  Unge  Koner  (11).   En  Skandale  (14). 
M.     5.  Bagtalelsens  Skole  (125). 
Ti.     6.  Elverhøi  (2O0). 
O.     7.  Fra  Diavolo  (99). 
To.    8.  Op.  Figaros  Bryllup  (180). 
L.     10.  I  sidste  Øjeblik  (17).   Rosa  og  Rosita  (78). 

S.     11.  Hamlet  (36).  (Bemardo:  Jacques  Wiehes  første  Optr.). 

(Rosenkrands:  Johs.  Rings  første  Optr.). 
M   12.  Mignon  (43). 
Ti.  13.  Hamlet  (37). 

O.    14.  Spanske  Studenter  (17).    Livjægerne  paa  Amager  (87). 
To.  15.  En  Spurv  i  Tranedands  (35). 

F.     16.  Hamlet  (38).  (Stadttheatret  i  Wien  brænder). 

L.     17.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (146). 
S.     18.  Hamlet  (39). 
M.   19.  Rosa  og  Rosita  (79).    Skatten  (1.54). 


REPERTOIRET   1883—84  71 

Ti.  20.  Soldaterløjer  (172).   Toreadoren  (157). 

O.   21.  Hamlet  (40). 

F.    23.  Fra  Diavolo  (100). 

L.    24.  Hamlet  (41). 

S.     25.  Elverhøi  (201). 

M.  26.  Hamlet  (42). 

Ti.  27.  En  Spurv  i  Tranedands  (36). 

O.   28.  En  Skandale  (15).  Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

To.  29.  Hamlet  (43). 

F.    30.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (147). 

(Peer:  Oddgeir  Stephensens  sidste  Optr.). 
Ti.     3.  Juni:  Til  Indtægt  for  Ballettens  Pensionskasse:  Elverhøi  (202). 

(Koncertmester  Helsted  dirigerer  sidste  Gang). 
O.     4.  Juni:  Til    Indtægt    for    Alderdomsforsørgelsesf ondet:     Surro* 
gater  (38).   En  Skandale  (16). 

30.  Juni  afgik  Koncertmester  Carl  Helsted,  Sufflør  C.  M.  Boje,  Skue* 

spillerinde  Frk.  Olga  Meyer,  Skuespiller  Oddgeir  Stephensen 

og  Balletdanser  F.  Gold. 

1.  Juli    ansattes  Frederik  Rung  som  Musikdirigent,  J.  T.  C.  Carlsen 

som     Sufflør,     endv.     Skuespillerne     Poul    Nielsen,     Jacques 

Wiehe,  Emil  Møller  samt  Frkn.  E.  Lange  og  Benelli. 

[I  Juni  opførte  Medlemmer  af  Personalet  med  Brødrene  Poulsen  i 
Spidsen  »Surrogater«,  »Amors  Genistreger«,  »Naar  Møbler  flyttes«, 
»Ser  Jer  i  Spejl«  og  »En  Skandale«  i  danske  Provinsbyer. 

Samtidig  gav  Balletpersonalet  Forestillinger  i  svenske  og  norske 
Købstæder. 

1.  Juni  forlod  M.  V.  Brun  Ledelsen  af  Dagmarteatret,  som  over* 
toges  af  Th.  Andersen,  hvis  Efterfølger  som  Direktør  for  Casino  blev 
August  Rasmussen. 

Samtidig  forlod  Robert  Watt  Ledelsen  af  Folketeatret,  hvor  Seve« 
rin  Abrahams  blev  Direktør. 

Fra  3. — 11.  Juni  gav  Medlemmer  af  Personalet  fra  det  kgl.  dram. 
Teater  i  Stockholm  seks  Forestillinger  paa  Folketeatret]. 


I  denne  Sæson  begyndte  Kejserbesøgene  i  Teatret,  aabenbart 
sande  Festaftner  for  Fallesen,  som  i  rød  Kammerherrekjole 
varetog  sine  Pligter  med  en  Ceremonimesters  Sans  for  Enkelt* 
heder.  Han  kunde  da  ogsaa  snart  føje  StanislaussOrdenen  til 
sine  øvrige  Kommandørkors.  Det  festklædte  Publikum  rejste 
sig,  naar  Overhofmarskal  Løvenskiold  aabnede  Fløjdøren  for 
Kejseren  og  Kejserinden  af  Rusland  og  deres  kongelige  Følge, 


72  KEJSERBESØGENE  I  TEATRET 

blandt  hvilket  Prinsen  af  Wales  og  Kongen  af  Grækenland 
undertiden  befandt  sig.  Da  man  havde  frabedt  sig  National* 
melodier,  istemte  Orkestret  en  Fanfare.  Logen  var  blomster^ 
smykket  og  ved  Hjælp  af  Tæpper  og  Draperier  udvidet  med 
den  tilstødende  Kavallerloge.  Undertiden  serveredes  en  let 
Souper  i  Mellemakten,  og  efter  Forestillingen  udbragtes  et 
»Leve  Deres  Majestæter  og  Deres  høje  Slægt«,  efterfulgt  af  ni* 
dobbelt  Hurra  og  Touche  fra  Kapellet.  Da  Kejseren  i  Oktober 
1885  havde  overværet  »En  Spurv  i  Tranedans«  og  især  moret 
sig  over  Visen  »Og  Kejseren  bor  paa  det  høje  Slot«,  lod  han 
Olaf  Poulsen  kalde  op  i  Logen  og  komplimenterede  ham.  Prin* 
sessen  af  Wales  udbad  sig  en  Afskrift  af  Peter  Ravns  Scener, 
og  da  Olaf  Poulsen  havde  sendt  hende  den,  forærede  hun  ham 
en  kostbar  Brillantring.  Udenfor  Teatret  lyste  Gas?  og  Beg* 
fakler,  og  mange  Bygninger  var  illumineret.  Men  under  Kej* 
serens  første  Besøg  holdtes  Gitterportene  lukket,  og  Artilleri 
spærrede  Pladsen  foran  Teatret,  indtil  han  var  kørt.  Thi  bag 
Festtummelen  dirrede  Frygten  for  et  Attentat.  Civilt  Politi 
vrimlede  blandt  de  Tusinder  af  Mennesker,  som  stod  opstillet 
i  Gaderne  for  at  se  den  kongelige  Vognrække,  eskorteret  af 
ridende  Politi  og  Husarer,  paa  dens  Fart  mod  Jernbanen,  hvor 
Ekstratoget  til  Fredensborg  ventede.  Kejseren  lod  i  Reglen 
60  Kroner  fordele  mellem  de  Kontrollører,  som  havde  haft 
Ekstratjeneste  under  hans  Besøg,  og  Kongen  paalagde  Fallesen 
at  bringe  de  Optrædende  en  Tak.  Den  opsloges  i  Foyeren  og 
kunde  have  denne  Ordlyd:  »Hans  Majestæts  fyrstelige  Slægt 
har  med  særdeles  Interesse  dvælet  saavel  ved  Scenens  og  Or* 
kestrets  vellykkede  Præstationer  som  ved  den  smukke  Iscene* 
sættelse«.  En  vis  Forbindelse  opstod  ogsaa  mellem  Teatret  og 
den  kejserlige  tyske  Hofscene  i  Set.  Petersborg,  som  i  Efteraaret 
1884  opførte  »Elfenhain«  (Elverhøj)  paa  Kejserindens  Fødsels* 
dag.  Kuhlaus  Musik  blev  benyttet  og  Iscenesættelsen,  Dekora* 
tionerne  og  Kostumerne  udførtes  efter  dansk  Mønster. 

—  Straks  i  Septbr.  debuterede  to  Aspiranter,  som  skulde  faa 
Betydning  for  Teatret.  Det  var  Karl  Mantzius  (jvfr.  pag.  52  f.) 
og  Emma  Lange  (5:  Fru  Nielsen;  Thomsen).  Den  Modtagelse,  de 
fik,  stod  i  omvendt  Forhold  til  deres  Talent.  Medens  Presse 
og  Publikum  straks  hyldede  den  unge  Dame,  stillede  man  sig 


KARL  MANTZIUS'  OG  EMMA  LANGES  DEBUT 


73 


kølig,  næsten  afvisende  overfor  Mantzius.  Hans  første  Rolle 
var  Jeronimus  i  »Erasmus  Montanus«,  en  af  Rosenkildes  bed? 
ste;  et  Billede  viser  endnu  hans  komisk^urokkelige  Imbecilitet. 
At  lade  den  23?aarige  Mantzius  spille  denne  gamle,  senile  Pro# 
prietarius  var  et  Eksperiment,  som  ikke  lykkedes.  Ungdom? 
men  skinnede  igennem;  man  mærkede  hans  Intelligens  og 
Studium,  men  Lunet  fattedes,  og  hans  Fremtræden  forekom 
saare  spinkel  og  farveløs,  navnlig  paa  Baggrund  af  Erindringen 

om     hans     Fader.     »Dagbl.«     trø?     

stede  ham  med,  at  da  Mantzius 
d.  æ.  debuterde  for  tredie  Gang 
som  Giulio  Romano  i  »Correggio«, 
levnede  Pressen  heller  ikke  ham 
kunstnerisk  Ære  for  fire  Skilling. 

Genoptagelsen  af  »Erasmus 
Montanus«  fik  iøvrigt  ikke  noget 
festligt  Forløb.  Emil  Poulsen  ak? 
centuerede  stærkere  end  før  det 
golde,  hovmodige  og  ufordragelige 
hos  Erasmus,  og  Olaf  Poulsen  sav? 
nede  landlig  Natur  i  sit  Spil  som 
Jakob;  den  modne  Kunstner  age? 
rede  stadig  denne  Rolle  som  Phi? 
sters  Elev.  Man  raadede  ham  nu  til 
at  gaa  i  Lag  med  Per  Degn,  der  ikke 
hørte  til  Schrams  bedste  Holberg? 
Skikkelser,  og  nedlagde  en  bestemt  Protest  mod  Steenbergs 
Operaspil  i  Ridefogdens  Rolle. 

Den  anden  Debutant  Frk.  Emma  Alice  Lange  (født  21. 
Novbr.  1863)  skulde  —  sammen  med  Frk.  Ingwersen,  der  duble? 
rede  Jeanne  i  »Hvor  man  keder  sig«  —  bøde  paa  Savnet  af  Fru 
Oda  Petersen.  Uden  forudgaaende  Uddannelse  viste  Frk. 
Lange  sig  første  Gang  som  Johanne  i  »Eventyr  paa  Fodrejsen« 
og  vakte  straks  Opmærksomhed  ved  sit  ualmindelig  nydelige 
Ydre,  der  støttedes  af  en  net  Sangstemme  og  sikre,  frie  Bevæ? 
gelser.  Publikum  syntes  om  hende,  og  hun  fik  i  de  følgende 
Maaneder  flere  Roller  end  andre  unge  Skuespillerinder  gennem 
Aar.   Kort  efter  Debut'en  spillede  hun  Emilie  i  »Soldaterløjer« 


_.sjr 


Emma  Lange. 


74  »RUY  BLÅS« 

og  Margrethe  i  »Abekatten«  og  befæstede  det  gode  Indtryk, 
hun  havde  vakt,  skønt  hendes  Spil  i  Begyndelsen  ikke  kom  ud 
over  den  Grænse,  der  skiller  ferm  Dilettantisme  fra  Kunst.  Ved 
Sæsonens  Slutning  havde  hun  optraadt  ikke  mindre  end  107 
Gange,  og  Fallesen  indstillede  hende  derfor  til  Ansættelse  med 
1000  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  3.  Kl.  — 

—  Aarets  første  Nyhed  viste  Evnernes  Begrænsning:  Det 
var  Victor  Hugos  romantiske  femakts  Drama  »Ruy  Bias«,  som 
1838  opførtes  paa  »Renaissance«  i  Paris  og  35  Aar  senere  naa* 
ede  frem  paa  Casino,  efter  at  Stykket  i  Mellemtiden  var  kom* 
met  til  Ære  og  Værdighed  paa  »Théåtre^Frangais«  med  Sarah 
Bernhardt,  Mounet*Sully  og  Coquelin  i  Hovedrollerne.  Opfø* 
reisen  i  Amaliegade  var  et  ærefuldt  Misgreb  fra  Direktør  Th. 
Andersens  Side;  Casinos  Skuespillere  kunde  ikke  magte  Op? 
gaverne,  og  Stykket  gik  derfor  kun  faa  Gange.  Da  Forestillin* 
gen  var  glemt,  gav  Richard  Kaufmann  sin  Oversættelse  til 
Fallesen,  men  Censor  Molbech  fraraadede  at  indstudere  »Ruy 
Bias«,  som  paa  ham  havde  gjort  Indtryk  af  at  være  en  dramati* 
seret  Roman,  »en  Slags  romantisk  »Haupt*  und  Staatsaction«, 
hvis  Pathos,  trods  Originalens  ofte  glimrende  Diktion,  dog 
havde  en  hul  Klang,  og  hvis  kunstige  Spænding  efterlod  Tom? 
hed«.  Han  tilraadede  langt  snarere  at  indføre  Hugo  med  »det 
betydeligere  og  paa  sand  Poesi  rigere  Værk  »Hernani««  — 
uvidende  om,  at  denne  Tragedie  blev  spillet  hos  os  i  1846,  og 
at  Hugo  allerede  den  Gang  var  indført  med  Dramaet  »Angelo, 
Tyran  af  Padua«.  Molbech  var  iøvrigt  ikke  den  eneste  Kritiker, 
som  troede,  at  den  gamle  Digter  —  der  iøvrigt  levede  endnu 
—  hidtil  havde  været  banlyst  fra  det  kgl.  Teater. 

Handlingen  foregik  i  Madrid  i  Slutningen  af  det  17.  Aarh.; 
dens  Forhold  til  Historien  var  lempet  efter  Digterens  Formaal. 
Don  Salluste  de  Bazan  (E.  Poulsen)  forvises  fra  Carl  Ils  Hof  af 
Dronningen  (Fru  Eckardt),  fordi  han  har  forført  en  af  hendes 
Kammerpiger.  For  at  hævne  sig  udgiver  han  sin  Lakaj,  Svær? 
meren  Ruy  Bias  (Zangenberg),  for  Adelsmand  og  hjælper  ham 
at  sætte  Foden  paa  de  første  Trin  af  den  Rangstige,  paa  hvis 
Top  han  som  Hertug  og  Minister  bliver  Dronningens  Elsker. 
I  denne  Tildragelse  ser  Don  Salluste  sin  Hævn  fuldbyrdet;  hen? 
des  Ære  er  nu  i  hans  Magt,  men  Ruy  Bias  værger  hende  ved 


»RUY  BLÅS«  75 

at  dræbe  ham  og  ved  selv  at  tage  Gift.  Thi  han  har  altid  under 
Livets  skiftende  Forhold  elsket  hende. 

I  et  Forord  til  dette  typiske  Drama  fra  det  romantiske  Tea* 
ters  Glansperiode  inddelte  Victor  Hugo  Publikum  i  tre  Afde? 
linger:  Kvinderne,  der  begærer  Lidenskab  og  Følelse,  Tænkerne, 
som  kun  bryder  sig  om  Karakterskildringen,  og  Mængden,  der 
fremfor  alt  vil  have  Handling.  Han  mente  under  Udarbejdelsen 
at  have  taget  Hensyn  til  alle  Parter.  Dog  skuffede  Hugo  ikke 
alene  de  psykologisk  interesserede,  men  ogsaa  dem,  der  sætter 
Pris  paa  Sandsynligheden,  for  desto  mere  at  glæde  Poesiens 
Venner  med  sine  festlige  Vers.  Men  paa  dette  afgørende  Punkt 
havde  Opførelsen  hos  os  sin  væsentligste  Brist.  De  klangfulde 
Alexandrinere  blev  til  upoetiske,  rimfri  Jamber.  Holger  Drach* 
mann  vilde  have  kunnet  smede  Rytmernes  Skønhed  om  i  vort 
Sprog,  men  Fallesen  nøjedes  desværre  med  sin  Ven  Richard 
Kaufmanns  Oversættelse,  som  han  dækkede  med  Anonymite* 
tens  Slør,  rimeligvis  fordi  han  følte,  at  den  ikke  duede.  Mod 
denne  Forvanskning  af  den  store  Lyrikers  Ord  nedlagde  Blade 
af  alle  Partifarver  skarp  Protest. 

Forestillingen  indlededes  med  Mendelssohn#Bartholdys  fest* 
lige  Ouverture,  men  Oversættelsens  Plathed  prægede  Rollernes 
Fremstilling,  »Skuespillerne  udvandede  Hugos  kraftige,  troende 
Romantik  paa  samme  Maade  som  vore  egne  Poeter  fra  Tred* 
serne  trivialiserede  vore  store  Romantikere«,  skrev  Sophus 
Schandorph.  Zangenberg  fik  ikke  sit  kunstneriske  Gennem« 
brud  som  Ruy  Bias,  denne  franske  Aladdin,  der  repræsenterer 
det  opadhigende  Folk.  Han  var  en  smuk  Yngling,  sentimental, 
mildt  bevæget,  men  aldrig  ildfuld  og  uden  Særpræg.  Fru 
Eckardt  besad  Dronningens  Skønhed  og  Værdighed,  men  sav* 
nede  hendes  erotiske  Glød;  Emil  Poulsen  lignede  et  Billede 
af  Velasquez,  men  spillede  Stykkets  Noureddin  som  en 
Teaterskurk,  medens  Olaf  Poulsen  boltrede  sig  i  dets  paa* 
klistrede  Farcemomenter  som  hans  forfaldne  Følgesvend  Don 
Cæsar.  Hugo  kaldte  denne  Figur  »en  Blanding  af  en  Digter, 
en  Tigger  og  en  Fyrste«,  men  Olaf  Poulsen  gav  kun  en  lystig 
Landsknægt;  Modsætningen  mellem  Adelsstoltheden  og  den 
moralske  Ynkelighed  fattedes.  Og  endelig  var  Frk.  Betzonich 
milevidt  fra  Dramaets  Tid  og  Tone  som  Dronningens  Fortro* 


76 


»I  SIDSTE  ØJEBLIK«  —  POUL  NIELSENS  DEBUT 


lige.  »Ruy  Bias«  burde  have  været  opført  25  Aar  forud  i  Te? 
atrets  romantiske  Periode;  nu  virkede  det  næsten  som  en  litera* 
turhistorisk  Kuriositet  og  gaves  kun  otte  Gange.  — 

Sæsonen  var  rig  paa  Smaanyheder,  der  skyldtes  debuterende 
Forfattere.  Skolemanden  Fr.  Leth  Hansen  røbede  større  Op# 
findsomhed  end  Begyndere  i  Almindelighed  i  sit  anonyme  en? 
akts  Lystspil  »I  sidste  Øjeblik«.  Handlingen  drejede  sig  om  et 
ungt  Par  (Frk.  Ingwersen  og  A.  Madsen),  der  lige  før  de  skal  af 
Sted  til  Altret  opdager,  hvor  gerne  de  hver  for  sig  vandrer 

den  skæbnevSvangre  Vej  med  en 
anden.  Ved  Hjælp  af  et  mere  ej? 
endommeligt  end  sandsynligt  Paa? 
fund  —  et  Stykke  Kakkelovns? 
brænde,  hvori  den  unge  Dame,  da 
Træet  stod  i  Skoven,  har  skrevet 
Navnet  paa  sin  sande  Ven  (Zan? 
genberg)  —  lykkes  det  i  en  kvik 
Dialog  Forfatteren  at  muliggøre, 
at  Brylluppet  opgives,  saa  at  de 
rette  kan  faa  hinanden.  Personer? 
ne  var  tydeligt  karakteriserede, 
ikke  mindst  en  bureaukratisk 
Etatsraad,  som  Karl  Mantzius 
spillede  med  større  Held  end  sin 
første  Debutrolle;  Pressen  frem? 
hævede  navnlig  hans  slebne  Re? 
plik  og  aristokratiske  Væsen,  men  det  kneb  med  Lunet.  Det 
var  især  Teatrets  Ungdom,  som  var  i  Ilden,  og  blandt  dem 
viste  Debutanten  cand.  phil.  Poul  Søren  Nielsen  (født  11.  Decbr. 
1862)  i  en  Lejetjeners  lille  Rolle  en  rolig  Naturlighed  og  et 
elskværdigt  scenisk  Mod,  der  rimeligvis  var  betinget  af  hans 
tidligere  Optræden  i  Studenterkomedier  paa  Hofteatret.  Han 
var  ikke  Elev  af  nogen;  først  efter  sin  Debut,  der  iøvrigt  faldt 
sammen  med  hans  første  Optræden  som  Novelleforfatter  i 
»Vor  Tid«,  modtog  han  Undervisning  af  Professor  Phister. 
Poul  Nielsen  havde  ogsaa  Heldet  med  sig  i  sine  næste  Roller 
og  ansattes  ved  Sæsonens  Slutning  med  800  Kr.  i  Gage  samt 
Feu  af  4.  Kl. 


Poul  Nielsen. 


»UNGE  KONER«  —  »AFDANSNING«  77 

I  sin  anbefalende  Censur  havde  Erik  Bøgh  forudsagt,  at  »I 
sidste  Øjeblik«  vilde  gøre  Lykke,  og  deri  fik  han  Ret;  Stykket  op* 
førtes  sytten  Gange.  Forfatteren  naaede  sin  Hensigt,  som  var  at 
virke  blot  til  Lyst,  selv  om  Handlingen  skulde  flyde  ud  i  Farcen. 
Højrepressen  syntes,  at  hans  Løjer  laa  en  Kende  under  det  kgl. 
Teaters  Niveau,  og  paa  Baggrund  af  Chefens  stramme  Hold? 
ning  overfor  Privatscenernes  Repertoire  laa  den  Vittighed  nær, 
at  han  nu  ogsaa  agtede  at  reservere  Farcerne  for  Statsteatret.  — 

Lægen  Frederik  Lange,  der  tidligere  havde  haft  Forbindelse 
med  Teatret  som  Oversætter,  fik  opført  »Unge  Koner«,  ano* 
nymt  Genrebillede  i  én  Akt.  Det  virkede  som  en  Indledning  til 
et  Skuespil.  To  Barndomsveninder  er  gennem  Ægteskab  kom* 
met  ind  i  yderst  forskellige  Kaar:  Den  ene  (Fru  Hennings)  har 
faaet  en  fattig  Kunstner  (Jerndorff),  som  hun  tror  er  et  Geni, 
og  hvem  hun  ofrer  hele  sin  Arbejdskraft;  den  anden  (Fru 
Eckardt)  har  giftet  sig  med  en  rig  Grosserer  (O.  Poulsen),  der 
kun  forlanger,  at  hun  skal  være  elskværdig  og  smykke  hans 
Hjem.  Modsætningen  mellem  disse  Livsopgaver  var  desværre 
kun  blevet  til  en  altfor  tynd  Konflikt,  der  snart  opløste  sig  i 
Forventningen  om  en  god  Middag;  men  Karaktererne  traadte 
levende  frem  gennem  Ordvalget,  og  derved  røbede  Forfatteren 
sig  som  en  god  Iagttager.  Erik  Bøgh  havde  tilraadet  den  bedst 
mulige  Rollebesætning  for  at  dække  over  Handlingens  Svag? 
hed.  Blandt  Teatrets  Kærnetropper  støttede  navnlig  Fru  Hen* 
nings  som  den  halvtopslidte  Kunstnerkone  dette  Debutarbejde, 
og  skønt  det  fik  en  ilde  Medfart  i  Pressen,  lykkedes  det  hende 
at  holde  »Unge  Koner«  elleve  Gange  paa  Plakaten. 

Ogsaa  i  Julius  Lehmanns  Held  havde  Udførelsen  stor  Andel, 
da  hans  Episode  »Afdansning«  løb  af  Stabelen.  Bøgh  mente, 
at  den  var  udført  med  »ubestrideligt  Talent«,  men  skulde  Op? 
førelsen  lykkes,  maatte  Emil  Poulsen  og  Fru  Eckardt  udføre 
Rollerne.  Saaledes  skete  det,  og  en  god  Maaned  efter  Antagel? 
sen  havde  Stykket  Premiere.  Tilskuerne  førtes  ind  i  Kabinettet 
til  en  Balsal,  hvor  en  livfuld  Samtale,  der  dog  plettedes  af 
nogle  »Aandrigheder«,  fandt  Sted  mellem  en  38*aarig  Læge  og 
en  35=aarig  Frøken.  Deres  Forelskelse  blev  i  sin  Tid  ødelagt  af 
Selskabslivets  Pjat,  og  nu  sidder  de  og  siger  Morsomheder  med 
Graaden  i  Halsen.    Efterhaanden  bliver  Publikum  forberedt 


78  »GARMAN  OG  WORSE« 

paa,  at  de  atter  finder  hinanden,  men  Forfatteren  vil  det  ander? 
ledes:  Episoden  ender  med,  at  Frøkenen  ikke  rækker  Doktoren 
Haanden,  men  en  Kurv.  Hun  tror  ikke  paa  Kærlighedens  Gen? 
oplivelsesforsøg.  Stemningsovergangen  var  fint  tænkt,  og  To? 
nen  mindede  baade  om  Benzon  og  Kielland.  Bedst  truffet  var 
det  visne  Vid  i  Doktorens  Replikker,  og  da  baade  han  og  hun 
blev  udmærket  fremstillet,  gjorde  »Afdansning«  Lykke  og  op? 
førtes  sytten  Gange. 

—  Under  sit  Ophold  i  Kjøbenhavn  udarbejdede  Alexander 
L.  Kielland  i  Forening  med  Edv.  Brandes  en  Dramatisering  af 
sin  indholdsrige  Roman  »Garman  og  Worse«,  hvormed  han 
1880  brød  igennem.  Ud  af  Bogens  Mangfoldighed  var  dannet  et 
Skuespil  i  fire  smaa  Akter,  som  paa  Teatret  blev  til  fem,  da 
fjerde  Akt  var  delt  i  to  Afsnit.  For  at  faa  en  koncentreret 
Handling  presset  ind  i  scenisk  Ramme  maatte  flere  af  Ro? 
manens  Motiver  og  Personer  skæres  bort;  væsentlige  Ændrin? 
ger  var  foretaget,  men  det,  som  blev  tilbage,  var  udnyttet  med 
dramatisk  Snit  i  en  logisk  Diktion.  Kielland  lovede  sig  dog 
ikke  meget  af  Stykket,  thi  »det  var  ikke  godt  nok  til  at  kunne 
overvinde  Kjøbenhavnernes  Afsky  for  Dr.  Brandes«,  skrev  han 
til  sin  Forlægger.  Det  vilde  have  været  rimeligere  at  mene,  at 
Skuespillet  ikke  formaaede  at  bringe  Romanen  i  Glemme. 

Det  var  Sypigen  Marianes  Historie,  som  nu  dannede  Kernen 
i  Handlingen  i  den  vestnorske  Købmandsgaard.  Udfra  hendes 
tragiske  Oplevelser  belystes  Stykkets  øvrige  Personer,  navnlig 
Skibsbygger  Tom  Robson  (O.  Poulsen),  der  iøvrigt  repræsen? 
terede  Arbejdernes  Krav  overfor  Handelshusets  Chef,  den  ari? 
stokratiske  Konsul  Garman  (E.  Poulsen)  og  hans  karaktersvage 
Søn  (Jerndorff;  S.  Petersen),  hvem  Sypigen  Mariane  (Fru  Hen? 
nings)  skal  føde  et  Barn.  Opløsning  raader  inden  Døre,  og  den 
udgaar  ikke  mindst  fra  Sønnens  smukke  Frue  (Fru  Eckardt) 
og  hendes  Forbindelse  med  Flanøren,  cand.  jur.  Delphin 
(Mantzius).  Det  dramatiske  Indhold  gaar  nu  ud  paa  dels  at  faa 
Sypigen  anbragt,  saaledes  at  Skandale  undgaas,  dels  at  hæve 
Husets  sunkne  Anseelse  ved  at  knytte  en  tilforladelig,  ung 
Købmand  Worse  (Zangenberg)  til  Firmaet.  Dette  lykkes,  saa? 
ledes  at  Forretningen  og  han  selv  som  Konsulens  Svigersøn 
gaar  en  lys  Fremtid  i  Møde,  men  Sypigen  ofres,  thi  hun  vil  ikke 


»GARMAN  OG  WORSE«  79 

giftes  med  Skibsbyggeren,  der  i  Vrede  over  hendes  Afslag  og 
Ulykke  sætter  Ild  paa  Firmaets  nye  Skib.  Under  Katastrofen 
ofrer  Pigen  sit  Liv,  hvorved  Skibet  reddes,  og  for  at  undgaa 
Familieskandale  maa  Cheferne  tilsidst  bede  Skibsbyggeren  om 
at  fortie  sin  Forbrydelse  overfor  Øvrigheden. 

»Garman  og  Worse«  gav  den  frugtsommelige  Pige  Adgang 
til  Scenen,  og  P.  Hansen  mente,  at  ingen  vilde  være  saa  bornert 
at  spærre  hende  Vejen.  Deri  fejlede  han,  thi  netop  saa  bornert 
var  Teatrets  Censor  Erik  Bøgh.  Han  turde  ikke  paatage  sig 
Ansvaret  for  Opførelsen,  fordi  Abonnenternes  uskyldige  Døtre 
vilde  blive  sat  ind  i  den  Kendsgerning,  at  et  Tyende  kunde  staa 
i  Forhold  til  en  gift  Mand,  hvis  Familie  søgte  at  skjule  Følgerne 
ved  at  faa  en  anden  til  at  gifte  sig  med  hende  og  paatage  sig 
Paterniteten.  »Saalænge  hverken  Malerne  eller  Billedhuggerne 
har  gjort  Publikum  fortrolig  med  kunstnerisk  Fremstilling  af 
Frugtsommelighed,  tror  jeg,  at  Teatret  rolig  kan  lade  denne 
Opgave  ligge,  ja,  jeg  anser  det  ikke  engang  for  berettiget  til  at 
fordre  af  en  Skuespillerinde,  at  hun  med  sin  Person  skal  vove 
sig  længere  frem,  end  Lærredet  og  Marmoret  er  kommet«.  Dog, 
heller  ikke  i  dette  Tilfælde  tog  Fallesen  Hensyn  til  Censors 
Mening.  Han  betragtede  det  efterhaanden  som  et  godt  Omen, 
naar  Bøgh  stillede  sig  afvisende. 

Set  som  selvstændigt  Arbejde  var  »Garman  og  Worse«  en 
underholdende  Folkekomedie,  der  uden  Tvivl  —  ligesom  »Sam* 
fundets  Støtter«  og  »En  Fallit«  —  vilde  have  erobret  en  ud? 
strakt  Plads  paa  Repertoiret,  hvis  Romanen  ikke  havde  været 
kendt.  Men  nu  mærkedes  det  altfor  tydeligt,  at  Arbejdet  ikke 
fremtraadte  i  den  Form,  hvori  det  var  skabt.  Mange  af  Bogens 
kunstneriske  Finheder  foregik  i  Mellemakten.  »Det  er  ikke  saa 
let  at  skabe  noget  nyt  ud  af  noget  givet«,  skrev  Herman  Bang. 
»Selv  dér,  hvor  Edvard  Brandes  helt  har  forladt  Romanen,  tyn? 
ges  han  dog  af  den . . .  Rammen,  som  bibeholdes  fra  Fortællin:? 
gen,  er  nok  til  at  berøve  ham  hans  bedste  Egenskaber.  Selve 
Skuepladsen  for  Handlingen  er  ikke  hans  Jord«. 

Rollerne  var  meget  taknemmelige,  men  de  kom  ikke  alle 
lidt  til  deres  Ret.  Bedst  virkede  i  kunstnerisk  Forstand  Fru 
^ckardt  som  den  unge  kokette  Frue,  »et  silkesvøbt  Stykke 
*aris«,  og  Emil  Poulsen  som  Husets  konservative  Bærer  —  han 


8C 


»G  ARM  AN  OG  WORSE« 


anvendte  den  i  Romanen  foreskrev? 
ne  Bevægelse,  naar  han  lagde  Hagen 
tilrette  i  det  hvide  Halstørklæde  — , 
men  mest  Lykke  gjorde  Olaf  Poul* 
sen  som  Skibsbyggeren  med  de  so* 
cialistiske  Tendenser  paa  Baggrund 
af  sund  Retfærdighed.  Han  trak  dog 
Figuren  for  langt  ned  og  virkede 
undertiden  melodramatisk.  Fru  Hen* 
nings  var  dæmpet  og  mild  som  Sy* 
pigen,  men  undgik  ikke  at  blive  mo* 
noton,  og  en  af  Jerndorffs  Elever 
Frk.  Marguerite  Benelli  (Clara  Petrea 
Margarethe  BendziuUi;  født  31.  Jan. 
1866),  der  nylig  ved  sin  Debut  hav* 
de  vist  et  imponerende  Ydre  som 
Tangkjær  i  »Yrsa«,  var  for  ufærdig  i 
taleteknisk  Henseende  til  at  faa  et 
særpræget  Menneske  ud  af  Kon* 
sulens  Datter.  Fra  sine  tidligere 
Gammelmandsroller  forsøgte  Karl  Mantzius  sig  nu  som  Øje* 
bliksmennesket  Delphin,  en  blasert  Egoist,  der  stræber  efter 
den  mest  behagelige  Tilværelse,  fordi  han  profetisk  forudser, 
at  det  Hele  vil  ramle  sammen  i  det  næste  Aarhundrede:  »For* 
lovelse,  Ægteskab,  Kirker  og  Kanoner«.  Saadanne  Skikkelser 
blev  siden  Mantzius'  kunstneriske  Speciale,  men  nu  virkede 
han  altfor  ungdommelig  blød,  næsten  sværmerisk.  Pressen  var 
meget  ubehagelig;  Herman  Bang  kunde  overhovedet  ikke  faa 
Øje  paa  hans  Talent;  han  syntes  endog,  »at  han  ogsaa  havde 
mistet  den  Charme,  der  laa  i  hans  Navn«.  Og  Axel  Henriques 
tilraabte  ham:  »Frisk  Mod,  Antonius,  Du  haver  jo  intet  ondt 
bedrevet«.  Tilskuerne  blev  ligefrem  ængstelige  af  at  overvære 
den  unge  Mands  Angst. 

Stykket  var  virkningsfuldt  sat  i  Scene  med  smukke  Dekora* 
tioner  og  Omhu  i  Enkelthederne.  Ved  Premieren  lød  en  Del 
meningsløs  Piben,  som  først  blev  standset  af  Gongongen.  For* 
fatterne  havde  rimeligvis  faaet  mere  Glæde  af  deres  Arbejde, 


Olaf  Poulsen 
som  Tom  Robson. 

(Carsten  Ravn) 


»EN  SKANDALE«  81 

hvis  de  havde  ladet  det  opføre  paa  en  folkelig  Scene.  Paa  det 
kgl.  Teater  gaves  det  tretten  Gange.  — 

Billedet  af  Sæsonen  vilde  være  blevet  mørkt,  hvis  ikke  Otto 
Benzon,  Forfatteren  til  »Surrogater«,  havde  ladet  høre  fra  sig. 
Men  dersom  Erik  Bøgh  havde  haft  Afgørelsen  i  sin  Haand,  var 
»En  Skandale«,  Skuespil  i  fire  Akter,  ikke  blevet  opført  paa  det 
kgl.  Teater.  Censor  var  vel  ikke  blind  for  Forfatterens  »ual# 
mindelige  Talent«  og  fremhævede  navnlig  Dialogens  Vid,  men 
mente  dog,  at  Stykket  nærmest  var  »et  oppositionelt  Parti* 
Indlæg«,  hvori  polemiske  Udfald  og  ikke  et  dramatisk  Indhold 
var  det  væsentlige.  Bøgh  kunde  hverken  capere  Stykkets  Mo* 
ral  eller  Forfatterens  Angreb  paa  hævdede  Vedtægter.  Udbrud 
som  »Men  Du  gode  Gud«  o.  lign.  forlangte  han  strøget,  og  da 
Benzon  efter  Chefens  Henstilling  til  Dels  havde  efterkommet 
dette  Ønske,  fralagde  Bøgh  sig  i  en  ny  Censur  ethvert  Ansvar 
i  Retning  af  »at  stille  Scenens  Kræfter  og  dens  Indflydelse  til 
de  samfundsnedbrydende  Bestræbelsers  Raadighed«. 

Hvad  var  det  da  for  frygtelige  Ting,  der  foregik  i  denne  vævre 
kjøbenhavnske  Komedie?  Intet  andet,  end  at  en  rig  Parvenu* 
Etatsraads  udmærkede  Søn,  en  Læge  (Jerndorff),  vil  ægte  Hu* 
sets  »indvendige  Jomfru«,  den  fortræffelige  Karen  Vahl  (Fru 
Hennings),  skønt  hun  er  blevet  forført  af  en  aristokratisk  Nar 
(Soph.  Petersen),  der  netop  nu  staar  i  Begreb  med  at  forlove 
sig  med  Etatsraadens  Datter  (Emma  Lange).  I  sidste  Øjeblik 
afsløres  han,  saa  at  Deklarationsfesten  gaar  over  Styr,  medens 
Lægen,  der  trodser  Mesalliancen  og  Familiens  bornerte  Harme, 
har  al  Udsigt  til  at  blive  lykkelig.  Det  var  det  Hele.  Men  denne 
spinkle  Handling  var  sat  dramatisk  op  og  udspilledes  i  et  mor? 
somt  Hverdagssprog  med  kaade  Indfald  og  rappe  Vendinger. 
Personkarakteristikken  var  ikke  dyb,  men  klar  og  levende,  og 
Milieuet  et  ypperligt  Fotografi  af  et  samtidigt  Hovedstads* 
interiør.  Linjen  i  dansk  Lystspils  Historie  var  nem  at  paavise 
fra  H.  Hertz'  »Besøget  i  Kjøbenhavn«  over  F.  Holsts  »Hver* 
dagsfolk«  til  Benzons  friske  Skildring  af  dette  Etatsraad*Hjem 
fra  Anno  1884  med  dets  tynde  Kulturfernis  og  dets  Snobberi  for 
den  sociale  Anseelse,  der  bunder  i  Kapitalisme.  Navnlig  var 
Etatsraadinden  et  Greb  ud  af  Virkeligheden;  selv  en  Højreavis 

R.    Neiiendam :   Det   kgl.   Teaters   Historie.    IV.  6 


82  »EN  SKANDALE« 

som  »Dagbl.«  maatte  skrive:  »Etatsraadinde  Hansen  lever  og  bor 
midt  imellem  os,  hun  er  til  Stede  ved  Bazarer  og  i  Teatret,  hun 
fører  an,  hun  giver  Baller  og  Middage,  hun  har  Landsted  paa 
Strandvejen  og  gaar  paa  Kunstudstillingen . . .  hun  var  ganske 
sikkert  ogsaa  i  Teatret  i  Lørdags  Aftes  og  morede  sig  ypperligt, 
fordi  »man«  morede  sig,  uden  at  hun  anede,  at  det  var  hende 
selv,  der  mere  end  alt  andet  hævede  Benzons  Stykke  op  i  den 
gode  Komedies  lyse  Sfære«.  Ogsaa  hendes  forkælede  Søn 
Arthur  var  en  træffende  Skildring  af  en  Øjeblikstype,  Repræ? 
sentanten  for  den  indifferente  Egoisme,  den  tidligt  modne  og 
blaserte  Rigmandssøn,  en  karakteristisk  Modsætning  til  den 
unge  Mand  fra  Tiden  før  1864. 

Det  kjøbenhavnske  Borgerskab  har  altid  yndet  at  se  sine  egne 
Vinduer  paa  Scenen,  navnlig  naar  de  som  her  fremtraadte  i  lyse, 
muntre  Farver.  Der  var  ingen  Brod  i  »En  Skandale«,  kun  Dril? 
lerier  fra  et  salon#revolutionerende  Sind,  hvis  sprælske  Udslag 
fremkaldte  stormende  Bifald  og  Leveraab  for  Forfatteren,  me? 
dens  alvorligere  Skribenter  som  Edv.  Brandes  og  H.  Bang 
mente,  at  Stykkets  Problem  slet  ikke  var  uddybet.  De  gav  ho* 
vedsagelig  Udførelsen  Æren  for  Sejren.  William  Bloch  havde 
udpenslet  Situationerne  til  Ro  og  Sikkerhed  i  alle  Enkeltheder. 
Olaf  Poulsens  Etatsraad  ligefrem  oste  af  gode  Middage;  han 
gav  en  Skikkelse,  alle  kendte:  Butiksmanden,  der  har  arbejdet 
sig  frem  til  Rangsperson  uden  at  erhverve  tilsvarende  Dannelse 
og  Manerer;  Fru  Eckardt  fandt  levende  Udtryk  for  Bornert? 
heden,  den  smaalige  Tænkemaade  under  et  tilpas  slebent  Væ* 
sen,  og  hun  udvidede  dermed  sit  kunstneriske  Omraade  til  og? 
saa  at  omfatte  det  ældre  Rollefag;  Emil  Poulsen  var  morsom 
og  vittig,  baade  flabet  og  elskværdig;  Soph.  Petersen  virkede 
mere  karakteristisk  som  den  adelige  Pjalt,  end  han  vistnok  selv 
anede,  medens  Karen  Vahl  ikke  betød  nogen  ny  Skikkelse  i 
Fru  Hennings'  Galleri. 

Af  moralske  Grunde  var  Erik  Bøghs  Blad  særdeles  reser? 
veret;  han  stod  helt  paa  Etatsraadindens  Parti  og  fik  sig  selv 
til  at  skrive,  at  under  »Nutidens  sociale  Forhold  havde  Skue? 
pladsen  ingen  som  helst  Grund  til  at  propagere  for  de  makule? 
rede  Jomfruers  Adgang  til  gode  Partier«.  P.  Hansen  var  ogsaa 
kølig,  men  paa  Grundlag  af  kunstneriske  Betragtninger;  han  sam? 


»EN  SKANDALE« 


83 


Olaf  Poulsen  som  Etatsraad  Hansen. 


6' 


84  »EFTER  PRØVEN«  —  »HAMLET« 

menlignede  »En  Skandale«  med  L.  A.  Smiths  bekendte  Interiør 
»En  kjøbenhavnsk  Familie«  og  fik  til  Resultat,  at  ingen  vilde  fra* 
kende  dette  Billede  dygtig  Iagttagelse  og  Skarphed  i  de  enkelte 
satiriske  Træk,  »men  hvad  der  ene  kan  føre  et  saadant  Værk 
uskadt  over  Tidens  Strøm,  den  ægte  Humor,  som  har  et  vel* 
gørende  Element  af  Hjertevarme  i  sig  —  denne  Egenskab  fattes 
Maleriet  ganske«.  Han  rørte  her  ved  et  Kærnepunkt.  Hvad  der 
var  Styrken  i  »En  Skandale«,  den  passiarende  Harcelleren,  var 
ogsaa  Stykkets  Svaghed.  Thi  det  kjøbenhavnske  Vid  forældes 
hurtigt.  Men  i  Øjeblikket,  d.  v.  s.  saalænge  de  første  Rolle* 
havende  legede  med  Ordene,  kastede  det  munter  Fest  over 
Scenen.   »En  Skandale«  opførtes  ialt  68  Gange,  senest  1899. 

Opførelsen  ledsagedes  nogle  Gange  af  Kapelmusikus  Frits 
Bendix'  énakts  Lystspil  »Efter  Prøven«.  En  sproglig  Sammen* 
ligning  mellem  de  to  Komedier  var  det  samme  som  at  iagttage 
Forskellen  mellem  en  levende  Replik  og  en  af  Bogsprog  præget 
Dialog.  Den  var  tilmed  altfor  bred  til  den  smalle  Handling,  der 
drejede  sig  om  en  halvgammel  Musikers  hastigt  vekslende 
Forliebelser  contra  en  mere  solid  Forelskelse  hos  et  meget  hver* 
dagsagtigt  Par  (Fru  Hennings;  A.  Madsen).  Antagelsen  af 
denne  scenisk  uinteressante  Bagatel  skyldtes  uden  Tvivl  For* 
fatterens  personlige  Bekendtskaber  ved  Teatret,  for  Eks. 
Brødrene  Poulsen,  der  spillede  et  Par  Kunstnerbrødre,  hvoraf 
Olaf  Poulsen  var  mere  komisk  end  naiv*begejstret  og  rørende 
som  Musikeren,  medens  Emil  Poulsen,  der  lige  kom  fra  Arthurs 
store  Rolle  i  »En  Skandale«  og  stod  foran  selve  Hamlet,  ikke 
havde  haft  tilstrækkelig  Tid  til  at  memorere  sin  Rolle,  en  Skue* 
spiller.  Men  deres  og  Fru  Hennings'  Autoritet  var  stærk  nok 
til  at  bære  »Efter  Prøven«  seks  Gange  over  Scenen. 

—  Blandt  Aarets  Repriser  vejede  »Hamlet«  og  »Elverhøj« 
mest  til,  den  første  i  kunstnerisk,  den  anden  i  økonomisk  For* 
stand.  Det  var  30  Aar,  siden  Shakespeares  »Hamlet«  sidst  til* 
hørte  Repertoiret  (jvfr.  pag.  40),  og  Genoptagelsen  blev  derfor 
modtaget  med  stor  Spænding,  skønt  den  fandt  Sted  i  Sæsonens 
ellevte  Time.  Emil  Poulsen  var  den  femte  danske  Hamlet*Frem* 
stiller  siden  Førsteopførelsen  i  1813,  og  han  benyttede  ligesom 
sine  Forgængere  hovedsagelig  P.  Foersoms  Oversættelse  med 
Udeladelse    af    Fortinbras'    Scener.    Emil    Poulsen    var    gaaet 


»HAMLET« 


85 


Emil  Poulsen  som  Hamlet. 


86 


»HAMLET« 


udenom  HamlebFortolkningernes  Bjerg  direkte  til  Shakespeares 
Tekst.  Resultatet  var  ikke  blevet  et  særpræget  Menneske,  hvis 
Væsen  er  Tvivl,  Grublen  og  Tungsind,  men  en  ligesaa  viril 
som  naturlig  ung  Mand,  der  sjæleligt  bevægede  sig  mellem  blid 
Sarkasme  og  bedrøvet  Sværmeri.  Overalt  i  Fremstillingen  her* 
skede  Smag  og  Intelligens,  og  der  var  fortrinlige  Enkeltheder  i 
Scenerne  med  Polonius,  Vennerne  og  Moderen,  men  som  Hel* 
hed  havde  denne  Hamlet  for  roligt  Blod  i  sine  Aarer;  hans 

Tankegang  var  for  afklaret, 
næsten  græsk=klassisk.  I  sit 
sensitive  Temperament  hav* 
de  August  Lindberg  flere  Be* 
røringspunkter  med  Hamlets 
Natur  end  Emil  Poulsen, 
hvis  Væsen  ikke  var  ubeslut* 
somt  Drømmeri,  men  kraftig 
Vilje  bag  rolig  Myndighed. 
Lidenskabelig  Dybde,  Glimt 
af  Geni  maatte  hans  Frem* 
stilling  savne,  men  til  Gen* 
gæld  var  den  præget  af  for* 
nem  Ringeagt  for  alt  Virtuos* 
væsen  og  Effekt  jageri. 

Kultur  var  i  det  Hele  ta* 
get  Forestillingens  Kende* 
mærke.  Men  det  Ualminde* 
lige  hos  Shakespeare  blev 
udglattet  i  Hamlets  Land.  Af 
Ofelia  havde  Fru  Hennings  allerede  vist  en  Skitse  i  »Puppe  og 
Sommerfugl«;  ved  sin  poetiske  Uskyld  virkede  Figuren  som 
en  blid,  rørende  Melodi  uden  varmblodige  Toner.  Fru  Eckardt 
(Dronningen)  og  Sophus  Petersen  (Kongen)  var  i  deres  Væsen 
ligesaa  tamme  som  de  tilsvarende  Figurer  i  Kortspil.  Og  me* 
dens  Jerndorff  ikke  særtegnede  Horatio,  var  der  i  Mantzius'  Spil 
som  Polonius  —  en  Rolle,  Olaf  Poulsen  havde  nægtet  at  udføre 
—  Varsler  om,  at  han  vilde  blive  en  fortrinlig  Karakterskue* 
spiller,  omend  mere  ad  Intelligensens  end  ad  Lunets  Vej.  Men 
endnu  virkede  han  anstrengt  i  sit  Forsøg  paa  at  give  et  Billede 


Karl  Mantzius  som  Polonius. 


»HAMLET«  87 

af  Senilitet.  Burlesk  i  Shakespeare'sk  Aand  var  Schram  som 
første  Graverkarl;  han  og  Th.  Liebe  var  iøvrigt  de  eneste,  som 
tidligere  havde  medvirket  i  Forestillingen.  Poul  Nielsen 
(Osrik)  illuderede  ved  sin  Kvikhed  og  Foss  (Aanden)  ved  sin 
dybe  Stemme,  medens  to  af  Teatrets  Elever  i  Rosenkrands'  og 
Bernardos  smaa  Roller  ikke  havde  Lejlighed  til  at  løfte  en  Flig 
af  det  Dække,  som  skjulte  deres  Fremtid:  Det  var  Skolekamme^ 
raterne  Johannes  Anders  Inge  Riise  Ring  (født  3.  Januar  1863) 
og  Jacques  Emil  Wiehe  (født  23.  Juni  1860),  yngste  Søn  af  Wilh. 
Wiehe.  Da  Fallesen  troede,  at  han  havde  »arvet  noget  af  sin 
Faders  og  sin  Onkels,  Michael  Wiehes  Talent«,  udvirkede  han 
straks  hans  Ansættelse  med  800  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  4.  Kl. 
Johannes  Ring  maatte  derimod  vente,  til  han  havde  vist  sin 
Brugbarhed. 

Tre  Ikke#Skuespillere  bidrog  især  til  Opførelsens  Hæder, 
men  deres  Navne  fandtes  ikke  paa  Plakaten.  Det  var  Gyllich, 
hvis  Pensel  havde  skabt  mesterlige  Dekorationer,  og  Pietro 
Krohn,  der  gjorde  Kostumeringen  til  en  Fest,  et  elegant,  ideali* 
seret  Billede  af  Perioden  omkr.  1600.  Og  sidst,  men  ikke  mindst, 
William  Bloch,  hvem  Iscenesættelsen  skyldtes  med  al  dens 
Maskineri  og  Belysning.  »Den  Tak«  —  skrev  Chefen  til  ham 
efter  Generalprøven,  idet  han  sendte  ham  1000  Kr.  —  »det  kgl. 
Teater  er  Dem  skyldig  for  den  indsigtsfulde  og  omhyggelige 
Maade,  hvorpaa  De  allerede  har  sat  flere  store  Arbeider,  der* 
iblandt  »Hamlet«  i  Scene,  har  jeg  troet  at  give  det  rette  Udtryk 
ved  at  foranledige,  at  De  faar  Lejlighed  til  yderligere  at  ud* 
danne  Deres  betydelige  Talent  for  mise  en  scene«.  Emil  Poulsen 
spillede  Hamlet  tyve  Gange,  senest  1888;  ingen  tidligere  Frem* 
stiller,  end  ikke  F.  L.  Høedt,  naaede  dette  Antal.  — 

I  »Elverhøj«,  Festspillet  fra  Frederik  den  Syvendes  første 
Formæling  i  1828,  havde  Heiberg  behandlet  et  Emne,  som  var 
nationalt  uden  at  være  egentlig  historisk.  Skuespillet  var  skre* 
vet  med  saa  meget  scenisk  Instinkt,  at  det  store  Publikum  ikke 
mærkede,  at  Stykket  som  Drama  er  betydningsløst;  for  Eks. 
er  Personkarakteristikken  ikke  paa  noget  Punkt  præget  af  det 
17.  Aarh.s  Aand.  Siden  1872  havde  »Elverhøj«  hvilet;  alle  de 
Rollehavende,  undtagen  Schram  som  Jægeren,  var  nye.  Kuhlaus 
pompøse  Toner,  Handlingens  glansbilledagtige  Romantik  og 


88  SKUESPILLETS  REPRISER  1883—84 

dens  nationale  Moment  bevægede  atter  Sindene  —  trods  Tidens 
Realisme.  De  Tilskuere,  der  huskede  Dr.  Ryge  (Kongen),  C. 
N.  Rosenkilde  (Bjørn)  og  Fru  Heiberg  (Elisabeth),  syntes,  at 
Udførelsen  var  middelmaadig,  men  Højrepressen  vilde  af  lutter 
Glæde  over  Genoptagelsen  midt  i  »en  dramatisk  Dekadence 
Periode  ikke  gaa  strengt  i  Rette  med  dem,  der  nu  bar  Styk* 
ket  frem«.  Thi  her  steg  »Romantiken  for  et  Par  Timer  op  af 
Graven  for  sejrrig  at  drive  al  Reflexion  og  realistisk  Forstands^ 
mæssighed  ud  af  sit  Tempel«. 

Ingen  af  Skuespillerne  udmærkede  sig.  Fru  Hennings'  Ag* 
nete  var  en  lille  Maaneskinsfigur,  Olaf  Poulsen  kopierede 
Adolph  Rosenkilde  som  Bjørn,  Fru  Nyrop  virkede  monoton? 
melodramatisk  som  Mo'er  Karen,  Emil  Poulsen  talte  bredt  og 
myndigt  som  Kongen,  men  var  alligevel,  som  Phister  sagde, 
»den  mindste  Oldenbor're,  han  havde  sét«;  han  savnede  den 
Patos,  der  udmærkede  Forgængerne.  Fru  Heiberg  var  misfor? 
nøjet  med  Udførelsen:  »Den  manglede  ganske  dette  ubegribe? 
lige,  som  river  med  og  fylder  os  med  hellig  Gysen«.  Chefen 
havde  bedt  hende  gennemgaa  Elisabeths  Rolle  med  Emma 
Lange,  som  i  sit  Spil  end  ikke  evnede  at  give  en  Afglans  af 
Fru  Heibergs  koketterende  Ironi.  »Dem,  lille  Frøken,«  sagde 
hun,  »kan  man  prikke  med  Knappenaale  over  hele  Krop? 
pen,  uden  at  de  vilde  sige  saa  meget  som  Av!«  Romantik  var 
der  egentlig  kun  over  Schram  som  Jægeren  Mogens;  Figuren 
var  baade  fra  Skuespillerens  og  Forfatterens  Side  nær  beslæg? 
tet  med  Kaspar  i  »Jægerbruden«.  Men  trods  et  beskedent  Ud? 
styr  havde  »Elverhøj«  bevaret  sin  Tiltrækningskraft;  Slægtens 
Børn  og  Børnebørn  skulde  ligesom  Fædrene  hen  og  vugges  i 
de  Heiberg'ske  Stemninger  omkring  en  af  Nationens  store  Kon? 
ger.  Teatret  blev  tidlig  udsolgt,  i  Reglen  til  forhøjet  eller  dob? 
belt  Pris,  og  Publikum  rejste  sig,  naar  »Kong  Christian  stod 
ved  højen  Mast«  lød;  Idéen  at  anvende  den  Melodi  til  Slut? 
ningssang  havde  Heiberg  forøvrigt  laant  fra  N.  Søtofts  tidligere 
Skuespil  »Christian  den  Fjerdes  Dom«.  I  Maj  1884  naaedes  den 
200.  Opførelse,  men  trods  de  fortrinlige  Indtægter  lykkedes  det 
ikke  Fallesen  midt  i  Visnepolitikens  Dage  at  udvirke  den  for? 
nødne  Bevilling  til  en  demokratisk  Fest  til  Ære  for  Heibergs 
Minde.   23.  Maj  1892  blev  de  300  Gange  passeret  stadig  med 


SKUESPILLETS  REPRISER  1883—84  89 

Emil  Poulsen  i  Kongens  Rolle.  Efterhaanden  blev  »Elverhøj« 
med  sine  580  Opførelser  (1925)  det  hyppigst  spillede  Stykke  i 
Teatrets  Historie  og  Bjørn  den  Rolle,  Olaf  Poulsen  udførte  det 
største  Antal  Gange,  nemlig  300.  — 

Naar  Hostrups  Muse  blev  repræsenteret  af  »Genboerne«, 
var  der  ingen  Grund  til  at  genoptage  »En  Spurv  i  Tranedans«, 
hvori  Karakterskildringen  er  langt  ringere.  Opførelsen  fandt 
Sted  paa  Trods,  fordi  Casino  atter  ønskede  at  spille  Stykket 
(jvfr.  pag.  56),  men  den  straffende  Retfærdighed  indhentede  Fal* 
lesen,  thi  i  flere  Blade  blev  han  oplyst  om,  at  Udførelsen,  naar 
Studenterscenerne  undtages,  var  bedre  paa  Casino.  Ligesom  i 
1868,  da  »En  Spurv  i  Tranedans«  sidst  opførtes,  forsøgte  Olaf 
Poulsen  sig  som  Peter  Ravn,  men  denne  Gang  fik  han  mindre 
Glæde  af  sit  Spil,  thi  i  Mellemtiden  havde  Frederik  Madsen  paa 
Casino  vist,  hvorledes  Rollen  skulde  spilles,  og  Erindringen 
om  hans  Genialitet  var  stadig  frisk.  Pressen  kom  nu  ind  paa 
Sammenligninger,  der  ikke  paa  noget  Punkt  faldt  ud  til  Fordel 
for  Olaf  Poulsen.  Med  usminkede  Ord  fik  han  at  vide,  at  han 
intet  Øjeblik  var  den  rette  Peter  Ravn,  men  spillede  sig  selv 
og  lignede  en  Bagersvend,  hvorimod  Frederik  Madsen  netop 
saa  mageløst  havde  forstaaet  at  karakterisere  Figuren  som 
Skræddersvend.  Og  Olaf  Poulsen  evnede  heller  ikke  —  saa* 
ledes  som  Forgængeren  —  at  forene  alle  Rollens  hinanden 
modsatte  Egenskaber,  saaledes  at  Tilskuerne  paa  engang  saa' 
Peter  Ravn  med  de  af  Trylleringen  blændede  Personers  og  den 
ædruelige  Students  Øjne.  Pressen  foreslog  ham  at  afgive  Rol* 
len  til  Poul  Nielsen,  hvis  indtagende,  diskrete  Lune  som  Student 
Eller  havde  bragt  ham  et  Skridt  fremad.  Han  havde  tidligere 
med  Held  spillet  Peter  Ravn  ved  en  Studenteropførelse  paa 
Hofteatret,  men  Olaf  Poulsen  fulgte  ikke  Bladenes  Opfor=: 
dring.  Rollebesætningen  var  iøvrigt  ny:  Jerndorff  agerede 
Konsulen,  Fru  Phister  hans  Kone,  Sophus  Petersen  Kammer* 
junkeren,  Schram  Baronen,  Frk.  Betzonich  Mine  Tokkerup, 
KoUing  Skomageren,  A.  Madsen  Klint,  medens  Zangenberg 
ligesom  paa  Casino  var  frisk  og  indtagende  som  Student  Hal* 
ling.  Stilløshed  raadede  i  Kostumeringen:  Damerne  bar  Dragter 
fra  1884,  men  Herrernes  Kjoler  var  forsynet  med  gule  Knapper 
fra  en  svunden  Tid.  Sangene  fremkaldte  stærkt  Bifald  —  i  det 


90  SKUESPILLETS  REPRISER  1883—84 

Hele  var  det  Studenterscenerne,  som  glædede  mest.  »En  Spurv 
i  Tranedans«  gaves  34  Gange  til  1888  og  naaede  dermed  ialt 
58  Opførelser  paa  det  kgl.  Teater.  — 

Sheridans  berømte  Komedie  »Bagtalelsens  Skole«  (The 
school  for  scandal),  som  egentlig  efter  sit  Indhold  burde  hedde 
»Sladderkompagniet«,  blev  skrevet  1777  og  opført  1784  paa  det 
kgl.  Teater,  hvor  Stykket  i  1865  naaede  sin  100.  Opførelse  og 
nu  havde  hvilet  siden  1867;  N.  V.  Dorphs  bogsprog*agtige  Over* 
sættelse  blev  stadig  benyttet,  men  alle  de  Rollehavende,  und* 
tagen  Fru  Eckardt  som  Lady  Teazle,  var  nye.  Efter  at  Erin? 
dringen  om  Fru  Heiberg  var  kommet  paa  Afstand,  var  Fru 
Eckardt  blevet  friere  stillet,  og  Pressen  gav  hende  nu  mange 
Lovord  for  hendes  kokette,  drillende  Spil,  al  hendes  sorgløse 
Overmod,  men  det  kneb  med  at  finde  ægte  Udtryk  for  Ange* 
ren,  og  ingen  anede,  at  Lady  Teazle  oprindelig  var  en  Landsby* 
pige.  Olaf  Poulsen  havde  ikke  megen  Glæde  af  Sir  Peter.  Han 
manglede  baade  Fornemheden  og  den  inderlige  Godmodighed. 
Da  Redaktør  Falkman  i  »Nat.  Tid.«  beklagede,  at  han  ikke  — 
ligesom  Phister  —  havde  vist  den  Selvkritik  at  lade  Opgaven 
ligge,  hvis  den  da  ikke  var  ham  paatvungen,  rykkede  Olaf 
Poulsen  frem  med  et  Selvforsvar:  »Det  var  ikke«,  skrev  han  i 
»Berl.  Tid.«,  »fordi  Rollen  blev  mig  paatvungen,  at  jeg  spillede 
Sir  Peter,  men  fordi  jeg  undertiden  —  i  al  Beskedenhed  — 
vover  at  tillade  mig  at  afvige  en  ganske  lille  Smule  fra  »Nat. 
Tid.«s  ærede  Anmelder  i  Henseende  til  Synet  paa  mine  kunst* 
neriske  Evner  og  deres  Begrænsning«.  Emil  Poulsen  spillede 
Joseph  Surface  som  en  forsigtig  Egoist  —  en  giftig  Kerne  i  et 
glat  og  poleret  Ydre;  Zangenberg  var  frisk  og  elskværdig  som 
den  letsindige  Charles;  Carl  Meyer  gav  en  dygtig  Studie  efter 
Phisters  Moses;  Schram  (Crabtree),  Jerndorff  (Sir  Benjamin) 
og  Mantzius  (Snake)  bar  karakteristiske  Masker.  Blandt  Da* 
merne  blev  foruden  Fru  Eckardt  især  Frk.  Nielsen  fremhævet 
for  sin  gennemarbejdede  Diktion  som  Mistr.  Candour,  medens 
Frk.  J.  Lange  ikke  magtede  Lady  Sneerwell.  Iscenesættelsen  af 
Gildet  hos  Sir  Charles,  hvor  N.  J.  Simonsen  sang  »En  Skaal 
for  den  Mø  i  blufærdige  Vaar«,  manglede  den  festlige  Glans, 
som  kendes  fra  Reynolds'  eller  Gainsboroughs  Billeder,  men 
Komediens    Sundhed    og    Humør    fandt    atter    Sangbund   hos 


SKUESPILLETS  REPRISER  1883—84 


91 


Publikum,  og  allerede  i  1884  naaede  »Bagtalelsens  Skole«  sin 
130.  Opførelse.  — 

Genoptagelsen  af  »T artuffe«,  sidst  opført  1880,  blev  be# 
mærkelsesværdig,  fordi  Orgon  blev  den  første  Rolle,  hvori 
Karl  Mantzius  hos  alle  Kyn* 
dige  vandt  Tro  paa  sine  Ev* 
ner.  Tidligere  var  Rollen 
spillet  som  en  bred  Buldre? 
basse,  men  Mantzius  gjorde 
den  til  en  kolerisk  Fanatiker, 
desperat  og  mager,  et  af 
Tartuffe  besat  Menneske 
med  den  gale  Mands  Skarp* 
hed  og  Evne  til  at  passe  alle 
Forhold  ind  under  sin  Mani. 
Han  virkede  overordentlig 
»moliére'sk«  i  de  historiske 
Klæder,  og  siden,  da  han  og* 
saa  teknisk  beherskede  Fi# 
gurens  komiske  Sider,  blev 
Orgon  en  af  hans  bedste 
Skikkelser.    Nu  i  Febr.  1884 


Karl  Mantzius  som  Orgon. 


havde  Rollen  den  store  Betydning  for  ham,  at  den  skaffede 
ham  Tiltro  og  Selvtillid;  hidtil  havde  han  baaret  et  berømt 
Navn  uden  at  kunne  opfylde  de  Forpligtelser,  det  stillede,  men 
her  viste  han  for  første  Gang  sit  kunstneriske  Ansigt  i  stil* 
bunden  Form.  I  Mantzius'  Orgon  fandtes  Spiren  til  mange  af 
hans  senere  historiske  Skikkelser;  Rollen  var  for  ham  et  ud* 
mærket  Kanevas  at  brodere  videre  paa.  — 


De  Operavenner,  som  troede,  at  Johan  Svendsen  (jvfr.  pag. 
42  ff .)  straks  vilde  kunne  berige  Repertoiret  med  en  Række  Ny* 
heder,  blev  skuffet.  Det  lykkedes  ham  end  ikke  at  fremskaffe 
en  eneste  —  »Spanske  Studenter«  var  nemlig  indstuderet,  før* 
end  Dirigentskiftet  fandt  Sted.  Paullis  Angribere  havde  saa* 
ledes  ingen  Anledning  til  at  triumfere.  Sæsonen  blev  kun  et 
Forberedelsesaar,   i   hvilket   den  nye   Kapelmester   lærte   sine 


92  FORANDRINGER  I  KAPELLET 

Medarbejdere  at  kende  i  musikalsk  Forstand.  Da  han  ikke 
tidligere  havde  dirigeret  de  ældre  Værker,  som  fandtes  paa 
Repertoiret,  maatte  han  »begynde  forfra«,  d.  v.  s.  afholde  en 
Mængde  Prøver,  under  hvilke  han  blæste  nyt  Liv  i  Orkestret. 
Flan  foretog  en  Ændring  i  Placeringen,  hvorved  Blæseinstru? 
menterne  blev  splittet.  Træblæserne  anbragtes  længst  til  vens 
stre,  medens  Blikinstrumenterne  og  den  store  Tromme  fik 
Plads  til  højre.  Midten  optoges  nu  udelukkende  af  Strygerne, 
der  ved  at  samles  om  Dirigenten  naaede  en  Enhed  i  Klangen, 
som  var  af  udmærket  Virkning.  Fian  gennemførte  ogsaa  nogle 
personelle  Forandringer,  hvis  Fiensigt  var  at  forenkle  Arbejdet 
i  Fremtiden.  Koncertmesterposten,  Solo?,  Syngemester*  og 
Balletrepetitørembedet  blev  slaaet  sammen  til  en  Musikdiri* 
gentstilling,  hvortil  2000  Kr.  blev  anvist.  Det  vilde  med  andre 
Ord  sige,  at  Koncertmester  Carl  Flelsted  (jvfr.  I  pag.  131),  som 
med  udmærket  Dygtighed  havde  tjent  Kapellet  siden  1837,  nu 
blev  pensioneret  og  hædret  med  Professortitlen,  medens  Ballet? 
repetitør  V.  Holm  som  Erstatning  for  Tabet  af  sit  »Ben«  mod? 
tog  Ansættelse  som  Kapelregissør.  Manden,  der  fik  den  nye 
Stilling,  var  Komponisten  Fienrik  Rungs  Søn  og  Efterfølger  paa 
CæciHaforeningens  Dirigentplads  Frederik  Rung  (født  14. 
Juni  1854).  Fian  havde  allerede  fra  12#aars  Dreng  gjort  Tjeneste 
ved  Teatret  som  Guitar*,  Mandolin?  og  Viola  d'amore^Spiller; 
1872  blev  han  Operarepetitør,  hvilken  Gerning  nu  overtoges 
af  Kapelmusikus  Lembcke.  Rung  skulde  indøve  og  dirigere 
Musik  til  alle  Stykker,  som  ikke  henhørte  til  den  egentlige 
Opera,  og  han  var  desuden  forpligtet  til  at  lede  Balletmusikken 
samt  erstatte  Kapelmesteren  i  Sygdomstilfælde.  Ogsaa  i  Or? 
kestret  gennemførte  Johan  Svendsen  en  Del  Fornyelser: 
Violinisterne  J.  V.  E.  Rauch  og  C.  Th.  Benthin  samt  Kontra? 
bassist  E.  B.  Møller  og  Trompetist  P.  J.  W.  Petersen  fik  Afsked 
paa  Grund  af  Alder  og  SvageHghed;  i  Stedet  ansattes  fra  Au? 
gust  1884  Violinisterne  J.  F.  Berg  og  Carl  Jensen;  Kontrabas? 
og  Trompetistpladserne  fik  Ludvig  Hegner  og  Th.  Hansen.  Da 
Basunist  Engelhardt,  Valdhornist  Hyllested  og  Violinist  F. 
Stockmarr  var  afgaaet  ved  Døden,  valgtes  fra  1882  Valdemar 
Jespersen,  fra  1883  L  P.  Mikkelsen  og  fra  1884  Axel  Gade,  Kom? 
ponistens  Søn,  til  deres  Efterfølgere.  Det  lykkedes  ikke  Chefen 


»SPANSKE  STUDENTER«  93 

at  opfylde  Musikernes  Lønforbedringskrav,  skønt  dette  kun 
gik  ud  paa,  at  Aarsindtægten  skulde  kunne  stige  til  2800  Kr. 
Til  Gengæld  vilde  Teatret  i  Fremtiden  lægge  noget  mindre 
Beslag  paa  deres  Tid,  idet  den  overflødige  Mellemaktsmusik 
ved  Skuespilopførelser  blev  afskaffet. 

»Spanske  Studenter«  var  som  sagt  Aarets  eneste  Nyhed. 
Efter  »Tove«s  Opførelse  (jvfr.  II  pag.  162  f.)  havde  P.  E. 
Lange#Miiller  skrevet  Musik  til  »Fulvia«  og  til  »I  Mester  Sebalds 
Have«  samt  til  Operetten  »Guldfisken«,  hvis  Tekst  i  Juni  1881 
blev  kasseret.  Nu  mødte  han  fremmed  sit  andet  større  Arbejde, 
to#akts  Operaen  »Spanske  Studenter«,  hvortil  den  nylig  afdøde 
Forfatter  Villiam  Faber  havde  skrevet  Teksten.  Den  var  tynd, 
men  elskværdig,  et  Produkt  af  en  dansk  Studenterkomedie* 
skribent,  der  ved  sin  Deltagelse  i  Forfatterfirmaet  Peter  Søren* 
sen  blev  en  Forløber  for  den  senere  Tids  Revyforfattere.  For 
Koloritens  Skyld  foregik  Handlingen  i  Fortidens  Spanien,  men 
de  Faber'ske  Akademikere  var  i  Sindet  hjemmehørende  i 
Studenterforeningen  paa  Gammelholm.  De  drev  kaade  Løjer 
med  en  lærd  Matematikprofessor  (Schram)  og  kappedes  om 
at  vinde  hans  Broderdatter  (Frk.  Schrøder;  Fru  Liitken),  og 
skønt  Gendarmerikorpsets  Kaptajn  (Erh.  Hansen)  var  deres 
Konkurrent,  sejrede  dog  Studenterne:  Den  ældre  Alvarez  (Si* 
monsen)  vandt  den  Skønne,  medens  Ynglingen  Benito  (Fru 
Keller)  maatte  nøjes  med  hendes  Kammerpige  (Frk.  Noack). 

Et  sydlandsk  Temperament  sporedes  ikke  bag  Lange*Miil* 
lers  Toner,  men  en  udpræget  rytmisk  Sans,  en  egen  Evne  til  at 
male  musikalsk,  navnlig  i  de  smaa  Strofer.  Mere  værdifuld  end 
det  burleske  var  Skildringen  af  det  stemningsfulde  i  Studenter* 
nes  Færd,  deres  sorgløse  Erotik.  Overalt  var  Behandlingen 
holdt  i  den  gamle  Operas  Stil  med  Soloer,  Duetter,  Terzetter, 
en  Kvartet  og  Gentagelser  af  det  samme  Omkvæd.  Medens 
Charles  Kjerulf  mente,  at  Arbejdets  lyriske  Element  vilde  sikre 
det  en  varig  Plads  paa  Repertoiret,  beundrede  Angul  Hamme* 
rich  navnlig  Lange*Miillers  fine  Lune,  der  »spillede  paa  en 
Mængde  forskellige  Strenge,  oftest  i  Forbindelse  med  en  træf* 
fendé  Karakteristik  af  det  individuelle  hos  de  optrædende  Per* 
soner«.  Alligevel  kunde  det  ikke  nægtes,  at  der  var  en  Mod* 
sætning  mellem  Tekstens  Operettepræg  og  Musikkens  mange 


94 


»SPANSKE  STUDENTER«  —  »FRA  DIAVOLO« 


Peter  Schram  som  Don  Fabian. 


Mollklange.  Lange*Muller  var 
som  Kunstner  en  poetisk 
Drømmer  —  ikke  Opera? 
comique^Komponist  med  gro* 
tesk  Humor. 

Ingen  af  de  Rollehavende 
havde  Lejlighed  til  at  give 
noget  Nyt.  Partierne  var  aa? 
benbart  indrettet  efter  Ope* 
risternes  prøvede  Evner. 
Over  alle  lyste  Schram  som 
Don  Fabian,  en  Variant  af 
hans  berømte  Don  Bartholo. 
Han  var  som  sprunget  ud  af 
et  Billede  af  Greco  eller  Ve^ 
lasquez.  »Spanske  Studenter«,, 
der  var  det  første  nye  Væ'rk, 
Johan  Svendsen  dirigerede,  opførtes  nitten  Gange  til  1886  og 
vakte  ogsaa  Opmærksomhed  i  Tyskland,  hvor  ingen  dansk  Opera 
var  opført  siden  »Liden  Kirsten«  i  1856.  Men  nogen  varig  Plads 
blev  ikke  Arbejdets  Lod.  Lange^Miillers  inspirerende  Digtere 
var  Holger  Drachmann  og  Thor  Lange,  ikke  Villiam  Faber. 

Aubers  Syngestykke  »Fra  Diavolo  eller  Værtshuset  i  Terra- 
cina«  var  sidst  opført  1870;  medens  Titelrollen,  den  sentimen? 
tale  Bandit  (Jastrau)  og  hans  Staldbroder  Beppo  (Schram)  samt 
Elskeren  Lorenzo  (Christophersen)  ikke  havde  skiftet  Inde? 
havere,  var  de  andre  Fremstillere  nye.  Den  indsmigrende,  let? 
fattelige  Musik  fængede  atter,  men  Overskous  Bearbejdelse  af 
Scribes  Tekst  trængte  i  høj  Grad  til  Revision;  det  Engelsk,  som 
den  rejsende  Lord  (Olaf  Poulsen)  talte,  blev  stemplet  som 
forfærdeligt,  og  Skuespilleren  havde  intet  gjort  for  at  forbedre 
det.  Frk.  Schrøder  sang  Zerlina  med  vanlig  Dygtighed  og  slap 
naturligt  fra  Toiletscenen;  Giacomo,  den  ene  af  de  romantiske 
Røvere,  blev  sunget  af  Simonsen,  som  her  havde  den  utaknem? 
melige  Opgave  at  staa  ved  Siden  af  Schram;  siden  1839,  altsaa 
i  44  Aar,  havde  han  sluppet  sit  fantastiske  Lune  løs  i  denne 
fæle   Libretto   og   forgyldt   den.   Den    100.  Opførelse   af   »Fra 


SCHRAM   FEJRER   50.AARS   JUBILÆUM  95 

Diavolo«,  regnet  fra  Premieren  i  1831,  blev  naaet  inden  Sæ5= 
sonens  Slutning. 

Den   20.   April    1884  oplevede   Schram   i   fuld   kunstnerisk 
Vigeur  en  Mærkedag,  som  ingen  af  Teatrets  Sangere  i  For? 


Peter  Schram  og  N.  J.  Simonsen  i  »Fra  Diavolo«. 

tiden  havde  kunnet  fejre,  nemlig  50sAarsdagen  for  sin  før:; 
ste  Optræden  som  Elev.  Til  de  stormende  Ovationer,  Pu* 
blikum  bragte  ham,  hver  Gang  han  om  Aftenen  viste  sig 
som  Don  Bartholo  i  »Figaros  Bryllup«,  føjede  Kong  Christian 
Fortjenstmedaillen  i  Guld  og  Kong  Oscar  Vasaordenens  Ridder? 
kors.   En  Kres  af  Borgere  havde  efter  offentlig  Indbydelse  ind# 


96  ALGOT  LANGE  OG  N.  J.  SIMONSEN 

samlet  et  større  Beløb,  som  overraktes  ham  med  Tak  »for  hans 
udmærkede  Virksomhed  baade  i  Operaen  og  Skuespillet«.  Fra 
Kammeraterne  modtog  han  Gaver;  Kaptajn,  Brygger  Jacobsen 
stillede  en  Sum  til  Disposition,  for  hvilken  Kunstnerens 
Marmorbuste  skulde  fremstilles  til  Foyeren,  og  efter  Forestil* 
lingen  var  han  indbudt  til  Selskab  hos  Kongen  paa  Christians* 
borg.  Af  Dagens  festlige  Ord  glædede  en  Udtalelse  af  Charles 
Kjerulf  ham  mest.  Han  skrev  i  en  Pjece,  at  just  fordi  de 
Schram'ske  Skikkelser  Bartholo,  Leporello  og  Mefistofeles  ikke 
var  sædvanlige  »Regissørdukker  med  Musik«,  men  typiske  og 
geniale  Figurer,  tilhørte  de  ham  og  »vilde  aldrig  kunne  tages  fra 
ham«.  Den  Angst,  som  Schram  nærede  for,  at  Algot  Lange  skulde 
gøre  Krav  paa  hans  Partier,  blev  dermed  for  en  Tid  beroliget. 

Fallesen  havde  nemlig  engageret  den  udmærkede  svenske 
Sanger  til  at  optræde  45  Gange  i  Sæsonen  1884 — 85  med  150  Kr. 
pr.  Aften  —  en  Handling,  som  især  N.  J.  Simonsen  misbilligede. 
I  Forvejen  havde  han  besværet  sig  over,  at  han  ikke  var  blevet 
indstillet  til  kongelig  Udnævnelse  sammen  med  Fru  Hennings 
og  Olaf  Poulsen,  og  han  forlangte  til  Gengæld  at  rykke  op  i 
første  Feuklasse  A.  Fallesen  svarede,  at  det  var  hans  Agt  at 
indstille  Simonsen  ad  Aare,  men  Operaen  maatte  finde  sig  i  at 
komme  efter  Skuespillet,  som  var  Teatrets  Hovedopgave.  Feu* 
oprykningen  kunde  derimod  ikke  finde  Sted,  da  der  kun  maatte 
være  seks  i  første  Klasse  A,  fire  fra  Skuespillet,  én  fra  Balletten 
og  én  fra  Operaen  (Schram),  og  hvis  man  ved  Lejlighed  skulde 
kunne  oprette  en  Plads  til,  vilde  Ministeriet  give  den  til  en 
Dame,  for  Eks.  Fru  Liitken.  Disse  Fornuftgrunde  bragte  Simon* 
sens  Blod  i  Kog,  og  da  han  yderligere  erfarede  Algot  Langes 
Engagement,  indgav  han  sin  Opsigelse,  som  Ministeriet  god* 
kendte.  Kunstnerisk  set  kunde  Langes  Tilstedeværelse  kun 
gavne  ham,  thi  derved  vilde  han  blive  fritaget  for  de  Partier, 
som  klædte  ham  mindst,  nemlig  Figaro'erne,  overhovedet  alle 
muntre  Roller.  Simonsen  var  ligesaa  tung  som  Lange  let  — 
altsaa  supplerede  de  hinanden.  Den  svenske  Kunstner  besad 
ikke  Simonsens  mægtige  Røst,  men  raadede  til  Gengæld  over 
større  Intelligens  og  en  langt  bedre  Uddannelse. 

Simonsens  Afsked  vakte  Opsigt  over  hele  Landet,  thi  ingen 
dansk  Sanger  besad  større  Popularitet  end  han.  Han  talte  om  at 


FALLESEN  OM  N.  J.  SIMONSEN  *>? 

ilrage  til  fremmede  Scener,  men  inderst  inde  tvivlede  han  paa  sin 
Fremtid  dér,  og  snart  fortrød  han,  hvad  der  var  sket.  Hvis  han 
havde  stolet  paa  Hoffets  Støtte,  blev  han  skuffet.  Da  Dronnin* 
gens  Søster,  Prinsesse  Augusta,  Udenrigsminister  Blixen* 
Fineckes  Enke,  udbad  sig  nogle  Oplysninger  Sagen  vedrørende, 
sendte  Fallesen  hende  den  5.  April  1884  dette  karakteristiske 
Svar: 

». .  .1)  Hvem  findes  i  Klasse  B  foruden  Hr.  Simonsen?  Af  vedlagte 
Fortegnelse,  som  jeg  beder  mig  remitteret,  vil  det  sees,  at  der  i  den 
findes  flere  meget  dygtige  Kunstnere,  f.  Eks.:  Fruerne  Phister  og 
Liitken,  Herrerne  Jastrau,  Jerndorff,  Gade,  W.  Price  osv. 

2)  Er  Hr.  Erh.  Hansen  kongelig  Skuespiller?  Nej,  og  han  vil  aldrig 
blive  det,  ligesaa  lidt  som  der  nogensinde  har  været  Tale  om  at  ind* 
stille  ham  til  Feu  i  1.  Klasse  A.  Tværtimod  vilde  han  iaar  være  bleven 
indstillet  til  Afsked  (noget,  jeg  iøvrigt  nødig  ønsker  omtalt),  hvis 
ikke  Hr.  Simonsen  havde  opsagt  sit  Engagement. 

3)  Ere  Hr.  Erh.  Hansens  og  Hr.  Simonsens  Vilkaar  lige?  Nei,  Hr. 
Erh.  Hansen  har  kun  2200  Kr.  i  Gage  og  Feu  i  1.  Klasse  B,  medens 
Hr.  Simonsen  har  4000  Kr.  i  Gage,  Feu  af  samme  Klasse  og  desuden 
25  Kr.  for  hver  Aften,  han  optræder  i  Operaen.  Af  vedlagte  Liste 
sees,  at  Hr.  Simonsens  Indtægt  i  forrige  Theateraar  var  mere  end 
dobbelt  saa  stor  som  Hr.  Erh.  Hansens. 

4)  Kan  man  give  Hr.  Simonsen  Expectance  paa  Hr.  Schrams  Plads? 
Det  kan  ikke  lade  sig  gjøre.  Det  er  sandsynligt,  at  Hr.  Schram  endnu 
i  adskillige  Aar  vil  kunne  virke,  navnlig  i  Skuespillet.  Naar  han 
engang,  maaske  først  om  6 — 7  Aar,  tager  sin  Afsked  eller  døer,  kunde 
der  jo  være  opstaaet  en  udmærket  Sanger  eller  Sangerinde,  til  hvem 
efter  Alles  Mening  Pladsen  burde  gives.  Man  vilde  altsaa  kunne 
komme  til  at  gøre  Uret  mod  en  Anden  ved  nu  at  love  Pladsen  bort. 
Desuden,  og  det  er  Hovedsagen,  kan  man  ikke  tvinge  en  tilkommende 
Theaterchef  til  at  gjøre  en  Indstilling,  som  han  maaske  paa  det  givne 
Tidspunkt  anser  for  uretfærdig. 

5)  Hvad  skal  da  Hr.  Simonsen  gjøre?  Ja,  det  maa  han  bedst  om. 
Er  han  fornuftig,  skriver  han  ganske  simpelt  til  Ministeriet,  at  han 
efter  at  have  raadført  sig  med  sine  Venner  og  efter  paany  at  have 
taget  Sagen  under  Overvejelse,  er  kommen  til  den  Erkjendelse,  at 
Ministeren  og  Theaterchefen  ikke  have  kunnet  stille  ham  bedre  Vil# 
kaar,  end  skeet  er,  og  derfor  beder  om  sin  Opsigelse  tilbage. 

Tillad  mig  sluttelig  en  Bemærkning.  I  vort  Samfund  er  Disciplin 
indenfor  passende  Grænser  nødvendig  i  alle  Forhold  og  ikke  mindst 
ved  Theatret.  Naar  Theaterchefen  er,  som  han  skal  være,  en  retfær* 
dig  og  human  Mand,  bør  Alle,  og  allermest  en  elskværdig  Prindsesse, 
støtte  ham  efter  bedste  Ævne  i  hans  meget  vanskelige  Stilling,  og 

R.    Neiiendam:  Det   kgl.   Teaters   Historie.    IV.  7 


98 


BALLETREPERTOIRET   1883—84 


fremfor  Alt  undgaa  at  svække  hans  Autoritet  ved  med  velvilligt  Øre 
at  lytte  til  uberettigede  Klager  fra  Skuespillere,  der  lide  af  syg  Fors 
fængelighed  og  Overvurdering  af  egne  Ævner.  Er  Theaterchefen  der* 
imod  ikke,  som  han  bør  være,  ja  saa  skal  den  nævnte  Prindsesse 
stræbe  efter  at  faa  ham  afskediget. 

Jeg  har  tilladt  mig  aabent  og  ligefrem  at  udtale  min  oprigtige  Me# 
ning  for  Deres  Høihed.  Jeg  har  faaet  Mod  dertil  ved  den  store  God* 
hed  og  Velvillie,  som  Prindsessen  stedse  gjennem  saa  mange  Aar  har 
viist  Deres  Højheds  meget  underdanige  og  hengivne 

Fallesen.«^ 

Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  Prinsesse  Augusta  efter  dette 
Brev  raadede  Simonsen  til  at  tage  Afskedsbegæringen  tilbage. 
I  hvert  Fald  indsaa  han  inden  Sæsonens  Slutning,  hvad  der 
var  det  klogeste.  Fian  faldt  til  Føje  og  blev  i  sin  Menighed. 


Slidte  Klæder  og  falmede  Dekorationer  var  Rammen  om 
Ballettens  dygtige  Korps.  Stadig  ingen  Nyheder,  men  under* 
tiden  en  ringere  Besætning  af  en  Hovedrolle.  Saaledes  da  Hans 
Beck  afløste  Waldemar  Price  som  Toreadoren,  Hans  koreogra* 
fiske  Mesterskab  dækkede  ikke  over  den  Kendsgerning,  at  hans 
Udtryk  for  Ridderlighed  og  Glød  var  ringere  end  Forgænge* 
rens.   Edv.  Brandes  bedømte  Forskellen  saaledes:  »Naar  Price 

mimisk  berettede  om  sin  Kamp 
med  Tyren,  troede  man  paa 
hans  Bedrifter;  naar  Hans  Beck 
svinger  Sværd  og  Flag,  leger 
han  Soldat«.  Blandt  de  ganske 
Unge  vakte  Frk.  Charlotte  Han* 
sen  (jvfr.  III  pag.  193)  Opmærk* 
somhed  især  ved  sit  sarte,  pi* 
kante  Ydre;  hun  udførte  i  denne 
Sæson  en  Bajadere  i  »Aditi«  og 
Bruden  Maria  i  »Toreadoren«, 
men  Kyndige  var  ikke  i  Tvivl 
om,  at  hendes  Dans,  hvor  fin 
og  gratiøs  den  end  var,  mangle* 
de  det  Overskud  af  Kraft  og  Ud* 
holdenhed,  som  en  Danserinde  i 
Charlotte  Hansen  o:  Fru  Wiehe.       første  Række  ikke  kan  undvære. 


AFSKEDIGELSER  OG  ANSÆTTELSER  1884  99 

Med  Sangeren  Christian  Ferslev  og  Sufflør  Boje  forsvandt 
et  Par  veltjente  Veteraner  fra  Frederik  den  Sjettes  Tid.  Ved 
sin  omhyggeligt  skolede  Stemme  og  sin  intelligente  Forstaaelse 
af  det  musikalske  i  Opgaverne  havde  Ferslev  været  Teatret  til 
stor  Nytte  (jvfr.  I  pag.  95  f .)•  Da  Stemmen  tabte  sig,  blev  hans 
Repertoire  i  de  senere  Aar  fornyet  med  Skuespillets  smaa  An* 
standsroller,  i  hvilke  han  naaede  det  Respektable  i  Kraft  af  sin 
noble,  stilfulde  Personlighed,  der  ogsaa  udenfor  Scenen  havde 
skaffet  ham  mange  Venner. 

Sufflør  Christian  Martin  Boje  (født  1810)  havde  passet  sin 
vanskelige  Bestilling  i  55  Aar  og  afgik  nu  med  1533  Kr.  i  Pen* 
sion.  Det  vil  med  andre  Ord  sige,  at  han  havde  »siddet  i  Kas* 
sen«  fra  Vaudevillernes  første  Tid  over  den  romantiske  Periode 
til  Realismens  Tidsalder.  Berømte  Værker  havde  passeret  hans 
Læber,  førend  Verden  kendte  dem.  Da  han  i  Oktbr.  1879  fej* 
rede  sit  50*Aars  Jubilæum,  hædredes  han  med  Ridderkorset, 
efter  at  Fallesen  havde  skrevet  til  Ministeriet:  »Hvor  ubemær* 
ket  en  Souffleurs  Stilling  end  er,  saa  hviler  der  dog  paa  ham  et 
stort  Ansvar  for  Forestillingens  gode  Gang  og,  naar  selv  den 
vanskeligste  Del  af  Personalet  altid  har  ydet  Boje  sin  fulde 
Anerkendelse,  saa  ligger  deri  en  ganske  særlig  Anbefaling. 
Boje  har  ved  sin  Conduite  mange  Gange  forhindret  Standsning 
eller  Uro  i  en  Forestilling,  og  han  har  ved  sin  hæderlige  Karak* 
ter  erhvervet  sig  Personalets  Agtelse  og  Venskab«.  Nu  af* 
løstes  han  af  Julius  Theodor  Christian  Carlsen  (født  5.  April 
1850),  Søn  af  Harpenisten,  kgl.  Kapelmusikus  C.;  siden  1881 
havde  han  haft  Ansættelse  som  Reservesufflør,  en  Stilling,  der 
nu  blev  overtaget  af  Sangeren,  Magister  Christian  Haunstrup, 
hvis  Stemme  ikke  havde  ført  ham  frem  til  den  Plads  i  Operaen, 
man  ved  hans  Debut  haabede,  han  kunde  naa  (jvfr.  III  pag.  191). 
Aaret  efter  forlod  han  Teatret  for  bestandig  og  blev  siden  som 
anset  Tysklærer  udnævnt  til  tit.  Professor.  Juli  1885  afgik  og* 
saa  Syngesufflør  August  Georg  Ludvig  Zinck  (født  8.  Marts 
1831),  en  Broder  til  Otto  Zinck;  han  havde  beklædt  Stillingen 
siden  1866  og  var  kendt  som  Oversætter  af  Operatekster.  Ef* 
terfølgere  blev  Korsangerinde  Frk.  Marie  Dorothea  Briinger 
(født  3.  Novbr.  1859),  og  fra  Juli  1887  ansattes  Fru  Petrea  Inge^ 
borg  Dorthea  Kreutzer  født  Fabricius  (født  8.  Septbr.   1854) 


100  TO  KGL.  UDNÆVNELSER 

som  Reservesuffløse.  Teatret  fik  ogsaa  en  ny  Belysnings* 
mester,  idet  Herlufsholms  Gas#  og  Maskinmester  Søren  Peter 
Ludvigsen  (født  1.  Septbr.  1852)  blev  engageret  til  at  passe 
denne  vigtige  Gerning,  da  Embedsmændene  ikke  var  tilfreds 
med  Stillingens  hidtidige  Indehaver  Arkitekt  Berg.  Lønningen 
var  kun  1400  Kr.,  men  den  blev  snart  forhøjet  til  2000  Kr. 

løvrigt  forlod  Olga  Meyer,  Oddgeir  Stephensen  og  Fritz 
Gold  Teatret.  Efter  sin  Debut  (jvfr.  III  pag.  189)  spillede  Frk. 
Meyer  med  klædelig  Livlighed  Rosita  i  »Rosa  og  Rosita«,  men 
da  hendes  Udsigt  til  flere  Roller  var  ringe,  særlig  efter  Emma 
Langes  Fremkomst,  tog  hun  Engagement  ved  Privatscenerne, 
navnlig  Folketeatret,  hvor  hun  blev  meget  anvendt;  1911  trak 
hun  sig  tilbage  til  Privatlivet  og  ægtede  Direktør  i  Østasiatisk 
Kompagni  Chr.  Schmiegelow.  Oddgeir  Stephensen  (jvfr,  III 
pag.  88)  afgik  efter  eget  Ønske  for  paa  Casino  og  senere  i  Pro* 
vinserne,  hvor  han  blev  Direktør,  at  faa  en  større  Virksomhed. 
Skønt  Balletdanser  Gold  kun  var  40  Aar,  ønskede  han  helt  at 
opgive  Teatret,  da  han  havde  Udsigt  til  en  bedre  Stilling  som 
Forretningsmand.  Foruden  de  tidligere  nævnte  blev  Garderobe* 
assistent  Emil  Johan  Møller  (født  25.  Aug.  1858)  ansat  som 
Skuespiller  med  400  Kr.  og  4.  Kl.  Feu. 

Gennemførelsen  af  Olaf  Poulsens  og  Fru  Hennings'  kgl.  Ud* 
nævnelse  gik  mere  glat,  end  da  Emil  Poulsen  opnaaede  samme 
Hæder  i  1880  (jvfr.  III  pag.  104  f :).  Grunden  var  ikke  mindst  den, 
at  C.  Berg,  den  ivrigste  Modstander  af  at  paalægge  Statskassen 
yderligere  Forpligtelser,  nu  som  Folketingets  Formand  ikke 
nedlagde  Indsigelse.  Grev  Holstein*Ledreborg  begrænsede  dog 
Flertallets  Tilslutning,  idet  han  sagde,  at  man  ikke  vedtog  Ind* 
stillingen  som  et  fast  Begreb,  »men  af  Hensyn  til  disse  Kunst* 
neres  store  Anseelse  og  Betydning«.  Den  Art,  de  repræsente* 
rede,  var  Teatrets  vigtigste  og  tilmed  den,  der  gav  de  bedste 
Indtægter  paa  Grundlag  af  de  mindste  Udgifter.  Brødrene 
Poulsen  fik  nu  5000  Kr.  i  aarlig  Lønning  og  Fruerne  Eckardt  og 
Hennings  hver  4500  Kr,  plus  Feu  af  1.  Kl.  A.  Olaf  Poulsen  søgte 
dog  ofte  om  Gratialer,  navnlig  »naar  hans  i  Forvejen  store 
Familie  var  bleven  yderligere  forøget«. 

—  Sæsonens  samlede  Indtægt  var  748,687  Kr.,  Udgiften  der* 
imod  805,334  Kr.,  altsaa  fremkom  en  Underbalance  paa  56,647 


STATUS  1884  —  SCHANDORPH  OM  KRITIKKEN         101 

Kr.  Men  herfra  trak  Fallesen  ligesom  sidste  Aar  forskellige  paa 
Tillægsbevillingsloven  optagne  Udgifter  til  Vedligeholdelser, 
Brandpræmier  o.  lign.,  hvorved  selve  Driftsunderskudet  kun 
blev  c.  5000  Kr.  Abonnementet  holdt  sig  omkring  1100  Kr.  pr. 
Aften,  men  det  daglige  Salg  var  noget  ringere.  Gennemsnits* 
indtægten  var  2726  Kr.  for  Skuespillet,  2436  Kr.  for  Operaen  og 
2392  Kr.  for  Balletten.  Gjorde  man  den  op  for  de  sidste  tre 
Sæsoner,  blev  Resultatet  2626  Kr.  pr.  Aften.  Ministeren  haa? 
bede,  at  Teatret  i  Fremtiden  vilde  faa  en  bedre  Status  ved  at 
lade  de  sidste  to  Rækker  af  2.  Parket,  der  i  Reglen  stod  tomme, 
gaa  over  til  Parterret,  som  næsten  altid  var  udsolgt.  Haabet 
gik  ikke  i  Opfyldelse. 

Et  svensk  Gæstespil  paa  Folketeatret  og  Dr.  Schandorphs 
Kritik  af  Teateranmeldernes  Arbejdsvilkaar  havde  vel  intet 
direkte  med  Nationalscenen  at  gøre,  men  var  dog  Tildragelser, 
som  ikke  bør  forbigaas  i  Tavshed. 

Sophus  Schandorph  havde  i  nogle  Aar  været  Anmelder  i 
»Morgenbl.«  og  ofte  ved  sin  Friskhed  i  Domme  og  Syn  sagt 
træffende  Ord.  Nu  forlod  han  sin  Stilling  med  en  offentlig  Be? 
grundelse,  der  vakte  Opmærksomhed:  Han  mente  ikke,  at  det 
var  muligt  at  levere  en  saglig  Kritik  i  de  Par  Timer,  som  blev 
levnet  Anmelderen  til  Arbejdet.  Jaget  efter  at  faa  Artiklen  i 
Bladet  tillod  ingen  Afklaring,  ingen  Ro  i  Dommen.  Hverken 
Forfatter  eller  Skuespiller  kunde  være  tjent  med  den  »Reporter* 
kritik«,  som  i  Reglen  blev  præsteret,  og  den  virkede  kun  for* 
dummende  paa  det  store  Publikum.  »Det  møder  i  Teatret  med 
Hovedet  fuldt  af  Reminiscenser  fra  Aviskritiken,  med  en  færdig 
Dom,  bliver  vigtigt  i  Stedet  for  at  give  sig  hen«.  Han  mente,  at 
Bladene  burde  vende  tilbage  til  den  ugentlige  Teaterrevy,  saa* 
ledes  som  Skik  var  tyve — tredive  Aar  forud.  Axel  Henriques 
svarede,  at  Schandorph  selv  burde  aabne  en  saadan  Revy:  »Der* 
som  den  gør  Lykke,  skal  De  se,  hvorledes  alle  Bladene  vil  gøre 
den  efter«.  Under  den  ufrugtbare  Diskussion,  som  kom  i  Gang, 
meddelte  Schandorph,  at  vore  bedste  Skuespillere  havde  takket 
ham  for  hans  Standpunkt,  men  Resultatet  blev,  at  det  journa* 
listiske  Moment  sejrede.  Dr.  Schandorph  traadte  tilbage  og 
fik  en  Tid  Erik  Skram  til  Efterfølger.  — 


102  SVENSK  GÆSTESPIL  PAA  FOLKETEATRET 

Kendskabet  til  svensk  Teater  blev  atter  udvidet  i  denne 
Sæson,  idet  Medlemmer  af  Personalet  fra  det  kgl.  dram.  Teater  i 
Stockholm  gav  seks  Forestillinger  paa  Folketeatret  i  Dagene 
fra  3. — 11.  Juni.  Selskabets  Hovedkræfter  var  Gustaf  Fredrik* 
son  og  Frk.  Olga  Bjorkegren,  suppleret  bl.  a.  af  Ellen  og  Victor 
Hartman,  Fru  DorschsBosin,  Ossian  Hamrin  og  Nils  Personne. 
Desværre  var  Repertoiret  ingen  Hæder  for  svensk  Drama,  men 
nogle  tilfældig  valgte  Rutinestykker  som  »Odette«,  »Falske 
Juveler«,  »Fyrstinde  Gogol«  og  »En  frelsende  Engel«.  Turnéen 
fik  almindelig  Tilslutning  paa  Grund  af  sit  udmærkede  Sam* 
menspil.  De  Svenske  var  Skuespillere,  der  virkede  elegant  og 
beherskede  Talens  Kunst;  de  efterlod  det  Indtryk,  at  den  en* 
kelte  Begavelse  ikke  fik  Lov  til  at  trænge  sig  saa  meget  frem 
som  paa  vor  Scene;  man  underordnede  sig  Helheden  til  Fordel 
for  Harmonien. 

Ved  en  festlig  Middag  paa  Klampenborg,  hvortil  Skuespiller* 
og  Journalistforeningen  -var  Indbydere,  fremsagde  Gustaf 
Fredrikson  en  versificeret  Hilsen,  som  Frans  Hedberg  havde 
skrevet.  Deri  forekom  disse  Vers: 

»Att  vår  framstållning  går  på  skiida  toner 
Gent  emot  er  —  det  maste  vara  så;  — 
Men,  ledda  af  olika  traditioner, 
Jag  hoppas,  vi  forstå  hvarann  åndå. 
Det  ligger  afgjordt  uti  nordbons  lynne, 
Om  dansk,  om  svensk,  om  norrman  an  han  år, 
En  skiftning  fin  af  ett  gemensamt  kynne, 
Som  om  gemensamt  ursprung  vittne  bar. 

Med  stod  håraf  vi  vågat  taga  steget 
Att  samfåldt  hår  framtråda  infor  er, 
Fastån  kanske  just  det  som  år  oss  eget 
For  edra  blickar  underligt  sig  ter. 
Men  dette  egna  vilja  vi  bevara 
Med  kårlek,  som  vår  svenska  arfvedel. 
Och  såkert  lopa  vi  hos  er  ej  fara 
^  Att  se  det  draget  ståmpladt  som  ett  fel! 

Och  når  vi  lemna  er,  låt  oss  så  taga 
Det  glada  hoppet  med  oss  från  er  hård, 
Att  danska  konstnårer  rått  snart  må  draga 


SVENSK  OG  DANSK  TEATER  103 

Dit  upp  till  oss  på  en  gemensam  f ard. 
Utbytet  skall  bli  rikt,  om  på  det  viset 
Vånskapligt,  gladt,  vi  tåfla  med  hvarann, 
Och  omsom  svensk  och  omsom  dansk  tar  priset 
I  konsten  att  på  egen  grund  stå  sann!« 


Efter  Opholdet  i  Kjøbenhavn  besøgte  Selskabet  flere  jyske 
Byer,  og  da  Turnéen  sluttede  i  Aarhus,  bragte  Foreningen 
»Brage«  med  Kammersanger  Simonsen  i  Spidsen  de  svenske 
Kunstnere  en  Serenade.  Der  var  i  Foraaret  1885  Planer  fremme 
om  et  dansk  Gæstespil  paa  det  kgl.  dram.  Teater  i  Stockholm, 
men  de  blev  opgivet,  bl.  a.  paa  Grund  af  Fru  Hennings'  Sygdom. 


HUNDREDE  SYV  OG  TREDIVTE  SÆSON 

1.  SEPTBR.  1884—3.  JUNI  1885. 

(256  ORD.  FORESTILLINGER  +  5  EKSTRAFORESTILLINGER). 

(24.  Aug. :  Anna  Judic  aabner  sine  Fore* 
stillinger  paa  Folketeatret  med  »Mam'* 
zelle  Nitouche«). 


1884.  SEPTEMBER. 

M.     1.  Mignon  (44). 

Ti.     2.  Op.  Don  Juan  (226).  (Algot  Langes  første  Optr.  i  dansk 

Ensemble). 

O.     3.  Strandby  Folk  (25). 

To.    4.  En  Skandale  (17).   Festen  i  Albano  (121). 

F.      5.  Et  Dukkehjem  (37). 

L.      6.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (148). 

S.      7.  Den  flyvende  Hollænder  (1). 

M.     8.  En  Skandale  (18).    Festen  i  Albano  (122). 

Ti.     9.  Bagtalelsens  Skole  (126). 

O.    10.  Mignon  (45). 

To.  11.  Strandby  Folk  (26). 

F.     12.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (149). 

L.     13.  Yrsa  (13).    Kermessen  i  Briigge  (64). 

S.     14.  Elverhøi  (203). 

M.   15.  En  Spurv  i  Tranedands  (37). 

Ti.  16.  Yrsa  (14).   Kermessen  i  Briigge  (65). 


104  REPERTOIRET   1884—85 

O.    17.  Den  flyvende  Hollænder  (2). 

To.  18.  Statsmand  og  Borger  (52). 

F.     19.  Bagtalelsens  Skole  (127). 

L.    20.  Strandby  Folk  (27). 

S.     21.  Den  flyvende  Hollænder  (3). 

M.  22.  Statsmand  og  Borger  (53). 

Ti.  23.  Afdansning  (11).   En  Skandale  (19). 

O.   24.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (150). 

To.  25.  Den  flyvende  Hollænder  (4). 

F.    26.  Tartuffe  (92).   Kermessen  i  Brugge  (66). 

L.    27.  Statsmand  og  Borger  (54). 

S.     28.  Op.  Don  Juan  (227). 

M.  29.  Bagtalelsens  Skole  (128). 

Ti.  30.  Den  flyvende  Hollænder  (5). 


OKTOBER. 

Afdansning  (12).    En  Skandale  (20). 

Tartuffe  (93).    Kermessen  i  Brugge  (67). 

Statsmand  og  Borger  (1.  Akt). 

(Forestillingen  afbrudt  paa  Grund  af 
Christiansborgs  Brand). 

Op.  Don  Juan  (228). 

Den  flyvende  Hollænder  (6). 

Statsmand  og  Borger  (55). 

Lykken  i  Arenzano  (1).   Kermessen  i  Briigge  (68). 

Elverhøi  (204). 

Op.  Don  Juan  (229). 

Et  Dukkehjem  (38). 

Lykken  i  Arenzano  (2).   Declarationen  (40). 
13.  Strandby  Folk  (28). 

Lykken  i  Arenzano  (3).    Declarationen  (41). 

Op.  Don  Juan  (230). 

Lykken  i  Arenzano  (4).   Declarationen  (42). 

Den  flyvende  Hollænder  (7). 

Bagtalelsens  Skole  (129). 

Elverhøi  (205). 

Tartuffe  (94).    Declarationen  (43). 

Eventyr  paa  Fodrejsen  (151). 

Joseph  og  hans  Bfødre  i  Ægypten  (99).    Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

(Jacob:  Alexander  Brandts  Debut). 

Bagtalelsens  Skole  (130). 

En  Skandale  (21).    Declarationen  (44). 

Den  flyvende  Hollænder  (8). 


O. 

1. 

To, 

.   2. 

F. 

3. 

L. 

4. 

M. 

6. 

Ti. 

7. 

O. 

8. 

To. 

,   9. 

F. 

10. 

L. 

11. 

S. 

12, 

M. 

13. 

Ti. 

14. 

O. 

15. 

To, 

.16. 

F. 

17. 

L. 

18. 

S. 

19. 

M. 

20. 

Ti. 

21. 

O. 

22. 

To.  23. 

F. 

24. 

L. 

25. 

REPERTOIRET    1884—85  105 

S.     26.  Ambrosius  (61). 

M.  27.  Elverhøi  (206). 

Ti.  28.  Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægypten  (100).    Blomsterfesten  (2. 

Afd.). 
O.   29.  Statsmand  og  Borger  (56). 
To.  30.  Den  flyvende  Hollænder  (9). 
F.    31.  Ambrosius  (62). 

NOVEMBER. 
L.       1.  Tartuffe  (95).    Declarationen  (45). 
S.       2.  Op.  Figaros  Bryllup  (181). 
M.     3.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (152). 
Ti.    4.  Tartuffe  (96).   Declarationen  (46). 
O.      5.  Ambrosius  (63).  (Christian  Kraghs  Dødsdag), 

To.   6.  Et  Dukkehjem  (39). 
F.      7.  Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægypten  (101).    Blomsterfesten  (2. 

Afd.). 
L.      8.  En  Spurv  i  Tranedands  (38). 
S.       9.  Op.  Figaros  Bryllup  (182). 
M.   10.  Afdansning  (13).    Kermessen  i  Briigge  (69). 
Ti.  11.  Hvor  man  kjeder  sig  (49). 
O.    12.  Op.  Figaros  Bryllup  (183). 
To.  13.  Ambrosius  (64). 
F.     14.  Mignon  (46). 

L.     15.  En  Skandale  (22).    Declarationen  (47). 
S.     16.  Elverhøi  (207). 
M.   17.  Op.  Figaros  Bryllup  (184). 
Ti.  18.  En  Spurv  i  Tranedands  (39). 
O.    19.  Den  første  Kjærlighed  (132).    Sylphiden  (103). 
To.  20.  Mignon  (47). 
F.    21.  Den  flyvende  Hollænder  (10). 
L.    22.  Hvor  man  kjeder  sig  (50). 
S.     23.  En  Skandale  (23).    Declarationen  (48). 
M.  24.  Ambrosius  (65). 
Ti.  25.  Strandby  Folk  (29). 

O.   26.  Rosa  og  Rosita  (80).   Declarationen  (49). 
To.  27.  Op.  Figaros  Bryllup  (185). 
F.    28.  Elverhøi  (208). 
L.    29.  Den  flyvende  Hollænder  (11). 


DECEMBER. 
M.     1.  Den  første  Kjærlighed  (133).   Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægyp*- 
ten  (102). 


F. 

5. 

L. 

6. 

S. 

7, 

M. 

8. 

Ti. 

9. 

O. 

10. 

106  REPERTOIRET   1884—85 

Ti.    2.  Op.  Figaros  Bryllup  (186). 

O.     3.  200*Aarsdagen  for  Ludvig  Holbergs  Fødsel:  Cantate, 

(Den  ældre  Holberg*Fremstiller:  Ludvig 
Phister  som  Gæst). 
Den  Stundesløse  (204).        (Oldfux:  Ludvig  Phister  som  Gæst). 

(Phister  dekoreres  med  FortjenstmedaiU 
len  i  Guld;  Olaf  Poulsen  modtager  Rid* 
derkorset). 
To.    4.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (1).    Den  politiske  Kandestøber 
(158). 

En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (2).   Maskeraden  (166). 
Ulysses  von  Ithacia  (42). 

En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (3).   Ulysses  von  Ithacia  (43). 
Afdansning  (14).    Declarationen  (50).    Sylphiden  (104). 
9.  Surrogater  (39).    Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægypten  (103). 
Tartuffe  (97).    Livjægerne  paa  Amager  (88). 
To.  11.  Afdansning  (15).    Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægypten  (104). 
F.     12.  Op.  Figaros  Bryllup  (187). 

(Kammerherre  Fallesen  udnævnes  til  Kom* 
mandør  af  første  Grad). 
L.    13.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (4).   Maskeraden  (167). 
S.     14.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (5).   Ulysses  von  Ithacia  (44). 
M.   15.  Hvor  man  kjeder  sig  (51). 
Ti.  16.  Den  flyvende  Hollænder  (12). 

O.    17.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (6).  Ulysses  von  Ithacia  (45). 
To.  18.  Den  politiske  Kandestøber  (159).    Amors  og  Balletmesterens 

Luner  (146). 
F.     19.  En  Skandale  (24).    Declarationen  (51). 
L.    20.  Ambrosius  (66). 
S.     21.  Elverhøi  (209). 
M.  22.  Den  politiske  Kandestøber  (160).    Amors  og  Balletmesterens 

Luner  (147). 
F.    26.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (7).   Ulysses  von  Ithacia  (46). 
L.    27.  Afdansning  (16).    Joseph  og  hans  Brødre  i  Ægypten  (105). 
S.     28.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (8).   Maskeraden  (168). 
M.  29.  Et  Dukkehjem  (40). 

TL  30.  Den  politiske  Kandestøber  (161).    Amors  og  Balletmesterens 
Luner  (148). 


1885.  JANUAR. 

To.    1.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (9).   Ulysses  von  Ithacia  (47). 

F.      2.  Strandby  Folk  (30). 

L.      3.  En  Spurv  i  Tranedands  (40). 

S.       4.  Maskeraden  (169).    Declarationen  (52). 


REPERTOIRET   1884—85  107 

M.     5.  Surrogater  (40).    En  Skandale  (25). 

Ti.    6.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (10).   Ulysses  von  Ithacia  (48). 

O.     7.  Elverhøi  (210). 

To.   8.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (153), 

F.      9.  Rosa  og  Rosita  (81).   Livjægerne  paa  Amager  (89). 

L.     10.  Den  politiske  Kandestøber  (162).    Amors  og  Balletmesterens 

Luner  (149). 
xM.   12.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (11).    Ulysses  von  Ithacia  (49). 
Ti.  13.  Mignon  (48). 
O.    14.  Ambrosius  (67). 
To.  15.  Tartuffe  (98).    Declarationen  (53). 

F.     16.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (12).   Maskeraden  (170). 
L.    17.  Elverhøi  (211). 

S.     18.  Den  politiske  Kandestøber  (163).    Abekatten  (129). 
M.   19.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (154). 
Ti.  20.  Mephistopheles  (1). 
O.   21.  En  Sprurv  i  Tranedands  (41). 
To.  22.  Den  første  Kjærlighed  (134).  Abekatten  (130).   Amors  og  Bal* 

letmesterens  Luner  (150). 
F.    23.  Mephistopheles  (2). 

L.    24.  Ulysses  von  Ithacia  (50).    Blomsterfesten  (2.  Afd.). 
S.     25.  Mephistopheles  (3). 
M.  26.  Strandby  Folk  (31). 
Ti.  27.  Elverhøi  (212).  ^ 

O.   28.  Mephistopheles  (4). 
To.  29.  Maskeraden  (171).    Declarationen  (54). 
F.    30.  Mephistopheles  (5). 
L.    31.  Eventyr  paa  Fodrejsen  (155). 


FEBRUAR. 

Mephistopheles  (6). 

2.  Maskeraden  (172).   Abekatten  (131). 

3.  Ambrosius  (68). 
Den  politiske  Kandestøber  (164).    Amors  og  Balletmesterens 
Luner  (151). 
Mephistopheles  (7). 
Elverhøi  (213). 
Mephistopheles  (8). 
Hvorhen?  (1).   Declarationen  (55). 
Mephistopheles  (9). 
Hvorhen?  (2).    Abekatten  (132). 
Mignon  (49). 

To.  12.  Mephistopheles  (10). 

F.     13.  Tartuffe  (99).    Toreadoren  (158j. 


S. 

1 

M. 

2. 

Ti. 

3. 

O. 

4. 

To. 

5. 

F. 

6. 

L. 

7. 

S. 

8, 

M. 

9. 

Ti. 

10. 

O. 

11. 

108  REPERTOIRET    1884—85 

L.     14.  Mephistopheles  (11). 

S.     15.  Elverhøi  (214). 

M.   16.  Mephistopheles  (12). 

Ti.  17.  Afdansning  (17).   Maskeraden  (173). 

O.   18.  Mephistopheles  (13). 

To.  19.  En  Audiens  paa  Slottet  i  1747  (13).    Ulysses  von  Ithacia  (51). 

F.    20.  Hvor  man  kjeder  sig  (52). 

L.    21.  Surrogater  (41).   En  Skandale  (26). 

S.     22.  Vildanden  (1). 

M.  23.  Vildanden  (2). 

Ti.  24.  Mephistopheles  (14). 

O.   25.  Declarationen  (56).   Toreadoren  (159). 

To.  26.  Vildanden  (3). 

F.    27.  Mephistopheles  (15). 

L.    28.  Ambrosius  (69). 


MARTS. 
S.       1.  Elverhøi  (215). 

M.     2.  Ulysses  von  Ithacia  (52).   Declarationen  (57). 
Ti.    3.  Vildanden  (4). 
O.     4.  Mephistopheles  (16). 
To.    5.  Surrogater  (42).   En  Skandale  (27). 
F.      6.  Vildanden  (5). 

L.      7.  Rosa  og  Rosita  (82).    Abekatten  (133). 
5.       8.  Hamlet  (44). 
M.     9.  Mephistopheles  (17). 
Ti.  10.  Ambrosius  (70). 
O.    11.  Vildanden  (6). 
To.  12.  Mignon  (50). 
F.    13.  Hamlet  (45). 
L.     14.  Ulysses  von  Ithacia   (53).    Amors  og   Balletmesterens   Luner 

(152). 

I  Møllen  (1).   Napoli  (200). 

Vildanden  (7). 

Tartuffe  (100).    I  Møllen  (2). 

Hamlet  (46). 

Jægerbruden  (150).  (Max:  L.  C.  Tørsleffs  Debut). 

I  Møllen  (3).    Ulysses  von  Ithacia  (54). 

Vildanden  (8). 
22.  Jægerbruden  (151).  (F.  L.  Høedts  Dødsdag). 

M.  23.  Elverhøi  (216). 
Ti.  24.  Vildanden  (9). 
O.   25.  Strandby  Folk  (32). 
To.  26.  Jægerbruden  (152). 


S. 

15, 

M. 

16. 

Ti. 

17. 

O. 

18. 

To, 

.19. 

F. 

20. 

L. 

21. 

S. 

22, 

REPERTOIRET   1884—85  109 

F.    27.  En  Spurv  i  Tranedands  (42), 

L.    28.  Mignon  (51). 

S.     29.  Til  Indtægt  for  Alder domsforsørgelsesf ondet:  Ambrosius  (71) 

M.  30.  Surrogater  (43).    En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet  (93). 

Livjægerne  paa  Amager  (90). 
Ti.  31.  Mephistopheles  (18).  (1.  April:  N.  J.  Simonsen  faar  kgl.  Ud* 

nævnelse). 


APRIL. 

M.     6.  Mephistopheles  (19). 

Ti.     7.  En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet  (94).    En  Skandale  (28). 

O.     8.  Hvor  man  kjeder  sig  (53). 

To.   9.  Rosa  og  Rosita  (83).   Livjægerne  paa  Amager  (91). 

F.    10.  Mephistopheles  (20). 

L.    11.  Et  Dukkehjem  (41). 

S.     12.  Til  Indtægt  for  Fru  Phister  i  Anledning  af  hendes  50?Aars 

Jubilæum:  Henrik  og  Pernille  (152). 

(Arv:  Ludvig  Phister  som  Gæst). 

Musikalsk  Divertissement.    Intermedium  af  Maskeraden. 

Den  forvandlede  Brudgom  (21). 

(Fru   Phister   dekoreres    med    Fortjenst* 
medaillen  i  Guld). 
M.   13.  Ambrosius  (71). 
Ti.  14.  Surrogater    (44).     Den    første    Kjærlighed    (135).     Toreadoren 

(160). 
O.    15.  Elverhøi  (217). 
To.  16.  Hvor  man  kjeder  sig  (54). 
F.    17.  Vildanden  (10). 
L.     18.  Hamlet  (47). 
S.     19.  Elverhøi  (218). 

M.  20.  En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet  (95).   Tartuffe  (101). 
Ti.  21.  Strandby  Folk  (33). 
O.   22.  En  Skandale  (29).   Declarationen  (58). 
To.  23.  Mignon  (52). 
F.    24.  En  Spurv  i  Tranedands  (43). 
L.    25.  Tartuffe  (102).   Festen  i  Albano  (123). 
S.     26.  Fabrikanten  (1). 
M.  27.  Rosa  og  Rosita  (84).    Abekatten  (134). 

(H.  V.  Kaalunds  Dødsdag). 
Ti.  28.  Fabrikanten  (2). 
O.   29.  Mephistopheles  (21). 
To.  30.  Fabrikanten  (3). 


110 


REPERTOIRET   1884—85 


F. 

1. 

L. 

2. 

S. 

3. 

M. 

4. 

Ti. 

5. 

O. 

6. 

To. 

7. 

F. 

8. 

L. 

9. 

S. 

10, 

M. 

11. 

Ti. 

12. 

O. 

13. 

To. 

14. 

MAJ. 

(Azucena:  Frk.  Elisabeth  Dons'  Debut). 
(Panthalis:  Frk.  Skytts  sidste  Optr.). 


(Bogholder  Harald  Andersens  Dødsdag). 


(Kompositioner  af  J.  P. 


F.     15. 

L.  16. 
S.  17. 
M.  18. 
Ti.  19. 
O.  20. 
To.  21. 
F.  22. 
M.  25. 
Ti.  26. 

O.  27. 
To.  28. 
F.    29. 


Troubadouren  (33). 

Mephistopheles  (22). 

Fabrikanten  (4). 

Troubadouren  (34). 

Hamlet  (48). 

Fabrikanten  (5). 

Troubadouren  (35). 

Jægerbruden  (153). 

Fabrikanten  (6). 

Troubadouren  (36). 

Fabrikanten  (7). 

Amphitryon  (44).   Spillemanden  (1). 

Troubadouren  (37). 

Yrsa  (15).    Musikalsk  Divertissement 

E.  Hartmann).  Et  Folkesagn  (2.  Akt.). 

(Ovationer  for  J.  P.  E.  Hartmann  i  An 
ledning  af  hans  80*Aarsdag). 

Amphitryon  (45).     Spillemanden  (2). 

(Natten:  Frk.  Benellis  sidste  Optr.). 

Troubadouren  (38). 

En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet  (96) 

Fabrikanten  (8). 

Troubadouren  (39). 

En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet  (97) 

Op.  Don  Juan  (231). 

Troubadouren  (40). 

Fabrikanten  (9). 

Elverhøi  (219). 


Spillemanden  (3). 


Spillemanden  (4). 


30. 
31. 


Jægerbruden  (154). 
Ambrosius  (72). 
Fabrikanten  (10). 

Troubadouren  (41). 
Fabrikanten  (11). 


(Ernesto  Rossi    optræder  paa   Folketea^ 
tret  —  ialt  tre  Gange). 
(Anna:   Frk.  Julie  Schows  sidste  Optr.). 
(Anna  Rosenkildes  Dødsdag). 
(Auktion  i  Hofteatret  over  dets   Rekvi* 
siter  og  Inventar). 


M.   1.  Juni:  Til  Indtægt  for  Ballettens  Pensionskasse:  Musikalsk  Di* 
vertissement.    Spillemanden  (5). 


Ti.  2.  Juni:  Til  Indtægt  for  Alderdomsforsørgelsesf ondet:    Fabrikan* 
ten  (12). 


SÆSONEN  1884—85  BEGYNDER  111 

O,   3.  Juni:  Afskedsforestilling    for    Fru    Erhard   Hansen:    Drot   og 
Marsk  (22).  (Grev  Jacob:  Erhard  Hansens  sidste 

Optr.). 

30.  Juni  afgik  Skuespiller  Jacques  Wiehe,  Skuespillerinderne  Fru 
Mantzius,  f.  Rosenberg  og  Frk.  Benelli,  Sangerinderne  Fru  Erhard 
Hansen  og  Frk.  Clara  Skyft,  Sangeren  Erhard  Hansen,  Syngesufflø*^ 
rerne  A.  Zinck  og  Haunstrup. 

1.  Juli  ansattes  Økonomiinspektør  Krohn  som  Instruktør  for  Ope* 
råen,  Skuespiller  Johs.  Ring,  Sangerne  Algot  Lange  og  Alexander 
Brandt,  Sangerinden  Frk.  Dons  samt  Syngesuffløse  Frk.  Briinger. 

[Medlemmer  af  Balletten  turnerede  under  Ledelse  af  Solodanser 
Krum  en  Maaned  i  sønderjyske  og  holstenske  Byer;  Starten  fandt 
Sted  i  Kiel  den  6.  Juni. 

Algot  Lange  og  Frk.  Schrøder  koncerterede  i  Juni  i  Provinsbyerne. 

Olaf  Poulsen  spillede  bl.  a.  Harlekin  i  »De  Usynlige«,  Anker  i 
»Soldaterløjer«,  Etatsraaden  i  »En  Skandale«  og  Peter  Ravn  i  »En 
Spurv  i  Tranedans«  paa  Bergens  nationale  Scene;  ved  en  Afskeds?^ 
fest  takkede  han  med  en  versificeret  Skaaltale;  jvfr.  Julekalender 
1886]. 


Inden  man  naaede  frem  til  Sæsonens  kunstneriske  Begiven^ 
heder:  Holbergfesten  og  »Vildanden«s  Opførelse,  gaves  et 
Skuespil  i  én  Akt  af  Holger  Drachmann  »Lykken  i  Årenzano«. 
Det  blev  skrevet  under  Digterens  Ophold  i  Italien,  hvortil  han 
var  rejst  for  at  slippe  fri  for  »Vrøvlet  og  Suppedasen«  i  Kjøben*^ 
havn  og  føle  sig  som  »en  fri  Mand,  en  uafhængig  og  sund 
Kunstner«.  Han  troede  selv  —  desværre  ikke  med  Rette  —  at 
han  nu  beherskede  den  dramatiske  Form,  og  at  Dialogen  stod 
paa  Højde  med  hans  bedste  Prosa:  »Stykket  er  fint,  elskværs 
digt  og  sandt«,  skrev  han  til  sin  Forlægger,  »der  er  Lykke  og 
Solskin  og  Elskværdighed  til  i  Livet,  og  jeg  skal  (Fanden  lyne 
og  tordne  mig)  vise  dem  derhjemme,  at  jeg  ikke  er  rejst  for* 
gæves,  og  at  jeg  har  arbejdet  godt  og  lykkeligt . . .« 

Censor  indstilllede  Stykket  til  Antagelse  med  den  Motive* 
ring,  at  selv  om  Stoffet  ikke  var  nyt,  røbede  Behandlingen  »me^^ 
gen  digterisk  Originalitet  og  Dygtighed«.  Efter  William  Blochs 
Raad  foretog  Drachmann  et  Par  væsentlige  Forandringer,  hvilke 
dog  ikke  fik  nogen  Indflydelse  paa  Resultatet,  thi  »Lykken  i 


112  »LYKKEN  I  ARENZANO« 

Arenzano«  var  et  svagt  Arbejde  i  dramatisk  Henseende,  ikke 
alene  fordi  Personerne  talte  mere  end  de  handlede,  men  fordi 
selve  Idéen  savnede  Konflikt:  En  40*aarig  Ingeniør  (E.  Poul* 
sen)  træffer  under  et  Ophold  i  Italien  sit  Ungdomssværmeri, 
en  Enkefrue  (Fru  Eckardt),  og  finder  alt  det,  han  elskede  hos 
hende,  genfødt  i  Ynde  og  Friskhed  hos  hendes  Datter  (Fru 
Hennings).  Den  unge  Pige  sværmer  for  en  ikke  tilstedeværende 
Modemaler,  men  opgiver  ham  og  tager  Ingeniøren,  medens 
Moderen  gør  gode  Miner  til  et  Spil,  hvori  hun  selv  gerne  vilde 
have  været  den  ene  Parthaver.  Dette  Novellestof  havde  Drach? 
mann  overdrysset  med  lyriske  Pailletter  for  at  dække  Brist  i 
den  dramatiske  Vævning,  men  hverken  han.  Instruktør  Bloch 
eller  de  Spillende  kunde  skjule,  at  Ordene  manglede  scenisk 
Nerve,  og  at  de  bratte  Overgange  i  Følelsen  savnede  Motive* 
ring.  »Lykken  i  Arenzano«  faldt  under  Hyssen  og  opførtes  kun 
fire  Gange.  Da  Stykket  fremkom  faa  Dage  efter  Christians* 
borgs  Brand,  søgte  Digteren  Trøst  i  den  Overbevisning,  at 
Interessen  for  den  lille  Situation,  hvori  der  var  »Duft  af  Blom? 
ster  og  italiensk  Vin«,  blev  kvalt  i  Røgen  fra  Brandtomten.  Det 
eneste,  som  pinte  ham,  skrev  han  til  Hegel,  var  Fornemmelsen 
af,  at  hans  Modstandere  og  Misundere  nu  »naturligvis  gned  sig 
i  Hænderne  og  haanede  ham«.  Saadanne  Følelser  kom  dog  ikke 
offentligt  til  Kende.  — 

Da  200*Aarsdagen  for  Ludvig  Holbergs  Fødsel  nærmede  sig, 
foreslog  Fallesen  Ministeren  at  udvirke  en  Bevilling  paa  95.000 
Kr.  til  seks  Festforestillinger,  hvoraf  de  tre  skulde  gives  uden 
Betaling.  Ugen  tænktes  at  slutte  med  en  Fest  for  2000  Deltagere 
i  selve  Teatret.  Hertil  skulde  indbydes  Kongehuset,  Landets 
højeste  Myndigheder  samt  Mænd  fra  Kunstens,  Literaturens 
og  Videnskabens  Verden,  deriblandt  50  Udlændinge,  for  paa 
den  Maade  at  henlede  de  store  Landes  Opmærksomhed  paa, 
»at  vi  ejer  en  rig  dramatisk  Literatur  og  et  Teater,  der  i  Ræk* 
ken  af  de  europæiske  Scener  indtager  en  langt  større  Plads,  end 
Befolkningens  eller  Landets  Størrelse  lader  forvente«.  Fallesen 
indrømmede,  at  Summen  var  betydelig,  men  han  haabede,  at  alle 
vilde  være  med  til  paa  en  værdig  Maade  at  hædre  Mindet  om 
den  berømte  Personlighed,  som  grundlagde  Skuepladsen,  og 
hvis  »Popularitet  i  alle  Samfundslag  var  uden  Lige«.    Ingen 


HOLBERGFESTEN   OG   FOLKETINGET  113 

kunde  nægte,  at  Holbergs  Betydning  som  national  Digter  og 
hans  Indflydelse  paa  vort  Aandsliv  var  enestaaende. 

Forslaget  blev  trykt  i  Bladene,  men  da  det  skulde  behandles 
i  Rigsdagen,  havde  Scavenius  nedsat  Bevillingskravet  til  75.000 
Kr.  Under  den  tilspidsede  Forfatningskamp  mellem  Højre  og 
Venstre  lod  Forslaget  sig  imidlertid  ikke  gennemføre.  Paa  Fler« 
tallets  Vegne  erklærede  Grev  Holstein?Ledreborg,  at  vor  poli? 
tiske  Tilstand  var  altfor  sørgelig  til  Festudfoldelse  —  det  gik 
simpelthen  ikke  an,  at  lade  Fremmede  faa  Indblik  i  vore  For* 
hold.  Som  Svar  paa  dette  Afslag  havde  Ministeren  kun  et  Smil, 
og  det  nyttede  ikke,  at  Mindretallets  Ordfører,  General  Thom* 
sen,  hævdede,  at  de  nationale  Minder  dog  burde  være  hævet 
over  at  skille  Danske  politisk.  Jo  mindre  vi  ved  ydre  Magt 
var  i  Stand  til  at  sikre  vor  Stilling,  desto  mere  burde  vi  i  aande? 
lig  Henseende  vise  Udlandet,  at  vi  var  et  levedygtigt  Folk. 
Verden  burde  vide,  at  den  dramatiske  Kunst  stod  højt  hos  os, 
og  at  vi  ejede  en  dansk  Moliére.  Hvis  Venstre  virkelig  fryg? 
tede,  at  Fremmedes  hastige  Indblik  i  vor  Politik  vilde  skade  os, 
saa  kunde  vi  jo  lade  være  at  holde  Møder  i  Rigsdagen  de  Par 
Dage,  Festen  varede.  Den  sunde  Fornuft  i  dette  Ræsonnement 
stillede  yderligere  Flertallets  Motivering  for  Afslaget  i  komisk 
Belysning,  og  Dr.  Winther  fandt  da  paa  at  drage  Holbergs 
spartanske  Levevis  ind  i  Debatten  som  Modsætning  til  en  paa* 
tænkt  Festmiddag  å  25  Kr.  pr.  Kuvert.  Den  vilde,  efter  Talerens 
Mening,  mere  være  egnet  til  at  berømme  »Teaterchefens  Evne 
til  at  holde  Taler  paa  fremmede  Sprog  end  til  at  forherlige  Hol* 
bergs  Minde«.  Ved  Afstemningen  faldt  Forslaget  med  20  mod 
63  St. 
Fallesen  var  nu  henvist  til  at  gennemføre  Festen  paa  den  bil* 
ligste  Maade.  Man  maatte  nøjes  med  fire  Forestillinger,  som 
dog  udstyredes  med  Kantate,  Forspil  eller  for  Lejligheden 
skrevet  Musik.  Det  store  Forarbejde  hæmmedes  i  væsentlig 
Grad  af  William  Blochs  alvorlige  Sygdom.  Olaf  Poulsen  over? 
tog  efter  Blochs  Arrangement  Ledelsen  af  Prøverne  paa  »Den 
politiske  Kandestøber«  og  »Maskeraden«,  medens  H.  P.  Holst 
varetog  »Den  Stundesløse«,  og  Fallesen  selv  beskæftigede  sig 
med  »Ulysses  v.  Ithacia«.  Der  holdtes  Prøver  baade  om  Søn* 
dagen  og  om  Natten,  og  til   Generalprøverne  havde  c.  5500 

R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.    IV.  8 


114  DRACHMANN  OM  HOLBERG 

Skoleelever  gratis  Adgang;  deraf  var  de  c.  4000  fra  Almue? 
skolerne,  hvis  Direktør  I.  A.  C.  Holbech  takkede  rørt;  han  var 
overbevist  om,  »at  efter  mange  Aar  vilde  mangt  et  Barn,  der 
da  er  vokset  op  til  Fader  eller  Moder,  med  ublandet  Glæde 
mindes  Besøget  i  det  kgl.  Theater«. 

Efter  Blochs  Opfordring  havde  Holger  Drachmann  i  Tarvis 
(Østrig)  skrevet  Kantaten.  Fallesen  sendte  den  imidlertid  til# 
bage  med  Ønsket  om  skarpere  Logik  og  »lysende  Klarhed«. 
Ved  en  Fest  for  Holberg  gjaldt  det  først  og  fremmest  om,  at 
den  jævne  Tilskuer  kunde  fatte  det  Sagte  og  »ikke  sad  maa^ 
bende  og  hørte  paa  Noget,  der  for  hans  Øre  kun  lød  som 
KlingsKlang«.  Drachmann  tog  straks  fat  paa  Omarbejdelsen, 
men  skrev  til  Bloch,  at  det  var  vanskeligt  for  en  Lyriker  at 
forme  en  helt  dybt  følt  Panegyrik  over  den  store  Satyrikus: 
»Jeg  elsker  Holberg,  men  jeg  »ærer«  ham  dog  maaske  mere, 
end  jeg  elsker  ham,  forsaavidt  som  jeg  ikke  netop  ser  paa  de 
allerfriskeste  Udslag  af  hans  Ungdomsgenius.  At  fastholde 
denne  udelukkende,  det  gaar  jo  ikke  an  ved  en  »Jubelfest«,  hvor 
det  gælder  om  Oversigten  over  hele  hans  Liv  og  Virken.  I  et 
muntert  Lag  derhjemme,  inter  poculas,  vilde  jeg  maaske  aller« 
bedst  kunne  hædre  den  store  Gamle  ved  en  Improvisation,  en 
rimet  Skaaltale  eller  sligt,  hvor  jeg  helt  kunde  slaa  mig  løs  og 
give  »Stemningen«  i  Vold  uden  at  tænke  altfor  meget  paa  De* 
taillen,  paa  de  prøvende  eller  onde  Øjne,  der  skulde  sigte  Ver? 
sene.  Hvis  Holberg  havde  været  en  lille  Smule  mere  moderne 
—  eller  helt  middelalderlig,  eller  hvis  han  som  sin  store  Jævn* 
byrdige  Moliére  havde  haft  én  Streng  til  —  den  kvindelige 
nemlig  —  paa  sin  Lyra,  saa  havde  det  ligget  lettere  for  mig. 
Nu  vil  der  gerne  —  imod  min  Vilje  —  falde  ligesom  lidt  Slør 
over  min  Begejstring  for  ham,  og  det  er  maaske  dette,  der  i 
sidste  Instans  har  gjort  min  Kantate  Skade.  Jeg  tænkte  mig 
straks:  Nej,  lad  heller  Schandorph  gøre  det  — ,  men  paa  den 
anden  Side:  Holberg  skal  behandles  fint,  han  skal  kærtegnes 
af  Muser  og  Gratier,  og  det  ligger  nu  en  Gang  ikke  for  Schan? 
dorph«. 

Da  Tæppet  den  første  Festaften  rullede  langsomt  op  for 
Kongehuset  og  et  festklædt  Publikum,  var  Personalet  samlet 
omkring  Bissens  Holberg*Statue,  som  siden  blev  rejst  i  Sorø. 


LUDVIG  PHISTER  GENOPTRÆDER  115 

Johan  Svendsen  havde  skrevet  Musikken  til  Drachmanns  Kan* 
tate,  hvis  Soloer  blev  foredraget  af  Kammersanger  Simonsen. 
Da  Koret  sluttede,  nærmede  »første  Karakterskuespiller«  Emil 
Poulsen  sig  Statuen  og  priste  Holberg  som 

»den  største  Læge  blandt   de  Lærdes  Skarer, 
der   Danmarks   Kyst  med   Snillets   Skib   befarer 
og  spreder  Aand  og  Vid  fra  Havn  til  Havn: 
Han  kom  med  Raad  mod  Mørketidens  Marer, 
med  Kunst,  hvis  Kraft  den  Dag  i  Dag  vedvarer  — 
og  Ludvig  Holberg  er  den  Læges  Navn!« 

Saa  kom  det  store  Øjeblik,  da  »den  ældre  HolbergsFremstiller«, 
Professor  Phister,  ærbødig  traadte  frem  og  bevæget,  men  fuldt 
behersket  og  med  gennemsigtig  Klarhed  sagde  nogle  fyndige 
Vers,  hvoraf  de  sidste  lød: 

»I  ham  en  Tid  sig  spejled,  han  mestrede  dens  Aand, 
han  skrev  sit  Folks  Historie  med  myndig  Digterhaand, 
Og  har  ej  »Elskov«  gæsted  den  ensomt*stille  Mand, 
i  Kærlighed  han  leved  til  Folk  og  Sprog  og  Land! 

Saaledes  for  os  Gamle  vor  store  Mester  staar, 
han  hører  til  de  »Støtter«,  der  trodser  Støvets  Aar; 
han  staar,  om  saa  hans  Støtte  paa  Pladsen  sank  i  Grus, 
om  saa  man  vendte  Mølle  med  Holbergs  gamle  »Hus«. 

Det  gærer  dybt  i  Slægten;  om  Gæringen  er  sund, 
det  skal  vor  Ungdom  vise,  med  Haand  saavel  som  Mund. 
Lad  Kunstens  Former  skifte,  som  evig  det  er  skeet: 
Af  Kunsten  kræves  evigt  for  Storhed  Pietet!« 

Alene  Synet  af  den  berømte  Kunstner,  som  for  elleve  Aar  si# 
den  trak  sig  tilbage,  fremkaldte  et  øredøvende  Bifald,  og  da  han 
sluttede,  vilde  Hyldesten  næsten  ikke  tage  nogen  Ende,  Paa 
denne  Baggrund  var  det  ikke  let  for  »den  yngre  Holberg#Frem? 
stiller«,  Olaf  Poulsen,  at  tolke  Øjeblikkets  Tak  til  Mesteren 
som  Ungdommens  Digter.  Han  valgte  en  kammeratlig  Tone, 
der  vel  var  karakteristisk,  men  en  grel  Modsætning  til  den 
dybe  Pietetsfølelse,  som  Phister  lagde  i  sin  Hyldest. 

»Den  Stundesløse«  var  ikke  opført  siden  1872.  Det  var  lyk? 
kedes  Fallesen  at  bevæge  Phister  til  endnu  én  Gang  at  spille 
sin  gamle  Glansrolle  Oldfux.    »Tag  det  unge,  glade  Sindelag 


116       FØRSTE  HOLBERG^AFTEN:    »DEN  STUNDESLØSE« 

frem,  der  sikkert  har  gemt  sig  et  Sted  i  Deres  Hjerte«,  havde 
han  skrevet  til  ham,  »saa  skal  De  se,  hvor  Kræfterne  kommer 
af  sig  selv«,  Saaledes  gik  det  i  Aftenens  Løb.  Alderdommen 
hvilede  let  gennemsigtig  som  et  Slør  over  den  77?aarige  Kunst* 
ner,  men  Rollens  indre  Liv  beherskede  han  som  i  de  unge  Dage. 
Ingen  Usikkerhed  kunde  mærkes.  Tungefærdigheden  var  den 
samme  som  før,  og  Lunet  i  de  forskellige  Skikkelser,  Oldfux 
paatager  sig,  ikke  ringere.  Unge,  der  ikke  tidligere  havde  set 
ham,  beundrede  især  Opfindsomheden  og  Replikkens  skolede 
Finhed.  Publikums  Henrykkelse  kendte  ingen  Grænser.  Man 
forsøgte  en  Fremkaldelse  efter  Tyskerens  storkomiske  Scene, 
men  Traditionen  tro  efterkom  Phister  ikke  Opfordringen.  Den 
første  HolbergsAften  blev  en  Mindernes  Fest,  en  bølgende 
Tak  til  den  geniale  Skuespiller,  for  hvad  han  siden  sin  Debut  i 
1825  havde  betydet  for  Holberg.  Og  som  ofte  før  kastede  hans 
Berømmelse  Glans  over  hans  Hustru,  der  til  Fødselsdagsfesten 
trods  sine  67  Aar  atter  havde  iført  sig  Pernilles  Dragt  og  med 
alle  sine  ejendommelige  Taletoner  i  Behold  agerede  ligesaa 
fripostigt  som  i  Ungdomstiden,  da  H.  C.  Andersen  skrev  til 
hende: 

»Et  lille  Vers  jeg  gerne  sige  vilde, 
Men  De  maa  love  mig,  bliv  ikke  rød: 
Hvis  Holberg  havde  set  Dem  som  Pernille, 
Han  var  bestemt   som   Pebersvend   ei   død!« 

Tilsidst  blev  Ægteparret  fremkaldt  under  en  Begejstring, 
som  er  sjelden  i  Danmark.  Karl  Mantzius  gjorde  Teatret  den 
Tjeneste  mod  sin  Vilje  at  spille  Vielgeschrey,  da  ingen  anden 
vilde  paatage  sig  Rollen.  Han  havde  nedlagt  et  stort  Arbejde 
i  den,  men  var  knastør.  Det  samme  ufestlige  Præg  havde  Frk. 
Nielsen  som  Magdelone,  i  hvilken  Rolle  alle  HolbergÆlskere 
savnede  Fru  Sødring.  Olaf  Poulsen  var  morsom  som  Per  Erik* 
sen,  men  ude  over  Naturens  Maal  og  Maade.  Da  Tæppet  var 
faldet,  udbragte  Christian  Richardt  et  Leve  for  Holbergs  Minde, 
og  derefter  strømmede  Publikum  ud  i  den  vaade  Aften  for  at 
overvære  Studenternes  og  Kunstnernes  Fakkeltog  til  Mesterens 
laurbærsmykkede  Statue.  Paa  Teatrets  Tag  flammede  Ilden  i 
Skaalene,  og  fra  Loggiaen,  hvor  Personalet  samledes,  kastede 


CHR.  RICHARDTS  TALE  FOR  HOLBERG  117 

elektriske  Blus  deres  Lys  ud  over  Torvet,  hvis  Gaslygter  var 
omdannet  til  Fakler.  Da  Studentertoget  havde  grupperet  sig, 
sang  man  nogle  Vers  af  Fierman  Trier,  og  derefter  talte  Chri* 
stian  Richardt  fra  en  lav  Tribune  paa  Opgangen  til  Teatret. 
Først  raabte  han,  om  man  kunde  høre  ham,  og  da  et  tusind? 
stemmigt  »Ja«  havde  runget  over  Pladsen,  hævede  han  Flaanden 
mod  Statuen  og  sagde,  »at  Holberg  sad  her  som  en  Vogter 
udenfor  sit  Fius,  som  en  Portner,  der  havde  lukket  Dørene  op 
mellem  Danmark  og  Europa,  lukket  op  for  nye  Synspunkter  og 
aabnet  sine  Landsmænds  Øjne  for  deres  Svagheder,  lukket  op 
for  nye  Muligheder  i  vort  Modersmaal  og  dermed  for  hele  den 
nyere  Digtekunst.  Og  han  havde  lukket  i  for  al  den  Tørhed, 
Træghed  og  Naragtighed,  der  klæbede  ved  Paryktidens  Men? 
nesker.  For  Fiolbergs  Aasyn  er  det  ikke  let  at  tale.  Thi  vel  er 
Studenterne  og  Kunstnerne  ansete  for  kritiske  Folk,  men  Fiol* 
berg  er  dog  deres  Overmand.  Og  det  er  mig  nu,  som  om  jeg 
ser  hans  fine  Smil  og  hører  hans  sarkastiske  Stemme  spørge: 
Flvad  kommer  I  saaledes  til  mig  for?  Er  det  for  de  tomme 
Løjers  Skyld?  Eller  er  det  for  at  bringe  mig  en  let  glemt  Fiil* 
sen,  som  Morgendagens  Lune  skyller  bort?  Nej!  Saaledes 
kommer  vi  ikke  for  at  hilse  ham.  Vi  kommer  for  at  hilse  ham 
som  sin  Tids  største  og  bedste  Mand,  som  den  Forfatter,  der 
har  været  mere  for  vort  Folk  end  nogen  anden.  Og  gid  vi,  naar 
vi  nu  kaster  Faklerne  paa  Baal,  kunde  brænde  al  Tvedragten 
bort,  saa  at  alles  Hjerter  i  Enighed  kunde  banke  for  Fædreian* 
dets  Vel  med  samme  fyndige  Kærlighed  som  Holbergs.  Hans 
Minde  leve  iblandt  os!«  Fanfare  fra  Togets  Musikkorps  og  et 
øredøvende  Hurra  rungede  over  Torvet.  Saa  kastedes  Faklerne 
i  Baal,  og  hermed  sluttede  Festen.  — 

Den  næste  Aften  bestod  Programmet  af  Einar  Christiansens 
anonyme  Forspil  »En  Audiens  paa  Slottet  i  1747«  samt  »Den 
politiske  Kandestøber«.  Aaret  forud  havde  Fallesen  med  Mini* 
steriets  Tilladelse  indbudt  til  en  offentlig  dansk^norsk  Konkur* 
rence  om  et  Festspil.  Foruden  Honoraret  vilde  Stykket  blive 
belønnet  med  en  Præmie  paa  1000  Kr.  Der  indkom  syv  danske 
Forsøg,  som  Komitéen,  hvori  Brødrene  Poulsen  sad,  alle  kas* 
serede.  Udenfor  Konkurrencen  indsendte  Einar  Christiansen 
anonymt  et  Forspil,  om  hvilket  Erik  Bøgh  skrev,  at  det  nok 


118       ANDEN  HOLBERG^AFTEN:  »KANDESTØBEREN« 

kunde  opføres  i  en  »snæver  Vending«.  Senere  erklærede  han, 
at  han  vilde  have  foretrukket  »En  Aften  paa  Holbergs  Tid«  af 
Christopher  Boeck,  der  imidlertid  ogsaa  indsendte  sit  Arbejde 
efter  den  fastsatte  Tidsfrist. 

»En  Audiens  paa  Slottet  i  1747«  var  behændigt  stillet  op, 
men  Handlingen  forekom  saare  uhistorisk:  Dronning  Louise 
(Fru  Eckardt)  er  skinsyg  paa  sin  Gemal  Kong  Frederik  den 
Femte  (E.  Poulsen),  fordi  han  sværmer  for  en  italiensk  Sanger? 
inde.  Dronningen  spiller  derfor  med  den  gamle  Baron  Holberg 
(O.  Poulsen)  en  lille  Kærlighedsintrige,  som  baade  vækker 
Majestætens  Jalousi  og  skaffer  de  danske  Skuespillere  hans 
Bevaagenhed.  Det  hjalp  denne  utænkelige  Situation,  at  Konge? 
parret  blev  fremstillet  som  en  elegant  Illustration  til  C.  D. 
Biehls  Breve.  Olaf  Poulsen  havde  maskeret  sig  efter  Roslins 
HolbergsPortræt,  men  hans  Tale  harmonerede  ikke  med  de 
nedarvede  Forestillinger  om  Holbergs  Væsen.  Forspillet  for? 
herligede  overhovedet  ikke  Komediernes  Fader,  som  optraadte 
langt  mere  underdanig  end  klog  og  vittig.  Efter  tretten  Op? 
førelser  forsvandt  det  lille  Lejlighedsstykke  i  Arkivet. 

Medens  Phister  havde  forlangt  de  gamle  Dragter  til  »Den 
Stundesløse«,  gaves  »Den  politiske  Kandestøber«  i  nye  Ko? 
stumer,  hvis  historiske  Korrekthed  skyldtes  Bernhard  Olsen. 
Rollebesætningen  var  ændret  siden  den  sidste  Opførelse  i  1876. 
Emil  Poulsen  havde  vovet  sig  i  Lag  med  Mester  Herman,  men 
her  kom  selv  han  for  langt  bort  fra  sine  Evner.  Autodidaktens 
Vigtighed  fik  han  frem,  men  ikke  den  godmodige  Haandvær? 
ker.  Han  kedede  og  tabte  under  Mester  Hermans  forknytte 
Sindstilstand  i  sidste  Akt  Herredømmet  over  Figuren.  Fejl? 
grebet  illustrerede  Nationalscenens  Mangel  paa  borgerlige 
Skuespillere  som  Folketeatrets  Harald  Kolling  eller  Dagmar? 
teatrets  Sophus  Neumann,  og  Savnet  kunde  være  blevet 
skæbnesvangert  for  Forestillingen,  hvis  ikke  Olaf  Poulsen  i 
Kandestøberdrengens  Rolle  atter  havde  straalet  som  et  fuld? 
modent,  saftigt  Æble.  Kendt  fra  tidligere  Opførelser  var  ogsaa 
Fru  Phister,  hvis  Spil  som  Geske  manglede  en  Overgang  fra 
den  fornuftige  Kandestøbermadam  til  den  næsten  idiotiske 
Borgmesterfrue.  Karl  Mantzius  var  skarp  og  vittig  som  Frands 
Knivsmed,  og  Kendere  beundrede  Waldemar  KoUings  Rosen? 


TREDIE  HOLBERG==AFTEN:  »MASKERADEN«  H9 

kildesStudie  som  Sivert  Posekiger.  »Den  politiske  Kandestøber« 
gaves  syv  Gange  og  naaede  dermed  sin  164.  Opførelse.  Ved  den 
næste  Genoptagelse  i  1887  overlod  Emil  Poulsen  Mester  Her? 
mans  Rolle  til  Schram.  — 

Paa  den  tredie  Festaften  gaves  »Maskeraden«  (Mascarade), 
hvortil  Fr.  Rung  havde  komponeret  et  Forspil,  en  Menuet. 
Siden  den  sidste  Opførelse  i  1876  var  Komedien  scenisk  for* 
vandiet:  De  nye  Dekorationer  anskueliggjorde  langt  bedre 
Handlingen,  og  Kostumerne  hørte  nu  hjemme  i  Aarene  om* 
kring  Stykkets  Tilblivelsestid  og  ikke,  som  tidligere,  i  Christian 
den  Syvendes  Dage.  Det  koloristiske  i  en  holbergsk  Gade 
betonedes  langt  stærkere  end  før;  de  enkelte  Optrin  blev  til 
poetiske  Billeder,  og  Opfindsomheden  støttede  Holbergs 
Naturlighed,  for  Eks.  naar  en  Alkove  med  Glasdøre  anbragtes 
i  Stuen,  hvorved  Jeronimus'  Opdagelse  af  Henriks  og  Sønnens 
Nattesvir  blev  langt  mere  forstaaelig.  Rollebesætningen  var 
kendt.  Emil  Poulsen  havde  atter  overtaget  sin  Ungdoms  Le* 
ander,  hvis  Replikker  han  forlenede  med  Glød;  Sammenspillet 
mellem  ham  og  Fru  Hennings  (Leonore)  bragte  erotisk  Liv  i 
de  stive  Ord,  hvad  de  ikke  har  fra  Holbergs  Haand.  Saare 
smukt  var  dette  Elskerpar  i  de  prægtige  Silke*  og  Brokade* 
klæder,  hvis  Farver  var  afstemt  med  gamle  Akvarellers  Klar* 
hed.  Olaf  Poulsen  boltrede  sig  atter  som  Henrik,  og  hans 
Komik  havde  større  Gratie  i  denne  Komedie  end  i  »Den  po* 
litiske  Kandestøber«;  vidunderlig  komisk  var  navnlig  hans 
mimrende  Rabbi.  Den  forlystelsessyge  Magdelone  var  en  af 
Fru  Phisters  bedste  Skikkelser,  derimod  havde  Schram  faaet 
galt  fat  paa  Jeronimus,  som  blev  til  en  skurkagtig  Operafigur. 
Olaf  Poulsen  havde  sat  Intermediet  festligt  i  Scene;  hele  Bal* 
letten  medvirkede,  og  »Hanedansen«  gjorde  stormende  Lykke. 
Blandt  de  mange  morsomme  Masker  fremhævedes  især  Hans 
Beck  (Kolumbine)  og  W.  Price  (Jøden);  man  havde  udeladt  den 
gamle  Tradition,  som  lod  Jøden  blive  udenfor  Tæppet  ved 
Aktens  Slutning.  Ægte  holbergsk  Lystighed  hvilede  over  det 
brogede  Billede  og,  skrev  P.  Hansen,  »meddelte  sig  fra  Balsalen, 
hvor  man  næsten  syntes  at  kunne  se  Varmen  stige  mod  Loftet, 
ud  til  de  af  Danserytmerne  elektricerede  Tilskuere«.  »Maske* 
raden«  opførtes  otte  Gange  i  Sæsonens  Løb  og  holdtes  i  de 


120 


FJERDE  HOLBERG.AFTEN:  »ULYSSES« 


kommende  Aar  nu  og  da  paa  Repertoiret;  ialt  spillede  Olaf 
Poulsen  denne  Henrik  43  Gange,  senest  1897,  — 

Efter  N.  W.  Gades  bombastiske  »Introduzione  marziale« 
sluttede  Festaftenerne  i  den  store  Lystigheds  Tegn  med  »Ulys: 
ses  von  Ithacia«,  som  blev  Jubeldagenes  eneste  relativt  nye 
Forestilling,  idet  Komedien  ikke  var  spillet  siden  1835.   Skønt 


Olat  Poulsen  som  Chilian. 

(P.  S.  Krøyer) 

Publikum  ikke  kendte  de  »Flaupt*  und  Staatsactionen«.  der 
dannede  Baggrunden  for  Holbergs  Parodi,  lykkedes  dette  lite# 
raturs  og  teaterhistoriske  Eksperiment,  dels  fordi  Satire  over 
Affektation  og  Hulhed  altid  er  aktuel,  og  dels  fordi  Udstyr  og 
Spil  var  saare  komisk  i  sig  selv.  Prosceniet  bestod  af  Søjler, 
Draperier  og  Guirlander  omkring  Aarstallene  1684—1884,  og 
bag  dette,  som  gjorde  Scenen  meget  mindre,  udspilledes  Hånd? 
lingen  i  de  latterligste  Lilleputdekorationer  med  Legetøj str ær 
og  Mindelser  —  midt  i  Troja  —  om  kjøbenhavnske  Kirker  og 


»ULYSSES  VON  ITHACIA«  121 

Taarne.  Prologens  himmelske  Ekvipage  og  en  gylden  Læne? 
stol,  som  skød  op  af  Gulvet,  hver  Gang  en  af  Heltene  skulde 
sove,  var  oplivende  Enkeltheder,  og  Dragterne  fra  de  forskel? 
ligste  Tidsaldre  gjorde  i  deres  forgyldte  Elendighed  Indtryk 
af  at  tilhøre  en  sammenløbet  Aktørbande  fra  Holbergs  Dage. 
I  disse  Omgivelser  skabte  Olaf  Poulsen  uden  Forbilleder  et  af 
sine  holbergske  Mesterværker,  Chilian.  Han  bar  et  gammelt 
Arleqvinskostume  med  Pludderbukser,  i  hvis  Lommer  Hæn? 
derne  sad  plantede,  hvis  de  da  ikke  favnede  en  Familieparaply 
eller  en  Gadefejekost.  Saaledes  udstyret  spankulerede  han  ved 
Siden  af  Handlingen  og  belyste  den  kritisk  med  sine  jordbundne 
Ræsonnementer.  De  tidligere  Festafteners  sprælske  Henrik 
var  forsvundet  og  en  træg  Klown  traadt  i  Stedet,  som  med  de 
morsomste  Betoninger  udformede  hver  Enkelthed  i  den  ens* 
artede  Rolle  til  aandfuld  Parodi.  »Alene  hans  Kamp  med  Mar* 
colfus  var  et  travesteret  Heltedigt«,  skrev  Edv.  Brandes.  An= 
sigtet  glinsede  svedent*polisk;  han  virkede  baade  doven  og 
selvsikker,  en  dansk  Sancho  Pansa  med  lavsindet,  sund  For? 
nuft. 

Olaf  Poulsen  var  dog  ikke  ene  om  at  skabe  denne  Parodi? 
komedie  en  Renæssance;  ogsaa  Jerndorff  gav  som  Paris  en  af 
sine  bedste  Skikkelser,  en  latterlig  Hyrdeprins  med  spæd  Tale 
og  sirlige  Bevægelser,  den  pudsigste  Modsætning  til  alt  klassisk? 
virilt  Skønhedsbegreb.  Emil  Poulsens  Trojaner  var  en  durk? 
dreven  tør?komisk  Jyde,  men  Schram  savnede  som  Ulysses  en 
Baggrund  for  sin  Parodi  og  var  ikke  morsom,  men  kun  et 
skikkeligt  Pjok  udstafferet  med  overdrevent  Flitterstads.  Man 
burde  have  forsøgt  Zangenberg  i  denne  Rolle  og  ladet  ham 
parodiere  sig  selv  med  den  urokkelige  Alvor,  der  overalt  præ? 
gede  Spillet,  og  Resultatet  vilde  uden  Tvivl  være  blevet  ligesaa 
festligt,  som  den  Anvendelse  blev,  man  gjorde  af  Sangerne 
Foss  og  Brandt:  Den  første  hørte  som  en  ithaciansk  Ridder 
fuldkommen  hjemme  i  Datidens  tyske  Trupper,  og  den  anden 
virkede  uhyre  komisk  i  Holophernes'  Rolle  ved  sin  eventyrlige 
Længde  og  sit  fynske  Maal,  som  flere  Anmeldere  troede  var 
langelandsk.  Blandt  Damerne  var  Fru  Hilmer  (Helene)  og  Fru 
Phister  (Dronning  Dido)  bedst  i  Stilen;  den  første  mindede  om 
et  Paaskelam  og  var  nøjagtig  samstemt  med  Jerndorffs  Hyrde? 


122  OMKRING  HOLBERGFESTEN 

prins,  saaledes  at  der  blev  Metode  i  Parodien,  og  naar  Fru 
Phister  hævede  sit  jordbundne  Væsen  op  i  Retning  af  Madame 
Ristoris  Tragediespil,  fremkom  en  storkomisk  Virkning. 

Opførelsen  af  »Ulysses  von  Ithacia«  blev  HolbergsFestens 
Kulmination,  og  Fallesen  og  Krohn  høstede  megen  Ros  for 
Iscenesættelsen,  der  udførtes  efter  Blochs  skriftlige  Anvisnin? 
ger.  En  af  det  unge  Frisinds  Repræsentanter,  Axel  Henriques, 
paatalte  dog,  at  Chefen  havde  fjernet  adskillige  af  Holbergs 
Drøjheder,  og  da  P.  Hansen  i  et  Svar  kaldte  det  »en  affektert 
Pietet  at  stylte  sig  op  til  Forargelse«  af  den  Grund,  henviste 
Henriques  til  Holbergs  Ord  i  Epistel  249,  hvor  han  protesterer 
mod  at  stryge  »de  fri  Expressioner«  i  Komedierne,  da  disse 
derved  mister  »meget  af  deres  Naivitet«.  Til  dem,  der  ikke  tør 
nævne  Tingene  ved  deres  rette  Navn,  siger  Holberg:  »En 
saadan  Affectation  er  lige  saa  lidet  Beviis  paa  Kydskhed,  som 
sammenfoldede  Hænder  og  nedslaget  Hoved  paa  Gudsfrygt«. 
Hertil  vidste  P.  Hansen  intet  at  svare. 

»Ulysses  von  Ithacia«  blev  den  Festforestilling,  hvis  Rolle* 
besætning  holdt  sig  længst  ned  i  Tiden.  Ganske  vist  gaves 
Komedien  kun  22  Gange  i  sin  Helhed,  men  fra  1886  til  Olaf 
Poulsens  Afsked  i  1917  opførtes  Prologen,  1.  og  2.  Akt  21 
Gange,  saaledes  at  han  ialt  udførte  Chilian  43  Gange.  Ved 
Teatrets  næste  Holbergfest  i  1922,  200*Aaret  for  Skuepladsens 
Oprettelse,  var  Jerndorff  og  Fru  Hennings  (som  Gæst)  ene 
tilbage  af  alle  de  Skuespillere,  der  medvirkede  i  Jubelfesten 
1884. 

Trods  »Visnepolitiken«  i  Folketinget  lykkedes  det  altsaa 
Fallesen  at  gennemføre  en  kunstnerisk  Fest,  der  var  alt  andet 
end  vissen.  Programvalget  havde  vundet  Anerkendelse  fra 
alle  Sider:  Først  en  fremragende  Karakterkomedie,  som  dansk 
.Skuespillerkunsts  Doyen  yderligere  forherligede,  saa  en  genial 
Samfundssatire,  der  afløstes  af  et  poetisk  Tidsbillede,  og  ende* 
lig  en  literær  Parodi  af  næsten  operetteagtig  Karakter.  Det 
førstegrads  Kommandørkors,  Kongen  sendte  Fallesen,  var  lige* 
saa  fortjent  som  Phisters  Guldmedaille  og  Olaf  Poulsens 
Ridderkors.  Trods  Mangelen  af  en  født  Jeronimus  kunde  den 
danske  Nationalscene  spille  Holberg  bedre  end  noget  andet 
Teater  i  Norden,  og  den  ejede  i  Olaf  Poulsen  en  frodig  Mester, 


HOLBERG  PAA  PRIVATSCENERNE  123 

der  i  sin  Kunst  baade  respekterede  det  nedarvede  og  øste  af 
eget  Liv,  og  som  endnu  ung  kunde  bære  Komedierne  til  Frem= 
tiden.  Indtægten  var  de  fire  første  Aftener:  6185  Kr.  +  5210 
Kr.  +  5031  Kr.  +  5903  Kr.,  ialt  22,329  Kr.  Men  desværre  faldt 
Interessen  altfor  hurtigt. 

Ogsaa  udenfor  Teatret  prægede  Jubelfesten  Byen.  Den  3. 
Decbr.  var  Flaget  hejst  paa  alle  offentlige  og  mange  private 
Bygninger,  Skolebørnene  havde  fri,  og  Højesteret  holdt  ikke 
Møde.  Marmortavlen  i  Fiolstræde,  som  angiver  Holbergs 
Bolig,  var  smykket,  og  til  Festen  paa  Universitetet,  hvor  Fro? 
fessor  Dr.  Edv.  Holm  talte,  havde  Christian  Richardt  skrevet 
en  Kantate,  hvis  Musik  skyldtes  I.  P.  E.  Hartmann  og  Otto 
Malling.  I  andre  Forsamlinger  forklarede  Pastor  Hostrup  og 
Dr.  Georg  Brandes  Holbergs  Betydning,  og  mange  Dilettanter 
opførte  hans  Komedier.  Officersforeningen  gav  saaledes 
»Mester  Geert  Westphaler«,  Studenterforeningen  veg  ikke  til= 
bage  for  hele  tre  Fester  og  opførte  bl.  a.  »Kilderejsen«,  og  Stu* 
dentersamfundet  vovede  endog  —  bistaaet  af  Dr.  Edv.  Brandes 
—  at  gennemføre  en  teaterhistorisk  Aften  med  de  førsholberg^: 
ske  Skuespil  »Karrig  Niding«  og  »Grevens  og  Friherrens 
Komedie«  paa  Programmet.  Forestillingen  sluttede  med 
»Sganarels  Rejse  til  det  filosofiske  Land«,  der  ikke  var  opført 
siden  1846.  Blandt  de  Mærker,  Dagen  satte  i  Musikken  og 
Literaturen,  var  først  og  fremmest  »Jubeludgaven«  af  Kome# 
dierne,  som  indtil  den  3.  Decbr.  havde  samlet  3185  Subskribent 
ter,  hvoraf  2040  var  danske,  765  norske  og  380  svenske.  Privat* 
scenerne  gennemførte  hver  sin  Mindeforestilling,  men  Frem* 
stillingen  savnede  den  Kunnen  og  Stil,  der  hæver  Holbergs 
Komedier  fra  Farcer  til  Kulturbilleder.  Bedst  klarede  Folke* 
teatret  sig,  fordi  det  ejede  en  gammel  Akademikus  fra  National* 
scenen  i  Otto  Zinck;  han  bød  paa  en  ærefuld  literaturhistorisk 
Aften  bestaaende  af  en  Schandorph'sk  Prolog,  Plautus'  »Spø* 
gelset«  (Mostellaria),  Moliéres  »Den  indbildt  Syge«  og  »Jule* 
stuen«.  Casino  gav  »Holberg'ske  Tableauer«  ved  Hans  Tegner 
og  Axel  Grandjean,  »Et  Solglimt«  af  Nordahl  Rolfsen,  »Kilde* 
rejsen«  samt  en  Apoteose,  medens  Dagmarteatret  nøjedes  med 
»Didrich  Menschenskræk«  omgivet  af  Rostgaards  Prolog  fra 
1722  og  holbergske  Sange  ved  Fru  Oda  Nielsen  (tidl.  Petersen) 


124  HOLBERG  I  UDLANDET 

samt  et  ret  vidløst  Lejlighedsstykke  af  Erik  Bøgh  »Besøg  hos 
Efterkommerne«,  der  gik  ud  paa  at  vise,  at  Holbergs  Typer 
endnu  Anno  1884  fandtes  i  Kjøbenhavn.  Henne  i  Ny  Adelgade, 
hvor  »Grønnegadeteatret«  havde  ligget,  var  Nr.  8  illumineret, 
og  i  et  Vindu  læstes  i  Transparent  bag  Mesterens  blomster? 
smykkede  Buste: 

Her  var  Holbergs  første  Teater  1722 — 1728. 
Ude  i  Provinsbyerne  højtideligholdtes  Dagen  af  Latin? 
skolerne,  særlig  festligt  af  Sorø  Akademi,  hvis  Elever  spillede 
»Jean  de  France«;  Tersløsegaard  var  illumineret,  og  de  rejsende 
Selskaber  satte  en  holbergsk  Komedie  paa  Programmet.  »Bor? 
gerforeningen«  i  Flensborg  havde  ogsaa  sin  Holberg?Aften,  og 
i  Hamborg  mindedes  han  af  derboende  Danske.  Medens  den 
senere  norske  Konsul,  Publicisten  H.  L.  Brækstad  i  et  Brev  fra 
London  til  Fallesen  beklagede,  at  Holberg  var  »aldeles  ube? 
kendt«  i  England,  gennemførte  »L' Association  Littéraire  et 
Artistique  Internationale«  en  Fest  i  Paris,  ved  hvilken  der 
holdtes  Foredrag  om  Holberg  og  opførtes  et  Brudstykke  af 
»Jacob  V.  Thyboe«,  oversat  af  Victor  Molard.  »Der  academisch? 
literarische  Verein«  samledes  til  Fest  i  Berlin  og  sendte  en  Hil? 
sen  til  Teatret,  som  ogsaa  modtog  Telegrammer  fra  de  nordiske 
Hovedscener,  smukkest  og  hjerteligst  fra  Christiania  Teater, 
der  i  Dagens  Anledning  opførte  »Erasmus  Montanus«  med 
Johs.  Brun  som  Per  Degn,  medens  Studenterne  gik  i  Lag  med 
»Ulysses  von  Ithacia«.  Teaterchef  H.  F.  L.  Schrøder  formede 
sin  Hyldest  saaledes: 

»Ifærd  med  at  feire  Tohundredaarsdagen  for  vor  store  Landsmands 
Fødselsdag  henledes  vor  Tanke  naturligen  paa  vort  gamle  Broder* 
lands  nationale  Scene,  som  skylder  Ludvig  Holberg  sin  Grundlæg* 
gelse,  hvor  han  har  ladet  sine  udødelige  Mesterværker  tolke  i  levende 
Live,  og  som  senere  med  Troskab  og  Kjærlighed  har  bevaret  Tradi? 
tionerne,  og  gjennem  talrige  af  hans  Genius  værdige  Opførelser  af 
hans  Komedier  har  udøvet  et  betydningsfuldt  civilisatorisk  og  kultur? 
historisk  Arbeide,  der  ogsaa  er  kommet  vort  Folk  tilgode  og  har  havt 
en  vidtstrækkende  Betydning  for  dets  Kjendskab  til  og  Forstaaelse  af 
den  store  Forfatter,  som  vort  Land  har  fostret,  og  som  vi  Nordmænd 
med  Rette  er  stolte  af. 

I  taknemmelig  Erkjendelse  af  de  store  Fortjenester,  den  danske 
Skueplads  har  havt  af  vor  unge  nationale  Scene  og  derigjennem  af 


»HVORHEN?«  125 

vort  hele  Folk,  saavel  ved  sit  Arbeide  i  Almindelighed,  som  ved  den 
Pietet,  Kjærlighed  og  fortjenstfulde  Maade,  hvorpaa  den  har  holdt 
Ludvig  Holberg  i  Ære  og  for  hans  dramatiske  Arbeider  hævdet  den 
Plads,  der  tilkommer  dem,  giver  jeg  mig  paa  Christiania  Theaters 
Vegne  den  Ære  at  udtale  Ønsket  om,  at  den  Kgl.  danske  Skueplads 
ogsaa  for  Fremtiden  maa  indtage  den  samme  fremragende  Stilling, 
den  saalænge  har  havt  blandt  Europas  Scener,  og  fortsætte  sin  opdra# 
gende  og  forædlende  Virksomhed  i  den  Aand,  som  den  store  Grund* 
lægger  har  anvist,  og  som  hidtil  med  saa  megen  Troskab  er  fulgt. 

Ludvig  Holbergs  Navn  er  uopløselig  og  inderlig  knyttet  til  den 
danske  Scene.  Den  leve  og  bære  Mesterens  Navn  med  Hæder  til 
fjerne  Tider!« 

Oppe  paa  Bergens  Torv  afsløredes  Johan  Børjesons  smukke 
Statue  af  Byens  berømte  Søn,  og  den  nationale  Scene  opførte 
»Jeppe  paa  Bjerget«,  medens  Byens  Myndigheder  festede  i 
»Logen«,  hvortil  Fallesen  i  Travlheden  glemte  at  sende  en 
Hilsen.  Sveriges  Hyldest  til  Holbergs  Ære  var  ikke  ringere 
end  Norges.  Stora  Teatern  i  Stockholm  spillede  »Erasmus 
Montanus«,  og  efter  Forestillingen  dekorerede  Kong  Oscar 
Per  Degns  Fremstiller,  Frederik  Deland;  Dram.  Teatern  op* 
førte  »Don  Ranudo  de  Colibrados«,  Nya  Teatern  »Den  politi* 
ske  Kandestøber«,  og  helt  oppe  i  Helsingfors  gav  baade  det 
svenske  og  det  finske  Teater  »Den  Stundesløse«.  Blandt 
Skandinaver  ude  i  Verden  var  Holberg  et  Samlingspunkt:  Der 
indløb  en  Hilsen  fra  deres  Forening  i  Rom,  og  ovre  i  Chicago 
opførte  de  »Maskeraden«  under  stor  Tilslutning.  — 

—  Holbergfesten  sinkede  Opførelsen  af  Aarets  nye  Skue* 
spil,  deriblandt  det  anonyme  treakts  Lystspil  »Hvorhen?«:, 
som  det  havde  moret  Docent  Julius  Lange  at  skrive  til  Afveks* 
ling  fra  sine  kunsthistoriske  Arbejder.  Stykket  foregik  blandt 
danske  Malere  og  Videnskabsmænd  i  Rom  og  indeholdt  en  Del 
frisk  Satire,  ogsaa  af  politisk  Art,  men  Handlingen  savnede 
Spænding,  endsige  Konflikt,  og  Konstruktionen  var  saa  usikker, 
at  Stykkets  Fald  kunde  forudsiges,  selv  om  Blochs  mise  en 
scene,  som  Olaf  Poulsen  under  hans  Sygdom  benyttede,  bødede 
paa  Manglerne.  Bøgh  havde  fraraadet  Antagelsen,  men  Falle* 
sen  gav  Stykket  Plads  og  anmodede  Julius  Lange  om  at  støtte 
Opførelsen  ved  at  navngive  sig,  hvilket  han  nægtede.  Flere 
af  Personerne  havde  haft  Forbilleder  i  Virkeligheden;  let  kende* 


126  »VILDANDEN« 

lig  var  Fru  Jerichau*Baumann  som  Model  til  en  altfor  energisk 
Malerinde  (Fru  Eckardt),  og  veltrufne  Typer  var  især  en  norsk 
Digter  og  en  lille,  tjenstvillig  Maler,  som  Olaf  Poulsen  og  Poul 
Nielsen  morsomt  levendegjorde;  men  Julius  Lange,  en  Prosaens 
Mester,  savnede  desværre  ganske  Form  som  Dramatiker. 
»Hvorhen?«  blev  udhysset  af  Publikum,  haanet  af  Pressen  og 
kun  opført  to  Gange.  Da  Stykket  nogle  Dage  senere  udkom 
sammen  med  tre  andre  navnløse  Skuespil  under  Fællestitlen 
»Kunst  og  Politik«,  kunde  Bladene  oplyse,  hvem  Forfatteren 
var.  Meddelelsen  fremkaldte  nogen  Forbavselse  over,  at  baade 
han  og  Teatret  havde  Raad  til  at  ofre  Tid  paa  Opgaver,  der 
hverken  harmonerede  med  hans  Talent  eller  dets  Bestemmelse. 
Alligevel  savner  disse  Komedier  ingenlunde  Interesse.  De 
danner  et  værdifuldt  psykologisk  Supplement  til  Julius  Langes 
fine  Forfatterpersonlighed,  men  de  egner  sig  ikke  til  Op* 
førelse.  — 

Den  Tid  var  forbi  med  »Et  Dukkehjem«,  da  Fallesen  kunde 
formaa  Pressen  til  at  tilbageholde  Anmeldelser  af  et  nyt 
Ibsen'sk  Skuespil.  Nu  gjaldt  det  for  Redaktørerne  om  straks 
at  tilfredsstille  Publikums  Nysgerrighed  efter  at  faa  Indholdet 
at  vide.  »Vildanden«  udkom  11.  Novbr.  1884,  men  inden  Styk? 
ket,  forsinket  af  Holberg#Forestillingerne,  naaede  frem  i  Fe# 
bruar  1885,  var  det  dissekeret  af  Anmelderne,  diskuteret  i  Sel? 
skaberne  og  opført  paa  de  andre  nordiske  Hovedscener  —  ja,, 
endog  i  de  danske  Provinser. 

»Vildanden«  var  det  mest  pessimistiske  Værk,  Ibsen  endnu 
havde  skrevet.  Maaske  følte  han  derfor  Trang  til  at  berolige 
sin  af  »Gengangere«  opskræmte  Forlægger  ved  at  meddele,  at 
Handlingen  helt  igennem  bevægede  sig  paa  Familielivets  Om* 
raade,  og  at  Stykket  ikke  vilde  vække  Anstød  hos  nogen.  Deri 
fik  han  ikke  Ret.  Men  trods  Personernes  »mangehaande 
Skrøbeligheder«  var  han  kommet  til  at  holde  af  dem  under  den 
daglige  Omgang  i  Fantasien,  og  hans  Sympati  gav  sig  især  Ud* 
slag  i  Skildringen  af  Gina  og  Hedvig.  Nu  nærede  han  det 
Haab,  »at  de  ogsaa  vilde  finde  gode  velvillige  venner  i  den 
store  læsende  almenhed  og  ikke  mindst  blandt  skuespillerfolket, 
thi  de  frembød  alle  uden  undtagelse  taknemmelige  opgaver. 


»VILDANDEN«  127 

Men   studiet   og   gengivelsen   af   disse   mennesker  vilde   ikke 
falde  let . . .« 

»Vildanden«  er  et  sindbilledligt  Skuespil,  men  Ibsen  har 
med  Overlegenhed  individualiseret  dets  mange  Symboler.  Alle* 
rede  Titlen  er  et  Symbol  paa  Mennesker,  der  skjuler  deres 
Nederlag  ved  —  ligesom  en  saaret  Vildand  —  at  skjule  sig 
under  Overfladen.  Det  er  den  idealistiske  Sandhedssiger  Gre# 
gers  Werles  Maal  at  være  som  en  flink  Hund,  der  henter  de 
anskudte  »Vildænder«  op  fra  Havbunden.  Hans  Fader,  Gros* 
serer  Werle  (S.  Petersen)  har  under  sin  hensynsløse  Livsfærd 
»vingeskudt«  sin  Medarbejder,  gamle  Løjtnant  Ekdal  (O.  Poul* 
sen),  der  blev  straffet  for  Forbrydelser,  ud  af  hvilke  Grossere? 
ren  klarede  sig.  Siden  tog  han  sig  lidt  af  den  brudte  Stakkel 
og  hjalp  hans  Søn,  Student  Hjalmar  Ekdal  (E.  Poulsen)  i  Vej 
som  Fotograf  —  ikke  af  humane  Hensyn,  men  for  at  skaffe  en 
Mand  til  sin  Tjenestepige  Gina  (Frk.  Antonsen),  til  hvem  han 
har  staaet  i  Forhold.  Hun  er  en  troskyldig,  huslig  Kvinde,  der 
mangler  Dannelse,  men  er  langt  mere  værdifuld  end  Ægtefællen 
Hjalmar,  som  blot  er  en  æstetisk  anlagt  Drivert,  ikke  uden 
Elskværdighed,  men  selvglad  og  forloren.  I  deres  smaaborger* 
lige  Hjem  danner  Loftsrummet  et  Symbol  paa  »Havsens  Bund«, 
hvor  Vildænderne  har  for  Vane  at  bide  sig  fast:  Derinde  mel* 
lem  visne  Graner,  Kaniner  og  Høns  finder  gamle  Ekdal  en 
Art  Tilfredsstillelse  for  sin  Ungdoms  Jagtlyst,  og  Husets  Datter 
Hedvig  (Fru  Hennings)  passer  med  rørende  Omhu  dets  Kleno* 
die,  en  saaret  Vildand.  Efter  et  Brud  med  sin  Fader  drives  Gre* 
gers  Werle  (Jerndorff)  af  sin  Sandhedstrang  til  at  aabne  Øjnene 
paa  Ungdomsvennen  Hjalmar,  der  intet  aner  om  det  nedvær* 
digende  Forhold,  han  lever  i,  ved  indirekte  at  modtage  Støtte 
af  Ginas  Forfører,  som  rimeligvis  ogsaa  er  Fader  til  Hedvig. 
Genialt  skildrer  Ibsen,  hvorledes  Gregers'  »ideale  Fordringer« 
virker  paa  Hverdagsmennesker.  Han  lader  ham  hos  Ekdals 
træffe  sin  Modsætning,  den  kynisk*følsomme  Dr.  Relling 
(Mantzius),  som  ikke  tror  paa  Sandhedens  Magt  til  at  gøre 
Gennemsnitsmennesker  lykkelige.  Han  stræber  tværtimod  at 
holde  »Livsløgnen«  oppe  i  dem,  hvilket  for  ham  er  »et  stimu* 
lerende  Princip«.  Digteren  giver  ham  Ret:  Sandheden  bringer 
ikke   den   tilsigtede   Lykke  med   sig.    Hjalmar   fortaber   sig   i 


128 


»VILDANDEN« 


deklamatorisk  Selvmedliden* 
hed,  Gina  forstyrres  i  sine  re# 
delige  Bestræbelser  for  at  hol* 
de  Hjemmet  sammen,  og  den 
lille  Hedvig  drives  i  misfor* 
staaet  Offervilje  til  Selvmord. 
Alles  Aandstilstand  bliver  den 
samme  som  før.  I  sin  gru* 
somme  Ironi  overfor  Livets 
Spil  lader  Ibsen  »det  sande 
Ægteskab«  realiseres  af  Gros* 
serer  Werle,  som  gifter  sig 
med  sin  Husbestyrerinde  (Fru 
Nyrop),  hvis  noget  bevægede 
Fortid  ligger  aaben  for  alle. 
»Vildanden«  blev  digtet  i 
Emil  Poulsen  som  Hjalmar  Ekdal.       jviismod.   Tonen   er   tilsynela* 

dende  rolig,  men  dog  vidkrydret  og  ætsende,  fuld  af  Foragt.  Ef* 
ter  »Gengangere«  og  »En  Folkefjende«  kunde  Ibsen  spørge  sig 
selv,  om  det  overhovedet  var  til  nogen  Nytte  at  forkynde 
, Sandheden  for  Gennemsnitsmennesker.  Flertallet  blev,  hvor 
det  stod  før.  Vægrede  Menneskenaturen  sig  ikke  instinktivt 
mod  alle  ideale  Fordringer?  »Jeg  har  ophørt  at  stille  almen* 
gyldige  fordringer,  fordi  jeg  ikke  længere  tror  paa,  at  saadanne 
med  nogen  indre  ret  kan  stilles«,  skrev  han  i  et  Privatbrev, 
medens  han  udarbejdede  »Vildanden«.  »Jeg  mener,  at  vi  har 
alle  sammen  ikke  noget  andet  og  bedre  at  gøre  end  i  aand  og 
sandhed  at  realisere  os  selv«.  Under  Beskæftigelsen  med  disse 
Spørgsmaal  digtede  han  den  taagede  Idealist  Gregers  Werle, 
Repræsentanten  for  hans  tidligere  Opfattelse  —  contra  den  dag* 
klare  Kyniker  Dr.  Relling,  Talerøret  for  hans  øjeblikkelige 
Sindstilstand,  og  ind  mellem  disse  Modsætninger  stillede  han 
Frasehelten  Hjalmar  Ekdal,  hvis  Egenskaber  belyste  de  andres. 
Psykologisk  og  teknisk  er  »Vildanden«  et  udødeligt  Mester* 
værk.  Scenegangen  er  gennemsigtig  logisk,  Personkarakteri* 
stikken  besidder  en  Rigdom  af  sjælelige  Træk  og  Perspektiver, 
levendegjort  i  et  kort  og  klart  Replikskifte.  Med  næsten  ana* 
tomisk  Grusomhed  mod  det  Forlorne  er  Hjalmar  Ekdal  digtet. 


»VILDANDEN«  129 

og  netop  fordi  hans  Karakter  indeholder  saa  mange  almen« 
menneskelige  Træk,  gjaldt  det  for  Erik  Bøgh  at  berolige  sine 
Læsere  ved  at  kalde  ham  »en  aldeles  enestaaende  Inkarnation 
af  selvlavet  Usandhed«.  De  opskræmte  fik  at  vide,  at  det  i 
»Vildanden«  kun  drejede  sig  om  »Undtagelses*Forhold«.  Styk? 
ket  burde  dog  spilles,  trods  dets  »gennemgaaende  Pinagtighed 
og  trøstesløse  Afslutning«,  skrev  Bøgh  i  sin  Censur,  thi  Ibsens 
Navn  besad  »i  tvivlsomme  Tilfælde  tilstrækkelig  Autoritet  til 
at  motivere  hans  Arbejders  Antagelse«  —  saa  meget  havde 
»Mester  Erik«  altsaa  lært  af  »Gengangere«s  senere  Historie. 
Men  han  protesterede  mod  den  fordrukne  teologiske  Kandidats 
Tilstedeværelse  i  »Vildanden«s  Slutningsscene.  Teologen  vilde 
saare  den  religiøse  Pietetsfølelse  og  burde  derfor  »udelades  paa 
et  Teater,  der  ikke  stod  i  polemisk  Forhold  til  Kirken«.  Selv- 
følgelig  tog  hverken  Fallesen  eller  Bloch  det  ringeste  Hensyn 
til  dette  kritiske  Pindehuggeri.  Det  blev  netop  Instruktørens 
Opgave  at  stemme  dette  Subjekt  ind  i  det  dissonansfyldte  Bil* 
lede. 
Under  Opførelsen  traadte  Stykkets  Symbolik  tilbage  og  dets 
menneskelige  Indhold  frem.  Bloch  havde  gennemlevet  det  i  alle 
Enkeltheder.  Selskabsaktens  Kammerherrer  var  sikkert  karak* 
teriserede,  og  Tonen  havde  en  Understrøm  af  Opgør  og  Uhygge. 
Aftenens  Fred,  Formiddagens  klare  Lys  og  Morgenens  blaa* 
kolde  Farve  var  i  Atelierakterne  mesterligt  ramt  baade  i  Tone 
og  Belysning.  Det  var  ærefuldt  for  Teatret,  at  fire#fem  af  dets 
Kunstnere  stod  paa  Højde  med  Opgaverne;  de  kom  til  at 
betyde  noget  livsvarigt  for  dem.  Hjalmar  Ekdal  blev  et  af 
Emil  Poulsens  Mesterværker  og  Forbilledet  for  Figurens  senere 
Fremstillinger  i  Danmark.  Alle  Rollens  Egenskaber  kom  frem 
i  hans  Spil,  det  forlorne  og  selvgode.  Egoisten  og  Pjalten,  men 
bagved  tabte  man  ikke  den  æstetisk  anlagte  Akademiker  af 
Syne.  Han  var  Fotografen,  der  agerer  Kunstner  og  indtager 
en  Poseurs  Stillinger  og  Kast  med  Hovedet.  Stemmens  Gane* 
lyde  lød  snart  patetisk,  snart  pjattet,  han  var  baade  slatten 
og  selvfølende  i  Gang  og  Holdning,  men  kom  dog  aldrig  ud* 
over  den  Grænse,  der  skiller  Skuespillet  fra  Lystspillet.  Olaf 
Poulsens  gamle  Ekdal  var  et  gribende  Billede  af  Forfald;  han 
fik  som  ingensinde  før  tragisk  Følelse  parret  med  komisk  Fan* 

R.   Neiiendam:  Det  kgl.  Teaters   Historie.    IV.  .    9 


130 


»VILDANDEN« 


Olaf  Poulsen  som  gamle  Ekdal. 


»VILDANDEN« 


131 


tasi,  og  over  Skikkelsen  hvilede  trods  al  Elendigheden  et  vist 

militært  Præg,    Fremmede  Skuespillere  har  gengivet  Figuren 

med  stærk  Understregning  af  Bjørne  jægeren  og  Friluftsmanden, 

men  for  Olaf  Poulsen  var  gamle  Ekdal  Vraget,  det  rørende, 

sønderbrudte  Menneske,    Paa  den  Maade  rummede  Huset  to 

Børn,  Oldingen  og  Hedvig,  den  lille,  højhjertede  Pige,  som  Fru 

Hennings  spillede  med  fin  Udpensling  af  hver  eneste  Replik  i  en 

troskyldig  Tone.    Men  bag  Barnligheden  boede  en  Karakter, 

der  var  uudviklet  og  derfor 

modtagelig  for  Gregers'  Paa# 

virkning,  og  ved  at  tydelig* 

gøre    dette    mimisk,    forkla* 

rede  Fru  Hennings,  at  Hed? 

vig  kan  drives  til  Selvmord. 

Rørende    var    baade    hendes 

stille  Tak,  da  hun  maa  nøjes 

med  Spisesedlen  i  Stedet  for 

den  lovede  Konfekt,  og  hen* 

des  grænseløse  Kærlighed  til 

Faderen,  naar  hun  faldt  ham 

om    Halsen    eller    tavst    be* 

undrede  hans  Fløjtespil.  Som 

Gina,    Hjemmets    samlende 

Midtpunkt,   havde  Frk.   An* 

tonsen     ramt     Underklasse* 

tonen  uden  at  virke  simpel; 

hun  var  brav,  med  den  gode  Samvittighed  lysende  ud  af  sit 

Væsen.    Jerndorff   havde    den   vanskeligste   Opgave    at   løse; 

nogen  Opfattelse  laa  der  ikke  bag  hans  Gregers  Werle,  hvor* 

megen  Umage  han  end  havde  anvendt  paa  Enkeltheder.    Han 

virkede  lummer*sværmerisk,  men  manglede  den  dirrende  Un* 

derklang  i  Stemmen  og  Idealistens  brændende  Udtryk  i  Øjet, 

Sophus  Petersen  var  tør  og  korrekt,  men  ikke  myndig  nok  som 

Grosserer  Werle,  og  han  lignede  en  Advokat  mere  end  en 

Handelsmand;  Foss'  blegfede,  forvaagede  Udtryk  som  Teologen 

og  hans  tykmælede  Prædiketone  skabte  den  tilsigtede  Uhygge 

og  fortalte  om  et  ødelagt  Liv;  Fru  Nyrop  var  fejende,  men  ikke 

nuanceret  nok  som  Fru  Sørby, 

9* 


Fru  Hennings  som  Hedvig. 


132 


»VILDANDEN« 


Og  endelig  bød  Opførelsen  paa  et  kunstnerisk  Gennembrud: 
Karl  Mantzius  som  Dr.  Relling.  Trods  sine  25  Aar  besad  han 
den  indre  Autoritet  til  at  henkaste  Rellings  ætsende  Paastande 

i  en  knap  og  ru 
Tone,  der  baade  ka* 
rakteriserede  Man? 
den  og  smældede  i 
Tilhørernes  Øren. 
Denne  Læge  var  lige* 
saa  hærdet  i  sin  Men; 
neskeforagt,  som  Ib# 
sen  var  det,  og  dog 
godmodigshj  ælpsom 
og  ikke  uden  et  vist 
Galgenhumor.  Mant* 
zius  evnede  indven? 
dig  fra  at  levende* 
gøre  denne  Firsernes 
typiske  Sandheds* 
siger,  der  kan  spores 
i  adskillig  senere 
Literatur,  og  for  at 
skjule  sit  unge  An* 
sigt  laante  han  i  sin 
første  Relling*Maske 
Træk  fra  Ibsens  Fy* 
siognomi.  Men  sene* 
re,  da  Figurens  Støb* 
ning  var  blevet  fuld* 
endt,  forandrede  han 
sit  Udseende,  saa 
det  blev  uden  Lig* 
i  Overensstemmelse 
kaldte     ham: 


Karl  Mantzius  som  Dr.  Relling. 


hed    med    Digteren,    men    desto    mere 

med     Digtningens     Aand.     Henri     Nathansen 

»En  Evne  i  Forfald,  blisset  og  tidlig  skimlet  med  en  Dunst 

af  Rangel  og  Pjolter  og  kold  Tobak  i  det  blankslidte  Gentle* 

mandress«. 

Gav  nu  Pressen  Publikum  Lyst  til  at  se  denne  lykkelige 


»VILDANDEN«  133 

Forening  af  et  stort  Digterværk  og  et  fængslende  Spil?  Ja,  Edv. 
Brandes  gjorde  det;  for  ham  var  »Vildanden«  et  af  de  Værker, 
»der  opdrager  Skuespillere  og  frigør  Publikum  aandeligt«.  Men 
ellers  hævede  Anmelderne  sig  kun  med  Vanskelighed  fra  det 
tilvante  til  det  sublime.  »En  Vivisection  i  stor  Stil«,  kaldte 
»Morgenbl.«  Forestillingen,  der  —  iflg.  »Dagens  Nyh.«s  Mening 
—  efterlod  den  samme  pinagtige  Følelse  som  en  Magnetisørs 
Eksperimenter.  »Social  Demokr.«  kunde  kun  følge  Digteren, 
saalænge  han  skildrede  »et  med  alle  Laster  befængt  Bourgeoisi«, 
men  naar  han  førte  Pessimismen  ud  i  dens  sidste  Konsekvens, 
Selvopgivelsen,  sluttede  det  unge  Partiblad  sig  til  Bjørnson,  der 
Gang  efter  Gang  drevet  af  sin  kærlige  Humanitet  indfandt  sig 
ved  Fattigfolks  Døre.  »Vildanden«  maatte  lidt  efter  lidt  be? 
sejre  de  lidet  afvejede  Domme,  som  yngre,  endog  frisindede 
Skribenter,  flot  henkastede.  Erik  Skram  kaldte  Stykket  et 
svagt  Arbejde,  Axel  Henriques  fandt  Opførelsen  »dødbrin* 
gende  og  kedelig«  og  spaaede  —  ligesom  Højrebladene  —  at 
Stykket  snart  vilde  forsvinde.  Han  saa'  det  helst  lavet  om  til 
en  Farce,  og  denne  Opfattelse  nærede  ogsaa  Vilhelm  Møller, 
for  hvem  »Vildanden«  var  »et  humoristisk  Interiør?Maleri, 
hvor  der  blot  i  en  Krog  paa  Gulvet  ligger  en  meningsløs  lille 
rød  Blodklat«. 

Den  Omtale,  Forestillingen  gennemgaaende  fik,  skulde  alt^^ 
saa  ikke  give  Folk  Lyst  til  at  besøge  Teatret.  Under  de  første 
Opførelser  protesterede  Parkettets  Gennemsnitsmennesker 
ved  at  hysse,  fordi  Ibsen  ikke  lod  dem  i  Fred.  Allerede  den 
første  Aften  viste  Salget,  at  man  var  træt  af  at  diskutere  »ideale 
Fordringer«  og  »Livsløgn«.  Kassen  indeholdt  kun  3967  Kr.  mod 
4662  Kr.  til  »En  Folkefjende«s  Premiere,  og  de  følgende  Gange 
faldt  Indtægten  indtil  det  pinlige  —  c.  700  Kr.  Fallesen  vilde 
slaa  Forestillingen  af,  men  Bloch  satte  sin  Stilling  ind  paa,  at 
Opførelserne  skulde  fortsættes,  og  kun  derved  gaves  »Vild? 
anden«  tretten  Gange  i  de  to  første  Sæsoner.  Men  i  Stilhed 
dannede  der  sig  efterhaanden  en  anden  Dom  end  den.  Pressen 
havde  afsagt,  og  ved  den  vandt  Forestillingen  Ry  som  en  af 
Teatrets  allerbedste  i  den  nyere  Tid.  Gennem  sin  Forlægger 
sendte  Ibsen  en  Tak  til  Emil  Poulsen,  og  to  Gange  overværede 
han  Opførelsen,   først  en   Efteraarsaften  paa   Gennemrejse  i 


134  »FABRIKANTEN« 

1885,  da  han  forhandlede  med  Direktør  Th.  Andersen  om  »Peer 
Gynt«s  Opførelse  paa  Dagmarteatret,  og  siden  ved  Festforestil* 
lingen  i  Anledning  af  hans  TO^Aarsdag  i  1898.  Emil  Poulsen 
spillede  Hjalmar  36  Gange  og  tog  anden  Akt  med  ved  sin 
Afskedsforestilling  i  1900;  Olaf  Poulsen  naaede  at  være  gamle 
Ekdal  68  Gange,  senest  ved  sine  Afskedsforestillinger  i  1917, 
da  han  var  den  eneste  tilbageblevne  af  de  oprindelige  Rolle* 
havende.  — 

Holbergforestillingerne  havde  ikke  betalt  sig  i  økonomisk 
Forstand,  »Hvorhen?«  faldt,  og  »Vildanden«  gav  kun  tyndt 
Hus  —  det  gjaldt  derfor  om  at  finde  en  »Træffer«  til  den  far* 
lige  Maj.  Valget  faldt  paa  et  Stykke,  som  Direktør  Abrahams 
havde  købt  til  Folketeatret,  men  som  han  overlod  Fallesen.  Det 
var  Georges  Ohnets  Skuespil  i  fire  Akter  »Fabrikanten«  (Le 
maitre  de  forges),  der  fremkom  1883  paa  »Gymnase«  i  Paris 
og  var  en  af  Forfatteren  foretaget  Dramatisering  af  hans  i  1881 
udgivne  Roman,  som  allerede  Aaret  efter  forelaa  i  dansk 
Oversættelse.  Til  Stykkets  mægtige  Sukces  i  Paris  bidrog  den 
Omstændighed,  at  Sarah  Bernhardts  fraskilte  Mand,  M.  Damala, 
i  Hovedrollen  spillede  sammen  med  Jane  Hading,  som  oprekla* 
meredes  til  at  være  en  Stjerne,  der  vilde  fordunkle  Sarah.  For* 
danskningen  af  Stykket  blev  betroet  den  unge  Skuespiller  Poul 
Nielsen,  hvis  Anonymitet  Bladene  snart  afslørede. 

»Fabrikanten«  var  en  Folkekomedie  i  Begrebets  daarlige 
Betydning,  skrevet  af  en  Forfatter,  der  hverken  var  Digter  eller 
Psykolog,  men  som  havde  Mod  og  Evne  til  at  anvende  alle 
mulige  bombesikre  Effekter,  baade  saadanne  der  »knalder«  og 
dem,  der  fremkalder  Taarer.  Traditionelle  Figurer  fra  franske 
Lejebiblioteksromaner  marcherede  frem  og  udtrykte  sig  i  ba* 
nåle  Vendinger;  Personlisten  bestod  bl.  a.  af  en  skurkagtig 
Hertug,  ædle  Adelige,  en  latterlig  Chokoladefabrikant,  som 
lider  af  honnet  Ambition,  og  »Problemet«  drejede  sig  om,  hvor* 
vidt  en  adelig  Dame  (Fru  Hennings)  kan  blive  lykkelig  i  Ægte* 
skab  med  en  borgerlig  Ingeniør*Fabrikant  (Zangenberg).  Til 
Held  for  begge  Parter  og  til  Glæde  for  en  stor  Del  af  Publikum 
bliver  Svaret,  at  Hjertets  Adel  er  den  sande  Adel. 

Mod  Opførelsen  af  dette  Stykke  Unatur  kunde  Erik  Bøgh 
karakteristisk  nok  ikke  »gøre  nogen  rimelig  Indsigelse«.  En 
saadan  fremkom  til  Gengæld  i  næsten  alle  Anmeldelserne,  men 


FRU  PHISTERS  50*AARS  JUBILÆUM  135 

ikke  fra  Publikums  Side;  tværtimod,  man  fyldte  Huset  og  var 
tilfreds  med  Zangenbergs  IngeniørsHelt,  som  han  spillede  med 
Tro  paa  de  Fraser,  han  havde  at  sige;  Fru  Hennings  virkede 
indtagende  og  menneskelig  som  den  stolte,  men  fattige  Adels* 
frøken,  og  Olaf  Poulsen  gjorde  Chokoladefabrikanten  rund  og 
sliksød  som  en  fyldt  Bonbon.  I  en  Duelscene  hittede  han  paa 
en  Del  Lazzi,  der  vakte  Jubel  —  ogsaa  blandt  de  Medspil* 
lende  — ,  men  rigtignok  tog  Interessen  bort  fra  Handlingen. 
Det  gik  saa  vidt,  at  Fru  Hennings  klagede  til  Chefen  —  til  ingen 
Nytte  forøvrigt,  thi  ogsaa  han  morede  sig  over  Olaf  Poulsens 
Paafund.  »Fabrikanten«  opførtes  31  Gange  og  bragte  mange 
Penge  i  Kassen,  men  forsvandt,  som  rigtigt  var,  allerede  1886 
fra  Repertoiret.  Dets  Optagelse  var  kunstnerisk  sét  et  Indgreb 
i  Privatteatrenes  Omraade,  som  Fallesen,  der  holdt  stærkt  paa 
»Fagfordelingen«,  burde  have  været  den  sidste  til  at  foretage. 
To  Aar  senere  genopstod  Stykket  paa  Dagmarteatret.  — 

Da  50*Aarsdagen  for  Fru  Phisters  Debut  i  1835  nærmede  sig, 
anmodede  hun  om,  at  den  Beneficeforestilling,  som  efter  Sædvane 
vilde  blive  tilstaaet  ved  hendes  Afgang,  allerede  nu  maatte  til* 
falde  hende.  Ministeriet  billigede  Ønsket,  og  den  12.  April  viste 
hun  sig  sidste  Gang  som  den  Pernille  i  »Henrik  og  Pernille«, 
hun  første  Gang  spillede  48  Aar  forud.  Professor  Phister  støt* 
tede  Jubilæumsforestillingen  ved  endnu  en  Gang  at  paatage 
sig  Arvs  Rolle,  som  forøvrigt  ikke  hørte  til  hans  Manddoms 
Mesterværker.  Det  blev  atter  en  teaterhistorisk  Aften,  den 
sidste  af  sin  Art,  hvor  det  gamle  Ægtepar,  som  repræsenterede 
Aarhundredets  Holberg*Tradition,  blev  hyldet  af  et  til  dob* 
belte  Priser  udsolgt  Hus.  Men  skønt  Arv  stiller  færre  fysiske 
Krav  end  Oldfux  i  »Den  Stundesløse«,  traadte  Oldingen  tyde* 
ligere  frem  bag  Masken,  og  der  var  Tilskuere,  som  ikke  ønskede 
at  bevare  dette  udviskede  Billede  af  Phisters  Kunst  i  Erin* 
dringen.  Efter  et  Musikdivertissement  sluttede  Forestillingen 
med  »Den  forvandlede  Brudgom«,  og  da  de  Spillende  gentog 
Slutningsverset: 

»At  mange  Ting  udi  et  Land 
Foruden  Mandspersoner 
Udføres  og  forrettes  kand 
Af  Piger  og  Matroner« 


136  SKUESPILLETS  REPRISER  1884—85 

satte  Fru  Terentia#Phister  i  med  kraftig  Stemme  og  slog  sig 
bevidst  paa  Brystet.  Publikum  opfattede  Haandbevægelsen 
som  et  Udslag  af  Stolthed  over,  at  den  næsten  70*aarige  Dame 
endnu  var  i  Besiddelse  af  sin  fulde  Kraft,  Og  atter  rungede 
Bifaldet  gennem  Salen,  idet  man  ikke  alene  mindedes  Fortiden, 
men  ogsaa  hyldede  Fru  Phister,  saaledes  som  hun  stod  dér  for 
alles  Øjne:  Skarp  og  snusfornuftig,  begavet  med  sund  Sans  og 
Logik  i  sit  Lune,  der  ikke  var  sprudlende  og  ikke  bevægede, 
men  ramte  ved  Klarhed  og  munter  Slagfærdighed.  Fallesen 
havde  ikke  indstillet  Jubilaren  til  nogen  officiel  Anerkendelse, 
men  før  Forestillingen  overrakte  Kongens  Adjudant  hende 
alligevel  Fortjenstmedaillen  i  Guld,  som  ingen  udøvende  Skue* 
spillerinde  tidligere  havde  baaret,  og  mellem  Dagens  mange 
Gaver  var  en  Brosche  med  ædle  Stene  fra  Dronningen. 

—  Blandt  Sæsonens  Repriser  fandtes  et  Par  Gengangere  fra 
Scribe*Perioden.  Teatret  fik  ingen  Glæde  af  dem,  men  de 
maalte  Smagsforandringen  og  havde  derved  nogen  historisk 
Interesse.  »Statsmand  og  Borger«  (Bertrand  et  Raton  ou  L'art 
de  conspirer)  fremkom  1833  paa  »Théåtre  Frangais«  og  var  fra 
1844  en  gammel  Kending  paa  vort  Teater,  hvor  Komedien  paa 
Grund  af  N.  P.  Nielsens  og  Phisters  Spil  vandt  Tly.  Den  havde 
hvilet  siden  1871,  og  Farverne  i  Intrigespindet  virkede  nu  lige? 
saa  blege  som  de  Dekorationer,  der  skulde  give  Tilskuerne 
Indtryk  af  festlige  italienske  Sale.  Handlingen  foregik  egentlig 
i  Kjøbenhavn  med  Hofrevolutionen  mod  Struensee  som  en  me* 
get  uhistorisk  Ramme  om  en  Idé,  Scribe  havde  taget  fra  La 
Fontaines  Fabler,  men  Bearbejdelsen,  Carl  Borgaard,  flyttede 
af  Diskretionshensyn  og  maaske  ogsaa  af  Agtelse  for  Historien 
Handlingen  til  Syden.  Pallesens  Motiv  til  Genoptagelsen  var 
dels  det  Held,  der  nylig  fulgte  de  gamle  Komedier  »Bagtalel? 
sens  Skole«  og  »Elverhøj«,  og  dels  et  Ønske,  som  Emil  Poulsen 
nærede  om  at  spille  Grev  Aldobrandini,  i  hvilken  Rolle  han  i 
sin  Ungdom  havde  beundret  N.  P.  Nielsen.  Men  da  Handlingen 
nu  virkede  saare  konventionel,  og  Figurerne  nærmest  tog  sig 
ud  som  Marionetter,  lykkedes  det  ikke  Brødrene  Poulsen  at 
holde  Stykket  oven  Vande,  skønt  den  ene  var  værdig  i  sin 
Sarkasme,  og  den  anden  morede  som  en  politisk  Kandestøber, 
Phisters  tidligere  Rolle.    »I  Stedet  for  den  Scribe'ske  Teater* 


SKUESPILLETS  REPRISER  1884—85  137 

affekt  har  det  nye  Drama  sat  Viljernes  og  Lidenskabernes 
Sammenstød«,  skrev  Edv.  Brandes  i  »Politiken«,  idet  han  frem* 
satte  det  nye  Blads  Krav  til  Teatret.  De  gik  ud  paa,  at  det 
først  og  fremmest  var  dets  Pligt  at  spille  danske  eller  nordiske 
Skuespil.  »Statsmand  og  Borger«  opførtes  kun  fem  Gange.  Til 
det  daarlige  Resultat  bidrog,  at  Premiérestemningen  blev  øde? 
lagt  af  en  rød  Plakat,  og  at  Opførelsen  senere  blev  afbrudt  den 
Aften,  Christiansborg  brændte.  Efter  første  Akt  traadte  Emil 
Poulsen  frem  og  meddelte,  at  Ilden  nu  havde  et  saadant  Om« 
fang,  at  man  fandt  det  rigtigst  at  standse  Forestillingen.  —  Den 
anden  Scribe?Reprise  »En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet« 
(Une  femme,  qui  se  jette  par  la  fenétre;  bearbejdet  af  Høedt), 
sidst  opført  1876,  virkede  ogsaa  tom  og  flad.  Fru  Hennings' 
Spil  som  den  unge  Kone  betingede  dog,  at  Stykket  kunde  spil« 
les  en  Del  Gange  endnu.  1886  passeredes  den  100.  Opførelse. 
—  I  »Amfitryon«  (jvfr.  III  pag.  82  f.)  havde  Emil  Poulsen 
overtaget  Merkurs  Rolle,  som  han  gav  et  Udtryk  ikke  ulig  en 
Galgenfugl,  og  siden,  hvor  han  optræder  som  Genganger, 
kopierede  han  morsomt  Olaf  Poulsens  ikke  italiensk«franske, 
men  saare  danske  Sosio,  der  nu  efter  »Ulysses«  virkede  som  en 
ung  Chilian.  Zangenberg  var  Jupiter,  men  her,  hvor  han  ikke 
stod  paa  Folkekomediens  kendte  Grund,  faldt  hans  Mangler 
i  Øjnene;  denne  Jupiter  hørte  ikke  hjemme  i  Olympen.  Frk. 
Benelli  (jvfr.  pag.  80)  havde  sin  sidste  Optræden  som  Natten; 
hun  var  smuk,  men  Versudtalen  var  her,  som  i  »Yrsa«,  altfor 
kjøbenhavnsk.  Efter  et  Par  Opførelser  var  »Amfitryon«  ialt  spil« 
let  45  Gange  siden  1749  og  henlagdes  saa  indtil  1922,  300«Aaret 
for  Moliéres  Fødsel.  —  Foruden  de  holbergske  Festfore« 
stillinger  bragte  Sæsonen  kun  én  dansk  Reprise:  Christian 
Richardts  Vaudeville  »Deklarationen«,  som  fremkom  1861  og  til« 
hørte  Repertoiret  til  1870.  I  den  mellemliggende  Periode  havde 
den  muntre  Studenterkomedie  ikke  tilsat  sin  Levedygtighed.  Af 
de  første  Rollehavende  var  nu  kun  Fru  Phister  tilbage  som  Fru 
Sørensen,  og  af  de  nye  var  det  Mantzius'  studentikose  Spil  som 
Adjunkten,  Zangenbergs  Elskværdighed  som  Jens  Top  og  især 
Olaf  Poulsen,  der  holdt  Interessen  vedlige.  Han  virkede  næsten 
bedsk  i  sin  Satire  som  Præsten,  der  uden  Tvivl  af  Richardt  er 
tænkt  mere  godmodig,  men  Olaf  Poulsens  let  forlorne  Patos  og 


J38 


OPERAEN  1884*85  —  ALGOT  LANGE 


Salvelsesfuldhed  i  Tale  og  Bevægelser  —  helt  ud  i  Haandleddene 
—  var  afluret  Naturen,  og  hans  Hjertesuk  over  »den  dumme 
Rigsdags  Vaas«  fremkaldte  i  Estrupiatets  Dage  en  Klapsalve 
fra  Parkettet.  »Deklarationen«  gjorde  Lykke  og  naaede  den 
67.  og  foreløbig  sidste  Opførelse  i  1886. 


Johan  Svendsen  begyndte  i  denne  Sæson  at  indfri  de  For# 
ventninger,  man  nærede  til  ham.  Forberedelsesperioden  var 
forbi,  og  Resultatet  af  hans  Ledelse  viste  sig  bl.  a.  derved,  at 
Indtægten  ved  Operaopførelser  overfløj  Skuespillets  Gennem? 

snitsbeløb  med  111  Kr.  pr.  Aften. 
Mangelen  af  en  lyrisk  Tenor  svæk? 
kede  Arbejdet,  men  til  Gengæld 
betød  Algot  Langes  Gæstespil  baa? 
de  kunstnerisk  og  økonomisk  en 
Vinding.  Han  stod  i  sin  bedste 
Kraft  (født  17.  April  1850)  med  fuld 
Beherskelse  af  sin  bøjelige  Bas? 
baryton,  da  han  første  Gang  viste 
sig  i  dansk  Ensemble  som  Don  Juan. 
Der  var  i  hans  Kunst  et  Overskud 
af  ungdommelig  Kraft,  som  virkede 
besnærende,  han  var  elastisk  og 
smidig  i  sin  Fremtræden,  fuldkom? 
men  sikker  i  Intonationen  og  om* 
hyggelig  i  Tekstbehandlingen.  Det  dæmoniske  i  Don  Juans 
Karakter,  Modet  og  Trodsen,  havde  han  bedst  Udtryk  for,  og 
det  flatterede  Stemmen,  i  hvert  Fald  i  danske  Øren,  at  han 
sang  Partiet  paa  Svensk.  Han  bar  sine  fløjlsbløde  Toner  jævnt 
og  roligt,  men  uhyre  elegant  og  stod  i  Intelligens  og  (fransk) 
Skole  langt  forud  for  sine  nærmeste  danske  Forgængere  Chri? 
stian  Hansen  og  N.  J.  Simonsen.  Men  skønt  Pressen,  som  et 
Udtryk  for  Publikums  Mening,  krævede,  at  han  skulde  beholde 
Partiet,  forlangte  Simonsen  det  iflg.  Regulativet  tilbage.  Han 
hævdede  det  Princip,  at  Sangerne  paa  Teater?Livstid  ejede 
deres  Opgaver  uden  Hensyn  til,  om  Operaen  fik  Kunstnere, 
der  kunde  synge  dem  bedre.  Denne  ukunstneriske  Ret  bekæm? 
pede  især  Charles  Kjerulf,  men  det  battede  bedre,  at  Publikum 


Algot  Lange. 


»DEN  FLYVENDE  HOLLÆNDER«  139 

udeblev,  naar  Simonsen  sang  Don  Juan,  medens  den  røde 
Lygte  skinnede,  naar  Langes  Navn  stod  paa  Plakaten.  Omsider 
opgav  Simonsen  denne  Sangerkamp,  og  samtidig  forandredes 
Langes  Gæsteoptræden  til  fast  Ansættelse  med  5000  Kr.  i  Gage 
og  Feu  af  1.  Kl.  (fra  Juli  1885).  Kort  efter  Don  Juan  overtog 
han  Grev  Almavivas  Parti  i  »Figaros  Bryllup«,  som  ogsaa  trængte 
til  Fornyelse.  Den  i  Erhard  Hansens  Udførelse  stive  Operafigur 
blev  nu  til  en  fornem  Libertiner,  stilfuld  og  elegant,  livgivende  for 
hele  Opførelsen  ved  Siden  af  Schrams  mesterlige  Don  Bartholo. 
Men  denne  sjeldne  Forening  af  dramatisk  og  vokal  Evne  var 
en  farlig  Baggrund  for  Simonsen  og  Fru  Liitken,  thi  Figaros  og 
Susannes  Karakterer  harmonerede  dramatisk  set  ikke  med  de 
Egenskaber,  disse  Sangere  havde  Udtryk  for.  De  var  begge 
blottet  for  Lune,  og  Glæden  over  Lange  medførte  nu,  at  der  i 
Pressen  fremkom  Krav  om  ogsaa  at  se  ham  som  Figaro.  — 

En  af  Johan  Svendsens  Opgaver  var  at  fortsætte  Indførel? 
sen  af  Wagners  Værker,  der  ophørte  1875.  Den  løstes  paa 
retrograd  Vis  med  »Den  flyvende  Hollænder«  (Der  fliegende 
HoUånder),  romantisk  Opera  i  tre  Akter.  Værket  var  skrevet 
før  de  Arbejder,  som  tidligere  var  opført  hos  os,  nemlig 
»Lohengrin«  (1870),  »Mestersangerne  i  Niirnberg«  (1872)  og 
»Tannhåuser«  (1875;  jvfr.  I  pag.  157  ff.).  Idéen  til  »Den  flyvende 
Hollænder«  havde  Wagner  taget  fra  »Memoiren  des  Herrn 
Schnabelewopski«  af  H.  Heine,  der  atter  byggede  paa  et  Folke* 
sagn,  rimeligvis  fra  det  16.  Aarhundrede,  som  ogsaa  Marryat 
har  benyttet.  Det  handler  om  en  hollandsk  Skipper,  der  en* 
gang  i  Storm  og  Modvind  har  paakaldt  Satans  Hjælp  for  at  naa 
Maalet,  men  som  til  Gengæld  evig  maa  flakke  om  paa  Havet 
som  Dødssejler.  Wagner  indfører  (ligesom  Heine)  en  Forso* 
ning  gennem  en  opofrende  Kvinde.  Kun  hvert  syvende  Aar 
kan  Hollænderen  gaa  i  Land,  og  hvis  han  da  finder  Kærlig? 
heden,  vil  Trolddommen  blive  løst.  Operaen  begynder  med 
Dødssejlerens  Landgang  i  Norge,  hvor  Skipperen  (Simonsen) 
endelig  møder  den  trofast  elskende  Senta  (Fru  Keller),  Datter 
af  en  norsk  Kaptajn  Daland  (Lange).  Til  Sorg  for  hendes  ulyk* 
kelige  Bejler,  Jægeren  Erik  (Christophersen),  gaar  hun  i  Døden 
for  Hollænderen,  saaledes  at  Operaen  kan  slutte  med  Wagners 


140  »DEN  FLYVENDE  HOLLÆNDER« 

Forløsningstanke:  De  Elskendes  forklarede  Skikkelser  svæver 
mod  Himlen. 

»Den  flyvende  Hollænder«  opførtes  første  Gang  1843  i 
Dresden,  og  da  Komponistens  Brud  med  ældre  Operaformer 
allerede  traadte  frem  i  dette  hans  andet  større  Værk,  opnaaede 
det  kun  en  Sukces  d'estime.  Publikums  Holdning  var  let  for# 
arget  overfor  denne  Saltvandsopera  med  dens  kraftige  Roman* 
tik.  Teksten,  som  Wagner  selv  havde  skrevet,  var  heller  ikke 
traditionel,  men  snarere  et  digterisk  Underlag  til  Tonernes 
Brus.  En  Genklang  af  den  Kritik,  som  lød,  bragte  J.  L.  Heiberg 
til  Danmark,  da  han  1858  i  Prag  havde  overværet  en  Opførelse. 
Han  saa'  kun  i  Værket  et  probat  Middel  til  at  udrydde  banale 
Melodier  »ved  at  undgaa  al  Melodi«  og  var  i  Tvivl,  om  han  ikke 
sad  i  en  Daarekiste,  »hvor  Vanvittige  opførte  et  Skuespil  for 
Vanvittige«.  Thi  han  havde  hørt,  at  man  undertiden  i  saadanne 
Anstalter  anvendte  den  Kur,  at  lade  de  mindre  Gale  spille 
Komedie  for  de  mere  Gale. 

Dette  uforstaaende  Standpunkt  var  forlængst  forladt  ude  i 
Europa,  hvor  man  nu  betragtede  »Den  flyvende  Hollænder« 
som  et  klassisk  Værk,  et  vigtigt  Gennemgangsled  i  Kompo:= 
nistens  Udvikling  mod  det  musikalske  Melodrama.  Paavirk* 
ning  fra  tidligere  Operateknik  med  dens  afsluttede  Former,  fra 
Meyerbeer  og  Weber,  var  endnu  umiskendelig,  særlig  i  anden 
Akt,  men  ved  Orkestrets  større  Medvirkning  og  ved  Anven* 
delsen  af  Ledemotiver  og  i-  den  musikalske  Omskrivning  af 
Replikken  til  Monologer  eller  Dialoger,  hvor  tidligere  Recita* 
tiver  blev  anvendt,  viste  Wagner  sig  som  Revolutionsmanden, 
der  vilde  bryde  med  det  traditionelle.  Dertil  kom  saa  hans 
kompositoriske  Genialitet,  hans  dramatiske  Syner,  der  udfor* 
medes  snart  i  et  stormfuldt  Hav  af  Toner,  snart  i  lyse  Klange 
(Spindevisen)  eller  i  Spøgelsegru  indtil  Slutningens  befriende 
Lovsang.  Heiberg  berøvede  sig  selv  friske  Blade  i  sin  Alder* 
doms  Laurbærkrans,  da  han  ikke  øjnede  hverken  Wagners  eller 
Ibsens  Begavelse. 

Det  var  intet  dristigt  Greb  af  den  nye  Kapelmester  at  gaa 
i  Lag  med  dette  over  40  Aar  gamle  Værk,  som  angav  i  hvilket 
Forhold  vor  Opera  stod  til  Nyhederne  ude  paa  Verdens* 
scenerne.  Men  Valget  var  klogt,  thi  »Den  flyvende  Hollænder« 


»DEN  FLYVENDE  HOLLÆNDER« 


141 


krævede  ikke  af  Tilhørerne  de  Forudsætninger,  som  Wagners 
senere  Værker.  Man  lod  sig  umiddelbart  gribe  af  det  oprørte 
Hsiv  mellem  norske  Klipper,  Spøgelsesskibet  med  de  blodrøde 
Sejl  blaffrende  fra  sorte  Master  og  Flimmelfarten,  alle  disse  for 
os  nye  scenetekniske  Krav,  som  Pietro  Krohn  i  Forening  med 
Gyllich  havde  løst  paa  illuderende  Maade.  Under  den  megen 
Øjens  Lyst  mærkede  ingen,  at  Syngesufflør  Zincks  Oversæt? 
telse  af  Teksten  var  saare  upoetisk.  Erik  Bøgh,  der  havde  stor 
Erfaring  paa  dette  Omrade,  viste  i  sin  Censur,  hvor  banalt  og 
meningsløst  Wagners  Ordvalg 
var  blevet  i  den  danske  Behand* 
ling,  men  skønt  han  med  Rette 
tilraadede  Fallesen  at  forkaste 
Oversættelsen,  blev  den  allige* 
vel  antaget  og  er  siden  benyt* 
tet. 

Baade  Simonsen  og  Fru 
Keller  stod  vokalt  paa  Højde 
med  Opgaverne.  Fian  havde 
alle  Dage  bedst  Udtryk  for 
dump  Fortvivlelse,  haabløs  Ro, 
og  hans  moderate  Brug  af 
Stemmen  gav  Skikkelsen  noget 
livløst,  der  svarede  til  Skippe* 
rens  Væsen.  Rollen  blev  for 
Simonsens  Manddom,  hvad 
Fians  Heiling  var  for  hans  unge 
Dage.  Senta  blev  ogsaa  en  af  Fru  Kellers  bedste  Skikkelser,  skønt 
hun  ikke  ejede  Figurens  Temperament;  hun  gjorde  den  nordisk* 
sværmerisk,  blond  som  hos  Oehlenschlager  og  sang  Partiet  med 
stor  Dygtighed.  Den  norske  Søulk  burde  Schram  have  frem* 
stillet;  Lange  virkede  for  ungdommelig,  og  det  klædte  ikke 
hans  Stemme,  at  han  sang  Partiet  paa  Dansk.  Christophersen 
i  Elskerens  Rolle  og  Jastrau  som  en  Styrmand  var  nærmest  en 
Demonstration  af  Teatrets  Tenormangel,  og  den  kunde  Johan 
Svendsens  beundrede  Ledelse  af  Orkestret  ikke  dække  over. 

Efter  Premieren  gav  Kongen  og  Dronningen  Chefen  Ordre 
til  at  tilkendegive  Majestæternes  Paaskønnelse  overfor  Alle, 


Simonsen  som  Hollænderen. 


142  »MEFISTOFELES« 

der  havde  medvirket  til  Opførelsens  smukke  Forløb.  Det  ind? 
viklede  Maskineri  lystrede  dog  ikke  ved  alle  de  femten  Opfø? 
reiser,  som  »Den  flyvende  Hollænder«  opnaaede  indtil  1886.  — 

Større  ydre  Held  fik  Johan  Svendsen  med  det  næste  Værk, 
han  fremførte:  Arrigo  Boito's  Opera  i  4  Akter  »Mefistofeles« 
(Mefistofele),  som  gaves  første  Gang  1868  paa  »La  Scala«  i 
Milano,  hvor  denne  italienske  Omstøbning  af  Goethes  »Faust« 
til  musikalske  Billeder  blev  totalt  udpebet  ved  Førsteopførelsen, 
dog  mest  fordi  Komponisten  havde  skaffet  sig  mægtige  Fjen? 
der  ved  sin  kritiske  Virksomhed.  Da  deres  Hævnfølelse  var 
tilfredsstillet,  gennemarbejdede  Boito  sit  Værk  og  fik  det  syv 
Aar  senere  atter  frem,  denne  Gang  i  Bologna,  hvorfra  dets  Ry 
nu  bredte  sig  over  hele  Verden.  Saaledes  var  kort  fortalt  »Mefi? 
stofeles«'s  Forhistorie.  Der  laa  hos  os  ligesom  andetsteds  et 
langvarigt  sceneteknisk  Arbejde  forud,  inden  det  lykkedes  at 
gennemføre  Opførelsen.  Værket  krævede  stort  Dekorations* 
udstyr,  bl.  a.  en  Art  Flyvemaskine,  der  tillod  Mefisto  at  bringe 
Faust,  hvorhen  han  lystede.  Apparatet  blev  konstrueret  efter 
svensk  Mønster,  og  det  forsinkede  yderligere  Premieren,  at 
Jerndorff  under  en  Prøve  styrtede  ned  og  kom  til  Skade. 

Boito  havde  ikke  haft  stort  Besvær  med  Teksten.  Han  klip? 
pede  blot  otte  snart  ordrette,  snart  bearbejdede  Scener  ud  af 
»Faust«s  to  Dele  og  overlod  Publikum  at  tænke  sig  Forbindel* 
sen.  Denne  Forvanskning  af  et  klassisk  Værk  fremkaldte  i 
Tyskland  et  Ramaskrig,  som  ogsaa  var  kommet  Erik  Bøgh  for 
Øre.  Men  han  nøjedes  med  at  anerkende  Sophus  Bauditz'  Over? 
sættelse  og  bad  sig  iøvrigt  fritaget  for  yderligere  at  beskæftige 
sig  med  Teksten,  da  det  jo  udelukkende  var  Musikken,  som 
afgjorde  »Mefistofeles«'s  Skæbne.  Den  var  ingenlunde  kongenial 
med  Goethes  Digtning,  men  spændende  og  dekorativ,  paavir? 
ket  af  Wagner,  men  italiensk  i  sin  Kerne,  rig  paa  dristige 
Harmonier  og  overraskende  Klange,  hvori  Skønheder  vekslede 
med  Banaliteter.  Men  den  vedvarende  Anvendelse  af  stærke 
Effekter  trættede  i  Længden,  og  Hovedindtrykket  blev,  at 
»Mefistofeles«  indeholdt  mere  for  Øjet  end  for  Øret.  Medens 
en  ung  letvakt  Musikskribent  som  Charles  Kjerulf  svang  sig  op 
til  den  største  Anerkendelse,  vejede  en  mere  underbygget  An? 
melder  som  Angul  Hammerich   sine   Ord:   »Kom  det  for  en 


»MEFISTOFELES«  143 

Opera  an  paa  at  imponere  med  Menneske*  og  Tonemasser,  saa 
er  »Mefistofeles«  den  bedste  Opera  i  Verden«,  skrev  han.  »Men 
musikalsk  sét  er  Kernen  hos  Boito  ingenlunde  overvældende. 
Der  er  Mod  og  Ungdom  i  hans  Musik,  men  virkelig  skabende 
Fantasi  og  Oprindelighed  er  der  mindre  af,  og  den  taaler  ikke 
at  ses  nøje  efter  paa  Noderne«.  Men  Kraften  i  Værket  og  de 
hastigt  skiftende  Rytmer  begejstrede  i  første  Omgang  Tilhø? 
rerne,  skønt  den  vokale  Udførelse  ikke  stod  paa  Højde  med 
Johan  Svendsens  Ledelse  af  Orkestret,  Gyllichs  Dekorationer 
og  Pietro  Krohns  Iscenesættelse.  Fiesoles  »Dommedagen«  var 
blandt  de  klassiske  Mesterværker,  han  benyttede  som  Forbille* 
der  for  sine  Grupperinger. 

Under  Tenormangelen  gjorde  Jerndorff  Teatret  den  Tjene? 
ste  at  synge  Faust.  Han  havde  nylig  som  Josef  i  »Josef  og  hans 
Brødre«  haft  en  Operasukces,  fordi  Partiet  passede  hans  liden* 
skabsløse  Naturel.  Men  til  Faust  savnede  han  Charme  og  den 
mandige  Udfoldelse  af  Røsten,  som  Boito's  Musik  fordrer.  Ved 
Siden  af  Langes  uhyggeligt*betagende  Mefisto  svandt  Jern* 
dorffs  Stemme  ind  til  Falsetspind,  hvad  der  gav  Pressen  Lejlig* 
hed  til  at  fremhæve  det  uholdbare  i  at  ville  forny  Repertoiret 
uden  at  eje  en  nødvendig  Hovedkraft.  Mest  i  Goethes  Aand 
virkede  Frk.  Schrøders  Margrethe,  navnlig  i  Fængselsscenen, 
der  ogsaa  dramatisk  lykkedes  bedre  for  hende,  end  man  efter 
tidligere  Erfaringer  havde  Grund  til  at  formode.  Den  sarte, 
rørende  Tone  i  Margrethes  klagende  Vanvid  mindede  Anmel* 
derne  om  den  afdøde  svenske  Skuespillerinde  Frk.  Hård  som 
Ofelia.  Hverken  Fru  Keller  eller  Fru  Liitken  kunde  illudere  som 
den  skønne  Helena,  men  de  sang  begge  med  vanlig  Dygtighed. 
Et  Par  Aftener  gjorde  Frk.  Schrøder  i  begge  Damers  Forfald 
det  Kunststykke  at  synge  Helenas  Parti  foruden  Margrethes, 
hvorved  hun  ikke  forhøjede  Illusionen,  men  reddede  Opførel* 
sen.  Langes  Mefisto  holdt  længst  Interessen  fangen  ved  sin 
Blanding  af  skinhellig  Underkastelse  og  forsoren  Galgenhumor. 
Han  og  nogle  senere  Gæstespil  betingede,  at  »Mefistofeles« 
kunde  opnaa  45  Opførelser  (senest  1894).  Værket  var  blevet 
Kong  Christian  den  Niendes  Yndlingsopera,  og  Ledelsen  saa' 
med  Forventning  hen  til  Boitos  næste  Arbejder,  men  »Mefisto* 
feles«  vedblev  at  være  hans  udenfor  Italien  mest  kendte  Værk. 


144  »I  MØLLEN«  —  OPERAENS  REPRISER  1884*85 

Dog,  i  Længden  sejrede  Gounods  mindre  sensationelle,  men 
mere  sødmefulde  Behandling  af  Emnet.  — 

Sæsonen  bragte  ogsaa  en  ny  dansk  Opera  comique,  hvis 
sceniske  Liv  dog  blev  meget  kort.  Det  var  Axel  Grandjeans 
Opera  i  én  Akt  »1  Møllen«  med  Tekst  af  Sophus  Bauditz,  der 
havde  versificeret  en  gammel  fransk  Komedie  »Møllen  i  Marly«, 
som  opførtes  i  Christian  den  Ottendes  Dage  og  foregik  ved  Ver# 
sailles  paa  Ludvig  den  Femtendes  Tid.  Den  virkede  nu  gammel* 
dags  i  dette  Ords  kedelige  Betydning.  Med  stor  Beskedenhed 
gjorde  Komponisten  ved  Indsendelsen  opmærksom  paa,  at  Ar* 
bejdet  hverken  krævede  Medvirkning  af  Balletten  eller  Statister, 
og  at  Dekorationen  fra  »Jeannettes  Bryllup«  samt  nogle  Kostu* 
mer  fra  »Kongen  har  sagt  det«  kunde  anvendes.  Den  samme 
Fordringsløshed  prægede  ogsaa  Musikken,  som  ikke  efterlod 
noget  Spor,  men  var  naturlig  og  indeholdt  Bestræbelser  i  Ret* 
ning  af  Tidskolorit.  Schram  —  en  gammel  forelsket  Markis  — 
var  Opførelsens  oplivende  Element,  Zangenberg  og  Frk.  Schrø* 
der  sang  Elskerparret,  men  Tonerne  var  ikke  sprudlende  som  i 
Kunstartens  franske  Ophav,  og  Handlingen  blev  endnu  mere 
fersk  i  H.  P.  Holst's  antikverede  Iscenesættelse.  Da  Uheldet 
tilmed  vilde,  at  Fru  Liitken,  som  sang  en  Markises  Koleratur* 
parti,  blev  syg,  opførtes  »I  Møllen«  kun  tre  Gange.  — 

Repriserne,  især  »Troubadouren«,  syntes  genfødt  under 
Johan  Svendsens  Taktstok.  De  bød  ogsaa  paa  nogle  Debut'er, 
blandt  hvilke  især  Frk.  Dons'  blev  betydningsfuld.  I  »Joseph 
og  hans  Brødre  i  Ægypten«  (jvfr.  III  pag.  144)  havde  Koncert* 
sanger.  Koraspirant  Alexander  Hans  Henrik  Brandt  (født  17. 
Febr.  1853)  sit  første  større  Parti  som  den  gamle  Jacob.  Han 
benyttede  sin  bløde,  sonore,  fyldige  Baryton  med  Smag  og 
musikalsk  Instinkt,  men  da  Partiet  kun  fordrer  en  Oratorie* 
sangers  Koncertforedrag,  var  det  ikke  muligt  heraf  at  bedømme 
hans  dramatiske  Evner.  I  hans  næste  Opgave,  Fyrst  Ottokar  i 
»Jægerbruden«,  fæstnede  det  gode  Indtryk  af  hans  Stemme  sig, 
men  samtidig  viste  han,  at  han  i  dramatisk  Henseende  var  en 
traditionel  Operist.  Ved  at  karikere  sig  selv  vandt  han  en  Sejr 
som  Holophernes  i  »Ulysses«  (jvfr.  pag.  121).  Han  ansattes  med 
1000  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  4.  Kl.  —  Pietro  Krohn  havde  iøvrigt 
fikset  op  paa  Iscenesættelsen  af  »Jægerbruden«  (jvfr.  II  pag.  31), 


FRK.  DONS'  DEBUT 


145 


og  det  gavnede  Opførelsen,  at  Algot  Lange  havde  overtaget 
Eremittens  lille  Parti,  En  Debut  var  ikke  uden  en  vis  Spænding: 
Vilde  Laurits  Christian  Tørsleff  (født  15.  Maj  1849)  blive  den 
længe  ventede  Tenor?    Han  havde  været  Chokoladefabrikant 
i  Flensborg,  men  da  der  gik  Ry  af  hans  Stemme,  indsamledes 
paa  Anbefaling  af  Fru  Heiberg  og  Professor  Gade  9000  Kr., 
hvoraf  Teatret  udredede  en  Trediedel,  til  Røstens  Uddannelse 
i  Italien.   Paa  Baggrund  af  Forventningerne  blev  Resultatet,  da 
han  viste  sig  i  Max'  Rolle,  en  Kende  tyndt.    Heltetenor  var 
Debutanten  ikke,  men  for  lyriske  Partier  vilde  han  muligvis 
blive  en  Akvisition,  thi  Stemmen  var  køn  og  Anvendelsen  musis 
kalsk.  —  »Troubadouren«  (jvfr.  II  pag. 
88)  virkede  næsten  som  en  ny  Fore* 
stilling:  Arrangementet  var  forbedret 
og  Dekorationer  og  Dragter  fornyet. 
Leonoras    Parti    klædte    Fru    Kellers 
Stemme  meget  smukt,  og  Frk.  Elisas 
befh  Caroline  Cathrine  Dons  (født  19. 
April  1864)  havde  en  opsigtvækkende 
Debut  som  Azucena.  Hun  var  Elev  af 
Fruerne  Gerlach  og  Keller,  og  da  hun 
i  Marts  1884  aflagde  Prøve,  erklærede 
Johan  Svendsen,  at  hun  fortjente  Un* 
derstøttelse   til  at  faa   sin  fortrinlige 
Altstemme  yderligere  uddannet  i  Ud* 
landet.    Zigeunersken  Azucenas  Parti,  hvormed  Emil  Poulsen 
havde  hjulpet  hende,  klædte  baade  hendes  klangfulde  Stemme 
og  dramatiske  Temperament,  der  var  i  den  store  Stil.   Pressen 
beundrede  navnlig  hendes  mezza  voce,  og  af  den  Lethed,  hvor* 
med  hun  bevægede  sig  fra  det  ene  Register  til  det  andet,  turde 
den  forudsige,  at  hun  snart  vilde  faa  Opgaver  udenfor  Altfaget. 
Spillet  røbede  Fantasi  og  musikalsk  Nerve;  en  Trang  til  at 
gøre  for   meget  ud  af   Situationerne  blev   godskrevet  hende, 
fordi  man  havde  Følelsen  af,  at  Debutantinden  besad  rige  Ud* 
viklingsmuligheder,   der  under  kyndig  Vejledning  vilde   gøre 
hende  til  dramatisk  Sangerinde  af  et  Format,  som  Teatret  ikke 
havde  ejet  siden  Fru  Gerlachs  Dage  tyve  Aar  forud.  Fra  1.  Juli 
1885  ansattes  Frk.  Dons  med  2000  Kr.  i  Gage  og  2.  Kl.  Feu,  der 

R.   Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.   IV.  10 


Elisabeth  Dons. 


146 


I.  P.  E.  HARTMANNS  80.AARSDAG 


garanteredes  med  1000  Kr.; 
samtidig  indrømmede  Mini* 
steriet,  at  hendes  Lønning  fra 
Juli  1886  skulde  stige  til  2600 
Kr.  plus  1400  Kr.  i  garanteret 
Feu.  Et  System,  som  i  Grun* 
den  stred  mod  Feu'ens  Væ? 
sen,  blev  dermed  knæsat.  — 
Paa  I.  P.  E.  Hartmanns  80. 
Aarsdag  den  14.  Maj  gaves 
en  Festforestilling,  hvis  Pro? 
gram  paa  Grund  af  Tenor? 
mangelen  ikke  bestod  af  »Li* 
den  Kirsten«,  men  »Yrsa«,  et 
Musik?Divertissement  samt 
2.  Akt  af  »Et  Folkesagn«. 
Komponisten  overværede  Fo* 
restillingen  i  1.  Parket  omgivet  af  sin  Familie,  deriblandt  N.  W. 
Gade,  og  blev  gentagne  Gange  hjerteligt  hyldet;  efter  Guder? 
nes  Triumf  march  af  »Thrymskviden«  rejste  Publikum  sig  og 
bragte  ham  en  Ovation.  Da  Tæppet  var  faldet,  tolkede  H.  P. 
Holst  fra  Parkettet  Fædrelandets  Tak  og  sluttede  med  et  Leve^ 
som  fulgtes  af  Hurraraab  og  Fanfare  fra  Orkestret.  Om  For? 
middagen  havde  det  sceniske  Personale  og  Kapellets  Medlem? 
mer  sendt  den  gamle  Mester  en  Adresse  »med  hjertelig  Tak 
for  alt,  hvad  han  i  sine  Værker  og  ved  sin  personlige  Opofrelse 
havde  ydet  dansk  Kunst«.  Adressen  var  ogsaa  underskrevet  af 
Landets  fremragende  Komponister,  Malere,  Billedhuggere 
o.  m.  a.  — 


Frk.  Dons  som  Azucena. 


Hvad  der  burde  være  en  hyppig  Selvfølgelighed,  var  under 
Ludvig  Gades  dødbringende  Ledelse  af  Balletten  blevet  en  Art 
Begivenhed:  Repertoiret  forøgedes  i  denne  Sæson  med  en  Nyhed 
—  den  første  siden  »Aditi«  i  1880.  Original  var  »Spillemanden« 
ikke;  Solodanser  Krum  havde  hentet  Programmet  i  Wien,  hvor? 
fra  Ryet  om  »Der  Spielmann«s  Sukces  var  naaet  til  Kjøben? 
havn.  Forfatteren  hed  Karl  Pelle,  men  hans  Navn  nævnedes 
ikke,  fordi  Krum  havde  bearbejdet  Handlingen  og  komponeret 


»SPILLEMANDEN«  147 

saa  mange  Danse,  at  Arbejdet  gik  for  at  være  hans  eget.  Til 
Grund  for  Sujettet  laa  ikke  Goethes,  men  Th.  Gautiers  Be* 
handling  af  Sagnet  om  »Der  Rottenfånger  von  Hameln«.  Ind^ 
byggerne  i  en  middelalderlig  By  er  plaget  af  Rotter  og  lever  i 
evig  Rædsel.  Da  kommer  Djævelen  forklædt  som  Spillemand 
(Krum)  til  Hjælp.  Hans  dæmoniske  Violintoner  lokker  Rot? 
terne  frem  fra  Kældre  og  Tage  og  driver  dem  ud  i  Floden,  hvor 
de  drukner.  Men  da  Fogeden  (Carl  Price)  vil  narre  ham  for 
den  udsatte  Belønning,  hævner  han  sig  ved  at  spille  op  paany 
og  tvinger  Byens  unge  Piger  til  at  danse  i  Brønden.  De  falder 
ned  i  »det  grønne  Rige«,  hvis  Hersker  (W.  Price)  vil  ægte  den 
smukkeste.  Fogedens  Datter  (Frk.  Westberg).  Men  oppe  paa 
Jorden  sørger  hendes  Fæstemand  (Beck)  og  lader  sig  i  Længsel 
hejse  ned  i  Brønden  for  at  finde  hende.  Ved  Korsets  Hjælp 
overvindes  Trolddommen,  alle  vender  tilbage,  og  Handlingen 
ender  i  Glæde. 

En  ny  Balletæra  indvarslede  »Spillemanden«  ikke,  men 
Eventyrstoffet  var  udnyttet  paa  scenisk  Vis  og  støttedes  af 
Josef  Forsters  Musik,  som  han  havde  overladt  Teatret  for  600 
østr.  Kroner.  Den  var  iørefaldende,  især  i  de  muntre  Partier; 
Dansetonerne  røbede,  at  den  hørte  hjemme  i  Johann  Strauss' 
By.  Udstyrelsen  var  Pietro  Krohn  Mester  for;  Bondedansene 
i  den  idylliske  Stad  gjorde  Lykke,  og  Livet  i  »Det  grønne  Rige« 
var  et  Farveorgie,  hvor  nogle  af  de  Dansende  havde  elektrisk 
Lys  i  deres  Diademer,  en  hidtil  hos  os  ukendt  Effekt.  Blandt 
de  Rollehavende  udmærkede  Carl  Price  sig;  hans  bedste  Kunst 
tilhørte  alle  Dage  det  mimiske  Omraade.  Krum  og  Lauenberg 
var  dæmoniske  som  Spillemanden  og  hans  Følgesvend,  W. 
Price  imponerende  som  Rigets  Behersker,  Hans  Beck  var  en 
frisk  og  kraftig  Bejler,  men  Frk.  Westberg  en  Kende  for  gammel 
som  Byens  unge  Skønhed.  Fruerne  Reumert  og  Tychsen  fan? 
gede  Opmærksomheden  ved  deres  Solodans,  og  i  Ungdommens 
Skare  lagde  man  første  Gang  Mærke  til  to  purunge  Piger  Frkn. 
Olivia  Johanne  Margrethe  Jørgensen  (født  22.  Novbr.  1869)  og 
Marie  Therese  Jacobsen  (født  25.  Marts  1871).  Men  ved  at  bruge 
»Spillemanden«  som  Piéce  de  rideau  til  »Amfitryon«,  gjorde 
man  Forestillingen  altfor  lang,  og  ved  at  ansætte  Premieren  til 

10* 


148  FRU  ERHARD  HANSENS  AFSKED 

midt  i  Maj  var  Ledelsen  ikke  uden  Skyld  i,  at  Balletten  kun 
opførtes  otte  Gange. 

løvrigt  gled  Sæsonen  med  at  genopfriske  gamle  Sager.  I 
»Kermessen  i  Briigge«  havde  Lense  overtaget  Geerts  Parti,  og 
Charlotte  Hansen  var  nydelig  som  Marchen;  »Napoli«  mistede 
ved  sin  200.  Opførelse  en  af  den  mimiske  Kunsts  smukkeste 
Skikkelser,  W.  Price  som  Fiskeren  Gennaro.  Han  nærmede  sig 
nu  de  50  Aar  og  ønskede  at  sige  Farvel  til  denne  Manddoms* 
rolle,  medens  han  var  i  fuld  Besiddelse  af  alle  de  Evner,  den 
kræver.  Publikum  takkede  ham  med  demonstrativt  Bifald. 
Efter  en  Pavse  paa  c.  tyve  Aar  kom  »Amors  og  Balletmesterens 
Luner«  atter  frem.  Det  lille  Billede  fra  »Tvillingrigerne«s  Tid 
(1786)  var  det  eneste  af  Galeottis  Arbejder,  der  naaede  til 
Eftertiden  —  maaske  mest  paa  Grund  af  Jens  Lolles  kælne 
Musik.  Blandt  de  mange  Rollehavende  udmærkede  især  Hans 
Beck  sig  som  den  norske  Sætergut  ved  sine  Spring  og  »Vejr* 
møller«.  Gennem  100  Aar  opførtes  »Amors  og  Balletmesterens 
Luner«  156  Gange  og  blev  siden  genoptaget.  — 

Der  foregik  som  sædvanlig  en  Del  Forskydninger  indenfor 
Personalet.  Fru  Erhard  Hansens  Stemme  havde  tabt  sig  i  de 
senere  Aar,  og  det  hændte  hyppigt,  at  Klangen  kvaltes  i  Tonens 
Ansætning.  Hendes  Kunst  havde  især  fundet  sit  Udtryk  i 
Wagners  Værker  (jvfr.  I  pag.  105),  hvor  hun  bedre  end  indtil 
da  nogen  anden  Dansk  havde  sunget  hans  mere  imponerende 
end  bedaarende  Heltinder  og  ageret  dem  i  den  rette  patetisk* 
ideale  Stil.  Men  smidig  var  hun  ikke,  og  den  nye  franske 
Operamusik  laa  hende  fjernt.  Da  Johan  Svendsen  paa  Fore* 
spørgsel  havde  erklæret,  at  hun  ikke  længer  var  nyttig  for  Te* 
atret,  indstillede  Fallesen  hende  til  Afsked  med  1120  Kr.  i 
Pension.  Hendes  Mand,  Sangeren  Erhard  Hansen,  som  nærede 
den  Opfattelse,  at  de  begge  i  lang  Tid  havde  været  udsat  for 
Forfølgelse,  begærede  samtidig  sin  Afsked  for  at  blive  Leder 
af  Firmaet  Wessel  og  Vetts  Afdeling  i  Hillerød.  Han  fik  806 
Kr.  i  Pension.  Ægteparret  optraadte  sidste  Gang  ved  Fruens 
Afskedsforestilling  i  »Drot  og  Marsk«,  som  baade  Chr.  Richardt 
og  Enkefru  Heise  havde  stillet  gratis  til  Disposition  i  Erkendelse 
af  hendes  Betydning  for  Værket.  Teatret  var  udsolgt,  og  hun 


AFSKEDIGELSER  OG  FORANDRINGER  1885  149 

modtog  mange  Beviser  paa  Taknemmelighed  fra  Operaens 
Venner.  — 

Fru  Liitkens  Debut  i  1876  forskertsede  Julie  Schows  Frem? 
tid  og  anviste  hende  Plads  i  anden  Række  (jvfr.  I  pag.  36  f.). 
Dramatisk  set  havde  de  to  Damer  intet  at  lade  hinanden  høre, 
men  sangligt  var  Fru  Liitken  den  overlegne.  Julie  Schow  havde 
dog  været  Operaen  til  megen  Nytte,  især  som  Dublant,  og 
endnu  i  sin  sidste  Teatermaaned  sang  hun  efter  et  længere 
Studieophold  i  Paris  første  Gang  Donna  Anna  i  »Don  Juan«. 
Rige  Udviklingsmuligheder  besad  hendes  Stemme  ikke,  og  da 
hun  længe  havde  følt  sin  Stilling  som  »Aands*  og  Modsnedbry* 
dende«,  var  det  næppe  med  Sorg,  at  hun  hen  paa  Somren  gen* 
nem  sin  Fader,  Birkedommer  Schow,  søgte  om  Orlov  og  Afsked 
uden  Pension  fra  31.  Oktbr.  1885,  idet  hun  agtede  at  indgaa 
Ægteskab  med  Civilingeniør  Alexander  Rothe  og  bosætte  sig 
i  Udlandet.  Hun  døde  1914  i  Argentina.  — 

Fire  af  Teatrets  Unge  søgte  af  egen  Drift  ud  til  Privat? 
scenerne,  nemlig  Frk.  Clara  Skytt,  Fru  Soffy  Mantzius  født 
Rosenberg  og  Frk.  Benelli;  den  sidste,  som  havde  600  Kr.  i 
Gage  og  Feu  af  4.  KL,  vendte  ikke  tilbage,  men  blev  1899  gift 
med  den  norske  Skuespiller  og  Billedhugger  N.  S.  Buttedahl. 
Endvidere  afgik  Jacques  Wiehe,  der  trods  gyldne  Løfter  end 
ikke  havde  opnaaet  en  Debut,  medens  Johannes  Ring  blev 
ansat  med  1000  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  4.  Kl.  Efter  sin  første  Op? 
træden  i  »Hamlet«  (jvfr.  pag,  87)  havde  han  spillet  bl.  a.  Hans 
Lauritsen  i  »Ambrosius«,  Ebbesen  i  »Elverhøj«  og  Octave  i 
»Fabrikanten«  og  vist  en  lidt  ubehjælpsom,  men  indtagende 
Elskværdighed,  som  støttedes  af  et  tiltalende  Ydre. 

Pietro  Krohns  Arbejde  med  den  ydre  Iscenesættelse  særlig 
af  Operaer  havde  vundet  almindelig  Anerkendelse,  og  efter 
»Mefistofeles«  tildelte  Fallesen  ham  et  Gratiale  paa  600  Kr. 
Hidtil  havde  han  været  Teatrets  Økonomiinspektør  og  Kostu? 
mier,  men  fra  1.  Juli  1885  fik  han  desuden  Udnævnelse  som 
Sceneinstruktør  ved  Operaen  med  1600  Kr.  i  Gage,  saaledes  at 
hans  Indtægt  blev  4000  Kr.  plus  Fribolig.  Paa  Grund  af  hans 
tidligere  Fortjenester  nænnede  Fallesen  ikke  at  afskedige  Te? 
atrets  saakaldte  Førsteinstruktør,  den  73aarige  Etatsraad  H.  P. 
Holst  (jvfr.  III  pag.  146),  hvis  Tilstedeværelse  under  Prøverne 


150  FORANDRINGER  OG  FORSLAG  1885 

mere  var  til  Moro  end  til  Gavn  for  Skuespillerne.  Chefen 
nøjedes  med  at  bevæge  ham  til  at  afstaa  en  Trediedel  af  Gagen, 
hvorefter  han  for  Fremtiden  oppebar  2400  Kr.  som  en  Art 
Pension.  Ved  Hjælp  af  denne  Reduktion  lykkedes  det  at  for* 
høje  William  Blochs  Lønning  til  3600  Kr.,  og  samtidig  fjernedes 
det  misvisende  Ord  »anden«  foran  hans  Stillingsbetegnelse. 
Derimod  fik  Fr.  Rung  endnu  ikke,  trods  Anmodning,  sin  Stil* 
ling  forandret  fra  Musikdirigent  til  anden  Kapelmester;  hans 
Lønning  steg  dog  til  2400  Kr. 

Apropos  Kapellet:  Under  en  Prøve  ramtes  Kontrabassist 
Lanzky  af  et  Slagtilfælde  og  døde  kort  efter;  hans  Plads  blev 
udfyldt  af  P.  W.  AUert.  Afsked  tog  Trompetist  Kruse,  Basu* 
nist  Jorck  og  Bratschist  Møller,  den  sidste  efter  50  Aars  Tjene* 
ste,  og  Sejrherrer  i  Konkurrencen  om  deres  Stillinger  blev  E. 
Michelsen,  August  Petersen  og  D.  Hannemann.  Ogsaa  paa 
Kontoret  skete  nogle  Forandringer;  Løjtnant,  kgl.  Fuldmægtig 
Flarald  Andersen,  som  siden  1866  havde  været  Teatrets  Bog* 
holder,  afgik  ved  Døden  og  efterfulgtes  af  Kammerjunker  Wih 
Ham  Ancher  (født  6.  Oktbr.  1846).  Han  fik  1600  Kr.  i  Gage. 
Samtidig  avancerede  Fuldmægtig  Hauch  til  Bureauchef  med 
2800  Kr.  i  Gage. 

Blandt  Forslag,  Fallesen  søgte  gennemført  paa  Finansloven, 
var  Opfyldelsen  af  hans  Løfte  til  Simonsen  om  kgl.  Udnæv* 
nelse  med  5000  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  1.  Kl.  Samtidig  skulde  han 
miste  sit  aftenlige  Gratiale  paa  25  Kr.  samt  sin  Ret  til  Orlov  i 
Maj.  Endvidere  foreslog  Chefen  at  forhøje  Kapellets  slette 
Lønninger  samt  at  give  Johan  Svendsen  8000  Kr.  i  Gage.  En 
Bevilling  til  Reparationer,  særlig  af  Loftet,  var  ogsaa  blandt 
Pallesens  Ønsker,  og  han  skulde  bruge  2370  Kr.  til  en  Under* 
kørsel  af  Blik,  den  billigst  mulige  Maade,  paa  hvilken  dette 
længe  nærede  Krav  kunde  opfyldes. 

Men  den  politiske  Strid  var  i  Foraaret  1885  saa  tilspidset,  at 
Rigsdagens  to  Ting  ikke  kunde  blive  enig  om  Finansloven. 
Følgen  blev,  at  den  første  provisoriske  Lov  (siden  1877)  ud* 
stedtes,  hvorved  Regeringen  tiltog  sig  Magt  til  »at  afholde  de 
til  Statsstyreisens  forsvarlige  Førelse  nødvendige  Udgifter«, 
ogsaa  de  Beløb,  »som  var  vedtagne  af  begge  Rigsdagens  Afde* 


WILLIAM  SCHARLING  CONTRA  TEATRET  151 

linger  ved  Finanslovforslagets  sidste  Behandling«.  Blandt  disse 
var  Simonsens  Ophøjelse.  Men  iøvrigt  blev  det  altsaa  nærmest 
en  ministeriel  Skønssag,  hvilke  Udgifter  der  var  »nødvendige«. 
Under  Behandlingen  havde  Folketingets  Flertal  som  sædvanlig 
modsat  sig  Teatrets  Ønsker,  og  det  ualmindelige  skete,  at  et  af 
Højres  Medlemmer,  Professor  ved  Univ.  Dr.  William  Scharling 
billigede  Modstanden.  Hans  Motiv  hertil  var  Vrede  over,  at 
det  »eneste  poetiske  Indtryk,  man  undertiden  fik  med  hjem 
fra  Teatret«,  Mellemaktsmusikken,  var  afskaffet.  Den  kendte 
Statistiker  beklagede  ogsaa  i  Folketinget  —  og  nu  talte  han  paa 
Abonnenternes  Vegne  —  at  Sukcesrepriser  opførtes  altfor  ofte. 
Denne  lidet  gennemtænkte  Kritik  kaldte  Fallesen  frem  til  For* 
svar,  men  da  han  (fra  1882)  ikke  længer  havde  Sæde  i  Lands= 
tinget,  var  han  henvist  til  at  sige  sin  Mening  i  Dagspressen. 
Han  gjorde  det  levende  og  karakteristisk,  med  den  fødte  Pole? 
mikers  Evne  til  at  føre  en  Pen: 

»Det  er  kun  en  enkelt  Gang,  at  jeg  finder  Grund  til  at  svare  paa 
de  mange  Urimeligheder,  der  i  Saisonens  Løb  debiteres  om  det  kgl. 
Theater.  En  saadan  Grund  foreligger  nu,  efter  at  en  saa  celebre 
Abonnent  som  det  ærede  Medlem  for  Kjøbenhavns  4.  Kreds  (Schar* 
ling)  har  seet  sig  foranlediget*  til  i  Folkethinget  at  fremkomme  med 
nogle  Klager  over  Theaterbestyrelsen.  Jeg  siger  med  Villie  Abon- 
nent, thi  det  maa  være  i  denne  Egenskab  og  ikke  som  Politiker,  at 
han  har  talt.  Havde  han  talt  som  Politiker,  vilde  han  ganske  vist, 
overeensstemmende  med  Rigsdagens  berømmelige  Traditioner,  paa 
rette  Sted  have  søgt  de  nødvendige  Oplysninger  for  at  undgaa  at  tale 
om  Ting,  som  han  ingen  Besked  vidste  om.  Som  Statistiker  kan  han 
endnu  mindre  have  talt,  da  han  saa  dog  sandsynligviis  havde  vogtet 
sig  for  de  Regnefeil,  der  nu  engang  have  en  mindre  heldig  Indflydelse 
paa  Værdien  af  statistiske  Resultater.  Nej,  han  har  kun  talt  i  sin 
Egenskab  af  misfornøiet  Tirsdagsabonnent  (det  ærede  Medlems  Fri* 
plads  som  Medlem  af  Rigsdagen  falder  i  en  længere  Aarrække  om 
Tirsdagen).  Hans  Udtalelser  ligne  ogsaa  ganske  dem,  jeg  af  og  til 
modtager  fra  enkelte  misfornøiede  Abonnenter. 

Hvorover  klager  da  nu  den  ærede  Abonnent  fra  Kjøbenhavns  4de? 
Først  over,  at  man  »heelt«  har  afskaffet  den  tidligere  Mellemactsmu* 
sik.  »Heelt«  er  ikke  correct,  da  der  jo,  som  bekendt,  findes  ikke  faa 
Stykker,  hvortil  der  er  componeret  Mellemactsrtiusik,  som  altid  bliver 
spillet.  Det  skal  jeg  imidlertid  see  bort  fra.  Men  ved  endeel  Forestil? 
linger  har  man  afskaffet  Mellemactsmusiken.  Hvorfor?  Fordi  i  Reg* 
len  over  Halvdelen  af  Tilskuerne,  siden  Foyerens  Udsmykning  er  ble« 
ven  fuldført,  i  Mellemacterne  forlade  Salen,  for  enten  at  spadsere  i 


152  PALLESENS  FORSVAR 

Foyeren  og  tilstødende  Localiteter  eller  for  at  indtage  Forfriskninger. 
Orchestrets  Præstationer  ere  heldigvis  af  en  saadan  Beskaffenhed,  at 
man  ikke  bør  forlange,  de  skal  ydes  under  en  idelig  Løben  frem  og 
tilbage,  for  aabne  Logedøre  og  for  ligegyldige  Tilhørere.  Da  man  des? 
uden  har  maattet  lade  den  gamle  Praxis,  at  Capellets  Medlemmer 
kun  kunde  tilsiges  til  Prøve  i  nogle  faa  Formiddagstimer,  i  Tjene* 
stens  Interesse  falde  bort,  har  man  søgt  at  skaffe  dem  Erstatning  i  en* 
kelte  Aftentimer,  hvori  de  kunne  give  de  Informationer,  der  ere  en 
absolut  Betingelse  for,  at  de  af  dem,  der  have  Familie,  kunne  existere. 
Af  deres  ringe  Lønning  kunne  de  ikke  leve. 

Dernæst  mener  den  ærede  Abonnent,  at  man  bruger  længere  Mel* 
lemacter  i  det  kgl.  Theater  end  andetsteds,  ja,  at  de  endog  ere  »over* 
maade  lange«.  Dette  er  ikke  Tilfældet.  Ved  intet  Theater,  der  opfø* 
rer  Operaer  eller  Skuespil  af  lignende  Art  som  det  kgl.  Theater,  ere 
Mellemacterne  kortere.  Tværtimod.  Saavel  i  den  store  Opera  i  Paris 
som  i  »Théåtre  fran^ais«  vil  den  ærede  Abonnent  kunne  støde  paa 
Mellemacter,  der  ere  dobbelt,  ja  mere  end  dobbelt  saa  lange  som  her. 
I  det  kgl.  Theater  er  Mellemacten  kun  saa  lang,  som  det  er  absolut 
nødvendigt  af  Hensyn  til  Decorationsforandringen  og  til  Skuespiller* 
nes  Omklædning.  Man  har  andetsteds  fremhævet,  at  Theatret  havde 
præsteret  sine  længste  Mellemacter  i  »Mephistopheles«,  Hvor  lange 
er  da  disse?  Den  længste  er  c.  14  Minutter,  og  de  øvrige  Mellemacters 
Længde  er  i  Gjennemsnit  9^1^  Minut.  Denne  Tid  er  overmaade  kort 
for  den,  der  veed,  hvad  der  skal  udrettes  i  den.  For  den,  der  ikke 
veed  det,  faar  den  være  lang;  det  maa  man  finde  sig  i. 

Den  ærede  Abonnents  Doléancer  gjælde  ogsaa  det  Repertoire,  der 
i  denne  Saison  bydes  ham  og  Lidelsesfæller,  Han  siger,  at  »det  er 
ubestrideligt  de  meest  udspillede  Stykker  fra  de  foregaaende  Saisoner 
der  opføres  og  anfører  som  Exempel  paa  Stykker,  som  Abonnenterne 
maa  see  »omtrent  3  Gange  om  Aaret«:  »Hvor  man  kjeder  sig«,  »Even* 
tyr  paa  Fodrejsen«,  »Elverhøj«  og  »Ambrosius«.  Endelig  tror  han,  at 
man  nok  »kunde  forøge  Antallet  af  nye  Stykker  ved  at  indstudere 
dem  med  større  Energi  end  nu  er  Tilfældet«. 

Jeg  tillader  mig  at  stille  det  Spørgsmaal  til  den  ærede  Klager,  om 
han  maatte  finde  Theatret  tilstrækkelig  »energisk«,  hvis  det  f.  Ex. 
formaaede  hver  14,  Dag  at  opføre  enten  en  Nyhed  eller  et  ældre  Stykke, 
der  havde  ligget  hen  i  en  halv  Snes  Aar,  og  hvis  Indstudering  altsaa 
omtrent  vilde  volde  samme  Arbeide  som  et  nyt?  Da  et  saadant  Forian* 
gende  vilde  være  temmelig  exorbitant  overfor  et  Theater,  der  som 
det  kongelige  altid  opfører  endeel  store  og  vanskelige  Arbeider  i  Sai* 
sonens  Løb,  tillader  jeg  mig  indtil  videre  at  tro,  at  den  ærede  Klager 
vilde  føle  sig  tilfreds,  hvis  Theatret  formaade  at  løse  denne  Opgave. 
Lad  os  da  see,  hvad  der  i  den  forløbne  Deel  af  Saisonen,  henved  5^'2 
Maaned,  er  opført  af  Nyheder  og  Repriser:  1.  »Declarationen«  (ikke 
givet  i  15  Aar).   2.  »Statsmand  og  Borger«  (ikke  i  14).   3.  »Lykken  i 


PALLESENS  FORSVAR  153 

Arenzano«  (nyt).  4.  »Den  Stundesløse«  (ikke  opført  i  13  Aar).  5. 
»Den  politiske  Kandestøber«  (ikke  i  9).  6.  »Maskeraden«  (ikke  i  8). 
7.  »Ulysses«  (ikke  i  50).  8.  »En  Audients«  (nyt).  9.  »Hvorhen?«  (nyt). 
10.  »Den  flyvende  Hollænder«  (nyt).  11.  »Mephistopheles«  (nyt).  12. 
»Kermessen«  (ikke  opført  i  6  Aar).  13.  »Amors  og  Balletmesterens  Lu? 
ner«  (ikke  i  21).  Altsaa  noget  mere  end  et  Arbejde  hver  14de  Dag. 

»Hvor  man  kjeder  sig«  er  i  det  Hele  gaaet  tre  Gange,  altsaa  kun 
Abonnementet  halvt  rundt,  »Elverhøj«  og  »Ambrosius«  hver  syv 
Gange  og  »Eventyr  paa  Fodrejsen«  otte  Gange,  altsaa  hvert  af  dem 
lidt  over  Abonnementet  én  Gang  rundt.  Men  at  gjøre  en  til  tre  forekom* 
mer  mig  ikke  at  være  rigtig  —  statistisk.  Den  ærede  Abonnent  synes 
i  det  Hele  at  mene,  at  Theatret  kun  skal  tage  Hensyn  til  8  å  900 
Abonnenter  og  ikke  til  sine  mange  øvrige  Tilskuere  blandt  Kjøben? 
havns  og  Frederiksbergs  300,000  Beboere.  Derfor  kalder  han  f.  Ex. 
»Elverhøj«  et  udspillet  Stykke,  der  ikke  bør  opføres.  Da  det  sidst  gik, 
i  Fredags,  gav  det  en  Salgsindtægt  af  1897  Kr.  og  25  Øre,  hvilket  i 
Forbindelse  med  Abonnementsindtægten  giver  en  Aftenindtægt  af 
over  3000  Kr.  Dette  viser  tilstrækkeligt,  at  det  store  Publikum  øn? 
sker  at  see  det. 

Endelig  ønsker  den  ærede  Abonnent  en  større  Afvexling  i  Reper* 
toiret.  Herpaa  har  jeg  ikke  andet  Svar,  end  at  der  i  den  forløbne  Deel 
af  Saisonen  er  opført  25  Skuespil,  6  Operaer,  4  Balletter  og  2  Ballet? 
divertissementer,  ialt  37  forskjellige  Arbejder.  Den  ærede  Klager  har, 
som  sagt,  ikke  indhentet  Underretning  hos  mig,  forinden  han  talte  i 
Thinget.  Jeg  kan  selvfølgelig  give  ham  mange  andre  Oplysninger  end 
dem,  jeg  har  fremsat  her.  Hvis  han  vil  gøre  mig  den  Ære  at  komme 
til  mig,  skal  det  være  mig  en  Fornøielse,  med  Hs.  Exe.  Cultusministe? 
rens  Tilladelse,  at  sætte  ham  ind  i  Theatrets  hele  Styrelse  indtil  de 
alleryderste  Details,  hvad  der  maaske  kan  være  ham  til  Nytte.  Thi 
hvem  veed!  Maaske  agter  han  at  bringe  Spørgsmaalet  om  Mellem? 
actsmusiken,  de  udspillede  Stykker  og  Abonnenterne  ind  for  den  par? 
lamentariske  Commission,  hvoraf  jeg  til  min  Fornøielse  seer,  at  han 
er  blevet  Medlem. 

Skjøndt  jeg  holder  for,  at  Theatrets  Prøver  ere  Offentligheden 
uvedkommende,'  og  derfor  ogsaa  finder,  at  det  er  en  Uskik,  at  visse 
Blade  stadig  bringe,  forresten  som  oftest  urigtige  Meddelelser  om,  at 
Theatret  saa  prøver  paa  Dit  og  saa  lader  være  at  prøve  paa  Dat,  vil 
jeg  dog,  da  det  maa  antages  særlig  at  interessere  det  ærede  Medlem, 
der  er  en  saa  betydelig  Statistiker,  meddele  følgende  summariske  For? 
tegnelse  over  hele  og  deelvise  Prøver  i  Tidsrummet  fra  15.  August 
1884  til  9.  Februar  1885: 

»Strandby  Folk«  1;  »Eventyr  paa  Fodrejsen«  1;  »Bagtalelsens 
Skole«  1;  »En  Spurv  i  Tranedands«  1;  »Yrsa«  1;  »Afdandsning«  1; 
»Den  første  Kjærlighed«  1;  »Rosa  og  Rosita«  1;  »Surrogater«  1;  »Fe? 
sten  i  Albano«  1;  »Sylphiden«  1;  »Livjægerne  paa  Amager«  1;  »Blom? 


154  STATUS  1885 

sterfesten  i  Genzano«  1;  »Hvor  man  kjeder  sig«  2;  »Hamlet«  2;  »I 
Møllen«  (endnu  uopført)  2;  »Spillemanden«  (endnu  uopført)  2;  »Et 
Dukkehjem«  3;  »Figaros  Bryllup«  3;  »Tartuffe«  4;  »Amors  og  Ballet* 
mesterens  Luner«  4;  »Ambrosius«  5;  »Cantate«  5;  »Joseph  og  hans 
Brødre«  6;  »Kermessen  i  Briigge«  6;  »Elverhøi«  7;  »Declarationen«  8; 
»Don  Juan«  9;  »Vildanden«  10;  »Den  Stundesløse«  12;  »Den  flyvende 
Hollænder«  14;  »En  Audiens  paa  Slottet«  15;  »Lykken  i  Arenzano« 
16;  »Maskeraden«  16;  »Ulysses  v.  Ithacia«  17;  »Statsmand  og  Borger« 
18;  »Den  politiske  Kandestøber«  21;  »Hvorhen?«  21;  »Mephistopheles« 
45^  —  ialt  286  Prøver.  Desuden  er  der  udenfor  Scenen  afholdt  en  stor 
Mængde  af  de  saakaldte  Claveerprøver  for  Solister,  af  Chorprøver 
samt  af  Balletprøver. 

Jeg  venter  sikkert,  at  det  ærede  Medlem,  efter  at  have  gjennem* 
studeret  ovenstaaende  Fortegnelse,  med  Lethed  vil  kunne  paavise 
Teatret,  hvorledes  det  vil  kunne  have  Tid  og  Lejlighed  til  yderligere 
■at  udfolde  den  Energi,  hvoraf  han  synes  at  finde,  at  der  kun  er  saa 
svage  Spor  i  dets  hele  Virksomhed.« 

I  sit  matte  Svar  gjorde  Professor  Scharling,  som  var 
Medlem  af  Finansudvalget,  den  Bemærkning,  at  det  var  van* 
skeligt  at  forhøje  Kapellets  Lønninger  samtidig  med,  at  man 
fritog  det  for  en  Del  af  dets  Arbejde.  Dette  Vink  forstod 
Fallesen:  Fra  Novbr.  1885  blev  Forestillingerne  indledet  med 
€n  større  paa  Plakaten  angivet  Ouverture,  Symfoni  eller  lig* 
nende.  Men  da  Sæsonen  var  til  Ende,  kunde  han  ikke  bort* 
forklare,  at  Resultatet  i  økonomisk  Henseende  var  daarligt. 
Han  gjorde  heller  ikke  noget  Forsøg  derpaa,  men  erklærede 
rent  ud,  at  Grunden  til  den  »betydelige  Underbalance«  skrev 
sig  fra  de  Holberg'ske  Festforestillinger,  overfor  hvilke  Publi* 
kums  »stærkt  opblussende  Begejstring«  tabte  sig  altfor  hurtigt, 
skønt  Forestillingerne  fandtes  at  være  »den  berømte  Forfatter 
værdige«.  Og  desuden  havde  »Lykken  i  Arenzano«,  »Hvor* 
hen?«  og  »Vildanden«  ydet  deres  Kontingent  til  Underbalan* 
een.  Den  androg  c.  76.000  Kr.  og  tog  sig  navnlig  grel  ud,  fordi 
Finansudvalget  paa  Budgettet  havde  opstillet  et  Regnskab,  der 
viste  et  Overskud  paa  c.  1200  Kr.  Men  ét  er  Teori,  et  andet 
Praksis.  Indtægten  beløb  sig  i  Virkeligheden  til  c.  705.000  Kr., 
medens  Udgiften  naaede  c.  781.000  Kr.  Abonnementet  gav  som 
sædvanlig  c.  1100  Kr.  pr.  Aften,  og  Gennemsnitsindtægten  var 
for  Skuespil  2577  Kr.,  for  Operaer  2688  Kr.  og  for  Balletter 


»BRØDRENE  POULSENS  TEATER«  155 

2012  Kr.  Udregnede  man  Gennemsnitstallet  for  de  sidste  tre 
Sæsoner,  viste  Resultatet  en  Nedgang  til  2578  Kr.  pr.  Aften. 

»Den  kommanderende  Generals  jammerfulde  Dagsbefaling« 
kaldte  Edv.  Brandes  Pallesens  Aarsberetning,  som  var  Gen# 
stand  for  adskillige  ubehagelige  Kommentarer  i  Pressen.  Ope# 
råens  Fremgang  medførte  et  løst  Forslag  om,  at  Staten  burde 
sikre  Skuespillet  ved  at  købe  Dagmarteatret.  Landmands* 
banken  havde  nylig  ved  Auktion  maattet  overtage  hele  Kom* 
plekset  for  800.000  Kr.  og  var  villig  til  at  sælge.  En  Adskillelse 
af  Kunstarterne  toges  dog  endnu  ikke  alvorligt,  men  Pressen 
var  derimod  enig  om  at  kræve  Skuespilpersonalet  fornyet.  Den 
kraftigste  Kritik  skyldtes  Axel  Henriques:  Han  skrev  rent  ud, 
at  Fallesen  ikke  længer  var  Herre  i  Huset,  men  at  National* 
scenen  var  blevet  »Brødrene  Poulsens  Teater«,  og  at  man  i  de* 
res  Magt  kunde  finde  Grunden  til,  at  Harald  KoUing  og  Sophus 
Neumann  ikke  blev  ansat.  Flere  Skuespillere  vilde  medføre 
flere  Forestillinger,  og  den  Urimelighed,  at  det  var  en  Livs* 
betingelse  for  et  Stykke,  om  Brødrene  Poulsen  havde  Rolle  i 
det,  vilde  dermed  ophøre. 

En  saadan  hvas  Kritik  forbigik  Fallesen  i  Tavshed.  Han  pole* 
miserede  helst  med  Skribenter,  som  allerede  i  Angrebet  røbede 
<ieres  Ukyndighed. 


HUNDREDE  OTTE  OG  TREDIVTE  SÆSON 

1.  SEPTBR.  1885—2.  JUNI  1886. 

(261  ORD.  FORESTILLINGER  +  3  EKSTRAFORESTILLINGER). 

(15.  Aug.:   Fhv.  Kultusminister  J.  J.  A. 

Worsaaes  Dødsdag). 

(22.  Aug.:  Vilhelmine  Brenøes  Dødsdag). 

1885.  SEPTEMBER. 

Ti.     1.  Henrik  og  Pernille  (153).    Bachusfesten  (22). 

O.     2.  Mephistopheles  (23). 

To.    3.  Vildanden  (11). 

F.      4.  En  Skjærsommernatsdrøm  (45). 

(Titania:  Frk.  Anna  Lindemanns  o:  Fru 

Blochs  Debut). 

(Puk:  Frk.  Olivia  Jørgensens  o:  Fru  Nor* 

ries  Debut). 


156  REPERTOIRET  1885—86 

L.      5.  Op.  Don  Juan  (232). 

S.       6.  Mirandolina  (1). 

M.     7.  Mirandolina  (2). 

Ti.    8.  Mephistopheles  (24). 

O.     9.  En  Skjærsommernatsdrøm  (46). 

To.  10.  Mirandolina  (3). 

F.     11.  Troubadouren  (42).  (Aug.   Lindbergs  Selskab  opfører  bl.  a. 

Edv.   Brandes'   »Et  Brud«   paa  Dagmar* 

teatret). 
L.     12.  Fabrikanten  (13). 
S.     13.  Fabrikanten  (14). 
M.   14.  Mephistopheles  (25). 
Ti.  15.  En  Skjærsommernatsdrøm  (47). 

(Ida  Aalberg  optræder  i  dansk  Ensemble 

paa  Casino). 
O.    16.  Mirandolina  (4).  (Fhv.  Kultusminister  Fischers  Dødsdag). 

To.  17.  Troubadouren  (43). 

Den  bogstavelige  Udtydning  (97).    Spillemanden  (6). 
Mephistopheles  (26).  (Prinsen  af  Wales  overværer  Forestilling 

gen  sammen  med  den  kgl.  Familie). 
Elverhøi  (220). 

En  Skjærsommernatsdrøm  (48). 
Ti.  22.  Den  bogstavelige  Udtydning  (98).    Spillemanden  (7). 
O.   23.  Fabrikanten  (15). 

To.  24.  Mephistopheles  (27).  (Helena:  Fru  Liitkens  sidste  Optr.). 

F.    25.  Mirandolina  (5). 
L.    26.  En  Skjærsommernatsdrøm  (49). 
S.     27.  Fabrikanten  (16). 

M.  28.  Den  bogstavelige  Udtydning  (99).    En  Skandale  (30). 
Ti.  29.  Mirandolina  (6). 
O.   30.  Tartuffe  (103).    Amors  og  Balletmesterens  Luner  (153). 

OKTOBER. 

To.    1.  En  Spurv  i  Tranedands  (44).    Blomsterfesten  (2.  Afd.). 

(Kejseren  af  Rusland,  som  sammen  med 
den  øvrige  Kongefamilie  overværede 
Forestillingen,  lod  Olaf  Poulsen  kalde 
op  i  Logen). 


F. 

18. 

L. 

19. 

S. 

20, 

M. 

21. 

F. 

2.  Fabrikanten  (17). 

L. 

3.  Mirandolina  (7). 

S. 

4.  Aida  (1). 

M. 

5.  Vildanden  (12). 

(Henrik  Ibsen  overværer  Forestillingen). 

Ti. 

6.  Fabrikanten  (18). 

O. 

7.  Aida  (2). 

(En  Telefonledning  til  Panoptikon   aab* 
nes). 

REPERTOIRET  1885—86  157 

To.    8.  En  Skjærsommernatsdrøm  (50). 

(Kristina  Nilsson  giver  Koncert  i  Casino). 
F.      9.  Elverhøi  (221). 

L.     10.  En  Skandale  (31).    Declarationen  (59). 
S.     11.  Aida  (3). 
M.    12.  Mephistopheles   (28).  (Ovationer   for  Kejseren   af  Rusland  og 

den  øvrige  kgl.  Familie). 
Ti.  13.  Fabrikanten  (19). 

O.    14.  Mirandolina  (8).   Blomsterfesten  (2.  Afd.). 
To.  15.  Aida  (4).  (Det  kejserlig  russiske  Musikkorps  over« 

værer  Forestillingen  som  Kongens   Gæ* 

ster). 
F.     16.  Henrik  og  Pernille  (154).    Declarationen  (60). 
L.    17.  Aida  (5). 
S.     18.  Nero  (1). 
M.   19.  Aida  (6). 
Ti.  20.  Nero  (2). 

O.   21.  Efteraarssol  (43).    En  Skandale  (32). 
To.  22.  Nero  (3). 
F.    23.  Aida  (7). 

L.    24.  Efteraarssol  (44).    Mirandolina  (9). 
S.     25.  Nero  (4). 

M.  26.  En  Spurv  i  Tranedands  (45). 
Ti.  27.  Aida  (8)'. 
O.   28.  Nero  (5). 

To.  29.  Den  bogstavelige  Udtydning  (100).   Napoli  (201). 
F.    30.  Efteraarssol  (45).    Tartuffe  (104). 
L.     31.  Fabrikanten  (20).  (Julie  Schow  afgaar). 

(August  Zincks  Dødsdag). 

NOVEMBER. 

S.       1.  Gjenboerne  (115). 

M.     2.  Nero  (6). 

Ti.    3.  Aida  (9). 

O.     4.  Den  bogstavelige  Udtydning  (101).    Napoli  (202). 

To.   5.  Fabrikanten  (21). 

F.      6.  Den  flyvende  Hollænder  (13). 

L.      7.  Gjenboerne  (116). 

S.       8.  Elverhøi  (222). 

M.     9.  Fabrikanten  (22). 

Ti.  10.  Den  flyvende  Hollænder  (14). 

O.    11.  Gjenboerne  (117). 

To.  12.  En  Skjærsommernatsdrøm  (51). 

F.     13.  Aida  (10).  (Radamés:EugenDanckwardt  som  Gæst). 

L.     14.  Efteraarssol  (46).    Napoli  (203). 


158  REPERTOIRET  1885—86 

S.      15.  Aida  (11).  (RadamésrEugenDanckwardt  som  Gæst). 

M.   16.  Gjenboerne  (118).  (Johan  Svendsen  og  Teaterlæge,  Prof.  Th. 

Collin  udnævnes  til  Riddere  af  Dbg.). 
Ti.  17.  Mirandolina  (10).    Declarationen  (61). 
O.    18.  Aida  (12).  (Radamés:  EugenDanckwardt  som  Gæst; 

sidste  Optr.). 
To.  19.  Elverhøi  (223). 
F.    20.  Fabrikanten  (23). 
L.    21.  Den  flyvende  Hollænder  (15). 
S.     22.  Gjenboerne  (119). 
M.  23.  Efteraarssol  (47).    Mirandolina  (11). 
Ti.  24.  Forbi?    (1).     Pas    de    trois.     La    Lithuanienne.     Kjøge    Hus* 

kors  (58). 
O.    25.  Fabrikanten  (24).  (Generalen: Theodor Liebessid»te Optr.). 

To.  26.  Forbi?  (2).    Pas  de  trois.  Polka.  Kjøge  Huskors  (59). 
F.    27.  En  Skandale  (33).    Amors  og  Balletmesterens  Luner  (154). 
L.    28.  Mephistopheles  (29). 

S.     29.  Forbi?  (3).   Pas  de  trois.  Polka.  Kjøge  Huskors  (60). 
M.  30.  Fabrikanten  (25). 

DECEMBER. 
Ti.     1.  Hans  Heiling  (101). 
O.     2.  Forbi?  (4).    Spillemanden  (8). 
To.   3.  Aida  (13). 
F.      4.  Gjenboerne  (120). 
L.      5.  Hans  Heiling  (102). 
S.       6.  Forbi?  (5).    Pas  de  trois.    La  Lithuanienne.    Mirandolina  (12). 

(Ida  Aalberg  optræder  paa  Dagmartea* 

tret). 
M.     7.  Efteraarssol  (48).    Napoli  (204). 
Ti.    8.  Gjenboerne  (121). 
O.     9.  Hans  Heiling  (103). 

To.  10.  Den  bogstavelige  Udtydning  (102).   Tartuffe  (105). 
F.     11.  Aida  (14). 

L.    12.  Forbi?  (6).   Pas  de  trois.    Polka.   Kjøge  Huskors  (61). 
S.     13.  Geographi  og  Kjærlighed  (1). 
M.   14.  Forbi?    (7).     Pas    de    trois.     La    Lithuanienne.     Kjøge    Hus* 

kors  (62). 
Ti.  15.  Geographi  og  Kjærlighed  (2). 
O.    16.  Gjenboerne  (122). 
To.  17.  Geographi  og  Kjærlighed  (3). 

F.     18.  Forbi?  (8).    Pas  de  trois.   Polka.-  Kjøge  Huskors  (63). 
L.     19.  Geographi  og  Kjærlighed  (4). 
S.     20.  De  Usynlige  (67).   Kjøge  Huskors  (64). 
M.  21.  Geographi  og  Kjærlighed  (5). 


REPERTOIRET  1885—86  159' 

Ti.  22.  Elverhøi  (224). 

L.    26.  Geographi  og  Kjærlighed  (6). 

S.     27.  Gjenboerne  (123). 

M.  28.  De  Usynlige  (68).  Declarationen  (62). 

Ti.  29.  Op.  Faust  (90).  (Margarethe:  Frk.  Harriet  Rothes  Debut). 

(Siebel:  Frk.  Regina  Nielsens  Debut). 

(100*Aarsdagen   for  J.  H.  Wessels  Død). 
O.   30.  En  Spurv  i  Tranedands  (46). 


1886.  JANUAR. 

F.       1.  Abracadabra  (30).    Kjøge  Huskors  (65). 

L.      2.  En  Skjærsommernatsdrøm  (52). 

S.       3.  Op.  Faust  (91). 

M.     4.  Hans  Heiling  (104). 

Ti.    5.  Forbi?  (9).   Pas  de  trois.   Polka.   Declarationen  (63). 

O.     6.  Op.  Faust  (92). 

To.    7.  En  Spurv  i  Tranedands  (47). 

(L.  F.  Sahlertz'  Dødsdag). 
F.      8.  Den  første  Kjærlighed  (136).   Mirandolina  (13). 
L.      9.  Den  bogstavelige  Udtydning  (103).   Napoli  (205). 
S.     10.  Op.  Faust  (93). 

M.   11.  Abracadabra  (31).   Kjøge  Huskors  (66). 
Ti.  12.  Geographi  og  Kjærlighed  (7). 
O.    13.  Elverhøi  (225). 
To.  14.  Op.  Faust  (94). 
F.     15.  Geographi  og  Kjærlighed  (8). 

(Henrik  Klausen  optræder  som  Peer  Gynt 

paa  Dagmarteatret). 
L.    16.  En  Spurv  i  Tranedands  (48). 
S.     17.  Denise  (1). 
M.   18.  Op.  Faust  (95). 
Ti.  19.  Denise  (2). 

O.   20.  En  Skjærsommernatsdrøm  (53). 

To.  21.  Troubadouren  (44).  (Azucena:  Frk.  Alma  Almati  som  Gæst). 

F.    22.  Denise  (3). 
L.    23.  Op.  Faust  (96). 
S.     24.  Denise  (4). 

M.   25.  Troubadouren  (45).  (Azucena:  Frk.  Alma  Almati  som  Gæst). 

Ti.  26.  En  Spurv  i  Tranedands  (49). 
O.    27.  Troubadouren  (46).  (Azucena:  Frk.  Alma  Almati  som  Gæst;, 

sidste  Optr.). 
To.  28.  Denise  (5). 
F.    29.  Forbi?  (10).    Napoli  (206). 
L.    30.  Denise  (6). 


160  REPERTOIRET  1885—86 

S.     31.  Spanske  Studenter  (18).   Fjernt  fra  Danmark  (136). 

(Festforestilling  i  Anledning  af,  at  Prins 
Valdemar  og  Prinsesse  Marie  første  Gang 
besøger  Teatret  efter  deres  Bryllup). 

FEBRUAR. 
M.     1.  Den  første  Kjærlighed  (137).    Napoli  (207). 
Ti.    2.  Efteraarssol  (49).   Fjernt  fra  Danmark  (137). 
O.     3.  Nei  (210).   Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (76). 

(25*Aarsdagen  for  Fru  Eckardts  Debut). 
To.   4.  Efteraarssol  (50).    Pas  de  trois.    La  Lithuanienne.    Declaratio* 

nen  (64). 
F.      5.  En  Skjærsommernatsdrøm  (54). 

L.      6.  Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (77).   Nei  (211). 
S.       7.  Op.  Faust  (97). 
M.     8.  Denise  (7). 

Ti.    9.  Oscar  (15).   Sparekassen  (114). 
O.    10.  Geographi  og  Kjærlighed  (9). 

To.  11.  Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (78).    Nei  (212). 
F.    12.  Op.  Faust  (98). 

L.     13.  En  Skandale  (34).   Amors  og  Balletmesterens  Luner  (155). 
S.     14.  Oscar  (16).    Sparekassen  (115). 
M.   15.  Declarationen  (65).   Fjernt  fra  Danmark  (138). 
Ti.  16.  Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (79).   Nei  (213). 
O.    17.  Denise  (8). 
To.  18.  Fabrikanten  (26). 
F.    19.  Hans  Heiling  (105). 
L.    20.  Oscar  (17).   Sparekassen  (116). 
S.     21.  Embedsiver   eller   Hr.   og  Fru   Møller   (80).    Fjernt   fra   Dan« 

mark  (139). 
M.  22.  Geographi  og  Kjærlighed  (10). 
Ti.  23.  En  Skandale  (35).   Livjægerne  paa  Amager  (92). 
O.   24.  Oscar  (18).   Sparekassen  (117). 

To.  25.  Spanske  Studenter  (19).   Fjernt  fra  Danmark  (140). 
F.    26.  Denise  (9). 
L.    27.  Elverhøi  (226). 
S.     28.  Gjenboerne  (124) 

MARTS. 
M.     1.  Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (81).    Nei  (214). 
Ti.    2.  Den  første  Kjærlighed  (138).    Napoli  (208). 
O.     3.  Fabrikanten  (27). 
To.   4.  Embedsiver   eller   Hr.   og   Fru   Møller   (82).    Livjægerne   paa 

Amager  (93). 
F.      5.  Oscar  (19).    Sparekassen  (118). 


L. 

6. 

S. 

7. 

M. 

8. 

Ti. 

9. 

O. 

10. 

To 

.11. 

F. 

12. 

L. 

13. 

S. 

14. 

M. 

15. 

Ti. 

16. 

O. 

17. 

To, 

.18. 

F. 

19. 

L. 

20. 

S. 

21. 

M. 

22. 

Ti. 

23. 

REPERTOIRET  1885—86  161 

Declarationen  (66).    Fjernt  fra  Danmark  (141). 

Valgkandidater  (1). 

Valgkandidater  (2). 

En  Skjærsommernatsdrøm  (55). 

Embedsiver    eller    Hr.    og   Fru    Møller    (83).     Livjægerne   paa 

Amager  (94), 

Valgkandidater  (3). 

Op.  Faust  (99). 

Valgkandidater  (4). 

Forbi?  (11).    Oscar  (20).    Declarationen  (67). 

Elverhøi  (227). 

Valgkandidater  (5). 
17.  Op.  Faust  (100). 

Oscar  (21).   Tilfældigheder  (1).    Toreadoren  (161). 

Valgkandidater  (6). 

Fabrikanten  (28). 

Til    Indtægt    for    Alderdomsforsørgelsesf ondet:     Oscar    (22). 

Tilfældigheder  (2).   Conservatoriet  (95). 

En  Skjærsommernatsdrøm  (56). 

Denise  (10). 
O.   24.  Valgkandidater  (7). 
To.  25.  Sparekassen  (119).    Nei  (215). 
F.    26.  Surrogater  (45).   Lynet  (1). 
L.    27.  Geographi  og  Kjærlighed  (11). 
S.     28.  Tilfældigheder  (3).    Lynet  (2). 

M.  29.  Oscar  (23).   Tilfældigheder  (4).   Conservatoriet  (96). 
Ti.  30.  Fabrikanten  (29). 
O.   31.  Elverhøi  (228). 


APRIL. 
To.    1.  Æresgæld  (1).   Lynet  (3). 
F.      2.  Oscar  (24).    Fjernt  fra  Danmark  (142). 
L.      3.  Tilfældigheder  (5).  De  to  Dage  (99). 
S.       4.  Æresgæld  (2).   Lynet  (4). 
M.     5.  Surrogater  (46).   De  to  Dage  (100). 
Ti.     6.  Oscar  (25).   Tilfældigheder  (6).    Conservatoriet  (97). 
O.     7.  Tilfældigheder  (7).    Lynet  (5). 
To.    8.  Fabrikanten  (30). 

F.      9.  Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller  (84).   Toreadoren  (162). 
L.     10.  Æresgæld  (3).   Lynet  (6). 
S.     11.  De  to  Dage  (101).   Fjernt  fra  Danmark  (143). 
M.   12.  Æresgæld  (4).   Lynet  (7). 
Ti.  13.  En  Spurv  i  Tranedands  (50). 
O.    14.  Geographi  og  Kjærlighed  (12). 

R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.    IV.  11 


162  REPERTOIRET  1885—86 

To.  15.  Et  Aftenbesøg  (1).   De  to  Dage  (102). 

(Antonio:  L.  C.  Tørsleffs  sidste  Optr.). 
F.    16.  Elverhøi  (229). 

L.     17.  Et  Aftenbesøg  (2).    Æresgæld  (5).    Conservatoriet  (98). 
S.     18.  Alferne  (108).   Fjernt  fra  Danmark  (144). 

(Marie:  Frk.  Dorothea  Fredstrups  Debut). 
M.   19.  Et  Aftenbesøg  (3).    Tilfældigheder  (8).    Alferne  (109). 
Ti.  20.  Æresgæld  (6).    Lynet  (8). 
M.  26.  Den  Stumme  i  Portici  (174). 

(Masaniello:1Carl  Erdmann  som  Gæst). 
Ti.  27.  Mephistopheles  (30).  (Margrethe :|Frk.  Selma  Ek  som  Gæst). 

O.   28.  Et  Aftenbesøg  (4).    Tilfældigheder  (9).   Alferne  (110). 
To.  29.  Den  Stumme  i  Portici  (175). 

(Masaniello:  Carl  Erdmann  som  Gæst). 
F.     30.  Mephistopheles  (31).  (Margrethe:  Frk.  Selma  Ek  som  Gæst). 

MAJ. 
L.      1.  Alferne  (111).  Toreadoren  (163). 

S.       2.  Op.  Faust  (101).  (Margarethe:  Frk.  Selma  Ek  som  Gæst). 

M.     3.  Den  Stumme  i  Portici  (176). 

(Masaniello:  Carl  Erdmann  som  Gæst). 
Ti.    4.  Et  Aftenbesøg  (5).   Tilfældigheder  (10).   Alferne  (112). 
O.      5.  Op.  Faust  (102).  (Margarethe:  Frk.  Selma  Ek  som  Gæst). 

To.   6.  Alferne  (113).   Conservatoriet  (99). 
F.       7.  Op.  Faust  (103).  (Margarethe:  Frk.  Selma  Ek  som  Gæst 

sidste  Optr.). 
L.      8.  Oscar  (26).    Et  Aftenbesøg  (6).   Conservatoriet  (100). 
S.      9.  Karens  Garde  (1). 
M.   10.  Karens  Garde  (2). 
Ti.  11.  Den  Stumme  i  Portici  (177). 

(Masaniello:  Carl  Erdmann  som  Cæst). 

(Gøteborgs  Teaterpersonale   giver  Fore* 

stillinger  paa  Folketeatret,  ialt  tre  Gange). 

O.    12.  Oscar  (27).   Et  Aftenbesøg  (7).   Fjernt  fra  Danmark  (145). 
To.  13.  Karens  Garde  (3). 

F.     14.  Et  Aftenbesøg  (8).    Tilfældigheder  (11).    Alferne  (114). 
L.     15.  Den  Stumme  i  Portici  (178). 

(Masaniello:   Carl  Erdmann   som  Gæst; 

sidste  Optr.). 
S.     16.  Karens  Garde  (4). 
M.   17.  Fabrikanten  (31). 
Ti.  18.  Karens  Garde  (5). 
O.    19.  Mephistopheles  (32). 
To.  20.  Geographi  og  Kjærlighed  (13). 
F.    21.  Karens  Garde  (6). 


REPERTOIRET  1885—86  163 

L.    22,  Karens  Garde  (7). 

M.  24.  Elverhøi  (230). 

Ti.  25.  Et  Aftenbesøg  (9).   Tilfældigheder  (12).    Conservatoriet  (101). 

(Ernesto  Rossi  optræder  paa  Folketeatret 

—  ialt  syv  Gange). 
O.  26.  Karens  Garde  (8). 
To.  27.  Et  Aftenbesøg  (10).   Mirandolina  (14). 
F.    28.  Karens  Garde  (9). 
L.    29.  Vildanden  (13). 
M.  31.  Karens  Garde  (10). 

Ti.  1.  Juni:  Til   Indtægt    for    Ballettens    Pensionskasse:     Thrymsqvi? 

den  (1.  Akt).    Den  flyvende  Hollænder  (2.  Akt).    Ponte^ 

molle  (39). 
O.   2.  Juni:  Til    Indtægt    for    Alder domsforsørgelsesf ondet:     Karens 

Garde  (11). 

30.  Juni  afgik  kgl.  Skuespiller  Th.  Liebe  og  Sangeren  L.  C. 
Tørsleff. 

1.  Juli  ansattes  Skuespillerinderne  Frk.  Anna  Lindemann  og  Fru 
Oda  Nielsen  samt  Skuespiller  Martinius  Nielsen. 

[I  Juni  var  Olaf  Poulsen  og  Aage  Foss  paa  Oplæsningsturné  i  sjæl? 
landske  Byer. 

Fra  19.  Juni  gav  den  kgl.  svenske  Opera  (Dirigent:  Nordqvist)  12 
Forestillinger,  bl.  a.  »Romeo  og  Julie«,  paa  Dagmarteatret;  derefter 
turnerede  Selskabet  i  Provinserne. 

I  August  var  Olaf  Poulsen  Gæst  paa  det  kgl.  dram.  Teater  i  Stocks 
holm  bl.  a.  som  Henrik  i  »Maskerade«,  Harlekin  i  »De  Usynlige«, 
Etatsraaden  i  »En  Skandale«  og  Rendegarn  i  »En  Skærsommernats* 
drøm«.  Ved  en  Fest  hyldedes  han  af  Per  Staaff  i  en  versificeret 
Skaaltale,  som  Maleren  Carl  Larsson  havde  skrevet  (jvfr.  Julekalen? 
der  1887)]. 


Straks  i  Sæsonens  Begyndelse  anvendtes  »En  Skærsommer^ 
natsdrøm«  (jvfr.  III  pag.  18  ff.)  som  Tumleplads  for  Teatrets 
Unge:  Johs.  Ring  var  Oberon,  Frkn.  Ingwersen  og  Emma  Lange 
Hermia  og  Helena,  Sangeren  Aage  Foss  Hertugen  og  Ballet? 
eleven  Olivia  Jørgensen  Puk,  men  da  Shakespeares  Poesi  ikke 
taalte  saa  megen  kunstnerisk  Uerfarenhed,  blev  Følgen,  at  Olaf 
Poulsens  genialt  opfundne  Rendegarn  maatte  trække  hele 
Læsset.    Paa  Baggrund  af  Mindet  om  Stykkets  tidligere  Uds= 

11* 


164 


ANNA  LINDEMANNS  d:  FRU  BLOCHS  DEBUT 


Anna  Lindemann  som  Titania. 


førelse  var  Pressen  ikke  beha;; 
gelig,  men  Holger  Drachmann 
rykkede  frem  til  Undsætning: 
Ham  bekendt  gaves  »En  Skær? 
sommernatsdrøm«  »ingensteds 
bedre  end  herhjemme,  naar 
man  betragtede  Forestillingen 
i  dens  Helhed«.  Historisk  set 
var  Opførelsen  mærkbar  som 
Udgangspunkt  for  et  ungt  Ta? 
lent,  der  skulde  faa  Betydning 
for  Teatret.  Det  var  Frk. 
Anna  Kirstine  Lindemann  o: 
Fru  Bloch  (født  2.  Febr.  1868), 
der  debuterede  i  Titanias 
Rolle.  Den  unge  Lægedatter 
fra  Horsens  blev  i  Marts  1884 
antaget  som  Elev  og  fik  nogen 
Undervisning  af  L.  Eckardt 
og  Emil  Poulsen.  Ved  sin  første  Optræden  hævede  hun  sig 
ikke  over  det  ubestemmelige,  og  der  var  ingen,  som  kunde 
stille  hendes  kunstneriske  Horoskop  —  end  ikke  hendes  senere 
Mand,  William  Bloch,  der  ved  Antagelsesprøven  ikke  havde 
kunnet  give  hende  sin  Stemme.  Af  sine  Længsler  og  Haab,  sine 
Skuffelser  og  Glæder  i  Dilettantismens  første  lykkelige  Periode 
gav  Fru  Bloch  mange  Aar  senere  en  levende  Skildring,  hvori 
hun  ogsaa  tegnede  et  morsomt  Billede  af  Chefen  i  hans  dag=s 
lige  Færden: 

»Man  havde  sagt  mig,  at  det  var  nødvendigt,  for  ikke  ganske  at 
blive  glemt,  af  og  til  at  aflægge  smaa  Visitter  hos  Kammerherren.  Det 
gjorde  jeg  saa  med  passende  Mellemrum  —  altid  med  splinternye 
Handsker  og  saa  pyntet  som  muligt.  Overhovedet  troede  jeg,  at  man 
maatte  være  uhyre  elegant  i  Klæder,  naar  man  var  »ved  Teatret«  og 
gjorde  mig  af  den  Grund  megen  Umage  med  mit  Toilette.  Hjertet 
sad  mig  i  Halsen,  da  jeg  gjorde  mit  første  Besøg.  I  det  Øjeblik,  Tje* 
neren  havde  lukket  mig  ind,  kom  Kammerherren  hurtigt  hen  imod 
mig,  saa'  et  Øjeblik  paa  mig  og  sagde: 

»Hvem  er  De?   Hvad  vil  De?« 

»Jeg  er  Frøken  Lindemann,  der  er  antaget  som  Elev  ved  Teatret.« 


FALLESEN  OG  TEATRETS  UNGE 


165 


I^^^BBT 4i>^^^^^^^^| 

i 

■■^'"r".' 

Anna  Lindemann  o:  Fru  Bloch. 


»Naa,  naa!  De  er  lille,  Frøken 
Lindemann.  De  er  jo  meget  ung.« 

»Seksten  Aar,  Hr,  Kammer* 
herre.« 

»Seksten  Aar!  Et  komplet 
Barn!  De  er  gale  disse  unge  Børn; 
de  tror,  de  kan  spille  Komedie, 
naar  de  er  seksten  Aar.  Er  der 
noget.  De  ønsker?  Hvad  vil  De?« 

»Jeg  vil  gerne  bede  Kammer* 
herren  om  at  tænke  paa  mig  med 
en  Rolle,«  svarede  jeg  uhyre  lavt. 

»Roller  —  Roller,  ja,  hvilke 
Roller?   Hvad  er  Deres  Fag?« 

»Ingenuer,  tror  jeg  nok.« 

»Ingenuer,  Ingenuer!  Mit  kære 
Barn,  man  kan  ikke  spille  Inge* 
nuer,  før  man  er  en  34 — 35  Aar 
gammel;  man  maa  være  moden, 
kende  noget  til  Livet.  Hvad  ken« 
der  De  til  Livet?« 

»Jo,  lidt.« 

»Aa,  Passiar,  kære  Barn!«  Han 
klappede  mig  paa  Kinden.    »Naa,  hvad  er  det  saa.  De  vil  spille?« 

»Jeg  vil  gerne  spille  Trine  Rar  og  Caroline  i  »De  Uadskillelige« 
—  og  saa  Puk  i  »En  Skærsommernatsdrøm«.« 

»Naa,  det  vil  De.  Ja,  nu  skal  jeg  skrive  det  op  i  min  Bog.«  Saa 
hentede  han  en  lille,  brun  Lommebog  og  sagde,  idet  han  skrev: 

»Frøken  Lindemann  ønsker  at  udføre  Puk  i  »En  Skærsommernats* 
drøm«,  Trine  Rar  i  »Aprilsnarrene«  og  Caroline  i  »De  Uadskille* 
lige«,«  —  og  idet  han  lukkede  Bogen:  »Nu  har  jeg  skrevet  det  op, 

saa  glemmer  jeg  det  ikke.    Farvel,  mit  Barn,  Farvel! Christen* 

sen!«    Ind  traadte  Tjeneren  og  ud  fo'r  jeg. 

Da  der  var  gaaet  en  passende  Tid,  vovede  jeg  mig  derop  igen. 

»Hvem  er  De?   Hvad  vil  De?« 

»Jeg  er  den  lille  Frøken  Lindemann,  som  er  Elev  ved  Teatret.« 

»Hvad  vil  De  spille?« 

»Jeg  vilde  gerne  spille  Puk  i  »En  Skærsommernatsdrøm«,  Trine 
Rar  og  Caroline  i  »De  Uadskillelige«.« 

»Naa!  Ja,  nu  skal  jeg  skrive  det  op  i  min  Bog;  saa  véd  jeg,  at 
jeg  ikke  glemmer  det.« 

»Undskyld,  men  Kammerherren  har  skrevet  det  op  sidste  Gang.« 

»Saa — aa.  Lad  os  se!  —  Jo  —  der  staar  det:  Frk.  Lindemann  øn* 
sker  at  udføre  Puk  i  »En  Skærsommernatsdrøm«,  Trine  Rar  i  »Aprils* 
narrene«  og  Caroline  i  »De  Uadskillelige«.   Ja,  der  ser  De  selv,  kære 


166  FRK.  LINDEMANNS  FØRSTE  ROLLER 

Barn,  —  det  staar  der,  det  er  ikke  glemt.  Gaa  De  nu  hjem,  lille 
Frøken,  og  sig  roligt  til  Dem  selv:  »Kammerherren  har  skrevet  mig 
op  i  sin  Bog,  han  vil  nok  tænke  paa  mig  —  ved  Lejlighed.«  Farvel, 
Farvel!  —  Christensen!« 

Ind  tren  Christensen,  og  ud  gik  jeg. 

Efter  lang  Tids  Venten,  Modløshed  og  Forknythed  fik  jeg  ende* 
lig  tilsendt  en  Rolle.  Det  var  —  Titania  i  »En  Skærsommernats* 
drøm«.  Jeg  kan  ikke  sige,  jeg  var  synderlig  glad;  men  jeg  turde  ikke 
andet  end  spille  den,  da  jeg  ellers  risikerede  slet  ingenting  at  faa. 
Min  Debut  fandt  Sted  d.  4.  September  1885.  Ventetiden,  før  jeg 
skulde  ind,  forekom  mig  som  en  Evighed.  Jeg  følte  ikke  Spor  af  Be^ 
nauelse  eller  Ængstelse.  Idet  jeg  i  mit  Alfeskrud  skred  ned  ad  Trap? 
pen,  ind  paa  Scenen,  var  min  eneste  Tanke:  Endelig,  endelig!  Jeg 
var  lykkelig  og  stolt,  nu  var  min  Drøm  bleven  til  Virkelighed.  Om 
Aftenen,  da  jeg  laa  i  min  Seng,  følte  jeg  mig  som  i  en  højere  Sfære. 
Jeg  tænkte  ved  mig  selv:  Nu  er  Du  Skuespillerinde  ved  det  kgl. 
Teater,  Du  lykkelige  Menneske! 

Herregud!  Jeg  anede  ikke,  hvad  Skuespilkunst  var.  Først  senere 
gik  det  op  for  mig,  at  det,  at  spille  Komedie,  ikke  var  gjort  med 
»Ynde«  alene.  Jeg  forstod,  at  det  var  en  alvorlig  Gerning,  hvortil  man 
havde  Brug  for  alt,  hvad  der  var  i  en  af  Natur  og  Sandhed,  og  at 
man  aldrig,  aldrig  vilde  blive  færdig.  Med  et  Smil  saa'  jeg  paa,  hvor? 
dan  jeg  havde  været.  Barnagtigheden  var  borte.  Og  Alvoren  og  Ang» 
sten  var  kommen  i  Stedet.«  — 

Efter  Debut'en  hørte  Frk,  Lindemann  ikke  til  dem,  som 
maatte  vente  paa  Roller;  tværtimod,  de  faldt  Slag  i  Slag.  I  W. 
H.  Brømels  énakts  Komedie  »Den  bogstavelige  Udtydning  eller 
Hvordan  bærer  de  dem  ad  i  Komedien«  (Wie  machen  sie's  in 
der  Comoedie  oder  Die  buchstabliche  Auslegung),  oversat  af 
E.  C.  K.  Munthe,  fik  hun  som  Stykkets  unge  Pige  Lejlighed  til 
at  vise,  at  forstandig  Naturlighed  klædte  hende  bedre  end 
Romantik,  men  det  særlige  i  hendes  Talent,  Lunet  og  Karak? 
teriseringsevnen,  kom  først  antydningsvis  frem  i  hendes  tredie 
Debutrolle,  Sine  i  »Deklarationen«.  »Den  bogstavelige  Udtyd* 
ning«  virkede  iøvrigt  saare  antikveret.  Stykket  havde  tilhørt 
Repertoiret  siden  1787,  men  var  ikke  spillet  i  tyve  Aar;  Gen? 
optagelsen  skyldtes  Olaf  Poulsen,  som  ønskede  at  spille  Robin* 
son,  men  ingen,  der  havde  set  Kristian  Mantzius  i  denne 
Buldrebasse*Rolle,  godkendte  hans  Efterfølger.  Efter  syv  Op= 
førelser  forsvandt  »Den  bogstavelige  Udtydning«  for  bestandig 
fra  Plakaten  efter  ialt  at  have  været  spillet  103  Gange. 


»OSCAR«  —  DE  UNGES  FORESTILLINGER  167 

Ogsaa  i  et  gammelt  Intrigelystspil  af  Scribe  og  Duveyrier 
»Oscar«  (Oscar,  ou  le  mari,  qui  trompe  sa  femme)  medvirkede 
Frk,  Lindemann;  denne  Gang  var  hun  en  næsvis  Tjenestepige, 
som  hun  klarede  livfuldt.  Dagmarteatret  ønskede  at  opføre 
Stykket,  der  havde  tilhørt  Repertoiret  i  Fyrrerne,  og  derved 
blev  Pallesens  Opmærksomhed  henledt  paa  det.  Han  bad  Bloch 
oversætte  det  paany  og  fordelte  Rollerne  mellem  Teatrets 
Unge,  Poul  Nielsen,  Emma  Lange,  Johs.  Ring  o.  s.  v.  Ved  sin 
Uvirkelighed  og  sine  mange  »afsides«  Replikker  gav  »Oscar« 
rig  Lejlighed  til  udvendigt  Teaterspil,  men  Blochs  Instruktion 
dæmmede  op  for  Fristelser  i  den  Retning.  Karl  Mantzius  fik 
mest  Glæde  af  sin  diskete  Karakteristik  af  en  graanende  Ud* 
haler;  han  havde  sin  egen  Tone  og  viste  større  Modenhed  end 
Omgivelserne.  »Oscar«  gjorde  Lykke  og  opførtes  tyve  Gange 
indtil  1888. 

Apropos  de  Unge:  Sæsonen  bød  paa  endnu  en  Reprise,  der 
hovedsagelig  blev  reserveret  dem.  Det  var  Heibergs  »Alferne«, 
som  fra  Teatrets  »Guldalder«  havde  bevaret  et  Navn,  der  over* 
gik  Stykkets  poetiske  Værdi.  Men  fra  Michael  Wiehes  og  Fru 
Heibergs  Dage  var  Fremstillingen  gaaet  nedad;  det  viste  sig, 
da  »Alferne«  sidst  gaves  i  1879  (jvfr.  III  pag.  22),  og  det  gentog 
sig  nu,  da  Johs.  Ring  (Henrik)  og  Debutantinden  Frk.  Dorothea 
Jacobine  Fredstrup  (født  1867)  i  Maries  Rolle  forsøgte  at  løfte 
Arven.  Hun  —  en  Datter  af  Regissøren  —  opgav  straks  sine 
dramatiske  Bestræbelser  og  forlod  Teatret.  Som  Barnet  op* 
traadte  Balleteleven  Johanne  Prieme  d:  Sangerinden  Fru  Brun 
første  Gang.  Schram  vakte  Latter  som  Mannegrim,  men  naar 
Mantzius  skulde  erstatte  Adolph  Rosenkilde,  hvad  enten  det 
nu  var  som  Grimmemann  eller  som  Briquiville  i  »Efteraarssol«, 
lod  Pressen  ham  vide,  at  han  virkede  fantasiløst,  klogt,  men 
tørt.  »Alferne«  gaves  syv  Gange  og  naaede  dermed  114  Op* 
førelser  regnet  fra  Premieren  i  1835.  — 

Aarets  første  egentlige  Nyhed  var  en  Komedie  fra  Holbergs 
sidste  Levetid.  Blandt  Carlo  Goldonis  Arbejder  havde  især 
»Tilfældet  har  Ret«  Ry  paa  vor  Scene  fra  Fru  Heibergs  Periode. 
Men  hans  Lystspil  var  nu  forlængst  udgaaet  af  Repertoiret, 
indtil  Fallesen  efter  Blochs  Forslag  besluttede  at  opføre  »Værts* 
husholdersken«  (La  locandiera).   Lystspil  i  tre  Akter,   som  i 


168  »MIRANDOLINA« 

Professor  Molbechs  stærkt  afdæmpede  Bearbejdelse  blev  kaldt 
»Mirandolina«.  Stykket  havde  tidligere  i  forskellige  Oversæt* 
teiser  været  tilbudt  de  kjøbenhavnske  Scener,  og  af  det  kgL 
Teater  var  det  baade  forkastet  og  antaget,  men  aldrig  spillet. 
Grunden  hertil  var  maaske  den,  at  man  i  tidligere  Tid  følte  sig 
frastødt  af  den  snedige  Værtshusholderskes  Leg  med  sine  Til- 
bedere, tre  adelige  Herrer  af  meget  forskellig  Støbning,  som 
tager  Ophold  i  hendes  Hotel.  De  to  (O.  Poulsen  og  Jerndorff) 
vil  hver  paa  sin  Maade  vinde  hendes  Gunst  ved  Køb,  men  den 
tredie  er  Kvindehader  (E.  Poulsen).  Ham  lægger  hun  da  mest 
an  paa  at  erobre,  og  før  Sol  gaar  ned,  har  hun  saa  snedigt  naaet 
sit  Maal,  at  han  straks  med  Magt  vil  eje  hende.  Men  da  hun 
har  sejret,  slaar  hun  ham  og  de  andre  Tilbedere  en  Spand  koldt 
Vand  over  Hovedet  i  Form  af  at  erklære  sit  snarlige  Ægteskab 
med  Hotellets  Opvarter  (A.  Madsen),  der  længe  har  sukket 
under  hendes  Luner.  Ham  elsker  hun  heller  ikke,  men  hun 
tager  ham,  fordi  hun  bedst  ved  hans  Side  i  Fremtiden  kan  dyrke 
sin  Egoisme.  Denne  Egenskab  er  Grundtrækket  i  hendes  Ka:^ 
rakter,  som  Molbech  paa  flere  Punkter  havde  mildnet. 

Nu,  i  Kvindens  Frigørelsesperiode,  kunde  denne  Komedie 
fra  1753  ikke  vække  Anstød,  tværtimod;  Manden  som  Helt  og 
Kraftkarl  var  saa  kendt  et  Syn,  at  det  snarere  maatte  interesi 
sere  at  se  ham  som  det  modsatte  under  en  hensynsløs  og  beregn 
nende  Kvindes  Behandling.  »Mirandolina«  er  som  Kunstværk  en 
Farce,  komponeret  med  stor  praktisk  Teatersans;  Dialogen  er 
bred  og  livfuld,  men  uden  Poesi,  og  Karakteristikken  er  over? 
fladisk.  Erik  Bøgh  gjorde  Antagelsen  afhængig  af,  om  Chefen 
mente,  at  Teatret  ejede  den  rette  Skuespillerinde  til  Titelrollen, 
thi  Stykkets  Historie  i  Udlandet  viste,  at  kun  i  saa  Fald  kunde 
man  være  sikker  paa  dets  Sceneheld.  Hos  os  blev  det  nu  ikke 
Fru  Eckardt,  men  Olaf  Poulsen  som  bar  Opførelsen.  Hun  var 
en  besnærende  Dame  af  græsk*klassisk  Ydre,  men  intet  humør? 
fyldt  og  frækt  Naturbarn  i  jovial,  italiensk*folkelig  Stil.  Der? 
imod  havde  Olaf  Poulsen  udstyret  Snyltegæsten  blandt  Adels? 
mændene  med  tusind  lunerige  Paafund,  som  kaldte  Latteren 
frem;  Edv.  Brandes  vilde,  at  han  skulde  tildeles  »Medaillen  for 
druknende  Stykkers  Oplivelse«.  Hverken  Emil  Poulsen  eller 
Jerndorff  skabte  særprægede  Figurer  som  de  andre  Tilbedere. 


»NERO«  169 

Opførelsen  fremkaldte  en  lille  Polemik:  Edv.  Brandes  kriti? 
serede  nogle  Urimeligheder  i  Iscenesættelsen,  og  Bloch  forsva? 
rede  sig.  De  havde  begge  Ret,  men  medens  Bloch  argumen? 
terede  udfra  Molbechs  Bearbejdelse,  benyttede  Brandes  den 
italienske  Original.  Han  beviste,  at  Molbech  havde  skadet 
Sandsynligheden  ved  at  formindske  Antallet  af  Dekorations? 
forandringerne.  Bloch  overtog  Ansvaret,  men  Kritiken  gjaldt 
i  Grunden  Molbech,  som  ikke  blandede  sig  i  Meningsudveks? 
lingen,  men  skrev  til  Bloch,  »at  det  var  ham  en  Ære  at  være 
Genstand  for  Brandes'  Nag«.  »Mirandolina«  opførtes  16  Gange 
indtil  1887  og  genoptoges  1925.  Man  spillede  da  Stykket  i  De? 
korationer,  der  gav  et  Indtryk  af  Pragtsale;  Meningen  er,  hvad 
Bloch  gennemførte,  at  Interiøret  skal  være  landligt  og  hygge? 
ligt.  — 

Det  første  Arbejde,  Einar  Christiansen  fik  spillet  under  sit 
Navn,  var  »Nero«,  tragisk  Skuespil  i  fem  Akter.  Det  blev 
indleveret  i  Maj  1884,  men  ikke  antaget  førend  Forfatteren 
havde  foretaget  en  Omarbejdelse,  der  dog  ikke  efter  Censors 
Skøn  havde  forandret  Titelfiguren,  som  »mere  lignede  et  ynk? 
værdigt  Exemplar  af  Nutidens  »haabløse  Slægter«  end  en  tra? 
gisk  Helt«.  Dog,  hvis  Teatret  »havde  Tid  og  Raad  til  at  an? 
vende  Indstudering  og  Udstyrelse  paa  det  som  et  Stykke,  der 
lovede  andre,  bedre  Arbejder,  skulde  Censor  gerne  acqviescere 
ved  en  saadan  Bestemmelse«.  Einar  Christiansen  maatte  dog 
vente  over  et  Aar,  inden  han  fik  sit  Drama  spillet. 

»Nero«  var  en  fri  Digtning  med  historiske  Motiver  i  mo? 
derne  Prosaform,  Hovedhandlingen  drejede  sig  om  Cæsars 
Forsøg  paa  at  afkaste  sin  Moders,  Agrippinas  Aag.  Hun  (Fru 
Nyrop)  hidser  ham  til  Ugerninger,  og  han  (E.  Poulsen)  lader 
hende  omsider  dræbe,  men  hendes  Aand  lever  i  ham  og  be? 
stemmer  hans  Handlinger.  Paa  denne  Baggrund  spinder  For? 
fatteren  Dramaets  Traade,  under  hvilke  han  afdækker  Neros 
Blodtørst,  hans  kunstneriske  Forfængelighed  og  Galskab  mere 
end  hans  Vellyst.  I  Asra  (Fru  Hennings),  en  fattig  Pige,  som 
han  redder  fra  Flammedøden,  møder  han  aandelig  Renhed  og 
Kristentro;  Forskellen  mellem  Neros  og  de  Kristnes  Livsopfat? 
telse  er  vægtigst  skildret  i  Scenen  med  en  fangen  Græker 
Charmides  vA.  Madsen),  der  ikke  blændes  af  Cæsars  Magt,  og 


170  »NERO« 

som  han  derfor  dræber.  Tilsidst  ender  han,  forladt  af  alle,  i 
vanvittig  Rædsel  for  sine  Handlinger;  kun  den  fattige  Pige  har 
Medynk  med  ham.  Hetæren  Fabia  (Fru  Eckardt)  tager  Hævn 
ved  at  forraade  ham,  og  da  Fjenden  nærmer  sig  Rom  og  vil 
spænde  Nero  for  Sejrherrens  Triumfvogn,  lader  han  sig  dræbe 
af  Pharon  (C.  Price). 

Einar  Christiansen  havde  i  sine  tidligere  Komedier  med  et 
lettere  Stof  vist  dramatisk  Talent  og  Kultur,  men  til  virkelig 
at  løse  den  mægtige  Opgave,  han  senest  havde  stillet  sig,  kræ* 
vedes  større  Egenskaber.  Hans  tragiske  Skuespil  virkede 
næsten  som  en  Besvarelse  af  en  akademisk  Prisopgave  i  smag- 
fuld  Digtning,  og  det  fortjente  at  opføres  som  Belønning.  Men 
de  sjælelige  Dybder,  der  er  i  selve  Emnet,  var  det  ikke  lykkedes 
den  24#aarige  Forfatter  at  udgrave,  og  Dialogen  savnede  Kraft 
og  Individualitet.  Derfor  brugte  Realisten  Edv.  Brandes  Be* 
tegneisen  »Fraseflom«  om  de  mange  følsomme  Ord,  og  derfor 
beklagede  konservative  Blade  med  Sans  for  Romantik,  at  For* 
fatteren  ikke  havde  valgt  Versformen.  Men  den  dramatiske 
Anskuelighed  havde  »Nero«  forud  for  Karl  Gjellerups  Sagn* 
drama  »Brynhilde«,  et  betydeligere  Digterværk,  der  paa  samme 
Tid  blev  kasseret. 

Den  akademiske,  til  dansk  Temperament  svarende  Gen* 
digtning  af  en  af  Verdenshistoriens  store  Skikkelser  interes* 
serede  Emil  Poulsen.  Han  gav  en  fantasifuld  Fremstilling  af 
Nero  med  ypperlige  Momenter  og  megen  Variation.  Men 
medens  han.  Fru  Hennings,  A.  Madsen  og  flere  Rollehavende 
talte  som  Mennesker,  agerede  Fru  Nyrop  og  Carl  Price  i  gam* 
mel  Tragediestil  med  snurrende  Lyde  og  rullende  Øjne.  Fru 
Eckardt  var  skøn  som  Hetæren,  men  havde  kun  ét  køligt  kysk 
Udtryk,  skønt  Nero  siger,  som  Billede  paa  hendes  Sanser,  at 
»hun  har  mange  Ansigter«.  Senatets  Formand  var  Th,  Liebes 
sidste  nye  Rolle. 

»Nero«  gav  ikke  Instruktøren,  William  Bloch,  nogen  van* 
skelig  Opgave;  Scenegangen  var  gennemtænkt  og  krævede  kun 
to  Dekorationer.  Ved  Premieren  gjorde  nogle  begejstrede 
Unge  Forfatteren  den  Bjørnetjeneste  at  klappe,  som  om  »Nero« 
betød  det  store  Dramas  Genfødelse,  men  denne  Mening  deltes 
end  ikke  af  den  konservative  Presse.   »Nero«  fik  ublide  Kaar. 


»GEOGRAFI  OG  KÆRLIGHED«  171 

Et  Par  Dage  efter  Førsteopførelsen  foregik  Attentatet  paa  Kon# 
sejlspræsident  Estrup,  og  denne  Begivenhed  fjernede  for  lang 
Tid  Interessen  fra  alt  andet  end  Politik,  Fanetog  og  Fester  pro 
og  contra  hans  enevældige  Ministerium,  Under  Døgnets  Larm 
hensygnede  »Nero«  og  oplevede  kun  seks  Opførelser,  og  en 
Genoptagelse  forhindredes  af  Emil  Poulsens  Sygdom.  — 

—  Siden  »Leonarda«?Affæren  (jvfr.  III  pag.  65  ff.)  var  intet 
Værk  af  Bjørnstjerne  Bjørnson  blevet  spillet  paa  vor  Scene. 
Han  var  med  Rette  vred  paa  Teatrets  Styrende  og  tilsendte 
dem  ikke  sine  nye  Skuespil.  Men  dette  Forhold  syntes  hans 
Forlægger  var  uholdbart  i  Længden,  og  da  Molbech  var  for* 
svundet  fra  Censorposten,  bevægede  Hegel  omsider  Digteren 
til  fra  Paris  at  sende  Fallesen  sit  seneste  Arbejde  »Geografi  og 
Kærlighed«,  Lystspil  i  tre  Akter.  Stykket  blev  straks  antaget, 
og  Fallesen  tilføjede,  at  han  vilde  sætte  megen  Pris  paa,  om 
det  maatte  blive  spillet  først  i  Kjøbenhavn,  men  dette  Ønske 
opfyldtes  ikke;  baade  Christiania  og  Bergens  Teater  kom  forud, 
og  derved  gik  Bjørnson  —  iflg.  Regulativet  —  Glip  af  sit  An* 
tagelseshonorar.  Prøverne  var  nær  Afslutningen,  inden  Bøghs 
Censur  blev  afkrævet,  og  det  var  maaske  i  Vrede  over  denne 
Tilsidesættelse,  at  hans  Tone  blev  særlig  perfid.  Skønt  Styk* 
ket,  som  sagt,  skulde  spilles  faa  Dage  senere,  vilde  han  helst 
fraraade  Opførelsen,  fordi  dets  »Konflikt  var  betinget  af  Per* 
sonernes  Abnormitet  og  dets  Skildringer  snarere  hentede  fra 
en  forskruet  Digterfantasi  end  fra  Virkeligheden«,  men  da  en 
Forkastelse  vilde  medføre  »en  Storm  mod  Teatret  af  hele  vor 
kritiske  Hærs  venstre  Fløj«,  og  da  Stykket  var  frit  for  »ophid* 
sende  Tendens«,  kunde  det  faa  Lov  til  at  passere,  skønt  det 
»hverken  fortjente  eller  kunde  vente  nogen  Sukces«.  Han 
beklagede  spydigt,  »at  Dialogen  ikke  kunde  gives  i  dens  oprin* 
delige  forskruede  Stil  med  alle  dens  søgte  Elipser  og  smaat* 
hakkede  Sætninger,  da  Oversættelsen  paa  taleligt  Dansk  ikke 
gengav  den  Bjørnson'ske  Originalitet«.  Erik  Bøgh  traadte  alt* 
saa  som  Digterens  Modstander  slavisk  i  sin  Forgængers  Fod* 
spor,  men  medens  Molbechs  Afvisning  blev  opretholdt,  var 
Bøghs  Mening  betydningsløs. 

I  »Geografi  og  Kærlighed«  havde  Bjørnson  villet  vise,  »hvor* 
ledes  en  Mands  Forretning  altfor  ofte  æter  sig  ind  over  Huset, 


172  »GEOGRAFI  OG  KÆRLIGHED« 

saa  der  ikke  blir  Rum  nok  for  Kone,  Barn,  Huslighed . . .  Jeg 
har  gjort  det  mest  paa  Moro«,  skrev  han,  »dog  saaledes,  at 
Sagens  Alvor  tilslut  bryter  igennem«.  Professor  Tygesen  (E. 
Poulsen)  er  en  fantasifuld,  varmblodig  Mand,  Digterens  Selv? 
portræt  tilsat  med  Smaatræk  fra  Jonas  Lie  —  maaske  han  der* 
for  paa  Stykkets  Titelblad  skrev  »ved«,  ikke  »af«  Bjørnstjerne 
Bjørnson.  Professoren  lever  for  sine  geografiske  Arbejder  og 
forsømmer  sin  Hustru  (Fru  Hennings),  som,  paavirket  af  en 
Veninde  (Fru  Eckardt),  i  Selvstændighedstrang  overvejer  at 
rejse  fra  ham  sammen  med  Hjemmets  Faktotum,  Malla  (Fru 
Phister).  Hun  gør  det  nødigt,  men  da  han  i  Hidsighed  krænker 
hende  ved  en  uberettiget  Hentydning  til,  at  hun  nærer  for 
megen  Sympati  for  en  ung  Maler  (Zangenberg),  som  repræsen? 
terer  »den  fri  Kærlighed«,  modnes  hendes  Beslutning.  Profes? 
soren  bliver  nu  ene  tilbage  med  Tjenestepigen  Ane  (Frk. 
Antonsen),  et  forskræmt,  landligt  Væsen,  hvis  Smule  Forstand 
straks  staar  stille  ved  den  mindste  Gaaen  udenfor  det  daglig* 
dags.  Men  Freden  følger  ikke  med  Ensomheden.  Hans  oprevne 
Sindsstemning  pirres  yderligere  af  Ligevægtsmennesket  Prof. 
Turman  (O.  Poulsen),  Tygesens  Modsætning  som  Fantasi  con* 
tra  Tørhed.  Det  lysner,  da  han  faar  Besøg  af  sin  Datter 
(Frk.  Lindemann),  et  16aarigt  Pigebarn,  der  er  sat  i  Kostskole, 
og  i  Stykkets  smukkeste  Scene  bliver  han  blød  og  varm, 
da  hun  vækker  hans  Erindring  om  Forlovelsesdagene,  hvor* 
om  Moderen  har  fortalt  hende.  Men  han  stiger  atter  til  Ego* 
ismens  Koturne,  da  Turman  kommer  med  Tilbud  fra  de  Bort* 
rejste  om,  at  de  vil  komme  hjem,  hvis  han  vil  fjerne 
sine  geografiske  Kort  fra  deres  Enemærker.  Dette  Krav  gør 
ham  rasende.  Geografen  sejrer  over  Mennesket,  og  han  mener, 
at  han  godt  kan  klare  sig  ved  Hjælp  af  Ane,  som  imidlertid  efter 
en  storkomisk  Scene  tror,  at  han  vil  dræbe  hende.  Hun  farer 
afsted,  han  løber  efter,  men  snubler  over  et  Kortstativ  og  for* 
stuver  sin  Fod.  Sidste  Akt  foregaar  hos  Veninden  paa  Landet, 
hvor  Fru  Thygesen  opholder  sig.  Maleren  søger  her  at  blive 
hendes  Elsker,  medens  Datteren  samtidig  venter  ude  i  Skoven, 
hvor  han  har  sat  hende  Stævne.  De  slipper  dog  begge  frelst 
ud  af  Bohemens  Klør,  og  Stykket  ender  med  Forsoning  i  et 
Bjørnson'sk  Billede:  Tygesen  kommer  kørende  op  for  Døren 
og  breder  fra  Karriolen  Armene  ud  mod  Hustru  og  Datter. 


»GEOGRAFI  OG  KÆRLIGHED« 


173 


Mennesket  har  besejret  Geografen.    Men  hvorlænge?    Bjørn* 
son  skylder  Beviset  for,  at  Hustyrannens  Omvendelse  er  varig. 

Denne  Nervøsitetens  Tragikomedie  handler  altsaa  om 
Fjendskabet  mellem  Kvindens  Kærlighed  og  Mandens  Arbejde. 
Bjørnson  vidste,  at  »Geografi  og  Kærlighed«  ikke  var  noget 
betydeligt  Skuespil,  »men  et  godt  scenestykke  er  det,  der  vil 
glæde  og  more  i  vide  ringe,  som  det  har  glædet  og  moret  mig«. 
Deri  fik  han  Ret  i  Modsætning 
til  for  Eks,  Herman  Bang,  der 
spaaede  Komedien  »en  krank 
Gang  over  Nordens  Skue« 
pladser«.  Glæden  over  Satiren 
og  den  varme  Menneskelighed 
i  de  første  Akter  var  saa  stor, 
at  den  kunde  bære  den  sidste, 
svage  Akt,  hvor  Lystspillet 
slaar  over  i  fransk  Drama  med 
den  Mangel,  at  Ane  er  for# 
svundet,  og  at  Professoren 
først  ses  i  Slutningsscenen.  Si* 
den  (1893)  skrev  Bjørnson  Ak* 
ten  om  i  Lystspiltone  med 
Farcemotiver,  men  svagere  end 
de  første  vedblev  den  at  være. 
Han  var  selv  utilfreds  og  plan* 
lagde  en  ny  sidste  Akt,  som 
dog  ikke  blev  til  Virkelighed. 

Paa  Christiania  Teater  havde  Opførelsen  den  yderligere 
Tiltrækning,  at  Bjørn  Bjørnson  spillede  Tygesen  med  Faderens 
Maske  og  ikke  lod  det  blive  ved  Guldbrillerne  og  det  »flom* 
mende«  Haar,  men  ogsaa  lagde  Digterens  Naturel  i  Ordene. 
Hos  os  saa'  Emil  Poulsen  Figuren  fra  en  mere  almen  Syns* 
vinkel.  Han  spillede  bedst  i  den  lyriske  Scene  med  Datteren, 
men  savnede  det  varmblodige  Temperament,  det  frodige  og 
friske  i  Talens  Strøm,  som  paa  vor  Scene  havde  været  Kristian 
Mantzius'  Særkende.  Dog,  hvad  Figuren  tabte  i  Naturkraft, 
vandt  den  i  Intelligens,  hvilket  harmonerede  med  den  viden* 
skabelige  Side  af  Professorens  Væsen,  som  Bjørnson  iøvrigt 


Anna  Lindemann  som  Helga. 


174 


»GEOGRAFI  OG  KÆRLIGHED« 


har  forsømt.  Flere  Anmeldere  mente,  at  Olaf  Poulsen  burde 
have  spillet  Rollen.  Han  maatte  nu  skjule  sin  Frodighed  under 
Professor  Turmans  knastørre  Ydre;  han  gav  ham  som  en  skal? 
det,  krumrygget  Skeptiker  med  Bogormens  Nonchalance  i 
Klædedragt,  men  savnede  en  vis  klassisk  Overlegenhed.  Fru 
Phister  var  rap  som  Tante  Malla  —  Pernille  paa  de  gamle  Dage 

—  Fru  Hennings  virkede 
fint  som  Tygesens  nervøse 
Frue,  og  Fru  Eckardt  var 
elegant  i  sine  Ræsonnement 
ter  som  hendes  Veninde. 
For  to  åf  Teatrets  Unge 
blev  Blochs  Instruktion  af 
stor  Betydning:  I  Helgas 
Rolle  opdagede  han  og  si? 
den  Publikum  Frk.  Linde? 
manns  Originalitet.  Tyge? 
sens  Datter  blev  ikke  en 
Ingenue  efter  Teaterrecep? 
ten,  men  en  ung  Pige  i 
Overgangsalderen  med  alle 
dens  Stemninger  og  Længs? 
ler.  For  Helgas  hurtige 
Udbrud  og  Overgange  be? 
sad  Frk.  Lindemann  mor? 
somme  Udtryk,  og  Fru  Hei? 
berg  sagde,  hun  havde 
»Øje«  d.  V.  s.,  at  Replikken 
genspejlede  sig  i  Blikket. 
Tjenestepigen  Ane  be? 
tød  et  Gennembrud  for  Frk.  Antonsen.  Figuren  var  en  ny  Type 
paa  Scenen,  et  Stykke  landligt  Natur,  der  bundede  i  Skuespil? 
lerindens  eget  Naturel.  Anes  Udseende  var  sjusket  med  tjav? 
set  Haar  og  vaadt  Skruppeforklæde,  hvad  Fru  Phister  bebrejdede 
Frk.  Antonsen  —  Pernillerne  havde  jo  altid  været  velklædte. 
Hun  var  et  Billede  paa  Forstyrrelsen  i  Huset  og  hendes  grund? 
komiske  Forskrækkelse  og  stive  Stædighed  forklarede  ypperligt, 
at  den  hidsige  Professor  blev  endnu  mere  opfarende.   »Jeg  gaar 


Frk.  Antonsen  som  Ane. 


»KAMELIADAMEN«  OG  CENSUREN  175 

nu  sjældent  i  Theatret«,  skrev  Fru  Heiberg  til  Bjørnson,  »men 
har  haft  stor  Opmuntring  og  Glæde  af  »Geographi  og  Kjær? 
lighed«.  Det  er  Synd,  at  De  aldrig  haver  seet  Deres  Ane  i 
dette  Stykke;  hun  er  noget  af  det  fortrinligste,  som  er  frem* 
traadt  paa  Scenen  her  i  mange  Aar«. 

Premieren  maatte  aflyses  paa  Grund  af  Fru  Hennings'  Syg? 
dom,  og  da  den  nogle  Dage  senere  gennemførtes,  hyssede  en 
Del  Tilskuere  ved  Tæppets  Fald.  Var  det  Bjørnson^Modstan* 
dere,  der  frygtede,  at  Sukcessen  skulde  bevæge  Fallesen  til  at 
opføre  Værker,  som  han  hidtil  havde  forkastet  eller  overset? 
»Leonarda«,  »Det  ny  System«  og  »Over  Evne«  var  derimellem. 
Ved  de  næste  Opførelser  af  »Geografi  og  Kærlighed«  bort* 
skyllede  det  bølgende  Latterhav  al  Modstand.  Stykket  opførtes 
tyve  Gange  i  dets  første  Udgave,  og  i  den  forandrede  Form 
blev  det  genoptaget  i  1893  og  1927.  — 

—  »Den  Fremmede«s  Pengesukces  (jvfr.  III  pag.  171  ff.) 
fristede  Fallesen  til  at  opføre  »Kameliadamen«,  særlig  da  Fru 
Hennings  var  villig  til  at  spille  Marguerite  Gautier.  Dumas' 
berømte  Roman  fra  1848  blev  Aaret  efter  dramatiseret,  men 
de  franske  Autoriteter  tillod  ikke  Stykkets  Opførelse,  skønt 
Jules  Janin  og  Emile  Augier  indestod  for  dets  Moralitet.  Først 
i  1852  kronedes  Anstrengelserne  med  Held.  Fremstillingen  paa 
»Vaudeville«  blev  en  stor  Sukces,  men  skønt  Stykkets  Sejrs* 
gang  var  en  Kendsgerning,  vovede  ingen  dansk  Teaterdirektør 
endnu  30  Aar  senere  med  Dumas  at  give  en  Kurtisane  Æres* 
oprejsning.  Det  skete  først  1891  paa  Casino,  da  Realismen  var 
gaaet  af  Stykket,  og  det  næsten  virkede  romantisk.  Erik  Bøgh 
benyttede  sit  skarpeste  Skyts  mod  Fallesens  Forslag  —  ikke  af 
kunstneriske  Grunde,  hvad  der  vilde  have  været  rimeligt,  men 
udelukkende  udfra  moralske  Synspunkter.  Nu  i  1927,  da 
Kameliadamen  forlængst  er  et  Navn  paa  enhver  førende  Skue* 
spillerindes  Rolleliste,  er  det  pudsigt  at  genkalde  den  gamle 
Viseforfatters  Iver  for  at  værne  Abonnenternes  Døtre  mod  at 
kigge  ind  i  hendes  Saloner,  hvad  han  dog  godt  vidste,  at  »ad* 
skillige  smaa  Evadøtre  meget  gerne  vilde«.  Men  det  kgl.  Teater 
havde  aldrig  før  ladet  den  »professionelle  Løsagtighed  brede 
sig  ud  over  Scenen«.  Naar  man  i  de  grovkornede,  gamle  Kome* 
dier  lod  en  Skøge  optræde  som  Bifigur,  maatte  altid  et  Mand* 


176  »DENISE« 

folk  udføre  Rollen,  men  »Kameliadamen«  »vilde  for  første  Gang 
fordre,  at  en  af  Scenens  første  Skuespillerinder  skulde  anvende 
sin  Personlighed  til  Fremstilling  af  Kvindens  dybeste  Nedværis 
digelse  og  med  sin  bestikkende  Ynde  gøre  Depravationen  præ* 
sentabel«.  Opførelsen  vilde  efter  Censors  Mening  stride  mod 
Moral,  Anstændighed  og  Scenens  Traditioner,  og  hvis  Chefen 
ikke  delte  hans  Opfattelse,  agtede  han  at  appellere  sit  Veto  til 
Ministeriet. 

Fallesen  fritog  imidlertid  Jacob  Scavenius  for  at  optræde 
som  Overcensor,  hvilket  i  dette  specielle  Tilfælde  næppe 
vilde  have  været  Ministeren  behageligt.  I  Stedet  for  »Kamelia* 
damen«  besluttede  Fallesen  at  opføre  »Denise«  (Denise), 
Dumas'  seneste  piéce  å  thése  i  fire  Akter,  som  var  fremkommet 
i  Januar  1885  paa  »Théåtre  Fran9ais«,  hvor  Got  og  Coquelin 
havde  bidraget  til  dets  Sukces.  William  Bloch  foretog  Over* 
sætteisen  anonymt  og  satte  Stykket  i  Scene  efter  den  franske 
mise  en  scene.  Begge  Dele  var  Hastværksarbejde. 

»Denise«  fortalte,  at  en  ung,  forladt  Pige  (Frk.  Ingwersen), 
der  er  blevet  forført  af  sin  Forlovede  (Zangenberg)  og  har  faaet 
et  Barn,  meget  vel  kan  være  en  dydig,  hæderlig  Kvinde  og  blive 
en  fortræffelig  Hustru  for  en  ærekær  Mand,  selv  om  han  er 
Greve  (Jerndorff).  Deri  var  intet  overraskende  for  et  dansk 
Publikum,  men  Dumas  havde  slynget  Sidehandlingerne  saa# 
ledes,  at  Stykket  blev  underholdende.  Forførerens  Moder  (Fru 
Eckardt)  vil  nemlig  søge  at  skaffe  sin  Slyngel  af  en  Søn  rigt 
gift  med  Grevens  Søster  (Fru  Hennings),  men  denne  Ulykke 
afværger  den  unge  Pige,  efter  at  Fyren  har  sværget  falsk,  ved 
selvopofrende  at  aabenbare,  hvorledes  han  behandlede  hende. 
Til  Gengæld  faar  hun  Udsigt  til  at  blive  lykkelig  med  Greven, 
medens  Fyren  ekspederes  til  Amerika. 

Dumas  var  en  stor  Dramatiker,  hvis  man  ved  »stor«  forstaar 
den,  der  med  koldsindig  Beregning  kan  konstruere  en  Hånd? 
ling  uden  at  tabe  Teatervirkningen  af  Syne,  og  som  stiller  Pro* 
blemerne  i  sit  aktuelle  Emne  saaledes,  at  Svarene  er  sikre  paa 
Sukces.  Aristoteles'  Enhedskrav  var  iagttaget;  Stykket  blev 
spillet  i  én  Dekoration  i  Tidsrummet  mellem  Frokost  og  Mid* 
dag.  Dumas  væbnede  sig  med  Moral;  hans  Talerør  (E.  Poulsen), 
et  ædelt  Modstykke  til  Stykkets  fordærvede  Personer,  havde 


»DENISE«  177 

i  sidste  Akt  en  Replik  paa  —  elleve  skrevne  Sider  at  aflevere. 
Men  under  alle  disse  moralske  Ræsonnementer  flygtede  Poe? 
sien.  Figurerne  manglede  det  individuelle  Liv,  der  betinger,  at  de 
bliver  staaende  i  Erindringen  som  Typer.  Erik  Bøgh  flænsede 
gerne  i  Digterværker,  men  opdagede  ikke  et  saadant  Skuespils 
Tomhed,  dets  Præg  af  Avisartikel,  fordi  det  var  skrevet  af  en 
Mester  i  dramatisk  Opbygning.  Beundrende  Formen  tillod  han 
sig  kun  spagt  at  advare  Teatret  imod  et  Skin  af  »at  propagere 
for  Giftermaal  med  deflorerede  Brude«.  Den  samme  Tendens 
havde,  efter  hans  Mening,  »En  Skandale«  og  »Efter  Syndefal* 
det«,  et  dengang  uopført  Skuespil  af  Holger  Drachmann. 

Den  Udførelse,  »Denise«  fik,  var  ikke  præget  af  det  franske 
Godsejer#Milieu,  hvori  Handlingen  foregaar,  men  virkede 
kjøbenhavnsk.  Ingen  af  de  Spillende  viste  sig  fra  nogen  ny 
Side,  hvad  Rollerne  heller  ikke  indbød  til.  Olaf  Poulsen 
(Denises  Fader)  havde  et  virkningsfuldt  Folkekomedie* Øjeblik, 
da  han  i  Raseri  vil  kvæle  Datterens  Forfører.  Hun  blev  spillet 
af  Frk.  Ingwersen,  der  ellers  som  Dublant  levede  af  Smuler  fra 
andres  Bord,  men  som  her  for  første  Gang  med  Forstand  og 
Følelse  tilkæmpede  sig  Respekt,  navnlig  i  en  Scene,  hvor  hun 
fortæller  om  Barnets  Død  og  Begravelse.  Men  hendes  Spil  var 
for  smaat  i  Formatet  til  at  vække  Interesse  om  »Denise«;  Styk? 
kets  Held  i  Frankrig  og  Sverige  betingedes  i  væsentlig  Grad  af, 
at  en  betydelig  Kunstnerinde  udførte  Rollen.  »Denise«  fik 
langt  ringere  Værdi  for  Kassen  end  »Den  Fremmede«;  Stykket 
opførtes  kun  ti  Gange.  — 

—  Sæsonen  bragte  ogsaa  to  nye  danske  Skuespil,  der  begge 
skildrede  Provinsliv,  men  iøvrigt  var  meget  forskellige  i  Hånd? 
ling  og  Tone.  Efter  at  have  prøvet  sig  frem  som  Dramatiker 
med  en  piéce  de  rideau  paa  Folketeatret  fik  Dr.  Sophus  Schan*^ 
dorph  Lyst  til  at  forsøge  sin  Lykke  paa  Nationalscenen.  »Valgt 
kandidater«,  Lystspil  i  fire  Akter,  afvistes  straks  af  Erik  Bøgh, 
som  paapegede  Modsætningen  mellem  den  spinkle  Handling 
og  den  brede  Dialog,  men  Bloch  syntes,  at  der  var  en  Luftning 
af  god,  gammel  Komedie  i  Stykket,  og  da  det  efter  hans  Me* 
ning  var  Teatrets  Pligt  at  støtte  en  begavet  Forfatter  ved  at 
skærpe  hans  Syn  for  Arbejdets  Mangler,  gav  han  Forslag  og 
Anvisninger  til  en  Revision,  som  Dr.  Schandorph  gennemførte. 

R.    Neiiendam:   Det   kgl.   Teaters   Historie.    IV.  12 


178  »VALGKANDIDATER« 

Stykket  vandt  derved,  men  Censor  var  uforbederlig:  Han  fra? 
raadede  stadig  Opførelsen,  fordi  Publikum  indtil  Lede  var 
»overmættet  med  daarlige  Taler  og  egennyttig  politisk  Agita* 
tion,  og  fordi  det  ikke  vilde  kunne  befinde  sig  vel  i  et  saa  mal* 
propert  Selskab«. 

»Valgkandidater«  er  en  Skildring  af  Mennesker  og  Forhold  i 
en  sjællandsk  Købstad  under  Forberedelser  til  Rigsdagsvalg. 
Med  ram  Naturtroskab  malede  Schandorph  et  Billede  af  Paria* 
mentarismens  Vrangside,  saaledes  som  den  kunde  tage  sig  ud 
blandt  snobbede  Borgere  og  Bønder,  der  hænger  sammen  som 
Ærtehalm.  Kampen  staar  oprindelig  mellem  Byens  bureau? 
kratiske  Borgmester  (S.  Petersen)  og  dens  simple  Matador  (O. 
Poulsen),  der  begge,  trods  al  Forskel,  spiller  Folkevenner  udfra 
smaa  personlige  Bevæggrunde,  og  Forfatteren  viser,  hvorledes 
Vælgernes  Afgørelse  kunde  ligge  hos  en  enkelt  snu  Mand,  i 
dette  Tilfælde  Gaardejer  Lars  Pedersen  (Poul  Nielsen),  der 
behersker  sine  Omgivelser  lig  en  Flok  Kreaturer.  Hæderlig? 
hedens  Repræsentant,  som  heller  ikke  egner  sig  til  Rigsdags? 
arbejdet,  er  en  sand  Bondeven  (A.  Madsen)  med  letkomisk 
Høj  skoledannelse;  han  støttes  af  sin  Kæreste,  en  arbejdsom, 
klarttænkende  Mejerske  (Frk.  Antonsen),  Modsætningen  til 
Kvinden  med  selskabelig  Dannelse  og  Kursuslærdom. 

Schandorph  røbede  ingen  Tro  paa  det  folkelige  Selvstyres 
Velsignelser,  og  de  Vanskeligheder,  som  denne  Opfattelse 
maatte  afføde,  naar  Talen  var  om  en  Forfatter,  der  tilhørte 
Venstre,  afbødede  han  ved  at  lade  Handlingen  foregaa  i  Begyn? 
delsen  af  Halvfjerdserne.  Livsbilledet  var  dog  snarere  af  ældre 
Dato.  Noget  Indlæg  i  Øjeblikkets  politiske  Strid  gav  Schan? 
dorph  ikke,  men  Stykket  kunde  tages  til  Indtægt  af  de  reaktio? 
nære,  hvilket  naturligvis  ikke  var  hans  Mening.  Han  indlod  sig 
som  ærlig  Skribent  ikke  paa  at  deklamere  om  det  oplyste  Væl? 
gerfolk  og  Talmajestæten,  men  skildrede  Forholdene  saaledes, 
som  han  havde  set  dem.  Stykket  gjorde  Indtryk  af  at  være 
skrevet  af  en  Forfatter,  der  stod  over  sit  Emne,  men  født  Dra? 
matiker  var  Schandorph  ikke.  Den  kraftige  Humor,  hvormed 
Figurerne  var  stillet  paa  Benene,  bødede  dog  nogenlunde  paa 
en  tynd  Handling  og  manglende  Koncentration. 

»Valgkandidater«  var   en   national   Komedie   i   nyere   For? 


»VALGKANDIDATER«  179 

stand,  forsaavidt  som  Typerne  bundede  i  Landets  Muld,  men 
Teatret  formaaede  ikke  at  give  Figurerne  en  tilsvarende  natur* 
tro  Udførelse.  Dygtigt,  men  konventionelt  Teaterspil  traadte  i 
Stedet  for  landlig  Naturudfoldelse.  Dette  gjaldt  især  Poul 
Nielsen  som  den  svedne  Gaarde  jer  og  Olaf  Poulsen  som  den 
larmende  Provinsmatador,  en  af  de  Roller,  hvor  hans  svigtende 
Dialektevne  svækkede  Lunet.  Pressen  havde  allerede  ved  tid* 
ligere  Lejlighed,  for  Eks.  da  Poul  Nielsen  spillede  Arv  i  »Abra? 
cadabra«,  mindet  om,  at  Folketeatret  i  Marius  Berggreen  ejede 
en  Bondefremstiller,  der  kunde  blive  Nationalscenen  til  Nytte. 
Frk.  Antonsen  manglede  Bredde  som  den  djærve  Mejerske, 
der  driver  Handlingens  Hjul;  Axel  Madsen  var  for  meget  Vau= 
deville^Elsker  i  den  sejrende  Rigsdagskandidats  Rolle;  Emil 
Poulsen  og  Fru  Hennings  var  morsomme  og  borte  fra  deres 
egen  Individualitet  som  en  Kvægtorvsjunker  og  en  koket  Pro* 
vinsfrøken  med  Godtkøbsdannelse;  Carl  Price  og  W.  Kolling 
virkede  fortrinligt  som  en  fedtet,  forbindtlig  Købmand  og  som 
Dirigenten  ved  de  lokale  Gilder,  og  Schram  havde  den  vanske* 
lige  Opgave  at  spille  en  baade  ynkelig  og  fræk  Prokurator,  der 
mindede  om  Bogtrykker  Aslaksen,  Kunstnerens  berømte  Figur; 
Schandorph  syntes,  at  han  ved  at  læse  Rollen  for  ham,  stemte 
ham  om  i  en  anden  Tonart,  men  Pressen  paatalte  dog  adskil* 
lige  Aslaksen*Reminiscenser. 

Skønt  Københavner  viste  Bloch,  at  han  ogsaa  beherskede 
det  landlige  Milieu;  navnlig  var  en  Spisescene  og  et  Drikkelag 
mellem  vrælende  Bønder  saare  livagtig,  og  Gyllichs  Dekora* 
tion  forestillende  Pladsen  udenfor  en  Kro  var  et  Mesterværk 
af  malerisk  Karakteristik.  Men  »Valgkandidater«  undgik  ikke 
en  Del  Hyssen,  som  maaske  vilde  være  blevet  stærkere,  hvis 
man  ikke  havde  kendt  Forfatterens  paalidelige  Venstresind. 
En  støjende,  men  ingen  smittende  Latter  fik  Overtaget;  Styk* 
ket  opførtes  kun  syv  Gange.  — 

Hjertelig  Latter  fremkaldte  derimod  C.  Hostrups  nye  Ar* 
bejde  »Karens  Garde«,  Lystspil  i  fire  Akter,  som  blev  indleve* 
ret  i  Marts  og  allerede  spillet  i  Maj  uden  Hensyn  til  nyud* 
sprungne  Trær  eller  Cirkus  Renz'  Ankomst.  Hastigheden  rø* 
bede,  at  Teatret  befandt  sig  i  Repertoirenød,  og  at  man  troede 

12* 


180 


»KARENS  GARDE« 


paa  Stykkets  Sceneheld.  Her  var  ingen  Anledning  til  Betænke^: 
ligheder. 

»Karens  Garde«  er  en  Række  Genrebilleder  fra  en  lille 
dansk  Købstad,  og  Hovedmotivet  er  en  gammeldags  Historie 
om  trofast  Kærlighed.  Han  hedder  Garding  (E.  Poulsen),  og 
han  har  engang  gjort  sig  skyldig  i  en  strafbar  Handling,  hvor? 
for  han  i  al  Stilhed  blev  sendt  til  Amerika.  Hun  hedder  Karen 

(Fru  Eckardt),  en  brav  og  tros: 
fast  Kvinde,  som,  skønt  omgi? 
vet  af  Tilbedere,  ikke  har 
glemt  ham.  Ved  Stykkets  Be? 
gyndelse  kommer  han  tilbage 
under  et  fremmed  Navn,  men 
bliver  snart  et  Offer  for  Ravs 
nekrogens  Sladder,  der  især 
repræsenteres  af  en  socialistisk 
Cigarmager  (Mantzius),  men 
gennem  al  Mistænkeliggørelse, 
Arrestation  og  Forvikling  hol* 
der  Karen  ud,  og  da  han  omf 
sider  kan  forlade  Byen  som  en 
fri  Mand,  følger  hun  ham. 

I  de  mange  Aar,  Hostrup 
var  tavs  som  Dramatiker,  hav? 
de  han  brugt  sine  Øjne  og 
samlet  et  Lager  af  komiske 
Typer,  som  han  nu  hentede 
frem  og  med  noget  Besvær  stillede  op  mod  hinanden. 
Uden  at  være  et  betydeligt  Kunstværk  var  »Karens  Garde« 
et  beundringsværdigt  Bevis  paa  den  gamle  Digters  Friskhed. 
Han,  som  42  Aar  forud  skabte  Vaudevillekomedien  »Gen? 
boerne«,  evnede  nu,  nær  de  70,  at  skildre  en  Række  Figurer, 
der  havde  et  umiskendeligt  Virkelighedspræg.  Det  var  hans 
Maal,  skrev  han  til  Emil  Poulsen,  at  give  »det  paa  én  Gang  fri* 
ske  og  forgjemte,  det  hjertelige  og  indsnevrede,  som  karakteri* 
serer  vore  smaa  Købstæder«.  Hensigten  var  naaet;  hans  lagt? 
tagelsesevne  og  milde  Lune  glimtede  i  Ordene  og  gav  Skikkel? 
serne  Liv.  Stykket  kunde  ogsaa  opfattes  som  et  stilfærdigt  Ind? 


Anna  Lindemann  som  Florence. 


»KARENS  GARDE«  181 

læg  i  Kvindesagen:  Ligesom  det  i  »Eva«  havde  været  Moderens 
Selvstændighed,  der  laa  Hostrup  paa  Sinde,  var  det  nu  den 
unge  Piges  Frigørelse;  dygtige  Mødre  og  kloge  Hustruer  var 
Digterens  Maal. 

Hans  hyggelige  Tone  og  humane  Aand  sejrede  atter.  Ingen 
Dramatiker  kunde  som  han  faa  Sindene  til  at  smelte  sammen. 
Stykkets  mange  Smaaroller,  Skildringer  af  Købstadens  Bureau* 
krati  og  Borgere  fra  Embedsstanden  til  Sladderkællingen,  gav 
Anledning  til  fortrinligt  Komediespil.  Navnlig  var  Olaf  Poul* 
sen  en  henrivende  morsom  provinsiel  Aflægger  af  Løjtnant  v. 
Buddinge,  en  selvglad  Provinslaps  med  Smørtenor  og  snevre 
Bukser.  Blandt  de  andre  Rollehavende  var  Mantzius  og  Frk. 
Antonsen  lyslevende  som  den  sjofle  Cigarmager  og  som  Byens 
Sladdermadam;  derimod  savnede  Fru  Eckardt  i  Titelrollen 
baade  Varme  og  det  provinsielle  Præg,  hvormed  ingen  bedre 
end  Frk.  Lindemann  forlenede  en  fnisende  Tøs.  Emil  Poulsen 
gav  Stykkets  utaknemmeligste  Rolle  sin  Autoritet. 

»Ypperligere  Iscenesættelse  end  denne  har  aldrig  været  set 
i  Kjøbenhavn«,  skrev  Vilhelm  Møller.  Et  Optog  gennem  Byen, 
en  Borgerfest  i  »Lunden«  og  Røret  ved  Jernbanen  var  Mester* 
værker  af  naturtro  Folkelivsskildring.  Det  gik  efterhaanden  op 
for  Anmelderne,  at  det  —  med  Erik  Skrams  Ord  —  »var  ble* 
vet  til  en  Kunst  for  sig  at  skabe  et  Stykkes  Stemning  ved  Ud* 
styret  og  de  stumme  Medspillende«.  Hvormeget  denne  Wil* 
liam  Blochs  tildigtende  Evne  betød  for  »Karens  Garde«  baade 
i  kunstnerisk  og  økonomisk  Forstand,  saas  bedst,  da  Stykket 
en  Del  Aar  senere  (1901)  faldt  totalt  paa  Casino.  I  første  Om* 
gang  gaves  »Karens  Garde«  derimod  27  Gange,  og  ved  Premi* 
éren  brød  Tilskuerne  ud  i  Leve*  og  Hurraraab  for  den  gamle 
Digter,  hvis  Sind  var  ungt.  — 

—  Af  fire  Smaanyheder  opnaaede  Otto  Benzons  »Tilfældige 
heder«  den  længste  Levetid.  Bag  en  kort,  levende  Dialog  med 
morsomme  Indfald  laa  en  Understrøm  af  Følsomhed,  som  gav 
den  lille  Handling  større  Værdi,  end  danske  Proverber  i  Al* 
mindelighed  ejede.  I  et  Herregaardsinteriør  udpenslede  Wil* 
liam  Bloch  Ordene,  saa  de  lød  som  en  Leg  mellem  Spøg  og  Al* 
vor  under  Emil  Poulsens  og  Fru  Hennings'  Behandling.  Han 
var  en  lidt  ældre  Læge  med  et  godt  Hoved  og  et  let  rørt  Sind, 


182  »TILFÆLDIGHEDER«  —  »ET  AFTENBESØG« 

hun  en  ung  Pige  fra  det  gode  Selskab,  og  under  deres  Samtale 
røbes  det  fint  og  tilfældigt,  at  han  holder  meget  af  hende,  men 
hun  mest  af  en  Barndomsven.  Da  denne  meldes,  farer  Frøke* 
nen  sammen,  medens  hun  roligt  blev  siddende  og  læste  i  en 
Bog,  dengang  Doktoren  kom  ind  og  sagde  Goddag.  Større  er 
Indholdet  ikke,  men  dog  stort  nok  til  at  Forfatteren  kan  vise, 
hvorledes  smaa  tilsyneladende  Tilfældigheder  kan  betyde  me* 
get  i  Menneskers  Liv.  Stykket  afløste  i  nogle  Aar  »Surroga* 
ter«,  som. Teatrets  ofte  benyttede  piéce  de  rideau.  Ved  Ud= 
gangen  af  1890  var  det  opført  41  Gange,  og  det  blev  senere  gen* 
optaget.  Da  Fallesen  kun  betalte  Otto  Benzon  400  Kr.  én  Gang 
for  alle,  gav  »Tilfældigheder«  Mangefold.  — 

Fru  Emma  Gads  Debut  »Et  Aftenbesøg«  gjorde  ogsaa  Lykke. 
Hun  havde  tidligere  faaet  et  Par  Lystspil  kasseret  —  det  ene 
var  »Fælles  Sag«,  som  siden  opførtes  paa  Dagmarteatret  — , 
men  Forfatterinden  navngav  sig  ikke,  førend  den  lille  »drama* 
tiske  Situation«  forelaa  i  Trykken.  Handlingen  drejede  sig  om 
en  Grossererfrue  (Frk.  Lindemann),  der  som  Kur  mod  de 
kjøbenhavnske  Middagsselskabers  Kedsommelighed  indlader 
sig  paa  smaa  Uregelmæssigheder,  hvilke  Publikum  dog  ikke  ser, 
men  kun  hører  om.  Da  Gemalen  (Poul  Nielsen)  opdager  hende 
paa  en  i  Grunden  uskyldig  Udflugt  med  to  Herrer,  standser 
han  Drosken  og  trækker  sin  Frue  ud.  Derover  vredes  hun 
saare,  og  Tilskuerne  hører  nu  baade  hende  og  Manden  frem? 
stille  Sagen  for  en  fælles  Ven,  en  Ungkarl  (Mantzius),  der  giver 
dem  begge  Ret.  Fruens  Oprørstrang  mod  »Selskabet«  er  dog 
ikke  mere  alvorlig,  end  at  hendes  »Udlængsler«  beroliges,  da 
hun  faar  Udsigt  til  en  Svingom. 

Mod  denne  i  Dialogen  livlige,  men  i  Indholdet  meget  ubety* 
delige  Bagatel,  der  kun  har  Interesse  som  Indledning  til  Emma 
Gads  Forfatterskab,  rettede  Erik  Bøgh  sit  skarpeste  Skyts. 
Den  unge  Frue  var  i  hans  Øjne  opstillet  som  »et  Ideal  for  Ned* 
brydningspartiets  frittænkende  Kvinder  og  bortløbne  Hu* 
Struer«,  og  han  modsatte  sig  med  Voldsomhed  dette  Forsøg  paa 
»at  benytte  det  kgl.  Theaters  Skueplads  som  Tribune  for  det  saa* 
kaldte  »literære  Venstres  samfundsnedbrydende  Agitation«.« 
Det  kunde  man  kalde  at  skyde  Spurve  med  Kanoner.  Imidler* 
tid  beroligede  et  Par  Smaaændringer  ham  noget  og  fik  ham  til 


»FORBI?«  —  »ÆRESGÆLD«  183 

at  frafalde  sin  Trusel  om  Appel  til  Ministeriet.  Opførelsen 
led  under  den  Modsætning,  at  Publikum  holdt  med  Ægteman* 
den,  medens  Forfatterindens  Sympati  var  hos  den  pjattede 
Frue,  som  Frk.  Lindemann  gjorde  til  et  forkælet,  hastigt  talende 
Barn.  Af  Herrerne  virkede  Karl  Mantzius  bedst;  Rollen  kræ= 
vede  ikke  fyldigt  Lune,  men  lun  Tørhed.  »Et  Aftenbesøg« 
opførtes  tyve  Gange.  — 

Mindre  Glæde  fik  Teatret  af  et  Par  tilsvarende  Arbejder  af 
fransk  og  tysk  Oprindelse.  Opførelsen  af  Abraham  Dreyfus' 
Lystspil  »Une  rupture«  var  nærmest  et  Udslag  af  Pallesens 
Lyst  til  at  følge  i  Hælene  paa  »Théåtre  Pran9ais«.  Her  fremkom 
Stykket  nogle  Maaneder  forud,  og  saasnart  Sophus  Bauditz' 
anonyme  Oversættelse  forelaa,  gik  man  i  Gang  med  Prøverne. 
Stykket  kaldtes  ikke  »Et  Brud«,  fordi  Edv.  Brandes  nylig  havde 
udgivet  sit  Skuespil  med  denne  Titel,  men  derimod  »Forbi?«. 
Navnet  dækkede  ikke  Indholdet.  Situationen  drejede  sig  om 
to  Elskende,  af  hvilke  han  vil  giftes,  medens  hun  af  Hensyn  til 
sin  fornemme  Slægt  vil  fortsætte  sit  ubundne  Liv.  Men  det 
ender  dog  med,  at  de  foretrækker  Ægteskabet  fremfor  et  Brud. 
Virkningen  i  dette  lidet  interessante  Sujet  beroede  udelukkende 
paa  Dialogen,  som  var  behændig  og  rummede  psykologisk  Fin* 
sans.  Jerndorff  og  Fru  Eckardt  spillede  Parret,  og  Olaf  Poulsen 
var  en  forlegen  Ven,  der  ikke  vedkom  Handlingen,  men  vakte 
megen  Latter.  »Forbi?«  brugtes  elleve  Gange  som  piéce  de 
rideau.  — 

Hverken  klassisk  eller  nyere  tysk  Drama  dyrkede  Fallesen 
—  forsaavidt  betød  Opførelsen  af  Paul  Heyses  Sørgespil  »Æres^ 
gæld«  et  Brud  med  et  Forhold,  der  var  ved  at  blive  en  daarlig 
Tradition.  »Ehrenschulden«  var  nylig  fremkommet  i  Tyskland, 
og  efter  Opførelsen  i  Meiningen  havde  Herman  Bang  henledet 
Opmærksomheden  paa  Stykket.  Oversættelsen,  som  Forfat* 
teren  autoriserede,  skyldtes  Johs.  Magnussen.  Stykket  blev  op* 
ført  i  Provinserne  førend  i  Kjøbenhavn. 

Der  var  Momenter  i  »Æresgæld«,  der  mindede  om  de 
tyske  »Schicksals*Tragedier«  fra  Ifflands  Dage.  Handlingen 
drejede  sig  om  den  preussiske  Afart  af  militære  Æresbegreber, 
der  vel  tillader  en  adelig  Officer  (Zangenberg)  at  gøre  sin 
Faders  Ven  (E.  Poulsen)  til  Hanrej,  men  samtidig  forbyder  ham 


184  SKUESPILLETS  REPRISER  1885—86 

at  overleve  den  Skam,  som  et  falsk  Æresord  er.  Midt  i  Styk? 
kets  dræbende  »afsides«  Repliker  er  Scenen,  hvor  Officeren 
for  at  berolige  Ægtemanden  og  redde  Fruen  sværger  falsk,  et 
spændende  Optrin,  men  det  løber  hurtigt  ud  i  et  traditionelt 
Selvmord  med  en  forgiftet  Dolk.  Moralen  er,  at  saaledes  bør 
en  tysk  Officer  betale  sin  Æresgæld  til  Livet. 

Pressen  var  gennemgaaende  enig  om,  at  Stykket  blev  for? 
kert  spillet.  Zangenberg  skulde  være  en  hoven,  glat  Ritmester, 
men  han,  der  ikke  kunde  træde  ud  af  sin  egen  Individualitet, 
var  som  altid  elskværdig  og  brav  med  rullende  Øjne  som  Ud* 
tryk  for  daarlig  Samvittighed.  Ægtemanden,  en  forelsket,  skik? 
kelig  Spidsborger,  blev  i  Emil  Poulsens  Hænder  til  en  fin  og 
klog  Herre,  som  straks  vilde  have  gennemskuet  Officerens 
Løgn.  »Æresgæld«  havde  gjort  stor  Lykke  i  det  militære  Tysk? 
land,  men  hos  os  var  Folkekomediescenen  dets  rette  Forum: 
Medens  Stykket  kun  gaves  seks  Gange  paa  det  kgl.  Teater, 
naaede  det  senere  31  Opførelser  paa  Casino,  senest  1892. 

Foruden  de  allerede  omtalte  Repriser  »En  Skærsommernats? 
drøm«,  »Oscar«,  »Alferne«  genoptoges  »Sparekassen«,  »Køge 
Huskors«,  »Genboerne«  samt  F.  L.  Høedts  Bearbejdelse  »Ertif 
bedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller«,  i  hvis  Fruerolle  Josephine 
Eckardt  ønskede  at  fejre  sit  25#Aars  Jubilæum.  Hun  stod  nu 
paa  Højden  af  sin  Ydeevne  som  Teatrets  Lady;  smuk,  munter 
og  gratiøs,  overlegen  og  koket  afvisende,  men  uden  erotisk 
Glød  endsige  Ild  i  sit  Spil.  De  formelle,  konverserende  Damer 
med  eller  uden  Lune  var  hendes  sceniske  Omraade.  Det  karak? 
teriserede  i  Grunden  hendes  Kunst,  at  hun  var  Christian  den 
Niendes  Yndlingsskuespillerinde.  Men  »Hr.  og  Fru  Møller«  vir? 
kede  falmet;  Jerndorff  kunde  hverken  erstatte  Hultmann  eller 
Wilhelm  Wiehe  i  den  mandlige  Hovedrolle;  dog  bar  Stykkets 
Ry  fra  tidligere  Tid  det  atter  nogle  Gange  over  Scenen,  saaledes 
at  »Hr.  og  Fru  Møller«  fra  Premieren  i  1849  til  1887  naaede  84 
Opførelser. 

Hertz'  »Sparekassen«,  dette  Stykke  Kulturhistorie  i  solid 
dramatisk  Form,  havde  ligesom  »Hr.  og  Fru  Møller«  hvilet  siden 
1879.  Schram  var  nu  Skaarup,  en  jævn  Skatteborger  fra  Frede? 
rik  den  Sjettes  Tid,  men  Pressen  klagede  over  hans  »Besser? 
machen«  i  Teksten.  Man  nævnede  et  Eksempel:  Skaarups  Re? 
plik  »Og  saa  maa  Jansine  tage  mine  sorte  Klæder  frem«  blev  i 


SKUESPILLETS  REPRISER  1885—86  185 

Schrams  Mund  til  »Og  saa  maa  Jansine  tage  mine  sorte  Bukser 
paa  —  øh  —  frem!«.  Fru  Phister  var  mere  støjende  end  mors 
som  som  Madam  Rust,  Olaf  Poulsen  for  langt  ude  i  Karika^ 
turen  som  den  ondskabsfulde  August,  hvorimod  Adolf  med 
Kancellismilet  og  den  selvbehagelige  Varsomhed  var  en  af 
Sophus  Petersens  bedste  Skikkelser,  Zangenberg  passede  for* 
trinligt  til  Nicolaj  Reiersen;  han  besad  Udtryk  for  den  borger;; 
lige  Romantik,  som  begyndte  at  blive  sjælden  i  Realismens 
Periode.  »Sparekassen«s  Plads  paa  Repertoiret  var  urokket;  i 
November  1886  passerede  Stykket  den  125.  Opførelse. 

Sangfarcen  »Køge  Huskors«,  sidst  spillet  1862,  savner  et 
satirisk  Moment  og  hører  derfor  ikke  til  Heibergs  bedste  Vaude? 
viller.  Men  Olaf  Poulsen  forsvarede  Genoptagelsen  med  sin 
mageløse  Dyrlæge  Blase.  Han  udstyrede  Figuren  med  et  Væld 
af  Lune  og  var  dog  Menneske  bag  Løjerne.  Ingen  kunde  tvivle 
om,  at  denne  bredbenede,  selvtilfredse  Mands  daglige  Omgang 
var  Heste.  Fru  Heiberg,  som  havde  spillet  i  Stykket  ved  Premi* 
éren  54  Aar  forud,  erkendte,  at  ingen  af  Dyrlægens  tidligere 
Fremstillere  naaede  Olaf  Poulsen.  Stilfærdig  pudsig  virkede 
Kolling  som  den  forskræmte  Gaardskarl,  Zangenberg  og  Emma 
Lange  var  nydelige  som  Elskerparret  i  Tredivernes  Klædedragt, 
og  Emil  Poulsen  havde  vist  Fru  Heiberg  den  Velvilje  at  paatage 
sig  Mursvendens  Parti,  skønt  Opgaven  laa  nedenfor  Teatrets 
første  Karakterskuespillers  Omraade;  Mantzius  var  den  gamle 
Gnier,  Jerndorff  Provinslapsen  og  Schram  Krigsraaden.  »Køge 
Huskors«  gjorde  Lykke  og  opførtes  16  Gange  i  de  nærmeste 
Sæsoner;  ialt  spillede  Olaf  Poulsen  Dyrlæge  Blase  med  den 
klumpede  Næse  og  den  skæve  Mund  48  Gange,  senest  1913. 

Det  var  for  dristigt  at  kalde  Genoptagelsen  af  »Genboerne« 
(jvfr.  III  pag.  23  f.)  en  »ny  Indstudering«,  naar  Iscenesættelsen 
var  gammelkendt  og  Udstyret  saare  pauvert.  Ældre  Tilskuere, 
som  huskede  Kristian  Mantzius  (v.  Buddinge),  Fru  Sødring 
(Madam  Smidt),  Hultmann  (Klint)  og  Rosenkilde  (Kobber* 
smeden)  kunde  ikke  godkende  den  senere  Fremstilling.  Derfor 
udbrød  Edv.  Brandes:  »Ak,  hvor  forandret!«.  Enkelte  Roller 
havde  siden  sidste  Opførelse  i  1882  faaet  nye  Indehavere,  men 
af  dem  besad  kun  Schram  den  fornødne  Bredde  og  komiske 
Ro  som  Kobbersmeden;  iøvrigt  havde  de  Anmeldere,  som  øn* 


186 


»KØGE  HUSKORSa 


Olaf  Poulsen  som  DyrlæjJe  Blase. 


GENOPTAGELSEN  AF  »GENBOERNE«  187 

skede  at  paapege  Teatrets  Skuespillermangel,  let  ved  at  finde 
Stof,  thi  Foss  (Smedesvenden)  og  Steenberg  (Hutter)  spillede 
typisk  »Sangerkomedie«,  og  Svenden  Lars,  Olaf  Poulsens  første 
Mesterværk  i  Ungdommens  Dage,  blev  nu  til  intet  i  Hænderne 
paa  Korist  Faaborg.  Den  Kritik,  som  Nedgangen  vakte,  kaldte 
Holger  Drachmann  frem  til  Forsvar  —  rimeligvis  efter  Falle* 
sens  Opfordring.  Hans  Ord  var  særlig  rettet  mod  »Politiken«, 
der  ikke  lod  »Chef,  Skuespillere,  Minister,  Forfattere  og  Til# 
skuere  i  Fred«,  men  »plagede  og  forulempede  en  Institution, 
som  netop  under  politiske  Controversers  Spaltning  og  Spred? 
ning  fra  alle  Sider  burde  behandles  med  Skaansomhed«.  Uhel* 
digvis  for  Drachmann  var  Edv.  Brandes  langtfra  den  eneste, 
som  angreb  Udførelsen,  og  til  dens  Forsvar  havde  Drachmann 
kun  disse  Betragtninger:  »Seer  man,  at  Theatret  er  gaaet  med 
Lyst  og  med  Respect  til  sin  Opgave  under  Opbydelsen  af  de 
Kræfter,  baade  Første*  og  Andenrangs,  som  der  for  Øjeblikket 
raades  over,  og  føler  man  den  virkelige  Glæde  baade  overfor 
Digtet  og  Spillet  i  dets  store  Helhed,  som  en  local  og  national 
Kunst*Fornøielse,  der  ydes  En  af  et  godt  Hjærte  og  i  en  god 
Mening,  saa  gaaer  man  ikke  hjem  med  Bitterhed  og  Vrede  i 
sit  Sind  —  med  mindre  man  har  et  sygt  Sind,  eller  man  har  et 
BisMotiv  for  sin  analytiske  Kritik,  der  hverken  geraader  En 
selv  eller  Kunsten  til  Ære«.  Paa  denne  Rahbek'ske  Bedste* 
borgertale  svarede  Edv.  Brandes  ikke. 

Men  selve  Komedien  sejrede  atter  ved  sin  Ynde  og  sin  livs* 
glade  Humor,  trods  Udførelsens  Mangler.  Den  blev  endog  et 
Samlingspunkt  under  den  voldsomme  Provisoriestrid.  Selv 
»Social*Demokr.«  havde  Sans  for  Hostrups  godmodige  Satire 
og  »hans  Fremhævelse  af  den  inderlig  brave  og  muligheds* 
stærke  Bund  i  Folket«.  Anføreren  for  Lystigheden  var  Olaf 
Poulsen,  der  slog  sig  mere  løs  end  før.  Man  indvendte,  at  hans 
Løjtnant  var  blevet  en  Farcefigur,  under  hvis  Løjer  Komedien 
gled  over  i  det  Uvirkelige.  Naar  han  pustede  Kinderne  op, 
lignede  han  en  Kæmpeskruptudse.  Masken  med  den  kummer* 
lige  Moustache,  der  faldt  ned  over  den  tykke,  fremstaaende 
Overlæbe,  og  Udtrykkets  Blanding  af  komisk  Lumpenhed, 
Angst  og  Brøsighed  har  Billedhugger  Axel  Locher  lykkeligt 
foreviget  i  et  mere  holdbart  Materiale  end  Fotografiet.    Hans 


188 


OLAF  POULSEN  SOM  v.  BUDDINGE 


lurvede  Paaklædning  og  den  hummerrøde  Ansigtsfarve  var  vel 
utænkelig  for  en  eventuel  Svigersøn  i  Kobbersmedens  nette 
Familie,  men  alt  kritisk  Pindehuggeri  smulrede  hen  overfor  det 
Væld  af  frodig  Komik,  hvormed  hver  eneste  Replik  efterhaan* 
den  blev  udstyret.  Han  tog  ikke  Hensyn  til  Pressens  Bebrejd 
delser,  naar  den  paatalte,  at  han  ydede  Hostrup  Ⱦstetisk  Fat* 
tighjælp«  ved  Tildigtninger  eller  Tekstforandringer,  men  afvær# 
gede  Angrebene  ved  at  hævde,  at  naar  »Folk  kendte  Replikerne 

i  Forvejen,  maatte  man  overdrive  og  hitte 
paa  for  at  f aa  dem  til  at  le«.  Derfor  sagde 
han  for  Eks.  ikke  Aftrædelsesværelse, 
men  »Aftrædelsestoiletkabinet«.  Hans 
hyppige  Brug  og  gale  Udtale  af  Frem* 
medord  var  dels  Laan  fra  Kristian 
Mantzius,  dels  egne  Paafund,  men  altid 
i  Rollens  Aand  og  derfor  tilladelige. 
Udbrud  som  »Attention!«,  hvor  Pante* 
legen  begynder,  eller  »trankville«,  naar 
Selskabet  skal  være  stille,  kender  Ho* 
strups  Tekst  ikke.  Hvor  den  har  »mit 
Bryst  blev  svagt«,  sagde  Olaf  Poulsen 
»læderet«.  Han  brugte  aldrig  Ordet 
»undskylde«,  men  »excusere«,  og  naar 
han  skulde  tale  fortroligt  med  nogen,  for 
Eks.  med  sin  Rival,  trak  han  den  paagældende  til  Side  med 
Ordene:  »Entre  nousse«  eller  »Et  Momang  med  Dem!«.  Ved  at 
benytte  den  ældste  Tekst,  iflg.  hvilken  Klint  skal  være  Præst 
og  ikke  Læge,  fik  han  Lejlighed  til  at  prale  med  sit  Kendskab 
til  »alle  vore  mest  berømte  Teologer  (udtalt  som  »Loger«)  for 
Eks.  Sjællands  Biskop«,  og  derved  blev  ogsaa  Traditionen  fra 
Mantzius'  Tid -bevaret,  hvorefter  v.  Buddinge  har  hørt  Regens* 
provsten  »præke  over  de  hundrede  Gange«.  Storkomisk  var 
den  familiære  Tone,  Olaf  Poulsen  anvendte,  naar  han  lod  Gene* 
ral  »von  Diebitsch  eller  kan  hænde  det  kun  var  Zabalkansky« 
i  Historien  om  Slaget  ved  »Seheschstedt«  udbryde:  »Go' 
Mor'en,  Buddinge,  go'  Mor'en!«.  Sammenstødet  mellem  Sol* 
daterne  betegnedes  ved,  at  Haandfladerne  sloges  sammen  og 
derefter  vendtes  fladt  mod  Gulvet  med  Ordene:    »I  Vandet!« 


Olaf  Poulsen 
som  V.  Buddinge. 

(Olaf  Guldbrandsen) 


OLAF  POULSEN  SOM  v.  BUDDINGE  189 

Praleren  blev  yderligere  fremhævet,  naar  han  let  henkastede 
»ved  mine  Østers«,  hvor  han  fortæller  Klint,  at  han  satte  sig 
ind  paa  Beværtningen  »Christian  IV«,  og  naar  han  senere  ret* 
tede  Bemærkningen  om  at  give  »en  fattig  Mand  en  Almisse«  til 
»en  mindre  aarlig  Understøttelse«,  var  han  vittigere  end  For* 
fatteren.  Det  pjaltede  i  Buddinge  fik  levende  Udtryk,  naar  han, 
efter  at  Smedesvenden  har  anmodet  ham  om  »at  gøre  ham  den 
Tjeneste  og  holde  sin  Kæft«,  hastigt  indskød:  »Ja,  det  ved  Gud 
jeg  vil!«  Madsens  Trusler  om  Klø  afparerede  han  ved  at  gaa 
baglæns,  idet  han  pegede  paa  Knapperne  eller  Kokarden  og 
sagde:  »Madsen!  lille  Madsen!  Militær!«  Rædselen  for  »Vogt 
Dig«  blev  efterhaanden  fremstillet  som  en  Art  Delirium;  han 
sank  i  Knæ  og  gik  i  denne  Stilling  langs  Scenens  Yderkanter 
hen  til  Sufflørkassen,  hvor  han  snurrede  nogle  Gange  rundt 
om  sig  selv.  Skrækken  sad  ham  endnu  i  Blodet  under  Deklama* 
tionsscenen,  og  den  gav  sig  bl.  a.  Udtryk,  da  han  henne  ved 
Ovnen  greb  en  Potpourrikrukke  og  saa',  om  der  var  noget  fare* 
fuldt  i  den.  Hans  fede  Tonefald  paa  Ordene  »frisk  og  dejlig«, 
naar  han  gjorde  Kur  til  Jomfru  Rikke,  er  blevet  komisk  Sprog* 
brug,  og  heldigvis  er  hans  Foredrag  af  Sangen  »Her  med  Fryd 
jeg  Rigdoms  Spor  overalt  opdager«  bevaret  ad  teknisk  Vej  i 
det  kgl.  Bibliotek.  Hans  glinsende  Udtale  af  Ordene  »fed«  og 
»delikat«  vil  give  Eftertiden  Begreb  om  den  graadige  Fantasi, 
hvormed  han  farvede  disse  Strofer.  Saare  karakteristiske  var 
ogsaa  hans  selvopfundne  Udbrud,  naar  »Hr.  Kobbersmedefabri* 
kanten«  afleverede  sine  ferske  Vittigheder:  »Hvor  faar  De  det 
fra,  Mand!  Hvor  faar  De  det  fra?«  Disse  Ord  blev  fremstønnet 
under  Pres  af  en  falsk  Latter,  der  var  nær  ved  at  kvæle  ham 
og  som  endte  i  en  pibende  Lyd.  Hans  Hensigt  hermed  var  at 
behage  Kobbersmeden,  men  straks  efter  udleverede  han  ham 
til,  Publikum  ved  at  puste  sit  Ansigt  op  med  et  Udtryk,  der/ 
sagde:  »Gud,  sikken  en  Idiot!«  Medens  Latteren  bølgede  gen* 
nem  Tilskuer  salen,  udløstes  i  dette  Øjeblik  noget  af  Olaf  Poul* 
sens  inderste  Væsen. 

Fra  1878  til  sine  Afskedsforestillinger  i  1917  spillede  Olaf 
Poulsen  Løjtnant  v.  Buddinge  194  Gange,  men  lægges  dertil 
hans  Gæsteoptræden  i  Norge,  Sverige  og  danske  Provinser, 


190  »AIDA« 

kommer  Tallet  op  i  Nærheden  af  300  Gange,  det  Antal,  han 
spillede  Bjørn  i  »Elverhøj«.  — 

Operasæsonens  eneste  Begivenhed  var  Opførelsen  af  Verdis 
»A'ida«.  Dette  Værk  i  fire  Akter  (syv  Billeder)  blev  mod  et 
Honorar  af  100.000  fr.  komponeret  paa  Foranledning  af  Ægyp? 
tens  Vicekonge  til  Aabningen  af  Operaen  i  Kairo  1871.  En 
fransk  Ægyptolog  skrev  paa  Grundlag  af  et  ægyptisk  Sagn  et 
Program,  som  den  italienske  Forfatter  Antonio  Ghislanzoni  he^ 
nyttede  til  sin  Tekst.  Beskrivelser  af  den  uhørte  Pragt,  som 
udfoldedes  ved  Premieren,  fløj  Verdenspressen  rundt;  1872 
opførtes  »Aida«  i  Milano,  og  derfra  gik  Værket  sin  Sejrsgang 
til  de  evropæiske  Storbyer.  Hos  os  blev  det  antaget  i  Kapel? 
mester  Paullis  Dage,  men  Opførelsen  udsattes  dels  af  økono* 
miske  Hensyn,  dels  fordi  Teatret  manglede  en  Sangerinde  til 
Amneris'  Parti.  Det  lykkedes  imidlertid  Johan  Svendsen  at 
bortvejre  alle  Betænkeligheder.  Mellem  disse  var  ogsaa  Erik 
Bøghs  Kritik  af  Syngesufflør  Zincks  Tekst^Oversættelse,  som 
var  foretaget  fra  Fransk,  men  rigtignok  med  den  Forskel,  at 
Originalens  rimede  Vers  var  blevet  til  banal  Sangprosa.  Dog, 
da  Kapelmesteren  ikke  protesterede  fra  et  musikalsk  Syns? 
punkt,  fik  den  sproglige  Unatur  Lov  til  at  passere. 

Af  Verdis  mange  Værker  var  to,  »Troubadouren«  og  »Rigo? 
letto«,  opført  paa  vor  Opera,  henholdsvis  1865  og  1879,  men 
kun  det  første  havde  vundet  en  varig  Plads.  »Aida«  foregaar 
paa  Faraonernes  Tid  i  Ægypten,  da  man  i  Paladset  i  Memfis 
erfarer,  at  den  æthiopiske  Hær  er  draget  ind  i  Landet  og  truer 
Hovedstaden  Theben.  Den  skønne  Aida  (Fru  Keller;  Frk. 
Schrøder),  Datter  af  Æthiopernes  Konge  (Simonsen),  er  fangen 
Slavinde  hos  Amneris  (Frk.  Dons),  Datter  af  Ægypterkongen 
(A.  Lange).  Konflikten  opstaar,  da  Amneris  opdager,  at  Aida 
ligesom  hun  selv  elsker  Feltherren  Radamés  (Tørsleff;  Jastrau), 
der  af  Guden  Isis  er  bestemt  til  at  lede  Forsvaret  mod  Æthi? 
operne.  Han  sejrer;  Fjendens  Konge,  Aidas  Fader,  tages  til 
Fange  og  føres  frem  for  Ægypterkongen,  men  da  han  er  klædt 
som  Kriger,  kendes  han  kun  af  sin  Datter.  Radamés  belønnes 
med  Amneris'  Haand  og  bliver  Tronfølger,  men  han  elsker 
Aida  og  vil  være  hende  tro.  Ved  et  natligt  Stævnemøde  lokker 


»AIDA«  191 

hun,  paavirket  af  Faderen,  sin  Elskede  til  at  røbe  militære 
Hemmeligheder.  Kongen  giver  sig  til  Kende,  og  medens 
Radamés  fortvivler,  fordi  han  har  forraadt  sit  Land,  flygter 
Fader  og  Datter.  I  Retssalen  forsøger  Radamés  ikke  at  rense 
sig  for  Anklagen,  thi  uden  Ai'da  har  Livet  intet  Værd  for  ham, 
og  han  afviser  Amneris'  Tilbud  om  Forbøn.  Han  dømmes  til 
at  begraves  levende  og  overgives  til  Hungersdøden  i  Fængsels* 
hvælvingen,  hvor  han  finder  Aida,  som  anende  hans  Skæbne 
har  skjult  sig  dér.  Slutningsscenen  danner  en  mægtig  Mod? 
sætningseffekt:  I  øverste  Stokværk  ses  Templets  straalende 
Indre  med  den  sørgeklædte  Amneris  knælende  i  Bøn;  forneden 
i  den  mørke  Gravhvælving  dør  Radamés  og  Aida  i  hinandens 
Arme. 

Verdi  fremmanede  i  »Aida«  Oldtidens  Ægypten  musikalsk 
i  samme  Forstand  som  Gluck  den  græske  Oldtid.  Det  var  et 
Værk  i  den  store  Stil,  grandiost  i  Bygningen  og  gennemarbejdet 
i  Enkelthederne,  melodirigt  og  dragende  ved  sin  orientalske 
Kolorit,  for  hvilken  sælsomme  Lokalmelodier  laa  til  Grund. 
I  dette  mægtige  Tonemaleri  var  Verdi,  den  ellers  typiske  Italu 
ener,  historisk  Milieuskildrer.  Hans  fantasifulde  Billeder  fra 
Ægyptens  Fortid  indprentede  sig  i  Erindringen  ved  den  dra* 
matiske  Kraft  og  lidenskabelige  Vælde,  hvormed  de  var  skabt. 
Ikke  alene  det  brændende  i  Temperamenterne,  Hadet  og  Vild? 
skaben,  men  ogsaa  den  eksotiske  Blidhed,  Maaneskinsnattens 
hemmelighedsfulde  Vemod,  var  udtrykt  i  et  inspireret  musi* 
kalsk  Sprog,  som  syntes  Kyndige  ædlere  end  i  Komponistens 
tidligere  Arbejder.  Verdis  Skildring  af  den  ægyptiske  Kultur 
kunde  forstaas  af  Alverden,  og  denne  Kendsgerning  var  vig= 
tigere  end  den  navnlig  i  Tyskland  grasserende  Udmaaling  af, 
hvormeget  han  skyldte  Wagner. 

Men  den  sydlandske  Verdenskomponist  regnede  naturlig? 
vis  med  andre  sangdramatiske  Personligheder,  end  den  lille 
danske  Operascene  kunde  præstere.  Ved  de  første  Opførelser 
havde  kun  Algot  Lange  og  Simonsen  som  Konge?Modstanderne 
de  store  Linjer  i  deres  Sang  og  Spil;  navnlig  virkede  Simonsen 
med  Urkraftens  Vælde  som  den  hævnfnysende  Æthioperkonge. 
Frk.  Dons  var  endnu  for  ung  til  helt  at  beherske  de  mange  Nu? 
ancer  i  den  skinsyge  Amneris'  Parti,  der  siden  blev  et  af  hen? 


192 


»AIDA« 


Slutningsscenen  af  »Aida«. 


»AIDA« 


193 


des  bedste,  og  ved  sit  slanke  Raceydre  var  hun  den  af  Teatrets 

Damer,  som  mest  bidrog  til  Illusionen,  hvorimod  Fru  Keller  og 

senere  Frk.  Schrøder  svækkede  den  ved  deres  borgerlig*danske 

Udseende,  naar  de  agerede  Aida,  men  de  satte  begge  med  Held 

al  deres  sanglige  Dygtighed  ind  paa  Opgavens  musikalske  Løs* 

ning.    Uheldig  var  Tørsleff  i  Radamés'  Parti,  der  laa  udenfor 

en  Romancesangers  Omraade  og  først  kom  nogenlunde  til  sin 

Ret,  da  Jastrau  overtog  det. 

Bassangeren  Hartmann  vir* 

kede  som  sædvanlig  haand* 

værksmæssig     i     Ypperste? 

præstens  Parti.  Det  fik  en 

betydeligere    Udførelse    de 

Aftener,  Algot  Lange  sang 

det,  men  samtidig  svække? 

des  Opførelsen,  naar  Brandt 

maatte  erstatte  Lange  som 

Ægypterkongen. 

Dog,  Manglerne  udfyld* 
tes  dels  af  Johan  Svendsens 
mønsterværdige  Orkester* 
ledelse,  dels  af  Pietro  Krohns 
Iscenesættelse,  som  havde 
Opførelsen  i  Stockholm  til 
Forbillede.  Han  var  Mester 
for  alle  de  brogede  Optrin, 

blandt  hvilke  Processionerne  med  Gudebilleder,  Præster 
og  Danserinder,  Ægyptens  religiøse  Kultus,  var  de  ejen* 
dommeligste,  Krohn  maatte  dele  Æren  med  Gyllich,  som 
navnlig  havde  skabt  en  ypperlig  Stemning  ved  Nilens  Bred, 
med  en  ubønhørlig  Sfinks  rugende  i  Mørket.  Alle  var  enige  om 
at  anerkende  Ensemblet.  Det  røbede,  skrev  Angul  Hammerich, 
»et  Samarbejde  fra  den  musikalske  og  sceniske  Overledelse  af 
en  lykkelig  harmonisk  Art,  som  gav  store  Varsler  om  en  vir* 
kelig  Fremtid  for  Operaen«. 

»Aida«  lever  stadig  paa  Verdensscenerne  som  et  storslaaet 
Monument  for  Ægyptens  Drømme  som  Kulturstat  og  Stormagt 


Frk.  Dons  som  Amneris. 


R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.   IV. 


13 


194  MEFISTOFELES'  PARTI  FRATAGES  SCHRAM 

i  Aarene  omkring  Suezkanalens  Aabning.  Hos  os  blev  Opførel* 
sen  en  ikke  letkøbt,  men  desto  mere  ærefuld  Sejr.  Straks  efter 
Fremkomsten  naaede  Værket  16  Opførelser  og  blev  snart  gens 
optaget.  — 

løvrigt  fortsatte  Johan  Svendsen  Rækken  af  de  »nyoppud* 
sede«  Operaer.  Marschners  »Hans  Heiling«  fik  nogle  nye 
Kostumer,  og  som  Bjergaandernes  Dronning  debuterede  Frk. 
Dons  for  tredie  Gang  og  virkede  imponerende.  Foran  Gen? 
optagelsen  af  Gounods  »Faust«  laa  en  Affære,  der  vakte  stor 
Opsigt.  Johan  Svendsen  ønskede  en  ny  Rollebesætning,  og 
Fallesen  lod  derfor  Teaterbudet  hente  Mefistofeles'  Parti  hos 
Peter  Schram  i  Peder  Skramsgade.  Det  var  den  gamle  Kunstner 
en  bitter  créve^coeur,  og  i  de  følgende  Dage  gik  han  omkring 
og  fortalte,  hvordan  han  »ved  Gud  i  Himlens  højeste  Rige«  var 
blevet  behandlet.  Tildragelsen  kom  snart  i  Bladene,  hvor  det 
forlød,  at  Partiet  var  blevet  ham  afkrævet  uden  forudgaaende 
Meddelelse  og  uden  ringeste  Hensyn  til,  at  Udførelsen  var  en 
af  vor  Scenes  Mesterværker.  Affæren  kunde  bruges  til  at 
ramme  Fallesen,  og  snart  hed  det  sig,  at  Schram  som  Svar 
havde  afgivet  alle  sine  Sangroller  udfra  den  Betragtning,  at  var 
han  for  gammel  til  Mefisto,  maatte  han  ogsaa  afgive  Leporello 
og  Don  Bartholo.  Det  svalede  ikke  de  ophidsede  Gemytter, 
at  Fallesen  lod  »Berl.  Tid.«  meddele,  at  saalænge  Chefen  ikke 
havde  tilladt  Afgivelsen,  »var  der  godt  Haab  om  fremdeles  at 
høre  Hr.  Schram  i  de  Partier,  hvor  han  endnu  vilde  kunne  gøre 
god  Fyldest«.  Publikums  Sympati  var  udelukkende  paa  Kunst? 
nerens  Side  og  gav  sig  demonstrativt  Udslag,  naar  han,  selv  i 
en  ubetydelig  Rolle,  viste  sig  paa  Scenen,  og  da  han  en  Aften 
under  stor  Hyldest  havde  sunget  i  Studenterforeningen,  spændte 
den  letfængelige  Ungdom  Hesten  fra  Drosken  og  trak  ham 
hjem.  For  hans  designerede  Efterfølger  som  Mefistofeles,  Ah 
got  Lange,  var  Affæren  mindre  behagelig,  skønt  ingen  med 
Rette  kunde  insinuere,  at  han  var  Stridens  Ophavsmand;  han 
bad  sig  tværtimod  fritaget  for  Partiet  og  kunde  henvise  til,  at 
han  under  det  svenske  Opera?Gæstespil  i  1883  (jvfr.  pag.  41  f.) 
af  Pietet  havde  anmodet  Fallesen,  om  Schram  maatte  udføre 
sin  Glansrolle,  men  baade  dengang  og  nu  afslog  Chefen  hans 
Ønske. 


TONEKUNSTNERNE    PROTESTERER  195 

Heftig  indigneret  over  det  skete  bevægede  Komponisten  C. 
F.  E.  Horneman  atten  Musikere  og  Tonekunstnere  til  at  under* 
skrive  en  Protestadresse,  som  offentliggjordes  i  alle  Bladene, 
og  Dagen  efter  blev  tiltraadt  af  Otto  Malling.  Blandt  Under* 
skriverne  var  I.  P.  E.  Hartmann  og  PauUi,  hvorimod  Gade  og 
LangesMiiller  forholdt  sig  nevtrale.   Ordlyden  var: 

»Kgl.  Kammersanger  Peter  Schram  indtager  ubestridelig  en 
fremragende  Plads  blandt  vor  Tids  musikalsk*dramatiske 
Kunstnere.  Trods  en  fremrykket  Alder  besidder  han  en  kraf* 
tig  Røst,  og  hans  Skikkelse  savner  hverken  Bevægelighed  eller 
imponerende  Holdning.  Hvad  der  imidlertid  særlig  udmærker 
denne  Kunstner,  er  hans  dramatiske  Fremstillingsevne,  det 
medfødte  Gemyt,  den  kraftige  og  let  bevægelige  Fantasi,  kort 
sagt,  det  Uforklarlige,  som  kun  de,  der  selv  ere  i  Besiddelse  af 
den  dramatiske  Nerve  (Lægfolk  eller  Kunstnere),  kunne  føle 
Værdien  af.  I  Roller  som  Mefistofeles,  Don  Bartholo,  Lepo* 
rello  o.  m.  fl.,  der  hovedsagelig  udkræve  de  nævnte  Egenskaber, 
maa  Peter  Schram  med  Hensyn  hertil  endnu  den  Dag  idag  an* 
sees  for  uerstattelig.  Dette  føle  vi  Trang  til  at  føie  til  det  af 
Publicum  allerede  gjentagne  Gange  Udtalte.« 

Disse  velmente,  omend  ferske  Ord  fremkaldte  nye  Artikler, 
blandt  hvilke  den  mest  perfide  beskyldte  Underskriverne  for 
egentlig  at  ville  Johan  Svendsen  til  Livs,  fordi  han  beklædte 
Kapelmesterposten.  Fallesen  fandt  nu  Tiden  inde  til  at  gøre 
en  Ende  paa  Diskussionen  og  vidste  ogsaa,  hvilket  Middel  han 
skulde  benytte.  Der  kan  ikke  være  Tvivl  om,  at  det  var  ham, 
der  formede  denne  Erklæring,  som  Peter  Schram  til  almindelig 
Forbavselse  offentliggjorde  et  Par  Dage  senere: 

»I  Anledning  af  de  i  den  sidste  Tid  i  forskjellige  Blade  frem* 
komne  Udtalelser  beder  jeg  Dem,  højstærede  Hr.  Redaktør,  om 
i  Deres  ærede  Blad  at  maatte  oplyse,  at  Theaterchefens  Med* 
delelse  til  mig  om,  at  det  var  paatænkt  at  opføre  »Faust«  med 
ny  Rollebesætning,  skete  paa  en  særdeles  venlig  Maade.  Hr. 
Kammerherre  Fallesen  har  derefter  viist  mig  en  saadan  Imøde* 
kommen,  at  jeg  paa  min  Side  har  erklæret  beredvilligt  at  ville 
afgive  Operapartier  saavelsom  at  udføre  saadanne,  naar  det 
maatte  ønskes.  Det  vilde  glæde  mig,  om  denne  Sag  dermed 
vilde  have  Ende.« 

13* 


196  SCHRAM  FAAR  ERSTATNING 

Schram  havde  med  andre  Ord  faaet  Erstatning  og  var  faldet 
til  Føje.  Tabet  af  Mefistofeles  havde  smertet  ham  mindre  end 
Tabet  af  Feu'en.  Han  havde  appelleret  til  Offentlighedens 
Sympati  paa  et  forkert  Grundlag  uden  at  betænke,  at  han  der* 
ved  kastede  et  komisk  Skær  over  de  Mennesker,  som  gik  i 
Ilden  for  ham.  Den  Betragtning  laa  nær:  Han  kunde  ikke  alene 
spille  Komedie  for  andre,  men  ogsaa  faa  andre  til  at  spille 
Komedie  for  sig. 

Offentlig  og  privat  maatte  han  nu  døje  adskillige  Ubehage? 
ligheder.  »Kære  Schram!  De  er  en  Pjalt«,  skrev  den  impulsive 
C.  F.  E.  Horneman  i  et  Brev,  hvis  Ordlyd  ikke  var  længere. 
Som  Svar  paa  de  kritiske  Udfald  fremkom  Schram  omsider 
med  en  Erklæring,  hvori  hans  sande  Motiv  til  Aktionen,  Angst 
for  Fremtiden,  fik  Udtryk:  »Ved  at  berøve  mig  mine  ikke  alene 
i  kunstnerisk  Henseende  bedste  Roller  —  thi  Mefistofeles  er 
kun  Begyndelsen  —  berøver  man  mig  tillige  en  væsentlig  Del 
af  det,  jeg  skal  leve  af,  nemlig  min  Feu,  Selv  de  største  Roller 
i  Skuespillet  kan  ikke  erstatte  mig  dette  Tab  . . .  Men  at  gaa 
tilbage  til  de  trange  Kaar,  under  hvilke  jeg  begyndte  min 
Kunstnerbane  og  leve  den  Tid  om  igen  i  min  Alderdom  —  det 
vilde  være  mig  for  haardt.  Men  det  er  overfor  en  saadan  Ud# 
sigt,  jeg  vilde  staa,  naar  jeg  uden  Erstatning  efterhaanden 
maatte  afgive  de  Roller,  som  baade  kunstnerisk  og  pekuniært 
har  baaret  mit  Liv . . .  Alderen  naar  ogsaa  mig  og  min  Stemme, 
men  hvorledes  kan  Nogen  tage  mig  fortrydelig  op  eller  tale 
krænkende  om,  at  jeg  ikke  ønsker  samtidig  at  miste  en  saa 
sorgfri  Alderdom,  som  jeg  dog  tænker  de  Fleste  vil  unde  mig?« 

Disse  Ord  virkede  forsonende.  Der  var  ingen,  som  ikke 
undte  Schram  en  sorgfri  Alderdom.  Man  kaldte  ham  i  Reglen  et 
stort  Barn,  men  den  Fremgangsmaade,  han  her  valgte,  var  ikke 
saa  barnlig  endda.  Tværtimod,  den  var  særdeles  beregnende. 
Et  langt  Liv  i  Teatrets  Tjeneste  havde  lært  ham,  at  hvis  han 
tav  og  afventede  de  Styrendes  Retfærdighedsfølelse,  vilde  han 
ikke  faa  Erstatning.  Derfor  smedede  han,  medens  Jernet  var 
varmt.  For  Fremtiden  blev  hans  Indtægt  c.  5000  Kr.  plus  Feu 
af  1.  Kl.  A. 

Efter  denne  Forhistorie  var  der  naturligvis  ikke  Tale  om 
nogen  Schram^sDemonstration,  da  »Faust«  blev  genopført.  Fore* 


TO  DEBUTANTINDER  I  »FAUST«  197 

stillingen  modtoges  som  et  Led  af  Johan  Svendsens  Bestræbel* 
ser  for  at  »hælde  ny  Vin  paa  de  gamle  Læderflasker«.  Rigtig* 
nok  var  Tørsleff  baade  vokalt  og  dramatisk  saa  uheldig  som 
Faust,  at  Jerndorff  efter  én  Opførelse  paany  maatte  forrette 
den  Vikartjeneste,  som  hans  Optræden  i  Operaen  var;  for* 
øvrigt  passede  Gounods  blide  Faust  bedre  for  hans  Personlig? 
hed  end  Boitos  ildfulde  Elsker.  Valentin  blev  et  af  Simonsens 
Bravourpartier,  og  Algot  Lange  sejrede  som  Mefisto,  skønt  han 
baade  skulde  overgaa  sig  selv  fra  »Mefistofeles«  og  kæmpe  med 
Erindringen  om  sin  berømte  Forgænger.  Han  havde  tidligere 
under  det  svenske  Gæstespil  haft  Lejlighed  til  at  vise,  at  hans 
Opfattelse  afveg  fra  Schrams.  Medens  denne  havde  givet  et 
Fantasibillede  af  selve  Satan,  var  Lange  Ondskaben  i  Menne* 
skeskikkelse.  Kostumet  karakteriserede  Forskellen:  Den  ene 
var  rød,  den  anden  graaviolet.  Langes  Stemme  lød  selvsagt 
friskere  end  Schrams,  men  hans  Spil  fremkaldte  ingen  Gysen. 
Opførelsens  to  Debutanter  Frk.  Harriet  Rothe  (født  30.  April 
1862)  og  Frk.  Regina  Marie  Nielsen  (født  19.  Juli  1864)  var 
begge  musikalske  og  velskolede.  Frk.  Rothes  Ydre  passede  til 
Margarethe;  hendes  i  Italien  uddannede  Stemme  var  ikke  stor, 
men  ren  og  skær  af  en  egen  blød  Vellyd,  Dramatisk  virkede 
hun  bevidst  og  med  Begynderens  sædvanlige  Trang  til  at  gøre 
for  meget  ud  af  Enkelthederne.  Siebels  Parti  klædte  Frk. 
Regina  Nielsen,  hvis  friske,  fyldige  Sopran  Fru  Keller  havde 
uddannet.  Pietro  Krohns  malerisk  virkende  Iscenesættelse 
bragte  Liv  i  Kor  og  Statister;  enkelte  Dekorationer  var  ny,  for 
Eks.  gaves  »Valpurgisnatten«  i  antik  Stil  med  Terrasser  og  et 
Tempel  i  Baggrunden.  Fra  1864  til  1886,  altsaa  i  22  Aar,  opførtes 
»Faust«  100  Gange,  og  36  Aar  senere,  i  1922,  blev  den  300.  Op? 
førelse  passeret.  Kun  én  Opera,  nemlig  »Don  Juan«,  kan  hos 
os  vise  et  højere  Opførelsesantal.  — 

Naar  Johan  Svendsen  i  disse  Aar  tog  fat  paa  en  musikalsk 
Opgave,  fyldte  han  den  helt,  hvad  enten  han  skulde  bevæge 
sig  paa  Ledemotivernes  og  den  »uendelige  Melodi«s  svimlende 
Højder  eller  ad  Travernes  slagne  Landevej.  To  Syngestykker 
fra  Aarhundredets  første  Halvdel  var  hans  næste  Indsats,  men 
han  lod  urimeligt  nok  Epigonarbejdet  gaa  foran  Mesterværket. 
Siden  1837  havde  Teatret  ejet  en  Oversættelse  ved  C.  F.  Giin? 


198  »LYNET«  —  »DE  TO  DAGE« 

telberg  af  Planard  og  Saint*Georges'  Tekst  til  Jacques  Halévy's 
Syngestykke  »Lynet«  (L'Eclair)  uden  nogensinde  at  benytte 
den.  Der  var  al  Grund  til  at  lade  den  forblive  i  Arkivet,  da 
Fordringerne  til  prosaisk  Dialog  og  metrisk  Form  var  større 
nu  end  halvtreds  Aar  forud.  Men  saaledes  handlede  Fallesen 
ikke.  Han  nøjedes  med  at  lade  Einar  Christiansen  gennemse 
Teksten  og  omarbejde  tredie  Akt.  Censor  protesterede  og 
fremdrog  Eksempler,  der  viste,  at  en  ny  Bearbejdelse  var  lige* 
saa  mangelfuld  som  den  gamle  Oversættelse.  Paa  Syngespil? 
teksternes  Omraade  var  Erik  Bøgh  en  Autoritet. 

»Lynet«  kunde  kaldes  et  Musiklystspil.  Det  stammede  fra 
»Opera  comique«s  Glansperiode  i  Julimonarkiets  Dage,  Under 
en  Jagt  blindes  en  Officer  (Jerndorff)  af  Lynet  og  føres  til  en 
Villa,  hvor  en  ung  Dame  (Frk.  Schrøder)  tager  sig  af  ham.  Det 
Kærlighedsforhold,  som  opstaar,  forvikles,  da  han  pludselig 
atter  bliver  seende  og  falder  paa  Knæ  for  en  anden  ung  Dame 
(Frk.  Rothe),  hvis  Stemme  minder  om  hans  Plejerskes.  Fejl* 
tageisen  giver  Anledning  til  forskellige  Optrin,  indtil  alt  glider 
i  Lave  og  han  faar  den  rette.  Heldigvis  fik  smukke  Enkeltheder 
i  Musikken  Publikum  til  at  overhøre  denne  barnlige  Tekst. 
Halévy  minder  om  Auber  og  Meyerbeer;  han  interesserer  min* 
dre  ved  Oprindelighed  end  ved  Forstand  og  glimrende  Teknik 
i  sine  Arier,  Duetter  og  elegante  Ensemblenumre.  Men  han 
kræver  i  højere  Grad  talentfulde  Skuespillere  med  mindre 
Stemmer  end  Sangere  med  ringere  Talent.  Her  laa  hos  os  Ud* 
førelsens  Brist;  Jerndorff  havde,  hvad  Replikerne  angik,  en 
altfor  flatterende  Baggrund.  »Lynet«  opførtes  kun  otte  Gange 
og  besejrede  saaledes  ikke  den  Yndest,  som  »Jødinden«, 
Halévy's  mest  kendte  Værk,  havde  vundet  paa  vor  Opera* 
scene. 

Det  lødigere  Arbejde,  Johan  Svendsen  hittede  frem,  var 
Syngestykket  »De  to  Dage  eller  Flygtningene«  (Les  deux  jour* 
nées  OU  le  porteur  d'eau),  der  skyldtes  Halévys  Lærer  Cheru* 
bini.  Musikken  var  stadig  et  frisk  Vidnesbyrd  om  Kompo* 
nistens  musikalsk*dramatiske  Geni,  men  den  skulde  ligesom 
»Lynet«  spilles,  ikke  alene  synges,  og  her  kom  Simonsen 
(Vandbæreren),  Jastrau  (Præsidenten)  og  Fru  Keller  (hans 
Kone)  til  kort.  98  Gange  var  »De  to  Dage«  tidligere  givet  indtil 


GÆSTESPIL  I  OPERAEN  1885—86  199 

1872,  men  nu  lykkedes  det  Fremstillingen  og  Bouillys  Tekst  (i 
N.  T.  Bruuns  Oversættelse  fra  1803)  at  tage  Magten  fra  Toner* 
nes  klassiske  Formfuldendthed.  Regina  Nielsen  havde  en  pæn 
anden  Debut  som  Marcellina,  og  Tørsleff  optraadte  sidste  Gang 
som  Antonio,  et  lille  lyrisk  Parti,  der  klædte  hans  Stemme.  Men 
Resultatet  blev  kun  fire  Opførelser.  — 

Fallesen  fortsatte  ogsaa  i  denne  Sæson  sine  Forsøg  paa  at 
fange  den  Fugl  Føniks,  som  en  dramatisk  Tenorsanger  er.  Først 
prøvede  han  en  ung  svensk  Adelsmand  Frederik  Eugen  Danck- 
wardt,  der  havde  faaet  sin  Uddannelse  i  Paris.  Han  bød  ham 
straks  10.000  fr.  i  Gage,  men  da  Danckwardt  ikke  øjeblikkelig 
modtog  Tilbudet,  trak  Fallesen  det  tilbage  for  at  afvente  Resul* 
tatet  af  Debut'en.  Heri  handlede  han  klogt.  Da  Danckwardt  — 
paa  Dansk  —  udførte  Radamés'  Parti  i  »Aida«  viste  det  sig,  at 
han  heller  ikke  var  dramatisk  Tenor,  men  en  lyrisk  Sanger  rned 
en  ikke  omfattende  Stemme.  Efter  at  have  optraadt  tre  Gange 
delte  han  Skæbne  med  Haunstrup  og  Tørsleff;  senere  tilhørte 
han  amerikanske  Teatre. 

Det  næste  Forsøg  gjaldt  en  tidligere  tysk  Operadirektør 
Carl  Erdmann,  med  hvem  Wagner  personlig  havde  indstuderet 
Lohengrin.  Han  var  scenevant  og  raadede  over  et  betydeligt 
Stemmemateriale,  men  var  ude  over  Ungdomsaarene  og  virkede 
hverken  frisk  eller  indtagende.  Han  sang  Masaniello  i  »Den 
Stumme«  fem  Gange  paa  Dansk,  men  hans  Fa9on  forblev  tysk* 
bombastisk,  hvorved  der  opstod  en  Modsætning  mellem  Ord 
og  Spil,  som  jog  Poesien  bort. 

Større  Glæde  havde  Teatret  af  to  svenske  Gæster.  Frk. 
Alma  Almati,  der  var  kendt  ude  i  Europa,  sang  Azucena  i 
»Troubaduren«  tre  Gange.  Hun  mindede  om  Trebelli;  hendes 
fyldige  Mezzosopran  var  skøn  i  Dybden,  men  noget  skarp  i 
Højden,  og  hendes  Spil  vidnede  om  Intelligens.  Operaens  Ven* 
ner  huskede, med  Glæde  Frk.  Selma  Ek  fra  det  svenske  Gæste* 
spil  i  1883.  Hun  udførte  (mod  Honorar  af  200  Kr.  pr.  Aften) 
Margarethe  baade  i  »Faust«  og  i  »Mefistofeles«,  ialt  fem  Gange. 
Trods  Figurens  Ensartethed  varierede  hun  den;  hos  Gounod 
var  hendes  Gretchen  et  Stykke  tysk  Romantik,  hos  Boito  gav 
hun  den  lille  tyske  Borgerdatter,  der  i  Fængselsscenen  vokser 
til   Heltinde.    Pressen   beklagede,   at   ingen   af  vore   hjemlige 


200 


BALLETTEN  1885—86 


Sangerinder  besad  en  saadan  dramatisk*poetisk  Begavelse;  hun 
sejrede,  ogsaa  naar  hun  ikke  sang.  — 

Ballettens  Sæson  lignede  de  foregaaende  Aar.  Ludvig  Gades 
Mangel  paa  Autoritet  overfor  Fallesen  fik  et  eklatant  Udslag, 
da  Chefen  standsede  Prøverne  paa  en  lille  Episode  »Kærlig* 
hedens  Aldre«,  hvortil  William  Bloch  havde  skrevet  Program* 

met  og  Axel  Grandjean 
Musikken.  Idéen  var  at 
sætte  Kate  Greenways 
Børnebilleder  op  paa  Sce* 
nen,  men  da  Kostumerne 
vilde  koste  ca.  1000  Kr.,  der 
ikke  var  budgetterede,  for* 
langte  Fallesen  Forandrin* 
ger,  som  hverken  Krum  el* 
ler  Bloch  vilde  gaa  ind  paa. 
Enden  blev,  at  Opførelsen 
opgaves,  og  det  lykkedes 
kun  med  Besvær  Grand* 
jean  at  faa  Chefen  til  at  ud* 
rede  en  beskeden  Del  af 
Honoraret. 

Pressen  forlangte  en  For* 
nyelse  af  Repertoiret  og  fo* 
reslog  »Coppelia«  og  »Sylvia«,  som  opførtes  ude  paa  de  europæ* 
iske  Scener,  men  Gade  nøjedes  med  at  genopfriske  Bournonvil* 
les  Arbejder  med  unge  Talenter  i  tarveligt  Udstyr  og  fantasiløs 
Iscenesættelse.  Men  Trods  de  falmede  Rammer  sejrede  det 
dygtige  Balletkorps.  Opmærksomhed  vakte  navnlig  Frk.  Anna 
Jensen  d:  Fru  Harboe  (jvfr.  I  pag.  129)  som  Teresina  i  »Napoli« 
ved  sit  sorte,  eksotiske  Ydre,  sin  Smidighed  og  Energi.  Selv* 
stændig  Opfattelse  røbede  hendes  Kunst  ikke,  men  i  Partier, 
der  bragte  Bud  om  Syden,  for  Eks.  den  spanske  Bondepige  i 
»Toreadoren«  og  Fenella  i  »Den  Stumme«,  smeltede  hendes 
Personlighed  i  sjælden  Grad  sammen  med  Rollen.  Hans  Beck 
havde  den  vanskelige  Opgave  at  efterfølge  W.  Price  som  Fiske* 
ren  i  »Napoli«.   Spændstighed,  Liv,  Kraft,  hele  sin  gratiøs*smi* 


Anna  Jensen  o:  Fru    Ihirhoc. 


AFSKEDIGELSER  OG  ANSÆTTELSER  1886  201 

dige  Fart  satte  han  ind,  men  den  Poesi,  der  hvilede  over  Prices 
Skikkelse,  fattedes  ham.  Mindet  om  Forgængeren  maatte  paa 
Afstand,  for  at  Beck  kunde  sejre  i  denne  Rolle.  Derimod  blev 
den  elastiske  Danselærer  i  »Konservatoriet«  straks  en  af  de 
bedste  Figurer  i  hans  Galleri.  — 

Forandringerne  indenfor  Personalet  var  i  1886  meget  faa.  En 
ung  Balletdanser,  Carl  Hansen,  døde  den  9.  Aug.  1886,  18  Aar 
gi.,  og  kgl.  Skuespiller  Theodor  Liebe  (jvfr.  I  pag.  102  f.),  som 
siden  1845  havde  tjent  baade  Operaen  og  Skuespillet  med  større 
Flid  end  egenligt  Talent,  forlangte  sin  Afsked  paa  Grund  af 
Svagelighed.  Fallesen  fremhævede  overfor  Ministeriet  hans 
pligtopfyldende  og  retskafne  Egenskaber  og  indstillede  ham  til 
Ridderkorset;  Th.  Liebe  fik  2139  Kr.  i  Pension.  Sangeren 
Tørsleff  havde  ikke  haft  megen  Glæde  af  sin  Optræden,  og  det 
var  ham  derfor  næppe  nogen  Sorg  at  maatte  sige  Teatret  Far* 
vel;  siden  blev  han  en  søgt  Sangpædagog  i  Tyskland.  I  Kapel* 
let  veg  to  gamle  Medlemmer  Pladsen  for  yngre:  Klarinettist  J. 
C.  L.  Stockmarr  og  Harpenist  V.  E.  Carlsen;  den  sidste,  som 
var  Teatrets  Doyen,  havde  tjent  det  siden  1824,  altsaa  i  62  Aar. 
Efterfølgerne  blev  C.  C.  Skjerne  og  Frk.  Agnes  Dahl,  Kapellets 
første  kvindelige  Medlem.  Forøvrigt  gik  Lønningerne  en  lille 
Omgang  i  Vejret,  saaledes  at  de  ældste  Medlemmers  Indtægt 
nu  naaede  2800  Kr.,  medens  de  yngre  maatte  fortsætte  deres 
Spil  for  slet  Betaling. 

Efter  at  have  udført  ikke  færre  end  syv  Roller  i  sit  første 
Teateraar  blev  Frk.  Lindemann  ansat  med  800  Kr.  i  Gage  og 
Feu  af  3.  KL,  og  det  vakte  almindelig  Tilfredshed,  at  Fru  Oda 
Nielsen  (tidl.  Petersen)  vendte  tilbage  efter  sin  treaarige  Ud? 
flugt  til  Casino  og  Dagmarteatret.  For  at  gaa  ind  paa  en  Gen? 
ansættelse  med  4500  Kr.  i  Gage  plus  Feu  af  1.  Kl.  B.  stillede  hun 
som  Betingelse,  at  hendes  Mand  ogsaa  blev  ansat.  Cand.  phil. 
Martinius  (egl.  Martinus)  Valdemar  Nielsen  (født  23.  Jan.  1859) 
havde  som  Student  spillet  en  Del  Komedie  paa  Hofteatret, 
inden  han  1880  debuterede  paa  Casino,  bl.  a.  som  Aage  i 
»Mester  og  Lærling«,  og  havde  siden  udført  et  ikke  ubetydeligt 
Repertoire.  Køn  og  indtagende  var  han,  men  Herman  Bang, 
som  havde  læst  med  ham  og  skrevet  Malerens  Rolle  i  »Inden 
fire  Vægge«  for  ham,  klagede  over,  at  han  »ikke  kunde  komme 


202 


FORBEDRINGER  UNDER  PROVISORIET 


til  Ro  eller  Enighed  med  sig 
selv  med  Hensyn  til  sin  Stem* 
meføring,  men  satte  Velklang 
for  Øret  over  skiftende  Liv  i 
Stemningen«.  Paa  det  kgl.  Te* 
ater  fik  Martinius  Nielsen 
2000  Kr.  i  Gage  og  Feu  af  2. 
Kl. — 

Den  lettere  Adgang  til  at 
faa  nyttige  Forbedringer  gen* 
nemført,  som  Provisorietil* 
standen  medførte,  skaffede 
Fallesen  flere  gamle  Ønsker 
opfyldt.  Den  saakaldte  »Kon* 
certsal«,  der  aldrig  var  ble* 
vet  benyttet  til  det  Øjemed, 
Oda  og  Martinius  Nielsen.  Betegnelsen     angav    (jvfr.     II 

pag.  100;  III  pag.  38  f.),  blev  nu  forsvarlig  delt  i  to  Etager,  hvor* 
ved  der  vandtes  et  Lokale,  som  man  havde  haardt  Brug  for. 
Kostbare  Dekorations*  og  Belysningsprøver  maatte  nemlig  ofte 
afholdes  om  Natten,  fordi  Kunstnerne  brugte  Scenen  om  Dagen, 
men  herefter  kunde  de  undgaas,  og  et  Beløb  spares,  som  snart 
vilde  overgaa  de  3500  Kr.,  Forandringen  kostede.  Endvidere 
bevilgede  Scavenius  2400  Kr.  til  en  Underkørsel  bestaaende  af 
et  Jernhalvtag,  der  hvilede  paa  Søjler.  Den  følelige  Mangel, 
som  havde  affødt  megen  tidsspildende  Diskussion,  var  dermed 
afhjulpet  og  Teaterbygningen  omsider  færdig  —  tolv  Aar  efter 
dens  Aabning  (jvfr.  pag.  61  f.). 

Vigtigere  end  disse  Forbedringer  var  dog  Elevskolens  Op' 
rettelse.  Siden  sin  Ansættelse  i  1876  havde  Fallesen  ønsket  en 
saadan  Læreanstalt  (jvfr.  II  pag.  100;  III  pag.  39;  195),  men  den 
fornødne  Bevilling  havde  det  ikke  været  ham  muligt  at  udvirke. 
Teatrets  Unge  følte  selv  Savnet  og  indgav  1.  Decbr.  1883  et  An* 
dragende,  hvis  Ordlyd  var: 

»Der  er  i  de  senere  Tider  hyppig  saavel  offentlig  som  privat  frem* 
kommet  Ytringer  om  Ønskeligheden  af  eller  rettere  Nødvendigheden 
for  Oprettelsen  af  en  dramatisk  Uddannelsesskole.  Man  har  ment, 
at  den  dramatiske  Fremstillingskunst  ikke  mindre  end  al  anden  Kunst 


ELEVSKOLENS  OPRETTELSE  203 

krævede  et  alvorligt  Forstudium  og  methodisk  Vejledning,  samt  at 
Begynderen  uden  disse  Forudsætninger  kun  sjældent  og  i  al  Fald 
langt  vanskeligere  vilde  erhverve  sig  den  tekniske  Overlegenhed, 
som  med  Rette  fordres  af  en  sand  Kunstner. 

Det  er  i  Erkendelsen  af  det  sande  heri,  at  vi  undertegnede,  der 
som  de  Yngste  blandt  Skuespilpersonalet  selvfølgelig  mest  føle  Savs 
net  af  en  saadan  Skole,  tage  os  den  ærbødige  Frihed  at  henvende  os 
til  Hr.  Kammerherren  med  Anmodning  om,  at  De  —  saavidt  det  staar 
i  Deres  Magt  —  vil  virke  hen  til  Stiftelsen  af  et  dramatisk  Konser^ 
vatorium  (i  Lighed  for  Ex.  med  Pariserkonservatoriet)  eller  —  mid? 
lertidigt  —  til  Paabegyndelse  af  en  methodisk  Fællesundervisning, 
gennem  hvilken  vi  ved  den  stadige  Syslen  med  større  kunstneriske 
Opgaver,  gøre  os  Haab  om  at  udvikle  vore  mulige  Evner  saaledes,  at 
det  i  Tiden  vil  kunne  bære  Frugt  for  Teatret. 

Idet  vi  haabe  paa  Hr.  Kammerherrens  Velvillie  i  denne  Sag,  for# 
blive  vi  med  Højagtelse 

ærbødigst 

Ane  Grethe  Antonsen.       Marguerithe  Benelli.       Olga  Meyer. 

Anna  Ingwersen.       Emma  Lange.        Sofie  Rosenberg.        Aage  Foss. 

Karl  Mantzius.        Poul  Nielsen.        Oddgeir  Stephensen. 

Paa  det  Tidspunkt  kunde  Fallesen  kun  svare,  at  Idéen  havde 
hans  største  Sympati,  og  at  han  ikke  skulde  undlade  at  arbejde 
for  den.  Da  Provisorietilstanden  indtraf,  benyttede  han  Øje* 
blikket.  Han  bad  Bloch  udarbejde  et  Forslag,  hvis  bærende 
Tanker  Scavenius  gik  ind  paa.  Det  blev  imidlertid  standset  i 
Folketinget  sammen  med  Finansloven,  men  kom  til  Behandling 
i  Landstinget,  hvor  Gennemførelsen  dog  ikke  gik  glat.  Udgiften 
vilde  andrage  5500  Kr.,  og  Udvalget  forlangte  Betænkningstid. 
Denne  Forsigtighed  beklagede  Scavenius:  »Jeg  tror,«  sagde 
han,  »at  det  for  vor  Skuespilkunst  her  i  Landet,  for  det  kgl. 
Teater,  er  af  den  største  Betydning,  at  man,  saa  snart  ske 
kan,  faar  de  nødvendige  Pengemidler  til  at  indrette  denne 
Skole«.  Summen  var  saa  ubetydelig,  at  den,  mente  Ministeren, 
ikke  vilde  gøre  Teatrets  Underbalance  væsentlig  større,  men 
til  Gengæld  vilde  Skolens  Nytte  blive  meget  stor.  C.  Ploug 
syntes,  at  Udgiften  var  unødvendig,  da  der  nu  var  tre  »Sekond* 
teatre«  i  Kjøbenhavn,  hvor  de  unge  Mennesker  kunde  »faa 
baade  Vejledning  og  Lejlighed  til  at  øve  sig,  førend  de  dristede 
sig  til  at  betræde  det  kgl.  Teaters  Scene«.  Ræsonnementet  var 
bestikkende,  men  fuldkommen  forkert,  thi  ingen  af  de  private 


204  STATUS  1886 

Sceners  Ledere  havde  hverken  Evner  eller  Tid  til  at  give  Elev? 
undervisning.  Ministeren  gjorde  opmærksom  paa,  at  Privat==^ 
teatrene  ikke  var  Forskoler  i  denne  Forstand;  hvor  skulde  de 
unge  Mennesker,  spurgte  han,  lære  at  tale  smukt  Dansk,  et 
Sprog,  som  er  sværere  end  de  fleste  andre:  »Den,  der  ikke  lærte 
det  i  Ungdommen,  lærer  det  aldrig«.  Ved  Afstemningen  blev 
Forslaget  vedtaget  med  25  mod  18  St.  Blandt  dem,  der  stemte 
Nej,  var  C.  Ploug,  H.  Matzen,  N.  F.  Schlegel  og  C.  G.  Andræ. 

Elevskolens  Virksomhed  begyndte  i  Efter aaret  1886.  Skil^ 
dringen  af  dens  Indretning  og  af  dens  Betydning  for  dansk 
Skuespilkunst  tilhører  altsaa  en  senere  Periode.  Foruden  Sta* 
tens  Bidrag  raadede  Fallesen  over  et  Legat  paa  5000  Kr.,  som 
en  tidligere  Skuespiller,  Ejendomshandler  N.  L.  Lind  oprettede 
til  Fordel  for  ubemidlede  Elever.  Chefen  udvirkede,  at  Stifte* 
ren  blev  Kancelliraad. 

Med  denne  Sæson  begyndte  Underskudet  at  tage  Fart.  Det 
nyttede  ikke,  at  Rigsdagen  forlangte,  at  ^/lo  af  Aarets  Forestil* 
linger  skulde  give  udsolgt  Hus,  hvorved  den  aftenlige  Indtægt 
vilde  blive  2700  Kr.  Virkeligheden  tog  sig  anderledes  ud.  Ind* 
tægten  udgjorde  642.909  Kr.,  Udgiften  771.860  Kr.,  altsaa  blev 
Underbalancen  128.950  Kr.  Medens  Abonnementet  var  nogen* 
lunde  konstant,  gik  Gennemsnitsindtægten  ned  til  c.  2300  Kr.; 
Operaen  havde  baade  kostet  og  givet  mest,  nemlig  2605  Kr. 
mod  Skuespillets  2231  Kr.  pr.  Aften.  Sidste  Sæson  fik  Holberg 
Skylden  for  Udfaldet,  men  i  denne  var  tre  Komedier  af  ham 
kun  opført  ialt  seks  Gange,  og  Oehlenschlagers  Navn  havde 
været  helt  udelukket.  Fallesen  maatte  altsaa  søge  Forklaringen 
dels  i  den  Nedgangsperiode,  som  Firsernes  Midte  var,  og  dels 
i  de  Udgifter,  som  »Aida«  havde  medført.  Selv  Højrepressen 
gav  Plads  for  Angreb,  der  udviklede  sig  til  en  lille  Bataille  i 
Agurketiden,  men  Fallesens  Forsvarere  kunde'  ikke  komme 
uden  om,  at  Underbalancen  var  mere  end  50.000  Kr.  større  end 
i  sidste  Sæson,  og  at  det  kun  skyldtes  en  Rabalderkomedie 
som  »Fabrikanten«,  at  det  økonomiske  Resultat  ikke  var  blevet 
endnu  værre. 

Fallesen  ønskede  snarest  at  udslette  Mindet  om  de  sidste 
Aars  daarlige  Status  og  udgav  derfor  en  »Beretning  om  det  kgl. 
Theaters  Virksomhed  1876 — 1886«,  thi  han  vidste,  at  et  Tilbage* 


1876—1886  205 

blik  over  hele  hans  Chefstid  vilde  stille  Ledelsen  i  det  bedste 
Lys,  Han  nævnede  alle  de  gode  eller  kloge  Handlinger,  der  var 
gennemført  i  Perioden,  for  Eks.  Balletbørnenes  forbedrede 
Undervisning  i  almindelige  Skolefag,  Rigsdagsmændenes  og 
Pressens  fri  Adgang,  som  ogsaa  var  indrømmet  Personalet  ved 
Privatscenerne,  Foyerens  Fuldendelse,  Genindførelsen  af  den 
kgl.  Ansættelse,  Holbergfestens  smukke  Forløb  og  Oprettelsen 
af  Elevskolen,  til  hvilken  han  nærede  store  Forventninger.  118 
Nyheder  indenfor  alle  Kunstarter  havde  han  fremført,  og  deraf 
A^ar  72  nordiske.  Han  berørte  ikke,  at  den  aftenlige  Gennem? 
snitsindtægt  trods  hans  Indsats  alligevel  var  dalet  fra  2700  Kr. 
i  1876  til  2300  Kr.  i  1886,  men  holdt  sig  klogelig  til  en  fjernere 
Fortid:  Statens  aarlige  Tilskud  havde  i  de  nærmeste  Aar  før 
1850  i  Gennemsnit  været  156.000  Kr.  og  fra  1850  til  1874  122.000 
Kr.,  men  da  han  to  Aar  senere  blev  Chef,  maatte  han  love 
Kultusminister  Fischer  at  nøjes  med  60.000  Kr.  For  at  kunne 
hævde,  at  han  havde  holdt  sit  Løfte,  fradrog  han  alle  Summer, 
som  ikke  vedkom  selve  Driften  (for  Eks.  Reparationsudgifter, 
Foranstaltninger  mod  Brand  og  lign.)  og  naaede  paa  den  Maade 
ned  til  et  Beløb  paa  28.000  Kr.  i  aarligt  Tilskud.  »Der  er  altsaa 
ikke  medgaaet  det  Halve  af  den  Sum«,  skrev  han,  »som  Theatret 
ved  Tiaarets  Begyndelse  havde  Grund  til  at  vente  sig  bevilget 
som  aarligt  Tilskud«.  Han  beklagede,  at  Venstre  fra  1878  havde 
handlet  ud  fra  den  Forudsætning,  at  Teatret  skulde  kunne  bære 
sig  selv.  Det  var  altfor  smigrende  at  tro  ham  i  Stand  til  at  gen* 
nemføre,  hvad  ingen  Teaterchef  i  Fortiden  havde  kunnet.  Alle 
Statsscener  i  Europa  maatte  have  Tilskud,  hvis  de  paa  kunstne* 
risk  Maade  skulde  opfylde  deres  Forpligtelser  overfor  den 
nationale  Literatur  og  de  kostbare  Kunstarter  Opera  og  Ballet. 
Det  gjaldt  blot  om  at  indrømme  dette,  thi  derved  vilde  det 
uheldige  Stikord  »Underbalance«  blive  forandret  til  det  faste 
og  klare  Begreb  Statstilskud. 

Han  nævnede  ikke,  hvor  stort  dette  burde  være.  Før  havde 
han  ment,  at  Teatret  skulde  kunne  klare  sig  med  30.000  Kr.  om 
Aaret,  men  Erfaringen  havde  lært  ham  at  være  forsigtig,  naar 
Talen  var  om  økonomiske  Forhold  i  Fremtiden. 


Olaf  Poulsen 
i  sit  Paaklædningsværelse  1886. 

(Hans  Tegner) 


KILDEHENVISNINGER  OG  REGISTRE 


I  Repertoirefortegnelsen  angiver  Tallet  Værkets  Opførelses? 
antal  regnet  fra  Teatrets  Aabning  paa  Kongens  Nytorv  i  1748. 

Fed  Type  angiver,  at  Værket  opføres  første  Gang. 

Fede  Tal  anvendes,  naar  Værket  opføres  50.  eller  100.  eller 
150.  Gang  o.  s.  fr. 

Opførelsesantallet  vedrørende  Brudstykker  af  Skuespil, 
Opera  og  Ballet  (Udtog  af  Divertissements  og  enkelte  Danse) 
angives  ikke. 

Betegnelsen  Op.  findes  ved  Operaer,  som  har  Titel  tilfælles 
med  opførte  Arbejder  indenfor  de  andre  Kunstarter. 


Naar  intet  andet  opgives,  er  Proveniensen  Teaterarkivet  i  Rigsarkivet, 

Forkortelser:  T.  K.  =  Teaterdirektionens  Kopibog.  H.  D.  =  Hauchs 
Dagbøger  (Privateje).  I.  B.  =  Indk.  Breve  til  Teaterdir,  D.  T.  =  »Dags* 
Telegrafen«.  D.  N.  =  »Dagens  Nyheder«.  N.  T.  =  »Nationaltidende«. 
Pol.  =  »Politiken«.  M.  =  »Morgenbladet«.  B.  T.  =  »Berlingske  Tidende«. 
S.  D.  =  »SocialsDemokraten«.  D.  =  »Dagbladet«.  D.  A.  =  »Dags? 
Avisen«.  A.  =  »Avisen«.  I.  T.  =  »111.  Tidende«.  N.  =  »Nutiden«. 
U.  H.  =  »Ude  og  Hjemme«.   Cens.  =  Censur;  censureret. 


Side  1 — 9:  Repertoirelisterne    er    som    sædv.    udarbejdet    efter 

Regissørens  Journal,  hvortil  er  føjet  Meddelelser  fra 
Dagspressen. 

Side  10"  »En  opg.  Sol«  blev  cens.  Juni   1881   og  udk.  s.  A.; 

jvfr.  »Mem.  og  Breve«  XXX,  222.  D.  T.;  D.  N.  'I,; 
M.  ^j^;  N.  "/g  1882;  Billedet  af  O.  Poulsen  findes  i 
U.  H.  "/g  1882. 

Side  11 — 16:  »Puppe  og  Sommerfugl«  blev  cens.  "''/a  1882  og  udkom 
s.  A.;  jvfr.  D.  N.  '''!,;  D.  T.  (H.  Bang)  'j,,;  M.  (Schan* 
dorph)  ^/a;  D.  T.  '^j,;  B.  T.  ^7«;  U.  H.  (E.  Brandes) 
^jo  1882;  endv.  E.  Drachmann:  »Erindringer«  I,  185, 
samt  utrykte  Breve  fra  Holger  Drachmann  til  W. 
Bloch  (Privateje).  —  »Strandby  Folk«  blev  cens.  ^''/n 
1882  og  udkom  1883;  jvfr.  Hegel,  Breve  236  ff.  D.  A. 
(K.  Madsen)  ^7,;  M.  ^7,;  D.  T.  ''j,,  ^^j,;  I.  T.  (P.  Han* 
sen)  ^^4  1883;  E.  Drachmann:  »Erindringer«  I,  198  f.; 
T.  K.  1883;  Kriegers  Dagb.  VII,  ^7^  1880.  H.  Tegners 
Billede  af  O.  Poulsen  findes  i  »Norden«  1886. 

Side  17—20:  Bergs  Udt.  jvfr.  Folketingets  Forh.  "/j  1881.  »Gyn* 
gende  Grund«  blev  cens.  ^79  l^^l  og  udk.  1882;  jvfr. 
B.  T.  "/^  1882;  A.  Poulsen:  »En  Skuespillers  Liv«,  242; 
M.  (Schandorph)  ''I,,;  D.  ''1^,;  B.  T.  ''Uo  1882.  —  »Et 
Besøg«  blev  cens.  ^/g  1882  og  udk.  s.  A.;  jvfr.  U.  H. 
(Hostrup)  "/a  1883;  T.  K.  s.  A.;  F.  Hendriksen:  »Men* 
nesker  og  Oplevelser«,  182.  Pol.  ^U;  N.  T.  %;  D.  N. 
72  1885.  I  Anna  Poulsens  Bog  »En  Skuespillers  Liv« 
omtales  Affæren  »Et  Besøg«  ikke. 

R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.    IV.  14 


210 

Side  21-  »Helga«  blev  cens.  ^"/s  1882  og  udk.  s.  A.;  jvfr.  M. 

i^/j2  1882;  D.  N.  "/^  1883. 

Side  22 24*       Om  »En  Folkefjende«  jvfr.  Hegel,  Breve,  358;  Ibsen: 

Breve  II.  116;  jvfr.  D.  N.  "j,,;  S.  D.  '"j,.  1882.  M.  (E. 
Brandes)  '/^^  1882  og  U.  H.  "/g  1883,  hvor  ogsaa  H.  N. 
Hansens  Tegning  findes;  M.  (Schandorph)  "/g;  T.  K. 
Juli  1883. 

Side  25:  P.  A.  Rosenbergs  tidl.  indl.  Arbejder  var  »Hastings«, 

»Det  gyldne  Sværd«  og  »Hjarne«.  »Fantomer«  blev 
cens.  7i  1881  og  «/ii  1882  og  udk.  1883;  jvfr.  M.  "j, 
1883.   Privatmed.  fra  Forf. 

Side  26—28:  Om  »Abracadabra«  jvfr.  M.  ^'1,^;  S.  D.  ^7„  1882; 
endv.  Privatmed.  fra  Olaf  Poulsen  1917.  —  »Den  forv. 
Brudgom«  var  opført  i  Sverige  førend  i  Danmark. 

Side  29:  Om  »Yrsa«  jvfr.  U.  H.  "/,;  M.  ^7,;  D.  "/,;  D.  T.  ^"/^ 

1883. 

Side  31:  Angrebene  paa  Udf.  af  »Købmanden«  og  »En  Skær* 

sommernatsdrøm«  findes  for  Eks.  i  D.  T.  ^"/iJ  D-  N. 
^°U  1883;  Bøghs  Forsvar  i  D.  N.  '7,  1883. 

Side  33 — 34:  Til  Skildringen  af  Sarah  Bernhardts  andet  Ophold  i 
Kjbhvn.  er  H.  D.  benyttet;  jvfr.  D.  «/,  1882.  Et  Re* 
sumé  af  Handlingen  i  »Fédora«  udkom  paa  Dansk 
1883;  om  Udf.  jvfr.  I.  T.  ^7«;  D.  T.  ''I,  1883.  Om  »Va. 
lérie«  jvfr.  U.  H.  "/g  1883.  Jean  Richepin  talte  i  sit 
Dødsaar  1926  ved  Afsløringen  af  Sarah  Bernhardts 
Mindesmærke  i  Paris.  I  en  Kronik  om  hende  (Pol. 
^/g  1926)  af  Georg  Brandes  er  der  indløbet  forskellige 
Fejl,  som  ikke  bør  gaa  over  i  en  event,  senere  Ud« 
gave.  Ordlyden  af  Sarah  Bernhardts  Udbrud  til  den 
tyske  Gesandt  ved  Festen  i  Kjbhvn.  1880  var  ikke, 
som  af  G.  B.  anført;  en  hist.  Redegørelse  for  det  op? 
sigtvækkénde  Optrin  findes  i  nærv.  Værk  III,  pag. 
116  f.  Hun  medbragte  ikke  Basrelief  et  »Ofelia«  i  1883, 
men  havde  allerede  sendt  det  i  Juni  1881,  hvilket 
medførte  en  ret  betydelig  Udgift  for  Teatret.  Da  hun 
kom  fra  Sverige,  ikke  via  KielsKorsør,  den  Dag,  hun 
skulde  optræde  paa  det  kgl.  Teater,  maa  den  af  Bran* 
des  skildrede  Scene  mellem  hende  og  Richepin  paa 
Dampskibet  bortfalde.  Han  var  forøvrigt  ikke,  som 
Brandes  fortæller,  Damalas'  Forgænger  i  hendes  Be? 
vaagenhed,  men  hans  Efterfølger. 

Side  35 — 36:  Teksten  til  »Colomba«  blev  cens.  af  Molbech  ^7-5  1881 
og  udkom  1882.  Om  Udf.  jvfr.  D.  A.  ''I,,,;  D.  f.  '7i„ 
1882;  A.  Grandjean:  »Spredte  Minder«,  106  f. 

Side  37 — 38:  Om  Korets  parodiske  Karakter  jvfr.  D.  A.  79^  I-  T. 
^°Iq  1882.  Dronningens  Anbefaling  af  Tyskerne  frem? 
gaar  af  H.  D.;  jvfr.  D.  N.  -"j.,  1883.  Om  Haunstrup 
jvfr.  D.  A.  "/,!  1882;  om  Christophersen  jvfr.  D.  A. 
%  1883.  Winthers  Kritik  findes  i  Folketingets  Forh. 
'Vi  1883.   Bøgh  cens.  »Hr.  Bengts  Hustru«  7^  1884. 


211 

Side  39:  Ang.  Simonsen  og  Gæstespillene  jvfr.  B.  T,  ^'Z^,  '^Z^; 

D.  N.  '-Vi,  '*l,  1883;  af  H.  D.  fremgaar,  at  L.  Eckardt 
førte  Gerlachs  Forsvar  i  Pennen. 

Side  40—41:  Om  Lindbergs  Optr.  jvfr.  H.  Bang:  »Teatret«,  231;  U. 
H.  %,  "Vs,  -/o  1883.  Frk.  Hård  døde  af  Brystsyge  i 
Juni  1883.  Omslaget  i  Højrepressens  Forhold  til  »Gen* 
gangere«  jvfr.D.  ^"/^^  1883.  Teaterchef  Schrøder  skrev 
-/ii  1883  til  Fallesen:  »Jeg  forlystes  i  denne  Tid  jævnlig 
af  Pibning  p.G.a.  »Gengangere«s  Ikkeopførelse;  der 
grasserer  nemlig  en  voldsom  LindbergsEpidemi  blandt 
den  radikale  Ungdom;  den  rasede  jo  ikke  saa  stærkt 
i  Kjbhvn.  og  efterlod  sig  ikke  saa  dybe  Spor  som  her 
ialfald.  Det  er  jo  af  det  Slags  Ting,  en  Teaterdirektør 
faar  finde  sig  i,  i  det  mindste  her  hos  os  i  Christia* 
nia.« 

Side  42:  Da  Overskudet  fra  Operisternes  Gæstespil  ikke  kun* 

de  dække  Udgiften  til  Festmiddagen,  anvendte  Falle? 
sen  400  ubevilgede  Kr.,  hvilket  senere  blev  paatalt  af 
Statsrev.  A.  Hammerichs  Oversigt  findes  i  I.  T.  -*j,. 
1883;  jvfr.  C.  F.  Lundqvist:  »Minnen  och  antecknin* 
ger«  II. 

Side  43 — 45:  Om  Johan  Svendsen  jvfr.  hans  Breve  v.  G.  Hauch, 
»Tilskueren«  1913;  endv.Biilow:  »Skandinav, Koncerts 
rejseskitzer«  overs,  af  C.  Kjerulf;  I.  T.  ^^/^o;  D.  A. 
-7i„  1882;  endv.  H.  D.;  T.  K.  1883.  Adressen  til  Paulli 
findes  paa  Teatermuseet. 

Side  47:  Rosenkildes    Humoresker    findes    i    »Mellem    Saiso« 

neme«  I— II;  jvfr.  D.  T.  ^^^o  1882. 

Side  48 — 49:  Erklæringerne  i  Affæren  Olaf  Poulsen — Neumann  er 
trykt  i  A.  "/12  ff.  1886;  ingen  af  hans  Biografer  har 
gjort  sig  den  Ulejlighed  at  undersøge  Sagen.  Meddel? 
elsen  om  Mødet  1911  skyldes  Kapelmester  Meinung  i 
Brev  af  -'%  1925. 

Side  50 — 51 :  Kravene  om  Fornyelse  af  Personalet  fremgaar  bl.  a. 
af  D.  A.  'I,;  D.  'j,;  M.  "j,,;  Abrahams'  Erkl.  findes  i 
Bladene  ^^^/j^  1882.  Ang.  Affæren  Knutzen  jvfr.  H.  D.; 
S.  D.  ''I,,;  D.  N.  ''I,,;  D.  ^^  1882;  T.  K.  "/^  1883; 
Knutzen:  »Kammerherre  Fallesen  og  min  Debut«. 

Side  52 — 53:  Oplysninger  om  Karl  Mantzius'  Barn*  og  Ungdom 
er  taget  fra  hans  Brevsamling,  inden  den  blev  util« 
gængelig  i  Kgl.  Bibi.;  jvfr.  T.  K.  "1,^  1882;  P.  Hansen: 
»Den  danske  Skueplads«  III,  350.  Mantzius'  ydre 
Lighed  med  Medlemmer  af  Familien  Adler  fremgaar 
navnlig  af  et  Maleri  i  Slesvigs  Domkirke,  forestillen* 
de  Slotspræst  paa  Gottorp,  Prof.  Dr.  J.  G.  C.  Adler. 

Side  54—57:  Om  Frk.  Bournonville  jvfr.  D.  Vo  1883;  om  Afskedigel* 
serne  1883  jvfr.  T.  K.  —  Ang.  Oda  Petersen  og  Føl* 
gerne  af  hendes  Afgang  jvfr.  »Tilskueren«  1884,  I, 
440;  B.  T.  ^'j,;  D.  N.  '/^  1883.    Fallesens  Forslag  blev 

14» 


212 

dat.  '"»/i  og  offentl.  '^U  1883  i  B.  T.;  om  den  Modstand, 
det  vakte  jvfr.  D.  N.  'I,  f.  1883;  T.  K.  '"/^  1883.  Sca* 
venius'  Cirkulære  er  dat.  ^lo  og  blev  offentl.  "/^o  1883. 
Debatten  mellem  Fallesen  og  Th.  Andersen  fandt 
Sted  i  B.  T.  ''1,^  f.  og  N.  T.  '^1,,  f ;  jvfr.  Forh.  i  Folke* 
tinget  ^°/io  1883.  E.  Brandes'  Udt.  findes  i  M.  ''j^  1883 
og  i  »Tilskueren«  anf.  Sted. 

Side  58 — 59:  Forholdet  mellem  Fallesen  og  Bloch  fremgaar  af  Breve 
fra  Tiden  1883—86  i  Privateje. 

Side  60^ — 61 :  Ang.  Regnskabet  jvfr.  Pallesens  Indberetning  til  Min. 
Juli  1883;  jvfr.  H.  D.  Om  Udsmykningen  jvfr.  D.  T. 
^/^  1883.  Nægtelsen  i  Folketinget  fremgaar  af  dets 
Forh.  "/i  f.  1883.  Om  Reparationerne  jvfr.  anf.  Sted 
V3  1884;  Taubers  Udt.  findes  ^^1^  1884.  Tegningen 
forestillende  »Skuret«  findes  i  U.  H.  ^%  1880. 

Side  63:  Vedr.  Dagmarteatrets  Oprindelse  jvfr.  Robert  Neiien* 

dams  Afh.  i  »Vor  Fortid«  11. 

Side  71—72:       Ang.  Kejserbesøgene  jvfr.  T.  K.;  1.  B.  1883—1886. 

Side  73:  Om  Udf.  af  »Erasmus«  og  Mantzius'  Debut  jvfr.  D. 

""jc,;  M.  'I,;  D.  A.  'U  1883. 

Side  74—75:  Molbech  havde  cens.  »Ruy  Bias«  "I,  1881;  Oversæt* 
teisen  blev  ikke  trykt.  Schandorphs  Dom  findes  i  M. 
'%  1883. 

Side  76—77:  Bøgh  cens.  »I  sidste  Øjeblik«  '"!.,  1883;  Stykket  udk. 
s.  A.  Om  Udf.  jvfr.  D.  ^'1,,;  D.  N.  ^'j,,  1883.  —  »Unge 
Koner«  blev  cens.  V^  1883  og  udkom  s.  A.  Om  Udf. 
jvfr.  M.;  D.  T.;  S.  D.  '^j,,;  U.  H.  ^'j,,  1883.  —  »Afdans* 
ning«  blev  cens.  ^j^^  1883  og  udkom  n.  A. 

Side  78 — 80:  Om  »Garman  og  Worse«  jvfr.  Hegel,  Breve.  452. 
Stykket  blev  cens.  "/^  1883  og  udk.  s.  A.  Om  Udf. 
jvfr.  I.  T.  'M,,  (P.  Hansen);  D.  T.  "/„  (H.  Bang);  D. 
A.  ^'1,^  1883;  Billedet  af  Olaf  Poulsen  findes  i  »Teater* 
bladet«  Nr.  13,  1883—84. 

Side  81—82:  Bøgh  cens.  »En  Skandale«  ^«/„  1883  og  V^  1884;  Styk* 
ket  udk.  s.  A.  Om  Opførelsen  jvfr.  D.  '^3;  U.  H.  ^1.,; 
D.  T.  ^73;  D.  N.  "/,;  I.  T.  ^-'1,  1884. 

Side  84:  Bøgh  advarede  mod  »Efter  Prøven«  "/g  1882;  Stykket 

udk.  1883;  nogle  Scener  deraf  var  tidl.  trykt  i  U.  H. 
^1,  1882  under  Titlen  »Efter  Teatret«. 

Side  86—87:  Om  Opf.  af  »Hamlet«  jvfr.  H.  Schwanenfliigels  Afh. 
i  »Tilskueren«  Aug.  1884.  Fallesens  Skrivelse  til  Bloch 
er  dat.  "/g  1884.  —  Paa  Forespørgsel  af  Coquelin  gav 
Fallesen  ^^i  1886  nogle  Oplysninger,  navnlig  af  kostu* 
memæssig  Art,  fra  Opførelsen  af  »Hamlet«  til  Brug 
for  »Teatre  Fran^ais«. 

Side  88—91:  Citaterne  vedr.  »Elverhøj«  findes  i  D.  ^^j,.;  D.  T.  ^^1^. 
1883.  Phisters  Udt.  er  meddelt  Forf.  af 'johs.  Ring" 
Fru  Heibergs  Udt.  findes  i  Fru  Sødrings  »Erindrin* 
ge«  II,  317.  —  Om  Udf.  af  »En  Spurv  i  Tranedans« 


213 

jvfr.  D.  T.  ==%;  I.  T.  %;  U.  H.  'j,  1884.  —  Dorphs 
Overs,  af  »Bagtalelsens  Skole«  udk.  1844.  Om  Udf. 
jvfr.  M.  "/12;  N.  T.  '7i2  1883;  Olaf  Poulsens  Svar  fin* 
des  i  B.  T.  "/^^  1883  Aften.  —  Udførelsen  af  Orgons 
Rolle  omtales  ikke  i  Henri  Nathansens  Bog  om  Karl 
Mantzius. 

Side  92:  Om  Fr.  Rung   jvfr.   C.   Thrane   »Cæciliaforeningen«, 

187. 

Side  93—97:  Teksten  til  »Spanske  Studenter«  udk.  1883.  Om  Opf. 
jvfr.  D.  A.  ^'1,,;  D.  T.  '^1,,  1883;  om  Opf.  i  Hamborg 
jvfr.  D.  A.  "/3  1884.  —  Ang.  Udf.  af  »Fra  Diavolo« 
Jvfr.  U.  H.  ^V,;  M.  "/,  1884.  —  Charles  Kjerulfs  Pjece 
hed  »Peter  Schram.  En  biogr.  Studie«.  —  Simonsens 
Opsigelse  blev  dat.  "/g  1884.  Pallesens  Brev  til  Prin* 
sessen  findes  paa  Teatermus.;  det  er  trykt  i  »Dansk 
Aand«  I,  487  ff. 

Side  98—99:  E.  Brandes'  Udt.  findes  i  U.  H.  ^'j^  1884.  —  Om  Boje 
jvfr.  T.  K.  1879. 

Side  100:  Ang.  den  kgl.  Ansættelse  jvfr.  Folketingets  Forh.  ^^i 

1884.  Citatet  fra  Olaf  Poulsen  er  fra  en  Ansøgning 
fra  Novbr.  1885.  —  Om  Status  jvfr.  Pallesens  Aars* 
beretning  til  Min.  Aug.   1884. 

Side  101 — 102:  Diskussionen  ang.  Aviskritikken  fremgaar  af  M.  ^2.  ^^2 
og  D.  A.  ^7^  1884.  —  Hedbergs  Hilsen  findes  i  D.  T. 
"/e  1884. 

Side  111 — 112:  Om  »Lykken  i  Arenzano«  jvfr.  Hegel,  Breve,  250  ff. 
Stykket  blev  cens.  ^-/g  1884  og  udk.  s.  A. 

Side  113 — 125:  Ang.  Forberedelserne  til  Holberg«Festen  jvfr.  T.  K. 
1884;  D.  N.  %;  D.  ^3  1884.  Beh.  i  Folketinget  fandt 
Sted  ^3  1884.  Kantaten  blev  indl.  i  Maj  og  tilbage* 
sendt  Digteren  i  Juli  1884.  Drachmanns  Brev  er  dat. 
^/g  1884  (Privateje).  Kantaten  er  trykt  i  Digterens 
»Saml.  Skrifter«.  Pallesens  Brev  til  Phister  er  dat. 
Oktbr.  1884.  Han  fordelte  sit  Honorar,  1000  Kr., 
blandt  Teatrets  forskellige  Pensionsfond.  Richardts 
Tale  er  citeret  efter  D.  T.  og  Pol.  7i2  1884.  »London 
News«,  Decbr.  1884,  har  et  Billede  af  Hans  Tegner 
forestillende  Kongens  Nytorv  under  Festen.  »En  Au* 
diens«  blev  cens.  "^/j^,  men  udkom  ikke.  Citatet  fra  P. 
Hansen  findes  i  D,  T.  ^12  1884.  Om  »Ulysses«  jvfr.  Edv. 
Brandes:  »Holberg  og  hans  Scene«,  35  ff.;  D.  A.  7i2» 
%2;  N.  T.  »/12  1884.  Krøyers  Billede  forestillende 
Chilian  findes  i  »Olaf  Poulsens  Mindestuer«  i  Fre* 
densborg.  Antallet  af  Subskribenterne  paa  »Jubel* 
udgaven«  er  meddelt  Forf.  af  Forlæggeren  Ernst  Boje* 
sen.  Skildringen  af  Holbergforestillingerne  paa  Pri* 
vatscenerne  og  i  Udiandet  er  bygget  dels  paa  Med* 
delelser  i  danske,  norske  og  svenske  Aviser,  dels  paa 
Breve  i  I.  B.;  jvfr.  Wiers*Jensen  og  Nordahl*01sen: 
»Den  nat.  Scene«  I. 


214 

Side   126:  »Hvorhen?«  blev  cens.  "7,;  **/,  1883;  jvfr.  Brev  fra  Jul. 

Lange  ^**/5  1^84  til  Fallesen  og  fra  Georg  Brandes  ^*/i 
1927  (Privateje).  Om  Udf.  jvfr.  D.  A.  ''j,;  D.  T.  ""j./, 
S.  D.  7,  1885. 

Side  127—133:  »Vildanden«  blev  opf.  f.  G.  i  Aalborg  27^  1885.  Cita* 
terne  fra  Ibsen  findes  i  Hegel,  Breve  "/«  og  Ibsen: 
Breve  II,  ''I,,  -j.,  1884,  ^j,  1885.   Stykket  blev  cens.  ''I,, 

1884,  og  Dagen  forud  fremkom  Bøghs  Anm.  i  D.  N. 
Om  Udf.  af  Dr.  Relling  jvfr.  H.  Nathansen:  »Karl 
Mantzius«,  64.  De  citerede  Anmeldelser  findes  i  Pol. 
^7ii;  S.  D.  7i2  1884;  M.  ^^Z^;  D.  N.  ^V,;  D.  A.  ''I,;  D. 
T.  ^'1,;  I.  T.  73;  N.  V3  1885. 

Side  134 — 136:  »Fabrikanten«  blev  cens.  ^72  1885;  om  Fru  Hennings' 

Klage  jvfr.  »Olaf  Poulsen«  v.  Østergaard,  129.  —  Om 

Fru  Phisters  Jubilæumsforestilling  jvfr.  Edv.  Brandes: 

»Holberg  og  hans  Scene«,  234  ff. 
Side   137:  Pol.s  Krav    til    Teatret   fremsattes    i    Bladets    første 

Prøvenum. 
Side   138—139:  Kjerulfs  Forsvar  for  Kunstens  Ret    jvfr.    D.    A.    ^'1^ 

1884;  7^  1885.  Om  A.  Lange  jvfr.  »Musikbl.«  "/„  1884. 
Side  140 — 141:  Heibergs  Mening  om  Wagner  findes  i  »Saml.  Skrifter« 

VII,  441  ff.  Bøgh  cens.  Teksten  til  »Den  flyv.  Hollæn. 

der«  72  1884;  den  udk.  s.  A. 
Side  142—143:  Teksten  til  »Mefistofeles«  blev  cens.  7o  1884  og  udk. 

n.  A.  Om  Udf.  jvfr.  D.  A.  '^j,;  I.  T.  27^;  D.  T.  ^'7^;  M. 

^7i  1885. 
Side  144—146:  Musikken  til  »I  Møllen«  blev  indl.  Aug.  1884;  Teksten 

udk.  n.  A.  —  Om  Frk.  Dons  jvfr.  D.  N.  7^;  D.  T.  7, 

1885. 
Side  147—149:  Teksten  til  »Spillemanden«  udk.  1885.  —  Erh.  Han* 

sens  Opfattelse  fremgaar  af  et  Brev  til  Fallesen  ''^/i 

1885.  —  Citatet  fra  Frk.  Schow  findes  i  et  Brev  til 
Chefen  ^7„  1884. 

Side  151 — 155:  Scharlings  Angreb  findes  i  Folketingets  Forh.  7>  1885; 
Pallesens  Svar  i  B.  T.  ^7,  1885  Aften;  Scharlings  Gen/ 
svar  i  B.  T.  ^7^  1885  Aften.  —  Status  fremgaar  af  Ind* 
beretningen  1885  til  Min.  —  Citatet  fra  E.  Brandes 
findes  i  Pol.  78  s.  A.  —  Nye  Engagementer  kræves 
bl.  a.  i  D.  7^;  D.  A.  7,  1885. 

Side  164 — 167:  Om  »En  Skærsommernatsdrøm«  jvfr.  D.  T.  79^  Pol- 
7„;  D.  A.  7„  1885;  Drachmanns  Forsvar  i  B.  T.  ^^^^/^ 
1885.  Fru  Blochs  Art.  findes  i  I.  T.  ='7i„  1897.  —  Blochs 
Overs,  af  »Oscar«  udkom  ikke;  om  Opf.  jvfr.  N.  'j^; 
»Tilskueren«,  Marts  1886.  —  Om  Mantzius'  Spil  jvfr. 
D.  T.  %;  N.  ^7,  1886. 

Side  168:  »Mirandolina«  blev  senest  cens.  *7r.  1885,  men  Mol* 

bechs  Overs,  udkom  ikke.  Om  Udf.  jvfr.  Pol.  7«' 
ang.  Diskussionen  mellem  E.  Brandes  og  Bloch  jvfr. 
Pol.  '7g  1885;  endv.  Brev  fra  Molbech  "/,  s.  A.  (Pri* 
vateje). 


215 

Side  169 — 170:  »Nero«  blev  cens.  %  og  ^^/^  1884  og  udkom  n.  A.  Om 
Udf.  jvfr.  Pol.  '^/lo;  D.  T.  ^"/^o  1885.  —  »Brynhilde« 
blev  kas.  ^^'/i«  1884. 

Side  171 — 174:  »Geografi  og  Kærlighed«  udk.  i  Novbr.  og  blev  cens. 
7i2  1885  —  seks  Dage  før  Opførelsen.  Om  denne  jvfr. 
N.  ^7„;  I.  T.  ^%.,  1885;  endv.  A.  Poulsen:  »En  Skue. 
spillers  Liv«,  292;  Meddelelse  fra  Frk,  Antonsen,  Ang. 
Indleveringen  og  Citaterne  fra  Bjørnson  jvfr.  Hegel, 
Breve,  142,  149;  »Verdens  Gang«  ^j^^  1885;  Fr.  Bulls 
Indl.  til  Bjørnsons  »Saml.  Værker«,  VI.  Fru  Heibergs 
Brev  findes  i  Univ.  Bibi.,  Oslo. 

Side  175 — 177:  Bøghs  Protest  mod  »Kameliadamen«  er  dat.  ^'^/jo 
1883.  »Denise«  blev  cens.  '"/s  1885;  Overs,  udkom 
ikke.  En  anden  Overs,  blev  trykt  i  Pol.  1885  og  ud« 
givet  i  Særtryk. 

Side  178—179:  »Valgkandidater«  blev  cens.  ^^/i^  1884  og  ^'j,  1885; 
Blochs  Brev  er  dat.  -j.,  1885.  Stykket  udk.  1886.  Om 
Udf.  jvfr.  Schandorphs  »Oplevelser«  II,  189  f.;  M.  "/g; 
»Tilskueren«,  April  1886.  M.  Berggreens  event.  An# 
sættelse  foreslaas  ofte  f.  Eks.  i  D.  A.  ^^  1886. 

Side  180 — 181:  Om  »Karens  Garde«  jvfr.  »Breve  f.  o,  t.  C.  Hostrup« 
625.  Stykket  udkom  1886.  Om  Udf.  jvfr.  N.  ^^j,;  I.  T. 
^•'/g  S.  A.  Et  Led  i  Hostrups  Arbejde  for  Kvindens 
Frigørelse  var  ogsaa  hans  Oversættelse  af  Fru  Ed« 
gren  Lefflers  Skuespil  »Sande  Kvinder«.  Da  Teatret 
skød  Opførelsen  ud  i  det  Uvisse,  udgav  Hostrup  sin 
Oversættelse  og  offentliggjorde  Afvisningen,  for  hvil* 
ken  Fallesen  blev  stærkt  kritiseret;  jvfr.  D.  A.  ^^^ 
1884. 

Side  182—184:  »Tilfældigheder«  blev  cens.  ^'7,,  1885  og  udk.  n.  A.  — 
»Et  Aftenbesøg«  blev  cens.  ^3  1886  og  udk.  s.  A.  — 
»Forbi?«  blev  cens.  ^lo  1885,  men  Overs.  udk.  ikke.  — 
»Æresgæld«  blev  cens.  '^jo  1885;  Overs.  udk.  1886. 
Om  Udf.  i  Tyskland  jvfr.  Pol.  "Z^;  i  Kjbhvn.  anf.  Sted 
'U  s.  A. 

Side  185—189:  Om  Schrams  Tekstforandringer  jvfr.  D.  T.  ^%  1886. 
—  Fru  Heibergs  Mening  om  O.  Poulsen  som  Blase 
jvfr.  A.  Poulsen:  »En  Skuespillers  Liv«,  292.  —  Om 
Udf.  af  »Genboerne«  jvfr.  Pol.  ^j,^;  B.  T.  '7„  Aften; 
D.  N.  7„;  D.  A.  7„;  S.  D.  >!;  1885;  endv.  Privatmed. 
fra  Olaf  Poulsen.  Nogle  af  Tekstfotandringerne  er 
indført  i  Sufflørbogen;  Erindringen  om  andre  skyl* 
des  Opt.  af  Ritmester,  Kammerjunker  v,  d.  Maase, 
Lerchenfelt.  O.  Guldbrandsens  Tegning  findes  i  »Ka« 
rikatursAlbum«  I,  13. 

Side  190—193:  Overs,  af  Teksten  til  »Aida«  blev  cens.  '^j^^  1883;  den 
udk.  1885.  Om  Udf.  jvfr.  I.  T.  ^'j,,;  D.  T.  7^0;  D-  A. 
7io  1885.  Scenebilledet  fra  »Aida«  findes  i  I.  T.  '7io 
1885. 


216 

Side  194—196:  Om  Schram^Affæren  jvfr.  D.  A.  ^j^^;  M.  "j,^;  D.  T. 

^/ii;  B.  T.  ^/ii  Aften;  Komponisternes  Protest  frem? 

kom   "/ii;    jvfr.    D.    N.    "/i^;    Schrams   Erkl.    B.    T. 

*7ii  Aften  og  M.  "/^  1885.    Hornemans  Brev  skyl* 

des  en  Meddelelse  fra  Axel  Grandjean. 
Side  198:  Bearbejdelsen  af  Teksten  til  »Lynet«  blev  cens.  ^"/2 

1885;  den  udk.  ikke. 
Side  200 — 202:  Den  Skæbne,  »Kærlighedens  Aldre«  fik,  er  meddelt 

Forf.  af  Axel  Grandjean,  —  Mart.  Nielsens  Under* 

visning  hos  Herman  Bang  fremgaar  af  et  Brev  fra  B. 

til  Edgar  Collin  (Privateje);  jvfr.  »Teaterbl.«  ^/i^;  D. 

T.  i=^/ii  1882. 
Side  203 — 206:  Debatten  om    Elevskolen    foregik   i   Landstinget    ^/g 

1886.  —  Status  fremgaar  af  Indberetningen  til  Min. 

1886.    D.  N.  ^^6  angreb  Fallesen,  D.  ^^/g  forsvarede 

ham.  —  Tegningen  af  O.  Poulsen  findes  i  »Norden« 

1886. 


De  Fotografier,  hvorefter  nærværende  Bind  bringer  Gengivelser, 
opbevares  i  Teatermuseet  i  det  tidl.  Hofteater  ved  Christiansborg. 


SKUESPIL.,  OPERA.  OG  BALLETREGISTER. 

(Listen  omfatter  nye  og  nyindstuderede  Arbejder  i  Sæsonerne 
1882 — 1886.  løvrigt  henvises  til  Repertoirefortegnelserne  for  de  paa* 
gældende  Aar). 

Abekatten  6.      31 

Abracadabra     3.  26  tf. 

Af dansning    67.       77 

Aida    156,     190  ff.  199 

Alferne    162.  167 

Amfitryon  110.  137 

Amors  og  Balletmesterens  Luner. 106.  148 

Bagtalelsens  Skole    67.      90  f. 

Colomba    2.      35  f. 

Deklarationen    104.  137  f. 

De  Nygifte    50  ff. 

De  to  Dage  eller  Flygtningene 161.  198  f. 

Den  bogstavelige  Udtydning 156.  166 

Den  flyvende  Hollænder 103.  139  ff. 

Den  forvandlede  Brudgom    3.  26  ff. 


217 

Den  politiske  Kandestøber 106.  117  ff. 

Den  Stumme  i  Portici 8.  37.  199 

Den  Stundesløse   ". 106.  115  f. 

Denise    159.  176  f. 

Don  Juan  (Opera)    38.  103.  138  f. 

Efter  Prøven 69.  84 

Elskovsdrikken    3.  37 

Elverhøj    67.  72.  87  ff. 

Embedsiver  eller  Hr.  og  Fru  Møller 160.  184 

En  Audiens  paa  Slottet  i  1747 106.  117  f. 

En  Folkefjende    6.  21  ff. 

En  Kone,  der  springer  ud  af  Vinduet 109.  137 

En  opgaaende  Sol  1 .  10  f. 

En   Skandale     69.  81  ff. 

En  Skærsommernatsdrøm    155.  163  ff. 

En  Spurv  i  Tranedans 56.  72.  89  f. 

Erasmus  Montanus    64.  73 

Et  Aftenbesøg 162.  182  f. 

Et  Besøg  (ikke  opført)  18  ff. 

Et  Eventyr  i  RosenborgsHave   1.  30  f. 

Fabrikanten    109.  134  f. 

Fantomer    4.  25  f. 

Faust  (Opera) 159.  194  ff. 

Figaros  Bryllup  (Opera) 70.    95  f.  105.  139 

Forbi? 158.  183 

Fra  Diavolo 67.  94  f. 

Garman  og  Worse 66.  78  ff. 

Genboerne    157.  185  ff. 

Geografi  og  Kærlighed 158.  171  ff. 

Gyngende  Grund   2.  17  f. 

Hans  Heiling    158.  194 

Hamlet  (Opera)  39 

Hamlet   (Tragedie)    40.  70.  84  ff. 

Helga    4.  21 

Henrik  og  Pernille 109.  135  f. 

Hvorhen? 107.  125  f. 

I  Møllen 108.  144 

I  sidste  Øjeblik  65.  76  f. 

Joseph  og  hans  Brødre   104.  144 

Jægerbruden  108.  144  f. 

Kameliadamen  (ikke  opført)   175  f. 

Kantate  (ved  Holbergfesten) 106.  114  f. 

Karens   Garde   162.  179  ff. 

Kermessen  i  Briigge 103.  148 

Konservatoriet   161.  201 


218 

Kærlighedens  Aldre  (ikke  opført) 200 

Købmanden  i  Venedig 5.  31  f. 

K«ge  Huskors  158.  185  f. 

Lohengrin    1 .  36  f. 

Lykken  i  Arenzano    104.  111  f. 

Lynet    161.  198 

Maskeraden    106.  119  f. 

Mefistofeles    107.  142  ff.  199  f. 

Mignon    5.  37  f. 

Mirandolina    156.  167  ff. 

Napoli     4.  46.  108.  148.  157.  200  f. 

Nero    157.  169  ff. 

Norma    6.  39 

Oscar    160.  167 

Puppe  og  Sommerfugl  1,  11  ff. 

Ruy  Bias  64.  74  f. 

Spanske  Studenter   65.  93  f. 

Sparekassen 160.  184  f. 

Spillemanden    110.  146  ff. 

Statsmand  og  Borger    104.  136  f. 

Strandby  Folk    7.  14  ff. 

Tartuffe    68.  91 

Tilfældigheder    161.  181  f. 

Toreadoren   68.  98 

Troubadouren   38.  110.  144  ff.  199 

Ulysses  von  Ithacia   106.  120  ff. 

Unge  Koner   65.  77 

Valgkandidater    161.  177  ff. 

Vildanden    108.  126  ff. 

Yrsa   8.  29  f. 

Æresgæld    161.  183  f. 


NAVNEREGISTER. 

Aalberg,  Ida,  finsk  Skuespillerinde  156.  158 

Abrahams,  Severin,  Skuespiller   49  ff.     71.  134 

Adam,  C.  A.,  fransk  Komponist 41 

Alexander  III,  Kejser  af  Rusland  64.     71  f.  156  f. 

Alexandra,  Prinsesse  af  Wales 65.     72,  156 

Allert,  P.  W.,  Kapelmusikus    150 

Almati,  Alma,  svensk  Operasangerinde 159.  199 

Ancher,  Michael,  Maler 14  f. 


219 

Ancker,  William,  Bogholder 150 

Andersen,  Harald,  Bogholder ; 110,  150 

Andersen,  H.  C,  Digter   116 

Andersen,  Th.,  Teaterdirektør 56  f.  63.  71.  74.  134 

Andersson,  Wendela,  svensk  Operasangerinde. 41 

Andræ,  C.  G.,  Geheimeraad,  Politiker    204 

Antonsen,  Ane  Grethe,  Skuespillerinde    16.    127.    131.    172  ff. 

179.    181.  203 

Aristoteles,  græsk  Filosof 176 

Auber,  D.  F.  E.,  fransk  Komponist    37.    94  f.  198 

Augier,  Emile,  fransk  Forfatter  175 

Augusta,  Prinsesse,  gift  Blixen*Finecke    97  f. 

Bang,  Herman,  Kritiker 12.  34.  47.  79  f.  82.   173.   183.  201 

Bauditz,  Sophus,  Skoleforstander,  Forfatter. ..  .    60.    142.    144.  183 

Bechgaard,  Julius,  Komponist 16 

Beck,  Hans,  Solodanser    54.    98.    119.    147  f.  200  f. 

Bellini,  Vinzenco,  ital.  Komponist 38  f. 

Bendix,    Frits,    Kapelmusikus,    Forfatter 84 

Benelli,  Marguerite,  Skuespillerinde     65.    71.    80.    110  f.    137. 

149.  203 

Benthin,    C.    Th.,    Kapelmusikus    92 

Benzon,  Otto,  Forfatter  78.   81  ff.  181  f. 

Berg,    Arkitekt,    Belysningsmester    100 

Berg,    Christen,    Politiker    17.  100 

Berg,  J.  F.,  Kapelmusikus : 92 

Berggreen,  Marius,  Skuespiller    179 

Berner,  F.  J.  G.,  fhv.  Teaterintendant 49.  62 

Bernhardt,  Sarah,  fransk  Skuespillerinde    9  f.  32  ff.  41.  55.  61.  134 

Berthelsen,  Ida,  Skuespillerinde  6.   9.  54 

Berton,  Pierre,  fransk  Skuespiller 34 

Betzonich,  Axel  E.,  Forfatter 20 

Betzonich,  Elga,  Skuespillerinde    28.    75.  89 

Biehl,  C.  D.,  Forfatterinde   118 

Bissen,  Vilh.,  Billedhugger   61.  114 

Bizet,  Georges,   fransk  Komponist    41 

Bjorkegren,  Olga,  svensk  Skuespillerinde   102 

Bjørnson,  Bjørn,  norsk  Skuespiller   173 

Bjørnson,  Bjørnstjerne,  norsk  Digter 38.   50  ff.    133.  171  ff. 

Bloch,  William,  Sceneinstruktør    12  ff.   21.   24.   28.   50.   58  ff. 
82.  87.  111  ff.  122.  125.  129.  133.  150.    164.    167  ff.    174  ff. 

179  ff.    200.  203 

Bloch^Suhr,  V.,  Skuespiller    9.    50.  52 

Boeck,   Christopher,    Forfatter    118 

Boito,  Arrigo,  italiensk  Komponist  142  ff.    197.  199 


220 

Boje,  C.  M.,  Sufflør 71.  99 

Borgaard,  Carl,  Forfatter 136 

Bouilly,  J.  N.,  fransk  Forfatter  199 

Bournonville,  August,  Balletkomponist 46,   54.    61.  200 

Bournonville,  Charlotte,  Kammersangerinde..     7.    9.  (Slægt)  53  f. 
Brandes,  Edvard,  Kritiker,  Forfatter   11.    13.    17  ff.  23  ff.   29. 

40  f.    55.    57.    78  f.    82.    98.    121.    123.    133.    137.    155  f. 

168  ff.    183.  185  ff. 

Brandes,  Georg,  Kritiker   34.  123 

Brandt,  Alexander,  Operasanger 104.    111.    121.    144.  193 

Brenøe,  Vilhelmine,  fhv.   Skuespillerinde    155 

Brun,  Frederik,   Operasanger     1.  37 

Brun,  Johs.,  norsk  Skuespiller 124 

Brun,  M.  V.,  Teaterdirektør 6.   35.   38.    63.  71 

Bruun,   N.  T.,  Oversætter    199 

Briinger  N.  D.,  Syngesuf fløse    99.  111 

Brækstad,  H.  L.,  norsk  Publicist   124 

Bromel,  J.  W.  H.,  tysk  Forfatter   166 

Biilow,  Hans  v.,  tysk  Dirigent   42  f. 

Bøgh,  Erik,  Censor    10  ff.   17  ff.   23  ff.  32.   37  f.   77  ff.    111. 

117  f.    124  f.    129.    134.    141  f.    168  f.    171.    175  ff.    182. 

190.  198 

Bøgh,  Nicolaj,  Literat   11 

Børjeson,  Johan,  svensk  Billedhugger  125 

Carlos,  Kronprins  af  Portugal    65 

Carlsen,  V.  E.,  Kapelmusikus    99.  201 

Carlsen,  J.  T.  C,  Sufflør    71.  99 

Cherubini,   italiensk   Komponist     198  f. 

Chievitz,  Poul,  Forfatter   63 

Christensen,    Chefstjener    164  ff. 

Christensen,   Christian,   Balletdanser 46 

Christensen,  Fanny,  Operasangerinde  53 

Christian  IX,  Konge     7.    16  f.    61.    72.    95  f.    114.    122.    136. 

141.    143.   157.  184 

Christiansen,  Einar,  Forfatter 117  f.    169  ff.  198 

Christophersen,  H.  E.,  Operasanger 38.    94.    139.  141 

Collin,  Th.  Teaterlæge,  Prof 158 

Coquelin,  B.  C,  fransk  Skuespiller  74.  176 

Dagmar,  Kejserinde  af  Rusland   64.     71.  156  f. 

Dahl,  Agnes,  Kapelmusika   201 

Dahlerup,  Vilh.,  Arkitekt     62 

Damala,  Jacques,  fransk  Skuespiller   33.  134 

Danckwardt,   Eugen,  svensk  Operasanger 157  f.  199 


221 

Deland,  Frederik,  svensk  Skuespiller   125 

Donizetti,  G.,  italiensk  Komponist   • 37 

Dons,   Elisabeth,   Operasangerinde    110  f.    144  f.  190  ff, 

Dorph,  N.  V.,  Oversætter   90 

Dorsch*BoSin,  Lotten,  svensk  Skuespillerinde   102 

Drachmann,  Holger,  Digter     10  ff.   20.   75.   111  f.    114  f.  164. 

177.  187 

Dreyfus,  Abraham,  fransk  Forfatter    183 

Dumas,  Alexandre  d.  y.,  fransk  Forfatter 56.  175  f. 

Duveyrier,  A.  H.  J.,  fransk  Forfatter  167 

Eckardt,  Jpsephine,  Skuespillerinde     17.    26.    30.    74  f.    77  ff. 

82.   86.  90.    100.   112.   118.   126.    160.    168.   170  ff.    180  f.  183  f. 

Eckardt,  Lauritz,  fhv.  Skuespiller 164 

Edvard,  Prins  af  Wales  53.  65.    72.  156 

Eissier,  Marianne,  østr.  Violinistinde   7.  38 

Ek,  Selma,  svensk  Operasangerinde  41,    162.  199  f. 

Engelhardt,  J.  V.  C,  Kapelmusikus 92 

Erdmann,  Carl,  tysk  Operasanger    162.  199 

Estrup,  J.  B.  S.,  Konseilspræsident  138,  171 

Ewald,  Johs.,  Digter  61 

Faaborg,   Korist   187 

Faber,  Villiam,  Forfatter   93 

Falkman,   A.,   Journalist 90 

Fallesen,  M.  E.,  Teaterchef     11.    16.    19  ff.   25  ff.   35  f.   38  f. 

42.    46  ff.    71  ff.    81.    87  ff.    96  ff.    106.    112  ff.    124  ff. 

133  ff.   141.    148  ff.    164  ff.    171.    175  f.     182  f.    187.    194.  198  ff. 

Ferslev,  Christian,  Operasanger    8.    31.    64.  99 

Fiesole,  italiensk  Maler 143 

Fischer,  Christian,  fhv.  Kultusminister    156 

Flamand,  Cecilie,  svensk  Danserinde    6.  46 

Foersom,   Peter,   Skuespiller,   Oversætter    84 

Forster,  Josef,  østrigsk  Komponist   147 

Foss,  Aage,  Operasanger     15.    31.    35  f.    87.    121.    131.    163. 

187.  203 

Frederik  VII,   Konge   87 

Fredrikson,  Gustaf,  svensk  Skuespiller   102 

Fredstrup,  Dorothea,  Debutantinde 162.  167 

Friedrich,  Storhertug  af  Baden  og  Gemalinde  4 

Gad,  Emma,  Forfatterinde  182  f. 

Gade,  Axel,  Kapelmusikus 92 

Gade,  Ludvig,  Balletmester   46.    97.    146.  200 

Gade,  N.  W.,  Komponist 43.  92.    120.    145  f.  195 


222 

G^insborough,  Thomas,  engelsk  Maler   90 

Galeotti,  Vincenzo,  Balletmester    148 

Gautier,  Th.,  fransk  Forfatter    147 

Georg  I,  Konge  af  Grækenland    64  f.  72 

Gerlach,  C.  L.,  Syngemester   39  f. 

Gerlach,  Leocadie,  Kammersangerinde    145 

Ghislanzoni,  Antonio,  italiensk  Forfatter   190 

Gianelli,  R.,  Restauratør   61 

Gjellerup,  Karl,  Digter  170 

Gjørling,  Agnes,  Skuespillerinde   16.  30 

Gluck,  C.  W.,  tysk  Komponist   191 

Goethe,  J.   W.,  tysk  Digter    142  f.  147 

Gold,   F.,   Balletdanser   71.  100 

Goldoni,  Carlo,  italiensk  Forfatter   167  f. 

Got,   Edmond,   fransk   Skuespiller    52.  176 

Gounod,  C.  F.,  fransk  Komponist    41.    144.  199 

Grabow,  Mathilde,  svensk  Sangerinde  5  ff.  39  f. 

Grandjean,  Axel,  Komponist  35  f.    61.    123.    144.  200 

Gréco,  græsksspansk  Maler  94 

Greenway,  Kate,  engelsk  Illustrator    200 

Gustaf,  Kronprins  af  Sverige*Norge    7 

Gyllich,  Valdemar,  Teatermaler 14.  87.  141.   143.  179.  193 

Giintelberg,  C.  F.,  Oversætter    197  f. 

Hård,  Mia  (Olga),  svensk  Skuespillerinde 40.  143 

Hading,  Jane,  fransk  Skuespillerinde   134 

Halévy,  Jacques,  fransk  Komponist  198 

Hall,  C.  C.,  fhv.  Kultusminister 62 

Hammerich,  Angul,  Musikkritiker   42  f.    93.    142  f.  193 

Hamrin,  Ossian,  svensk  Skuespiller 102 

Hannemann,  D.,  Kapelmusikus   150 

Hansen,   Carl,  Balletdanser 201 

Hansen,  Charlotte,  Balletdanserinde    98.  148 

Hansen,   Christian,   Kammersanger    138 

Hansen,  Doris  Erhard,  Operasangerinde  36.    111.  148  f. 

Hansen,  Emil,  Solodanser     54 

Hansen,  Erhard,  Operasanger 93.   97.    111.    139.  148 

Hansen,  Fr.  Leth,  Forfatter 76  f. 

Hansen,  Peter,  Redaktør  21.    34.    53.    79.    82  f.    119.  122 

Hansen,  Th.,  Kapelmusikus  92 

Hartman,  Ellen  og  Victor,  svenske  Skuespillere  102 

Hartmann,   Frantz,   Operasanger    193 

Hartmann,  J.  P.  E.,  Komponist  29  f.   35.   43  f.    110.    123.  146.  195 

Haubroe,    L.,   Vinhandler    48 

Hauch,  Carsten,  Digter 61 


223 

Hauch,  Vilhelm,  Bureauchef   150 

Haunstrup,  Christian,  Operasanger 37.    69.    99.    111.  199 

Hedberg,  Frans,  svensk  Forfatter  102 

Hegel,  Frederik,  Forlagsboghandler    14.   21  f.    Ulf.    126.    133.  171 

Hegner,    Ludvig,    Kapelmusikus 92 

Heiberg,  Johan  Ludvig,  Digter  30.   38.  47.   61.   87  f.    140.   167.  185 
Heiberg,  Johanne  Luise,  Etatsraadinde    3.  20.  31.  52.   56.  88. 

90.    145.    167.    174  f.  185 

Heimann,  F.,  Journalist 63 

Heine,  H.,  tysk  Digter  139 

Heise,  Ville,  Frue    148 

Helsted,   Carl,   Koncertmester    71.      92 

Hendriksen,   Frederik,   Xylograf     18  ff. 

Hennings,  Betty,  Skuespillerinde   9  ff.  16  f.    23.    30.    37.    56. 
69.  77  ff.  88.96.   100.   103.   112.   119.   122.    127.   131.   134  f. 

137.    169  f.   172  ff.    179.  181 

Hennings,  Henrik,  Direktør     41  f. 

Henriques,  Axel,  Forfatter  14.   80.    101.    122.    133.  155 

Herholdt,  J.  D.,  Arkitekt,  Bygningsinspektør   62 

Hertz,  Adolph,  Oversætter 1 

Hertz,  Henrik,  Digter 47.    61.   81.  184 

Heyse,  Paul,  tysk  Digter 183  f. 

Hilmer,  Camilla,  Skuespillerinde 28.    30  f.  121 

Hogarth,  William,  engelsk  Maler  28 

Holbech,  J.  A.  C,  Skoledirektør   114 

Holberg,  Ludvig,  Digter    3.    10.    26  ff.    47.    58.    61.    73.    106. 

112  ff.   135.    154.  167 

Holm,  Edvard,   Professor  ved  Univ 123 

Holm,  V.  C,  Kapelmusikus 92 

Holst,  Frits,  Forfatter    81 

Holst,  H.  P.,  Sceneinstruktør,  Forfatter  26.  35.    113..  144.    146.  149  f. 

Holstein*Ledreborg,  Politiker    57.    62.    100.  113 

Hoppe,  Ferdinand,   fhv.  Solodanser 9.      54 

Horneman,  C.  F.  E.,  Komponist   195  f. 

Hostrup,  Jens  Christian,  Digter....    19.   47.    56.    123.    179  ff.  187  f. 

Hugo,  Victor,  fransk  Digter   74  f. 

Hultmann,  Fritz,  fhv.  Skuespiller  184  f. 

Hyllested,  A.  T.  N.,  Kapelmusikus  92 

Høedt,  Frederik,  Professor   40.   87.    108.    137.  184 

Hørup,  Viggo,  Politiker    17 

Ibsen,  Henrik,  norsk  Digter   10.   12.   19.   21  ff.  38.   40.   126  ff. 

140.  156 

Iffland,  A.  W.,  tysk  Skuespiller  og  Forf 183 

Ingwersen,  Anna,  Skuespillerinde...   9.    73.    76.    163.    176  f.  203 


224 

Iversen,  Oscar,  Sekonddanser 31  f. 

Jacobsen,  J.  C,  Kaptajn,  Brygger 61.      96 

Jacobsen,  Jens  Peter,  Digter   19  f. 

Jacobsen,  Marie,  Balletdanserinde     147 

Janin,  Jules,  fransk  Kritiker   175 

Jastrau,  Richard,  Operasanger 36  f.   39.  94.    97.    141.  190  ff. 

Jensen,  Anna,  Balletdanserinde 46.  200 

Jensen,  Carl,  Kapelmusikus 92 

JerichausBaumann,   Elisabeth,  Malerinde     126 

Jerndorff,  Peter,  Skuespiller     12  f.    16  ff.    22.    24  ff.    31.   37. 
50.   77  f.   81.  86.   89  f.   97.    121.  f.    127.    131.    142  f.    168. 

176.    183  ff.  197  f. 

Jespersen,  Valdemar,  Kapelmusikus 92 

Jorck,  E.,  Kapelmusikus    150 

Judic,  Anna,  fransk  Skuespillerinde 103 

Jørgensen,  Olivia,  5:   Fru  Norrie,  Balletdanserinde  147.  155.  163 

Kaalund,  H.   V.,   Digter    109 

Kaufmann,  Richard,  Forfatter   33.      74  f. 

Keller,  Sophie,  Operasangerinde  35  f.   93.   139.    141.    143.    145. 

190  ff.  197  f. 

Kielland,  Alexander  L.,  norsk  Forfatter  78  f. 

Kjerulf,  Charles,  Musikkritiker 36  ff.  43.  93.  96.    138.  142 

Klausen,  Henrik,  norsk  Skuespiller   159 

Knutzen,   C.   N.,   Stationsforvalter,  Debutant    4.      50  ff. 

KoUing,  Harald,  Skuespiller    118.  155 

Kolling,  Waldemar,  Skuespiller    15.   24.  27.  31.   89.   118.    179.  185 

Kotzebue,  August,  tysk  Forfatter 38 

Kragh,  Christian,  fhv.  Skuespiller 105 

Kreutzer,  P.  J.  D.,  Reservesuffløse   99  f. 

Krohn,  Pietro,  Operainstruktør   33.    87.    111.    122.    141.  143  f. 

147.   149.   193.  197 

Krum,  Daniel,  Solodanser  111.    146  f.  200 

Kruse,  Lars;  Fisker 16 

Kruse,  P.  J.   F.,  Kapelmusikus   150 

Kuhlau,  Fr.,  Komponist   61.    72.  87 

La  Fontaine,  Jean  de,  fransk  Forfatter   136 

Lange,  Algot,  svensk  Operasanger    41  f.  96.   103.   111.    138  f. 

141  ff.    190  ff.  197 
Lange,  Emma,  Skuespillerinde    64.    71  ff.    81.    88.    100.    163. 

167.    185.  203 

Lange,  Josephine  Henriette,  Skuespillerinde 90 

Lange,  Frederik,  Forfatter,  Læge   77 

Lange,  Julius,  Docent,  Forfatter    125  f. 

Lange*Miiller  P.  E.,  Komponist   93  f.  195 


225 

Lanzky,  V.  A.,  Kapelmusikus     150 

Larsson,  Carl,  svensk  Maler   163 

Lauenberg,  Christian,  Sekonddanser     147 

Lehmann,   Julius,   Forfatter   77 

Lembcke,  G.  A.  P.,  Kapelmusikus    92 

Lense,  A.  F.,  Sekonddanser 148 

Lie,  Jonas,  norsk  Digter   172 

Liebe  Th.,  Skuespiller 32.    49.    87.    158.    163.    170.  201 

Lind,  N.  L.,  Kancelliraad 204 

Lindberg,  Aug.,  svensk  Skuespiller 5.   8.   40  f .   64.   86.  156 

Linde,  A.  C.  P.,  fhv.  Teaterchef   49 

Lindemann,  Anna,  :):  Fru  Bloch,  Skuespillerinde     155.  163  ff. 

172  ff.    181  ff.  201 

Lindgreen,  Ferdinand,  Skuespiller 61 

Liszt,  Franz,  ungarsk  Musiker    42 

Locher,  Axel,   Billedhugger   187 

LoUe,  Jens,  Komponist  148 

Louise,  Dronning 7.   16  f.  37.  61.  97.  114.   136.  141 

Ludvigsen,  S.  P.,  Belysningsmester   100 

Lundqvist,  C.  F.,  svensk  Operasanger 41 

Liitken,  Augusta,  Operasangerinde    35  f.    40.    93.    96  f.    139. 

143  f.     149.  156 

Løvenskiold,  C.  L.,  Overhofmarskal    16.  71 

Madsen,  Axel,  Skuespiller..    15  f.  25.  31.   76.   84.   89.   168  ff.  178  f. 

Madsen,  Frederik,   Skuespiller     89 

Madsen,  Karl,  Kunstkritiker    14 

Magnussen,  Johannes,  Oversætter     183 

Malling,  Otto,  Komponist   123.  195 

Mantzius,  Karl,  Skuespiller    9.  32.  52  f.  (Slægt).  64.   72  f.  76. 

78.  80.   86  f.  90  f.   116.  118.   127.   132.    137.   167.  180  ff.  203 

Mantzius,  Kristian,  Skuespiller..    23.  52  f.   73.    166.    173.    185.  188 
Mantzius,  Soffy,  se  Rosenberg. 

Marie,   Prinsesse    160 

Marryat,  F.,  engelsk  Forfatter    139 

Marschner,  Heinrich,  tysk  Komponist .194 

Matzen,  Henning,  Professor,  Politiker 204 

Mayntzhusen,   H.   F.,   Balletdanserinde    46 

Mendelssohn^Bartholdy,  J.  L.  F.,  Komponist 75 

Mérimée,  Prosper,   fransk  Forfatter 35 

Meyer,  Carl,  Skuespiller  13.    15  f.    27.    31.      90 

Meyer,  Olga,  Skuespillerinde 68.    71.    100.  203 

Meyerbeer,  J.  L.,  tysk  Komponist   140.  198 

Michelsen,    E.,   Kapelmusikus    150 

Mikkelsen,  J.  P.,  Kapelmusikus 92 

R.    Neiiendam:  Det  kgl.   Teaters   Historie.   IV.  15 


226 

Molard,  Victor,  fransk  Forfatter   124 

Molbech,  Chr.  K.  F.,  Censor,  Forf.    10.   14.  25.  38.  74.    168  f.  171 

Moliére,  J.  B.,  fransk  Digter 91.    113  f.    123.  137 

MounetsSuUy,  J.,  fransk  Skuespiller 74 

Munthe,  E.  C.  K.,  Oversætter   166 

Møller,  E.  B.,  Kapelmusikus    92 

Møller,  Emil,  Skuespiller,  Garderobeassistent 71.  100 

Møller,  P.  H.  N.,  Kapelmusikus   150 

Møller   Vilhelm,    Kritiker    133.  181 

Nathansen,  Henri,  Forfatter    132 

Neumann,   Angelo,   tysk   Kapelmester 37 

Neumann,  Sophus,  Skuespiller   47  ff.    118.  155 

Niehoff,  Dina,  svensk  Operasangerinde 41 

Nielsen,  Anna,   Skuespillerinde 61 

Nielsen,  Bentine  Marie,  Skuespillerinde 25.  90.  116 

Nielsen,   Martinius,   Skuespiller  163.  201  f. 

Nielsen,  N.  P.,  Skuespiller   136 

Nielsen,  Oda,  Skuespillerinde  (se  ogsaa  Petersen)  20.  123.  163.  201 
Nielsen,  Poul,  Skuespiller    65.   71.   76.   87.  89.    126.    134.    167. 

178  f.   182.  203 

Nielsen,  Regina,  Operasangerinde    159.    197.  199 

Nilsson,  Kristina,  svensk  Sangerinde   157 

Noack,  C,  Koristinde   93 

Norberg,  Charlotte,  svensk  Danserinde  46 

Nordqvist,  Conrad,  svensk  Kapelmester   41.  163 

Nyrop  Agnes,  Skuespillerinde 9.    30  f.    88.    128.    131.  169  f. 

Nyrop,  Jens  Larsen,  Operasanger 37 

Oehlenschlager,  Adam,  Digter 10.    26.    29  f.    61.  141 

Ohnet,  Georges,  fransk  Skuespiller  134 

Olga,  Dronning   af   Grækenland    64  f. 

Olsen,  Bernhard,  Kostumier    118 

Oscar  II,  Konge  af  Sverige#Norge    95.  125 

Overskou,  Th.,  Forfatter  94 

PauUi,  H.  S.,  Kapelmester 9.   35.   42  ff.   91.   190.  195 

Pelle,  Karl,   østrigsk   Forfatter    146 

Personne,  Nils,  svensk  Skuespiller    102 

Petersen,  August,  Kapelmusikus    150 

Petersen,  Johanne,  Danserinde  9.  53  f. 

Petersen,  Oda,  Skuespillerinde  (se  ogsaa  Nielsen)    9.    15.    18. 

21.    28.   30  f.   54  ff.  73 

Petersen,  Ove,  Arkitekt   62 

Petersen,  P.  J.  W.,  Kapelmusikus 92 


227 

Petersen,  Sophus,  Skuespiller    25.   31.   78.   81  f.   86.   89.    127. 

131.    178.  185 
Phister,  Louise,  Skuespillerinde  28  f.  89  f.   97.   109.116.   118f. 

121  f.    135  ff.    172  ff.  185 
Phister,  Ludvig,  fhv.  Skuespiller,  Professor    27  f.     30  f.    49. 

73.   76.   88.   90.    106.   109.    115  f.    118.   122.  135  f. 

Planard,  F.  A.  E„  fransk  Forfatter   198 

Plautus,  T.   M.,  romersk  Forfatter    123 

Ploug,  C,  Digter,  Politiker 203  f. 

Poulsen,  Emil,  Skuespiller  10.  12  f.   16  ff.  22  ff.  30  f.  40.  50. 
71  ff.  82  ff.  88  ff.   100.   112.   115.   117  ff.  127  ff.    133  ff. 

145.    155.    164.   168  ff.   173  ff.  179  ff. 
Poulsen,   Olaf,   Skuespiller     9  ff.    15  f.    18.    24.    26  f.    30  f. 
35  f.    47  ff.    69.    71  ff.    82  ff.    88  ff.    94.    96.    100.    106. 
111  ff.    125  ff.    134  ff.    155  f.    163.    166  ff.   172  ff.    178  f. 

181.   183.   185  ff.  206 

Price,  Carl,  Skuespiller 147.    170.  179 

Price,  Waldemar,  Danser   4.    46.    97  f.    119.    147  f.  200  f. 

Prime,    Johanne,    Balletelev 167 

Pyk,  Louise,  svensk  Sangerinde 4.    6  f.  38  ff. 

Pætges,  J.  A.,  fhv.  Skuespiller   5 

Rantzau,   Julie,   fhv.   Operasangerinde 64 

Rasmussen,   August,   Teaterdirektør 71 

Rauch,  J.  V.  E.,  Kapelmusikus  92 

Recke,  Adolph,  Forfatter 63 

Reinhard,   Joakim,   Forfatter    21 

Réjane,  Gabrielle,  fransk  Skuespillerinde   34 

Remmert,  Martha,  tysk  Pianistinde 7  f .  38 

Renz,  Cirkus 179 

Reumert,  Athalia,  Danserinde   37.  147 

Reynolds,  J,,  engelsk  Maler 90 

Richardt,  Christian,  Digter 116  f.    123.    137  f.  148 

Richepin,  Jean,  fransk  Digter 33  f f. 

Ring,  Johannes,  Skuespiller 70.   87.   111.   149.    163.  167 

Ristori,  Signora,  italiensk  Skuespillerinde 34.  122 

Rolfsen,  Nordahl,  norsk  Forfatter    123 

Rosenberg,  P.  A.,  Forfatter 25  f.  32 

Rosenberg,  Soffy,  Skuespillerinde  3.   9.    16.   25.   32  (Slægten). 

53.    111.   149.  203 
Rosenkilde,  Adolph,  Skuespiller    2.   31.    46  ff.    52  f.    73.    88. 

167.  185 

Rosenkilde,  Anna,  fhv.  Skuespillerinde   110 

Rosenkilde,  C.  N.,  Skuespiller 88 

Roslin,  Alexander,  svensk  Maler   118 

15* 


228 

Rossi,  Ernesto,  italiensk  Skuespiller  . 110.  163 

Rostgaard,  Frederik,  Geheimearkivar  123 

Rothe,  Harriet,  Operasangerinde 159.  197  f. 

Rung,  Frederik,  Musikdirigent 71.   92.    119.  150 

Ryge,  J.  C,  Dr.  med.,  Skuespiller   61.  88 

Sahlertz,  L.  F.,  fhv.  Operasanger 159 

SaintsGeorges,  Chevalier  de,  fransk  Forfatter  198 

Samary,  Jeanne,  fransk  Skuespillerinde 32 

Sardou,  Victorien,  fransk  Forfatter  32 

Scavenius,  Jacob,  Kultusminister  20.  37.  56  f,   61  f.   97.    101. 

112  f.    153.    176.  202  ff. 
Schandorph,  Sophus,  Kritiker,  Forfatter    13.    15.    18.   21.  25  f. 

30.  51.  75.   101.    114.   123.  177  ff. 

Scharling,  William,  Prof.  v.  Univ.,  Politiker  151  ff. 

Schlegel,  N.  F.,  Justitiarius,  Politiker   204 

Schmidt,  Ferdinand,  Skuespiller  52 

Schmidt,  Wilhelm,  Skuespiller 52 

Schmiegelow,  Chr.,  Direktør   100 

Schow,  Julie,  Operasangerinde 31.    37.    110.    149.  157 

Schram,  Peter,  Kammersanger   16  f.  25.  27.   35  f.  39.  42.   70. 

73.   87  ff.  93  ff.    119.    121.    139.    141.    144.  167.  179.  184  f.  194  ff. 
Schrøder,    Emanuela,    Operasangerinde     31.     37.     93  f.     111. 

143  f.    190  ff.  198 

Schrøder,  H.  F.  L.,  norsk  Teaterchef    41.  124 

Scribe,  Eugéne,  fransk  Forfatter 34.    94.    136  f.  167 

Shakespeare,  William,  engelsk  Digter 84  ff.  163 

Sheridan,  R.  B.,  engelsk  Forfatter 90 

Simonsen,  Niels  Juel,  Kammersanger   9.   35.  ff.    39  f.   42.   90. 

93  ff.   103.   109.   115.  138  f.   141.   150  f.     190  f.  197  f. 

Skjerne,  C.  C,  Kapelmusikus  201 

Skram,  Erik,  Forfatter 101.    133.  181 

Skytt,  Clara,  Operasangerinde    36.     110  f.  149 

Smith,  L.  A.,  Maler    84 

Staaff,  Per,  svensk  Forfatter   163 

Steenberg,  Julius,  Operasanger 15.   73.  187 

Stein,  Th.,  Billedhugger 61 

Stephensen,  Oddgeir,  Skuespiller 15.   27.   71.    100.  203 

Stigaard  Laurids,  Skuespiller   20 

Stockmarr,  F.  N.  T.,  Kapelmusikus  92 

Stockmarr,  J.  C.  L.,  Kapelmusikus 201 

Strauss,  Johann,  østrigsk  Komponist 147 

Strindberg,  August,  svensk  Digter    21.      38 

Suppe,  Franz  v.,  østrigsk  Komponist 63 

Svendsen,  Johan,  Kapelmester     9  f.    42  ff.    64.    91  ff.     115. 

138  ff.  145.  148.  150.  158.   190  ff.  197  f. 


229 

Sødring,  Julie,  fhv.  Skuespillerinde  116.  185 

Søtoft,  Nicolai,  Forfatter 88 

Tauber,  J.  H.  G.,  Politiker  62 

Tegner,  Hans,  Illustrator  123 

Thielo,  C.  A.,  Komponist 28 

Thomas,  Ambroise,  fransk  Komponist   35.  37 

Thomsen,  C.  A.  F.,  Politiker,  General 113 

Thoresen,  Magdalene,  danskmorsk  Forfatterinde 10  f. 

Thornam,  August,  Forfatter 63 

Trebelli,  Zelia,   fransk  Operasangerinde 199 

Trier,  Herman,  Politiker 117 

Tronier,  C.  A,  Translatør 60 

Tychsen,  Anna,  Solodanserinde 147 

Tørsleff,  L.  C,  Operasanger  108.   145.    162  f.   190  ff.   197.   199.  201 

Valdemar,  Prins 160 

Vanzandt,  Marie,  fransk  Operasangerinde 39 

Velasquez,  Diego,  spansk  Maler  75.  94 

Verdi,  Giuseppe,  italiensk  Komponist 190  ff. 

Volkersen,  N.  H.,  Mimiker 34 

Wagner,  Richard,  tysk  Komponist  5.  36  f.  42.  139  ff.  148.  191.  199 

Watt,  Robert,  Teaterdirektør 71 

Watteau,  J.  A.,  fransk  Maler 34 

Weber,  C.  M.  v.,  tysk  Komponist 140 

Wengel,  Molt,  Forfatter 63 

Wessel,  J.  H.,  Digter 61.  159 

Wessel  og  Vett,  Firma 33.  148 

Westberg,  Henrik,  svensk  Sanger 38 

Westberg,  Marie,  svensksdansk  Solodanserinde    147 

Weyse,  C.  E.  F.,  Komponist 61 

Wiehe,  Jacques,  Skuespiller 70  f.   87.    111.  149 

Wiehe,  Michael,  Skuespiller    87.  167 

Wiehe,  Wilhelm,  fhv.  Skuespiller  30.   67.   87.  184 

Willman,  Hedvig,  svensk  Sangerinde    38 

Winther,   Gert,  Politiker   38.  113 

Worsaae,  J.  J.  A.,  fhv.  Kultusminister 155 

Wulff,  Carl,  Skuespiller 20 

Zangenberg,  Christian,  Skuespiller    10.    16.  20.   25.    31.   74  ff. 

89  f.    121.   134  f.    137.    144.    172.    176.  183  ff. 

Zinck,  A.  G.  L.,  Syngesufflør,  Oversætter    99.  111.   141.   157.  190. 

Zinck,  Otto,  Skuespiller  99.  123 

Ødmann,  Arvid,  svensk  Operasanger  41  f. 


o 


B.     !1  SF-^T.  N0V2  61969 


PN  Neiiendam,  Robert 

27/+6  Det  Kongelige  teaters 

C6W5  historie 

bd.4 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY